Bemærk: Dette var en aprilsnar 1/4-2008 :
Kære kosmologiinteresserede,
Britiske arkæologer har gjort et bemærkelsesværdig fund i et nyopdaget rum under sphinxen ved pyramiderne. Den 21/3 brød Dr. James Matthew Gordon forseglingen til rummet, der for blot 4 måneder siden var totalt ukendt og skjult. De sidste 4 måneder har gået med at få tilladelse fra den Ægyptiske regering til at nedbryde en stenmur ind til rummet, idet der ikke er nogen dør eller anden naturlig adgang til det.
I rummet fandt man en mindre model af den store sphinx - en tro kopi. Men det absolut mest interessante set med kosmologiinteresseredes øjne er, at der under den var en inskription og et symbol, der i påfaldende grad minder om det symbol Martinus har tegnet som symbol på sin sag (stjernesymbolet). Symbolet er ligesom Martinus' symbol en stjernefigur med en trekant indeni. Stjernefiguren er en anelse anderledes end som Martinus tegnede den, men ligheden er dog slående. Jeg har forgæves forsøgt at finde et billede af det på nettet, men uden held (måske andre med større søgekundskaber end mig har mere held med sig?).
Inskriptionen er ikke helt oversat endnu, da den indeholder hidtil ukendte hieroglyffer, bl.a. en mindre version af stjernesymbolet, et ansigt med lukkede øjne og en slange med flere haler. Men den foreløbige tolkning af dele af inskription skulle lyde: "Nord kommer sol/lys. En Bog givet/gives. Vejen/stien er lagt".
Både stjernesymbolet og den øvrige inskription, der formentlig er lige så gamle som sphinxen selv er ifølge min mening en klar kobling til Martinus mission!
Med kærlige hilsner,
Alan R. Pris
Alan R. Pris
Sjaaauuuuuv.... 
Det lyder sandsynligt. Men måske ser vi anderledes på sagen i morgen. 
Vi ser det vi ønsker at se og at rummet under xphinxen skjuler en meget gammel viden er en "gammel" nyhed for mange og der kommer flere til de nærmeste år.
Så, som Svend siger, måske ser vi anderledes på sagen i morgen 
Kh.Pondus
Det må vel ha været dateret også, stod det ikke noget med "78.000 f. Kr." på den? Det ville jo gjort det hele mere sandsynligt!
Og et skilt med "Entreprenør Martinus Thomsen & Gudesønner Å/S" ville have været helt perfekt dokumentation, synes jeg... 
Kære Alan,
Tak for et spændende og interessant indlæg,
Jeg har endnu ikke fundet noget om det aktuelle fund,
men Edgar Cayce skulle i 1935 have nævnt at man omkring 1996/98 ville finde et kammer under sfinksen 'Hall of record', bl.a. med historiske beskrivelser om 'Atlantis'
også Nostra Damus skulle have forgivet at at hans navn og rygte vil blive retfærdiggjort ifm. 'Giza' (og Martinus)
Kærlig hilsen
Holger

Ni har god humor 
Det er da aprilsnar
Hej alle,
Som mange har bemærket var det 1. april i går. Alan R. Pris var på spil - men jeg tror ikke vi ser mere til ham ... eller jo, måske til næste år :
Som nogle sikkert lagde mærke til, kan man bytte lidt rundt på bogstaverne i hans navn 😮
kh,
Torben
At det var en aprilsnar vil sikkert ikke forhindre, at historien vil florere i Martinus-kredse i de næste mange år... 
vh. Petersh