Retfærdighed for alle...
Forestil dig at ti personer går ud hver dag for at spise middag. Regningen for de ti personer tilsammen lyder på 1000 kr. Hvis de deler regningen på samme måde, som vi betaler skat, skulle det se nogenlunde sådan ud:
De første fire - de fattigste - skal ikke betale noget; Den femte skal betale 10 kr; den sjette skal betale 30 kr; den syvende 70 kr; den ottende 120 kr; den niende 180 kr. Den tiende person - den rigeste - skal betale 590 kr.
De bestemte sig for at betale regningen på denne måde.
De ti spiste middag på restauranten hver dag og var meget tilfredse med ordningen. Lige indtil en dag, hvor ejeren af restauranten gav dem rabat.
"Eftersom I er så gode kunder" sagde han, "så giver jeg Jer 200 kr rabat på jeres middage." En middag for ti personer koster således kun 800 kr.
Gruppen ville stadig betale middagen på den måde, som vi betaler skatter.
Så de første fire blev ikke påvirket af rabatten, da de stadig fik lov til at spise gratis. Men hvad skulle de andre seks gøre - dem som altså betalte?
Hvordan skulle de dele rabatten på 200 kr, så at de alle kunne få en "beskåret del"?
De seks personer indså, at 200 kr delt med seks bliver 33,33 kr. Men hvis de delte det ligeligt, så ville den femte og den sjette person få betaling for at spise middag.
Restauratøren foreslog så at det ville være retfærdigt, hvis man reducerede hver persons regning med nogenlunde det samme og han gik i gang med at regne på de beløb, som hver person betalte.
Resultatet blev at den femte person kunne spise gratis, den sjette skulle betale 20 kr, den syvende betalte 50 kr, den ottende 90 kr, den niende 120 kr. Det betød således, at den tiende person skulle betale de resterende 520 kr. i stedet 590 kr som før.
Alle seks personer skulle således betale en lavere pris end tidligere og de fire første personer kunne fortsat spise gratis.
Men pludselig udenfor restauranten begyndte personerne at sammenligne hvad de havde sparet.
"Jeg tjente kun en ti'er af de 200 kr," sagde den sjette person. Han pegede på den tiende: "men han tjente 70!" "Præcis," sagde den femte person. "Jeg sparede også kun en ti'er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange så meget som mig!"
"Det er sandt!" skreg den syvende person. "Hvorfor skal han have 70 kr.
tilbage, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!"
"Vent et øjeblik" skreg de fire første i kor. "Vi fik jo ingenting!
Systemet udnytter de fattige!"
De ni personer omringede den tiende og gav ham tæsk.
Aftenen efter kom han ikke til middagen, så de ni andre satte sig ned og spiste uden ham.
Da regningen kom, opdagede de noget vigtigt. Der manglede 520 kr.
kh
Tina 
kære Tina.
Enhver kan jo nu forstå, at de rigeste i landet må have en væsentlig skattelettelse, for at ville blive her i landet og bidrage til velfærdssamfundet,
ellers risikerer vi jo, at de emigrerer, med deres formuer til "lempeligere" lande, som forstår at værdsætte dem "efter fortjeneste".
PS. Måltidet må være lidt billigere nu, da der kun er 9 der skal spise.
Karsten