hej lars 1
jeg tror du har fundet en god opskrift på en god kage der.

og jeg kan smage den smager godt.

den må du gerne lave flere af.

venlig ment hilsen

lucifer wrote:

jeg tror du har fundet en god opskrift på en god kage der.

og jeg kan smage den smager godt.

den må du gerne lave flere af.

venlig ment hilsen

Hej lucifer

Tak skal du have. Hvis du vil have mere af den slags så er Eckhart Tolle nok lige noget for dig, for jeg ser det som hans hovedbudskab og så har han en masse konkrete ting der kan hjælpe til at smage denne kage. Uhhmmmm

Med kærlighed

Lars

Hvad med det menneske der pines langsomt til døde i et frygteligt torturkammer, hvor bødlerne under stor hån og morskab forsøger at skabe mest mulig rædsel og pine for deres offer. Når dette væsen fødes på ny og siger: "Aldrig mere tortur! Aldrig mere krig!", så ser vi her et ønske om forandring. Mener du da virkelig, at dette ønske er udlevelsen af det dyriske princip? Er det udlevelsen af det dyriske princip, ikke at ville dræbe, ikke at ville lemlæste, hellere at ville finde sig i en fornærmelse end at gøre ondt imod sin næste, ligegyldigt hvad denne så end måtte have gjort imod en?

At ville være til glæde og velsignelse for alt man møder, er da bestemt et ønske eller et begær, men det er da den eneste form for begær, der kan føre til den virkelige fred.

At forstå at, alt er såre godt, er da ikke en udtryk for ligegyldighed, apati eller kynisme i forhold til sin næste. Der er da ikke  nogen sunde mennesker, der ligeså gerne ser deres børn og dem de ellers elsker, blive udsat for tortur og mishandling, som at se dem trives og have det godt.

Når Martinus blev opsøgt af mennesker, der havde personlige problemer, så spurgte han tit om de bad til Gud. Han spurgte også tit om de var vegetarer. Hvorfor gjorde han det? Det var da fordi han vidste, at det kunne hjælpe disse mennesker. Er det ikke en anbefaling?

Og hvad med hele Martinus' værk, som er en kærlighedsvidenskab. Viser den ikke med al tydelighed, at det kun er tåben eller "den der ikke ved, hvad han gør", der kan udfolde ukærlighed. Viser analyserne ikke, at næstekærlighed er den eneste vej ud af krig og lidelser? Og er værket ikke netop henvendt til folk, der er trætte af krig, tortur, hævn osv.? Kan en anbefaling være større eller mere fuldkommen end i form af ikke mindre end en åndsvidenskab, der gennem logiske, konsistente analyser viser, hvad der er vejen til fred og lyksalighed og hvad der ervejen til det modsatte?

Kan et sådant væsen, for hvem åndsvidenskaben er gået i blodet, kan det være ligegyldig over for dets medvæseners lidelse? Nej! Det væsen vil jo netop gøre alt for, at ingen skal lide. Men er det ikke ønske? Er det ikke ønske om, at tingene ikke skal blive ved med at være, som de er nu i den fysiske, men at de derimod skal blive fuldkommengjort? Fordi alt lige nu er præcis så godt og fuldkomment, det kan være, så betyder det jo ikke, at det ikke kan eller vil blive bedre og mere fuldkomment. Det vil det jo netop blive, og det vil det i kraft af menneskets længsler, ønsker og begær efter at udfolde en større uselviskhed og næstekærlighed. Sådan vil alt og alle komme til at leve i den kulminerende lyksalighed, permanent bevidst i Guds altfavnende kærlighed.

kh
Jan

Hej Jan

Jeg er meget enig i alt det du skriver og det er ikke i modstrid med det jeg skriver, selvom det kan se sådan ud.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars

Mitt inntrykk er at Martinus anbefaler kolossalt mye. Han har oppskrift for alt fra personlig helse og sundhed, til hvordan vi kan få fred på jorden. Om mad, trening, bøn, positive tanker, ikke bagtale, ikke bruge narkotiske stoffer, forsiktig med meditation, listen over anbefalinger er lang.

Forskellen er at Martinus ikke setter dette opp som læresetninger, dogmer eller leveregler. Det er i så høy grad frivillig at det er lett at overse anbefalingene. Det er på dette punkt Martinus skiller seg fra de fleste andre.

Fordi han har en forklaring/analyse på det gode og det onde, på lys og mørke, har han også en forklaring på hvorfor vi skal udvikles til allkærlige mennesker uansett om vi følger dogmer, læresetninger eller anbefalinger - eller om vi velger å ignorere dem fullstendig. Det er ganske unikt med Martinus.

Så jeg er forsåvidt enig med deg Lars, Martinus anbefaler ingenting - det er helt frivillig å følge hans råd. Men råd gir han! Og kloge sådanne som har endret mitt liv totalt både i denne inkarnation og som herfra gir ringvirkninger i mange liv framover.

Kærlig hilsen
Oscar

Hej Lars.

Jeg tænker, at du er på vej hjem til dig selv.

Når vi ønsker tingene anderledes end de ER i nuet, og mener at tingene burde
være anderledes. Så befinder vi os i en indre krig med virkeligheden og dermed
Gud. Det er fordi vi er forvirrede og ikke har forstået, at alting allerede er så
fulkomment som det kan være og livslovene fungerer perfekt. Det er et indre
forsøg på at få kontrol, og en mistillid til Gud. Vi erklære indirekte Gud inkompetent
og tror vi ved bedre. Dette skyldes uvidenhed og manglende overblik.

At accepterer det som ER i nuet, er at leve "alt er såre godt". Det er en dybere
indsigt, end udelukkende at forstå alt er såre godt som et intelligensmæssigt begreb
eller concept. Herved opstår der, det Martinus kalder talent for skæbnemodtagelse.

Et ønske om forandring, bunder i manglende viden og overblik over at alting allerede
er i forandring. Alting er i evig forandring. This to shall past. Men som Martinus siger,
så er vi frygtlig utålmodige.

Når vi øver os i at tillade og accepterer det som Er i nuet, så kommer vi på bølgelængde
med Gud. Vores vilje bliver efterhånden i overensstemmelse med Guds vilje.

Men hvis vi bare accepterer det som ER, så sker der jo ingen forandring? Jo, der gør.
Vi kan ikke undgå at foradre os. Det sker helt automatisk grundet livslovene. Næstekærligheden
udvikles helt automatisk via lidelseserfaringerne. Vi kan umuligt andet, end at blive mere og
mere næstekærlige om vi vil det eller ej. Udviklingen går kun en vej og det er fremad.

Jamen hvad så med urbegæret? Urbegæret er det evigt iboende begær for oplevelse som aldrig
kan udslettes. Grundet dette begær drives vi i al evighed fra lys til mørke, fra mørke til lys. Urbegæret
er motoren. Det er urbegæret der automatisk betinger den evige indvikling og udvikling.

Det er ligesom en flod. Du kan svømme mod strømmen for en tid. Men det tærre på kræfterne
og på et tidspunkt vil du blive træt. Når du bliver træt nok må du overgive dig og lade strømmen
føre dig. Floden er livet. Strømmen er kærligheden. At svømme mod strømmen/kærligheden opleves som lidelse. Kærlighedens kraft kan ikke overvindes. Vi kan kun kende dens styrke ved at svømme imod den.
Det er det ubehagelige gode. Uden lidelserne kan vi ikke kende kærligheden. Derfor svømmer vi mod strømmen, for at kende og erfare styrken af kærlighedens kraft påny. Hvornår vi svømmer mod strømmen og hvornår vi overgiver os og lader strømmen føre os ligger i det evige urbegær, sult og mættelses princippet og kontrastprincippet.

Kh. Ejby

Hej Ejby

Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har læst. Det gav mig tårer i øjnene, tak for det

Med kærlighed

Lars

Hej Oscar

Jeg er meget enig i det du skriver og det er rigtigt at Martinus skriver mange, mange ting som vi kan bruge som gode råd.

Men det er vigtigt at forstå at Martinus ikke giver råd. Han forklarer "kun" hvordan tingene hænger sammen og så opfatter vi det som råd.

Som Ejby så smukt beskriver:

"Når vi ønsker tingene anderledes end de ER i nuet, og mener at tingene burde
være anderledes. Så befinder vi os i en indre krig med virkeligheden og dermed
Gud."

Derfor giver Marinus og Gud ingen råd. Ja "de" hjælper os til at forstå konsekvenserne af vores handlinger og ja vi kan alle få en masse hjælp ved at lytte til de kosmiske analyser hvad enten de er beskrevet af Martinus eller andre eller vi oplever dem som Guds tale til os på anden måde.

Så længe vi "befinder os i en indre krig med virkeligheden" vil der være krig og lidelse her på jorden. Det er netop vores ønske om at ville forbedre tingene der er grundlaget og dermed årsagen til krigen og lidelserne.

Al ønske om forbedring er en skjult krig - udlevelse af det dyriske princip, fordi vi dermed skaber modstand og dualitet. Vi gør det inde i os selv og skaber en verden ud fra det samme princip. At se det fælles, at acceptere det som er, det er fred, næstekærlighed og mennesket i Guds billede.

Med kærlighed

Lars

 Hej Ejby.

Ja, her er du efter min opfattelse helt korrekt på den.

 Kom til at mindes vor dejlige tur til Klint sammen, hvor det med at arbejde med eller mod "strømmen" jo også var oppe at vende.

 Og jeg fik også med det samme, associeringer til Mayaerne i denne forbindelse, for de taler jo om en "strøm" af kosmiske impulser, der tilflyder os, i forbindelse med udvikling af vore bevidstheder, en "strøm" som det ville gavne os at følge med på via en fokusering på nuet og dets indhold, fremfor at modarbejde (svømme imod) eller at ignorere eksisterer, så vi kommer ud af "trit" med nuet eller Guddommen.

  Tilføjer lige: Det gavnlige (som jeg ser det) er at dele alt det vi individuelt finder er rigtigt, men der ikke er så megen gavn i at dele det vi individuelt finder er forkert.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

der lugter godt  i dag ,der er kun gode kager at spise 

jeg tager en bid mere det feder først i morgen 

venlig ment hilsen

Hej Ejby,

Det er et super godt billede synes jeg - og i øvrigt rigtig godt indlæg! 

Tak for det! 

vh
Jan

Ejby, det var vakkert! Det gikk rett i hjertet!

Lars, jeg forstår din pointe. Jeg tar mange råd fra Martinus som anbefalinger for meg selv, men kunne ikke tenkte meg at bruge det som generelle anbefalinger til andre. Så det er opp til hver enkelt hva man vil ta - og la resten ligge. Ooops - er ikke også det en anbefaling fra Martinus?

Kjærlig hilsen
Oscar

Oscar wrote:

Så det er opp til hver enkelt hva man vil ta - og la resten ligge. Ooops - er ikke også det en anbefaling fra Martinus?

Tænkte at jeg ville se hvad Martinus egentlig præcis skrev om dette og kunne ikke finde citatet. Er der nogen der kan hjælpe?

Med kærlighed

Lars

Hej Oscar

Jeg fandt et par citater om at lade det ligge man ikke kan bruge.

2621. Det er forståeligt, at mennesker, der i øjeblikket er inde i en stærk forelskelsesperiode eller befinder sig i ægteskabets glansfulde hvedebrødsdage, ikke med særlig sympati eller interesse ser på nærværende analyser af den absolutte og virkelige kærlighed, idet det lys, de lever i, jo overstråler alt, hvad deres sansesæt kan producere af vellyst og livsnydelse i øjeblikket. Men nævnte analyser er absolut heller ikke for disse væsener. De skal blot lade dem ligge. Ingen som helst personer, for hvem ægteskabet endnu i stor udstrækning er helligt og har hvedebrødsdage hele livet igennem, har absolut nogen som helst grund til ængstelse. Sålænge væsenerne er organisk indstillet således, at ægteskabet endnu er en livsbetingelse og bærer af deres livs lys, vil der være adgang til ægteskab meget langt ud i fremtiden. Så de forelskede eller ægteskabshungrende væsener behøver absolut ikke at føle hverken ængstelse eller antipati imod ægteskabets degeneration og opløsning eller imod mennesker, der mere eller mindre er udgået af ægteskabets zone, og i hvem symptomerne på den virkelige alkærlighed mere eller mindre rene eller urene viser sig. Men da der nu er en relativ stor procent af mennesker, som er i vildrede med deres egne ægteskabelige, kønslige eller seksuelle problemer, er vi nødsaget til at fremkomme så åbenlyst med nærværende analyser. I modsat fald ville vi svigte vores mission og overlade disse mennesker til en mental vildfarelse, der absolut måtte ende i en mangfoldighed af afsporinger. Og det er til disse mennesker, nævnte analyser er manifesterede og ikke til de mennesker, der endnu befinder sig i lykkelige ægteskaber. Det er blevet vor opgave at underbygge Kristi kosmiske udtalelser og retfærdiggøre hans mission og dermed være med til at befri hans elskelige og guddommelige udtalelser fra al den overtro og misforståelse, som i dag praktiseres i hans navn. 

og:

2455. Som vi før har nævnt, er væsenernes væremåde udtryk for et særligt begrænset bevidsthedstrin, til hvilket der er knyttet en tilsvarende særlig begrænset tanke- og opfattelsesevne. Da denne tanke- og opfattelsesevne udgør fundamentet for væsenets manifestation, viden og væremåde, må denne væremåde være tilsvarende begrænset. Det kan umuligt have samme livsopfattelse og væremåde som et væsen, der er længere fremme i udviklingen og tilhører højere bevidsthedstrin, hvor tænkeevnen ikke er nær så begrænset. At forlange, at væsener fra sådanne to forskellige væsenskategorier skal have samme syn på tilværelsen, er tåbeligt og kan kun afsløre sit ophavs totale uvidenhed på dette felt. Menneskene vil derfor komme bort fra at benytte deres egen livsopfattelse og den heraf følgende væremåde som målestok for deres underlegne medvæsener. Disse må naturligvis tilhøre lavere bevidsthedstrin og være bundet til den begrænsede livsopfattelse og væremåde, som er højdepunktet for hvad, der indenfor disse eventuelle underlegne bevidsthedstrin kan manifesteres af livsoplevelse og væremåde. Den sten, et væsen ikke kan løfte, må det lade ligge. At tugte eller straffe det pågældende væsen for det er den sikreste vej til selv at få en tilsvarende ulykkelig oplevelsestilstand eller skæbne.

Disse gælder som det fremgår ikke hele værket men specifikt emnet om polforvandlingen.

Jeg synes det er interessant at se på om Martinus anbefaler noget, selvom jeg er klar over at det vil være op til den enkelte at vurdere.

I disse to citater synes jeg Martinus beskriver, hvorfor disse emner ikke vil være til glæde for en del mennesker. Er det en anbefaling? Jeg synes det ikke. For mig er det et faktum som Martinus forklarer, så vi kan forstå det. Om hver enkelt af os så mener at vi har glæde af det eller ej det er helt op til os selv, som du også er inde på.

Vi skriver tit at Martinus mere generelt siger om de kosmiske analyser at vi skal tage det vi kan bruge og lade resten ligge. Jeg har brugt søgefunktionen men kan ikke finde dette citat i DTT. Jeg synes også jeg har læst det, men husker jeg forkert ???

Med kærlighed

Lars

Interessant! Jeg har søkt på dette tidligere men min dansk var ikke bra nok, nå forstår jeg det heter "lade ligge" (på norsk sier vi: la ligge

I tillegg står samme udtrykk i 2536, også i forbindelse med polforvandlingen:

Vi har jo også Kosmos-søket og et søk her på ordene "lage ligge", hele ord, gir en del treff. Det er tydelig at udtryket ble etablert tidlig. Det er etablert som muntlig udtrykk og er referert flere gange, bl.a. af Erik Gerner Larsson.       
Jeg regner med at flere eksempler på brug af udtrykket kommer efterhvert som vi får flere Kosmos-artikler i søgefunktionen, da de nye artiklene jo inneholder mange nedtegnelser fra foredrag.

Videre kan vi spørge os: at lave analyser ligge hvis vi ikke forstår dem, eller hvis vi ikke er modne for dem, kan ikke bare gjelde polforvandlingen? Selv om Martinus skriver dette udtryk kun i forbindelse med polforvandlingen, kan det tolkes til å gjelde generelt. Men det er foreløpig kun en tolkning.

Kjærlig hilsen
Oscar

Oscar wrote:

Videre kan vi spørge os: at lave analyser ligge hvis vi ikke forstår dem, eller hvis vi ikke er modne for dem, kan ikke bare gjelde polforvandlingen? Selv om Martinus skriver dette udtryk kun i forbindelse med polforvandlingen, kan det tolkes til å gjelde generelt. Men det er foreløpig kun en tolkning.

Hej Oscar

Jeg er enig i at det må gælde helt generelt. Jeg vil endda mene at det også gælder for andet end de kosmiske analyser, men den står for min helt egen regning.

Tilbage til det med "anbefaling" eller ej. Jeg ser det fortsat ikke som en anbefaling, men selv hvis man vælger at se det sådan, så er der vel forskel på anbefalinger om at gøre noget og anbefalinger om ikke at gøre noget.

Hvis vi anbefaler os selv eller andre at gøre et eller andet, så går vi imod det der er gældende netop nu. Det er det jeg mener er udlevelse af det dyriske princip, selvom det muligvis er noget af de senere dele af det dyriske princip.

At anbefale ikke at gøre et eller andet synes jeg er lidt anderledes. Som Martinus skriver så er denne "anbefaling" jo betinget af væsenets egne forhold (i dette tilfælde om det kan bruge det til noget) og derfor er det en langt mindre intervenerende "anbefaling" og dermed ikke en modstand mod noget andet (i samme grad).

Jeg ved naturligvis godt at man kan vende en hver sætning så det bliver en anbefaling om ikke at gøre det modsatte, men det er ikke det jeg mener her.

Med kærlighed

Lars

Hmm....så må du jo mene, at en anbefaling eller direkte opfordring til en moderator om at trække sig
er udtryk for det dyriske princip.

(Dette skriver jeg ikke for at bebrejde dig noget....men så du kan blive opmærksom på modsætningen i det du skriver du mener, og så det du rent faktisk gør.)

Kh. Ejby

Hej Lars,

Jeg mener, det er vigtigt at skelne mellem at komme med forslag og at komme med bebrejdelser og intolerance. De kan godt være synonyme, hvis forslaget indeholder en bebrejdelse, men der kan også være forslag helt uden bebrejdelser og intolerance.

Hvis fx. en person har brækket benet, og han ikke aner, hvad han skal stille op. Så kan en anden foreslå ham, at få lagt benet i gips.
Det ligger der ikke nødvendigvis nogen bebrejdelse eller intolerance i. Men hvis nu han havde sagt: "Jeg ved godt, hvad man stiller op med et brækket ben, men jeg vil ikke foreslå dig noget. Det må du selv finde ud af", så udtrykker det jo en lidt afstumpet holdning.

Martinus nævner jo også begrebet kritik. Et sted siger han, at man skal ikke kritisere noget. Et andet sted siger han, at man er fri til at kritisere. Betyder det at Martinus er inkonsekvent? Nej, det gør det ikke. Men kritik betyde flere ting. I ordet kritik ligger der tit noget negativt, en fordømmelse, en bebrejdelse og dermed intolerance. Det er kritik i betydningen intolerance, som det er nødvendigt at frigøre sig fra, hvis man vil udvikle sig menneskeligt.

Men så er der jo også den konstruktive kritik, skelneevnen, den der beslutter sig for, hvad er bedst at gøre i den givne situation, for at opnå det man  gerne vil. Så er det jo vigtigt ikke at være ukritsk og sige: "det ene kan jo være lige så godt som det andet, så om jeg drikker vand eller salmiakspiritus, det er et fedt" (for nu at sætte sagen lidt på spidsen).

Hvis ikke man kommer med nye idéer til, hvordan man bedre kan lykkes med det, man gerne vil, hvordan skulle tingene så nogensinde blive forbedret?

Kritik i form af reelle forbedringsforslag er således uundværligt i livet, men det er intolerance ikke. Den er kun uundværlig i dyreriget.

Ejby wrote:

Hmm....så må du jo mene, at en anbefaling eller direkte opfordring til en moderator om at trække sig
er udtryk for det dyriske princip.

(Dette skriver jeg ikke for at bebrejde dig noget....men så du kan blive opmærksom på modsætningen i det du skriver du mener, og så det du rent faktisk gør.)

Hej Ejby

Ja det har du helt ret i - det er naturligvis også det dyriske princip i mig og det betyder jo så blot at jeg ikke er helt færdigudviklet (hvilket i øvrigt ikke er nogen overraskelse ).

Jeg vil sådan set strække min udtalelse til at mene at jeg heller ikke skal anbefale mig selv at handle anderledes end jeg gør for det ville være at gå i mod nuet og Guds plan. At jeg har det niveau af dyrisk princip som jeg nu har det kan jeg jo ikke gøre noget ved, så det mest kærlige overfor mig selv må være at acceptere at det nu er sådan det er her og nu.

Tak for at du pointerer det, for det kan så hjælpe mig til at blive opmærksom på hvor jeg er næstekærlig og hvor jeg er dyrisk og jeg tror der ligger en meget stor værdi i denne opmærksomhed. Ikke for at jeg skal forsøge at ændre ved det, men som du skrev tidligere så kan vi slet ikke undgå at blive mere næste kærlige med tiden - det sker helt automatisk. Jeg tror opmærksomhed på hvor vi er og hvad vi gør netop er med til at udviklingen automatisk sker, men det kan være svært at være helt ærlig overfor os selv, hvis vi gerne vil være noget andet end vi faktisk er.

Med kærlighed

Lars