Titlen på denne tråd er måske lidt sær. Umiddelbart har kosmiske glimt og aliens måske ikke så meget med hinanden at gøre. Men på en måde tror jeg godt, man kan drage til sammenligning.
Martinus skrev om kosmiske glimt, at de ville komme naturligt og at man ikke bør hige efter dem eller prøve at få dem via meditation. Når man er parat er man parat. Hvis man får et kosmisk glimt for tidligt i ens udvikling kan det få alvorlige konsekvenser. Bl.a. kan man få et overbelastet nervesystem og man kan blive for hovmodig.

Det er netop her, at det nok er helt logisk, at den almene menneskehed ikke er blevet udsat for detaljeret viden om andre væseners levevis ude i det store univers. Helt konkret - Hvis vi ser menneskeheden i dag, er vi så med vores samlede bevidsthed parate til at komme ansigt til ansigt med væsener, der angiveligt vil være langt over vores udviklingsstadium? Om et par tusinde år vil det måske kunne lade sig gøre, men som det er nu ville en sådan åbenbaring gøre det samme for den kollektive bevidsthed, som et for tidligt kosmisk glimt ville gøre det for individet.

Ligesom med kosmiske glimt må man væbne sig med en umådelig stor tålmodighed. Det er let som menneske at overse, hvor meget af vores tilværelse her på jorden stadig er mystisk for os. Der er stadig mange, mange hvide pletter på det mentale landkort. Lad os dog starte der og stille og roligt arbejde os op. Så længe vi lærer at se på kærlighed mod alt og alle, kommer alt det andet vel af sig selv.