Det er et alt for højt og ukærligt krav at stille til sig selv.
Dette krav kan kun indfries af mennesker, der er længere fremme i udvikling og har fået kosmisk bevidsthed.
Vi kan ikke elske vores næste som os selv, når vi ikke har kosmisk bevidsthed. Og derfor skal vi heller ikke.
Vi skal ikke være mere kærlige, end vi er i stand til.
Der er jo ikke noget galt i at være ukærlig. Man må være tilfreds med, at man er lidt eller meget ukærlig. Det er sådan livet fungerer. Hvis man ikke er tilfreds med at man er ukærlig, bliver man aldrig kærlig.
Derfor er det så vigtigt, at man spørger sig selv: "hvad har jeg det bedst med at gøre?" og ikke "Hvad bør jeg gøre?". Det, der kan ske ved det sidste, er, at man udløser sin indre "ulv i fåreklæder", den indre stemme som forklædt som moral og samvittighed i virkeligheden er en intolerant diktator, som fx siger: Du bør gøre dit og dat, ellers er du et dårligt menneske!
Mange ting får os til ubevidst at identificere os med vores tanker og følelser. Når vi gør det, har de magten over os. Så er vi ikke helt os selv. Men ved at iagttage sig selv, ved fx at spørge: hvad sker der i mig lige nu? Så kan man "komme på plads" i sig selv og opleve at være betragter som selv har styringen over sine tanker og følelser, og ikke noget som styres af ens tanker og følelser. Ved at iagttage sine tanker, vil man sikkert opdaget at nogen af dem er ukærlige. Når man iagttager ukærlige tanker kan man se, at det dybest set ikke er mig, men tankerne, der er ukærlige. Jeget kan ikke være ukærligt. Det ER bare. Derfor er der dybest set ikke nogen, der kan være ukærlige. Men man kan have tanker, der er ukærlige. Og handler man på dem, fører det til ukærlige handlinger. Og når man ser det, kan man vælge nye tanker, fx at tænke: jeg vil ikke handle/reagere på min ukærlige tanke. Ukærlige tanker er sådan set ikke farlige, når bare man ikke reagerer på dem. Men når man identificerer sig med de ukærlige tanker, så bliver de ubevidste, og så kan man ikke lade være med at reagere på dem, fordi man er "besat" af dem. Man er mentalt set trådt ud af sig selv og har givet tankerne lov til at bestemme. Og det er det, der er ukærligt. Men når man identificerer sig med den man er, så bliver man igen "Herre i eget hus"
Så behøver man heller ikke at elske mere end man kan, men kan nøjes med at være den man er, og elske på det niveau som ens udviklingstrin naturligt og ubesværet er nået til.
kh
Jan
Hej Jan.
Jeg kunne ikke være mere enig med dig! Det er en meget vigtig pointe, du har her. Særligt for os kosmologer er denne mekanisme vigtig at holde sig for øje. Ved at udnævne de "negative" tanker til noget forbudt kan man nemlig ende i nogle gevaldige fortrægningsproblemer. Istedet er løsningen, nøjagtig som du siger, at acceptere de negative tanker, men undlade at reagere på dem. Det mærkelige er så, at de negative tanker synes at fordampe af sig selv. Det synes paradoksalt, at man i den situation, hvor man er allermest plaget af sin egne negative tanker alligevel skal kaste sin kærlighed på dem og acceptere dem. Det føles nogenlunde lige så tåbeligt, som at tage et skridt ud i den blå luft. Så meget desto mere overraskende er det, når luften viser sig at kunne bære.
KH Flemming.
Hej Jan...
Er det nu helt rigtigt ? Jeg mener, at Martinus anser ukærlig tanker for lige så skadelige som handlinger, idet tanker har stråleformig karakter, som faktisk rammer den man tænker på. Jeg vil se om jeg kan finde ud af hvor han har skrevet det 
Ellers er jeg fuldstændig enig med dig i dit indlæg - det vigtigste er vi accepterer at vi nu er som vi er - men ser på baggrunden for vores adfærd, hvilket i sig selv langsomt vil ændre den (med mindre man er godt tilfreds med sig selv - så er der jo ingen grund til ændring - eller ? 
)
kh
Tina :0)
Hej Tina og Jan,
Det er rigtig at tanker ikke er toldfrie og skaber karma, da de (båd mørke og lyse tanker) rammer den de er rettet imod - og lige som al anden energi, på et eller andet tidspunkt kommer tilbage.
Det er også rigtigt at man ikke skal undertrykke sine tanker, men prøve at udleve dem uden at det skader nogen, lade luften gå ud af dem indtil de dør ud af sig selv. Som med alle andre evner og talenter, så vokser de først, på et tidspunkt kulminerer de, hvorefter de degenererer. Alle lyster og tilbøjeligheder følger den samme cyklus: Først Sultprincippet --> Så Mættelsesprincippet --> Og til sidst Afføringsprincippet.
Jeg mener også at Martinus her taler om at arbejde dem væk ved fx. at erkende det ulogiske (lade intelligensen styre følelserne og ikke tyngdenergien) i at være vred, bitter eller sur over at et menneske ikke er som man troede. For det kan man ikke bebrejde dem.
Karmaens styrke ved tanke kontra handling?
I LB3 stk. 887 og fremad, beskrives om forskellen (ud fra en fortolkning af Jesus ord) på fx. at tænke og handle ukærligt, og kun at tænke ukærligt.
- "skyldig for dommen"
- "Skyldig for Rådet"
- "Skyldig til helvedes ild"
KH...Anette
Hej Anette...
Det giver en enorm frihed, at erkende, at man selv og andre ikke kan bebrejdes.... frihed til at komme videre... 
I LB3 stk. 887 og fremad, beskrives om forskellen (ud fra en fortolkning af Jesus ord) på fx. at tænke og handle ukærligt, og kun at tænke ukærligt.
- "skyldig for dommen"
- "Skyldig for Rådet"
- "Skyldig til helvedes ild"
tak for henvisningen...
kh
Tina :0)
Ja, det er som en tung sten, der fjernes fra ens skuldre. Men hvor er det også svært ind imellem - nogen gange sværere at tilgive sig selv end andre. 
KH...Anette
Hej Anette...
Ja helt klart. Og lige som jeg synes, at nu går det hele meget godt, så kommer der en tanke eller udtalelse, der undrende får mig til at stoppe op og udbryde "Hvor i alverden kommer det nu fra ?" Men jeg tror, at det er en af livets måder at vise, at hovmod står for fald - så ikke før der er en ordentlig portion ydmyghed med, kan man se objektivt på sig selv og sin adfærd
Det får mig til at tænke på en sød lille historie om 2 munke, der er ude på en lang vandring. Undervejs kommer de igennem en lille by.
Det regner og da vejen ikke er asfalteret, er der et elendigt søle. På den side hvor munkene kommer gående står en glædes-pige, som skal over på den anden side.
Resolut tager den ene munk kvinden op i sine arme og bærer hende over på den anden side.
Munkene går videre, men da de er kommet et godt stykke uden for byen, udbryder den anden munk: "Hvor kunne du - du ved vi ikke må have med kvinder at gøre !" 😮
Den første munk kigger på ham, smiler og svarer : "Ja ja min kære broder... jeg tog hende op, gjorde en næstekærlig handling og satte hende ned igen, nede i byen..... men du min ven - du bærer rundt på hende endnu"
kh
Tina :0)
Hej Jan...
Er det nu helt rigtigt ? Jeg mener, at Martinus anser ukærlig tanker for lige så skadelige som handlinger, idet tanker har stråleformig karakter, som faktisk rammer den man tænker på.
Min formulering var lidt upræcis.
Som Anette skriver, er det langt mere skadeligt at handle ukærligt end kun at tænke ukærligt. Så helt ufarligt er det ikke, men det jeg mente var, at hvis man er bevidst om sine tanker uden at identificere sig med dem, så kan man uskadeliggøre dem, og på den måde er de ufarlige.
kh
Jan
Ok Jan...
... så er vi enige
kh
Tina :0)
Ja, man kan jo ikke være anderledes end man er lige nu,
men bare for at drille lidt,
'Næstekærlighed, er vel det bedste,
man kan forvente, af sin næste'.
(Piet Hein)
Kærlig hilsen
Holger
Kender det godt selv - uanset hvor hurtigt jeg vender mig om og kigger til begge sider, så er den som sagde det pist væk allerede 😮 Men jeg skal nok få fat på hende en dag, og lige fortælle, at det var ikke så pænt sagt :
Sød historie om munkene 
KH...Anette
LOOOOOOOOOOOOL
Den handler nok om at fokusere på de dårlige sider frem for at prøve at være god, da det jo ikke er en viljes agt.
Hej Esben,
- Eller primært fokusere og sende energi til de gode sider man har, for derved at nære dem - ligesom gødning, der får en lille ny plante til at spire
KH...Anette
man kan også bare luge ukrudt
Skriv et svar