Hej Glenn!

Ja, det lyder måske mærkeligt, at vi ikke får mere end vi kan bære, når vi alle sammen har begået eller vil komme til at begå selvmord. Dog skal vi her huske på, at vi skal alle gennem den samme portion lidelser. Selvmord hører dog med til en ubehagelig men nødvendig erfaring, og det gør det, fordi vi netop gennem den proces, får så stærk en erfaring, at man næppe har lyst til at gøre det mere end en eller måske to gange i alt, for de flestes vedkommende, vil jeg mene. Det er således, at der i visse liv, vil være så store byrder, at man vælger at flygte fra situationen, ved at begå selvmord, frem for at tage de ubehagelige oplevelser på sig.

På den ene side, kunne man altså havet taget den tunge byrde på sig, men man valgte altså at flygte fra det ved at begå selvmord, og så kan det se ud som, man har fået en for stor byrde; men her skal man huske på, at væsenet har samlet sig så meget negativ sammen gennem flere liv, at det kun med yderste anstrengelser, vil kunne klare opgaven. Ja, her kan næsten med ret sige, at opgaven er for stor, men havde det haft den nødvendige vilje, så kunne det måske havde klaret strabadserne alligevel.

Martinus har forklaret os de store principper, men han har ikke gået ind i alle detaljer, heller ikke omkring selvmord. Der findes situationer, hvor væsenet hurtigt er kommet ud af skærsild zonen, selv om det næsten lige har begået selvmord. Det kan man læse i bogen ”Martinus, som vi husker ham”. Efter at man har begået selvmord i det ene liv, vil man i efterfølgende liv, være i stand til at gennemføre opgaven, selv om det er den samme opgave som i det foregående liv og så kan man jo stille det spørgsmål, har opgaven da været for stor?   

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Kære Svend Erik,
Er du sikker på at vi alle kommer til at begå selvmord  😮 Det har jeg ikke set nogen steder. Men jeg høre gerne hvis der er noget jeg har overset.
Kærlig hilsen Jane

Kære Jane,

Så vidt Jeg husker går Martinus ikke nærmere i detaljer om dette emne,
ved et foredrag ?, spørger En med bekymring om Vi alle skal begå selvmord,
og Martinus beroliger med at alle tilhørerne i salen er kommet forbi dette stadium,
(markeret af en ægte interesse for analyserne, m. m.)

i Massada en klippefæstning ved Det Døde hav i Israel, begik de hundredevis belejrede efter flere års belejring af romerne selvmord, selvom de havde vand nok til endnu 7 ? års belejring, romerne brugte Herodes 'slægtninge' som skjolde, dette samt udsigten til en slavetilværelse, gjorde at de en efter en kastede sig ud fra en 'velegnet' klippe,
mange af de andre store klippefæstninger i området har en lignende historie,

der er flere tilfælde i grønland om børn der i fællesskab begår selvmord, og derefter tilsyneladende
lokker andre jævnaldrende til 'at komme over', Jeg mener at der i et tilfælde var omkring 8 i samme bygd inden for et par uger,

ved nogle selvmord er et af formålene at give forældre eller partner o.lign. dårlig samvittighed,

men selvmord er det værste man kan gøre, fordi det man forsøger at flygte fra, bliver meget værre, idet at man fraskriver sig enhver mulighed for at gøre noget ved den situation man befinder sig i,
så det sætter sig meget dybt i Ens åndelige struktur, som noget man ikke har lyst til at gentage,

Kærlig hilsen
Holger
 

Hej

Jeg mener som Holger at vi alle stort set har været i situationer som af den ene eller anden grund har ført til at vi har været stærkt medvirkende til vor egen fysiske død.
Dermed ikke sagt at det skyldes en manglende evne til at overskue en given situation eller at vi har manglet styrke eller overskud.
Ganske som du også nævner Holger, har mange kulture en personlig eller kollektiv "selv-død" som et indbygget sikkerheds-element, for eksempel skal vi ikke så forfærdeligt mange år tilbage for at opleve en skik fra det nordlige Grønland hvor ældre mennesker valgte "at gå på isen" når de blev så svagelige at de lå samfundet til last. Det samme princip har været brugt blandt indianere og mange andre kulturer som levede under ret hårde forhold.

Noget andet er dagens selvmord i vore moderne samfund, her er det oftest modet, viljen, smerten eller det manglende overblik der er problemet.
Der er nogle problemer ved en sådan overgang som binder sig ind til den enkeltes sindstilstand, psykiske tilstand etc. som til en vis grad er bestemmende for hvordan overgangen og tiden efter vil blive oplevet og opfattet men generelt vil en selvmorder kort efter overgangen vågne op i den samme situation og omgivelser men nu uden en fysisk krop og mulighed hvilket i sig selv vil være noget af et problem.
Man kan danne sig et indtryk ved at forestille sig en dag uden den fysiske krop og kommunikationsmulighed....

Kh.Pondus

Selvmord i esoterisk lys:

http://www.visdomsnettet.dk/a-49/

Side 8 fra nettsiden :
"Selvmordere er normalt meget ulykkelige efter døden – ja ofte desperate. De er stærkt hæmmede, og den astrale skyggeverden nær Jorden er blottet for positiv beskæftigelse. Det er helt unødvendigt at tage sit eget liv, for vi kan altid klare inkarnationens prøvelser. Vi udsættes aldrig for mere, end vi kan klare." (min understrekning)

Glenn

Hei

Jeg gikk en gang til en auraleser og hun sa at vi ikke kan si at vi er bedre enn andre mennesker, selv ikke bedre enn Hitler.
Pointen er at vi ikke vet hva som ligger under og lurer, gjerne i en annen inkarnasjon. Det er arrogansen hun vil til livs,og
hun vil framelske den ekte ydmykhet.  Noen er selvsagt kommet lenger enn andre , men i det øyeblikk jeg tror at jeg er kommet lengre enn visse andre så tar vi mange steg bakover. Vi ser ikke alle våre skyggesider.
Dette har jeg bittert erfart. Jeg har ikke kalt skyggesidene mine det rette navn dermed har jeg måttet stiftet et ubehagelig
bekjentskap med Mr. Hyde i mitt eget liv og det truer grunnvollen i mitt liv. Vi kan aldri vite om vi kan komme ut for en
livsituasjon som er for tung å bære og der man søker flukten (uten at det er noen løsning, tvert imot).

Mvh Jostein

Hej Jostein

Jeg kan kun give dig ret i, at vi alle har sider som når vi bliver konfronteret med dem kan være et ret så chokerende bekendskab, ikke blot som "mister Hyde" men vi kan få et så stort chok, at vi tror vi handler rationelt og fornuftigt og en sådan situation kan være det der udløser et selvmord eller andet.

Netop en sådan oplevelse har jeg selv haft for en hel del år siden, en oplevelse jeg ikke i dag vil være foruden da den har været en god hjælp til at forstå nogle sider af det menneskelige sind også set i relation til Martinus visdom. Jeg var kommet så langt, at jeg stod i vand til hofterne før det gik op for mig at der var noget helt galt ved denne beslutning som blot få minutter før virkede som den rette og den som mine børn og omgivelser var bedst tjent med.

Så når vi siger, at vi aldrig får mere end vi kan klare er det grundlæggende korrekt men vi kan være i en indre krise som forhindrer at vort "normale" sind og fornuft periodisk er sat helt eller delvist ud af kraft, så igen har Martinus i mine øjne ret men, men, men der er grænsetilfælde der bekræfter at mennesket er unikt og nødvendigvis må forståes gennem rummelighedens briller.

Som du skriver Glenn, er selvmordere oftest meget ulykkelige og desperate efter døden ellers ville de nok have valgt en anden løsning men efter en tid vil en følelse af magtesløshed mere og mere vinde indpas efterhånden som de bevæger sig længere og længere væk fra "gerningsstedet" og efterhånden som savnet efter en eller anden form for respons og kommunikation tager over og her kan disse mennesker søge at komme i kontakt med eller blande sig i andres liv og handlinger/følelser.

Det er ingen hemmelighed at der foregår et stort hjælpearbejde blandt disse og andre katagorier af afdøde men kender man til en person som har taget sit eget liv eller er kommet ulykkeligt af dage er det altid en god hjælp at forrette en forbøn for vedkommende i stedet for at bebrejde og kritisere.

Det sker ind imellem at en selvmorder får mulighed for at rette op på sit ulykkelige valg ved for eksempel, at påtage sig visse opgaver i relation til sin egen handling på de planer hvor han for en tid er bundet.

Kh.Pondus

Kære Jane! 

Martinus har i et foredrag sagt, at alle dem der var tilstedet i salen, engang i tidlige liv havde begået selvmord. Og det er vist også det foredrag, Holger refererer til. Jeg kan naturligvis ikke vide det, men jeg vil mene, at dem, som søger Martinus kosmologi, er kommet forbi det stadium, hvor lysten til at begå selvmord, er meget lille. Man kan selvfølge komme ude for situationer, hvor tanken om selvmord strejfer en; men når det kommer til stykket, så vil man havde stor ulyst over at ville gøre det. Jeg ville f.eks. ikke kunne gøre det og ej heller hugge hovedet af en høne. Og når man ikke kan gøre det mere, så må man jo i et tidligere liv, havet fået dyrekøbte erfaringer omkring selvmord.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hei

I mitt tilfelle har jeg klart å gjøre meg allergisk mot livet. Det som gir andre energi, musikk, barnelatter , fuglesang er lyder
som irriterer meg mer eller mindre. Derfor har jeg et enormt underskudd av, og lengsel etter noe som kan berøre meg og gi meg noe. Hvor lenge jeg klarer å gå slik uten gleder er ikke lett å si . Men en plass kommer grensen og da får jeg mer enn jeg klarer å bære. Dette er jeg til de grader skyld i selv,selvfølgelig mente jeg ikke at det skulle bli slik. Men er det bare når vi opptrer normalt at vi kan regne med å ikke få mer enn vi kan bære.

Hilsen Jostein

Kære Jostein...

Jeg mener at vi aldrig får mere end vi kan klare - uanset hvilken tilstand vi er I, men nogle gang kan vi være viklet så meget ind i vores mørke tankegang, at vi ikke evner at se, at vi godt kan komme videre - at vi har kræfterne.

Depression og lignende kan få os til at mene at vi ikke kan klare mere, men vi bliver nødt til at holde fast i troen på at vi kan, troen på at vi er noget værd som menneske, uanset hvad vi har i vores bagage og troen på, at livet har noget godt at byde på.

Er der slet ikke noget der giver dig energi og glæde?

kh
Tina :0)

Hei

Jeg har påført meg selv energilekkasjer slik at energien forsvinner så fort den ankommer. Jeg føler meg helt tom.

Hilsen Jostein

Hej Jostein...

hvad er lekkasjer - ku du bruge et andet ord?

kh
Tina :0)

Kjære Tina

Det er pga kundalinien at energi har løsnet fra kroppen, slik at energibaner blir dannet på utsiden av kroppen og det tapper
meg for enormt mye krefter.(Ikke lett å forklare)

Mvh Jostein

Kære Jostein...

Hvor er det trist for dig. Jeg håber virkelig du finder den hjælp du har behov for, til at få kontrol med kundalinien.

Og jeg ønsker for dig, at du kan virkelig kan tro på, at du kan klare det livet byder dig.

kh
Tina :0)