Hej Johnny...

Martinus skriver i "Den ideelle føde" side 117 nederst:

Martinus fremfører flere steder i DTT, at vi altid skal vælge det mindste af 2 onder. I dette tilfælde vil det betyde, at den organisme, der er længst fremme i udviklingen skal overleve - altså mennesket frem for grøntsagerne 

Med hensyn til afskårne blomster stiller Martinus sig anderledes, idet disse ikke er nødvendige for vores overlevelse. Hans holdning er klar: Blomsterne skal ikke skæres og sættes i vaser ! 
kh
Tina :0)

Er det et reelt spørgsmål? Jeg mener, er der nogle som rent faktisk har det sådan? Jeg er med på at der er nogle som ikke er begejstret for at fælde træer og på andre måder lemleste planter, specielt hvis det virker unødvendigt. Men ligefrem ikke at kunne nænne skade grøntsager, som skal bruges til nødvendig føde har jeg ikke mødt. I praksis vil det betyde at man ikke kan få sig selv til at spise grøntsager.

kh
Lasse

Hej Lasse.

Jeps- sådan føler jeg tit.

Bryder mig ikke om at se træer blive hugget i stykker, plæneklipperen over græsplænen, eller gå forbi en blomsterbutik for den sags skyld.

Martinus siger at man skal vælge det mindste af to onder- beskytte den der er "mest udviklet"- men jeg ser da skam ikke mig selv mere ophøjet end dem i Plantestadiet- vi er alle "ligemænd".

Så man står i et paradoks-

Man skal opretholde en velfungerende organisme, heraf via spisning- men samtidig gør man det på noget som giver en ubehag- heraf skade andre væsener.

Problemet er nok at jeg ikke skelner mellem de enkelte væseners værdi på de forskellige planer- for mig er de alle værdifulde.

Ved godt at man påfører mindre smerte på planter end dyr, men hovedsagen er at de stadig oplever ubehag.

Men hele denne tankegang fungerer jo ikke rigtig i praksis- I know

KH. J.

Hej Johnny

De eksempler du nævner kan jeg godt sætte mig ind i, men at skære en kartoffel midt over, er ikke noget jeg kan hidse mig specielt op over. Tænkt på alternativerne.

Du skriver det stort set selv. Vi er både ligemænd og forskellige, os planter og jordmennesker. Og hvordan skal man så forstå og håndtere det? Ja, grundlæggende skal man have respekt og måske ligefrem næstekærlighed for andre levende væsener, inklusiv en selv. Her kan man komme ud for at skulle vælge mellem at påføre et onde mod det ene eller det andet væsen, hvilket ofte kan være et valg mellem en selv eller et væsen i ens omgivelser. Jeg vil vove den påstand at hvis man vælger den vej som påfører et af væsenerne det mindste onde, så har man handlet med respekt for begge væsener. Der er ikke noget had involveret, men et nødvendigt valg i den givne situation. Så ved jeg godt at det ikke altid er let at gennemskue hvad der er det mindste onde og der ofte er mange valg og at man nogle gange ikke har overblik over alle mulige valg i en situation.

I følge Martinus så oplever planterne ikke smerten dagsbevidst, men kun som en anelse.

Kærlig hilsen
Lasse

Hej Johnny...

Du er et højere udviklet væsen i forhold til planter og grøntsager - på vej til det rigtige menneskerige - dvs væk fra det dræbende princip. Planter og grøntsager er på vej til dyreriget - dvs indvikling i det dræbende princip. De oplever ubehag, men det vil samtidig været et ubehag, der udvikler dem i den rigtige retning.

kh
Tina :0)

Hej Tina.

Jeps- det lyder fornuftigt- det du her skriver.

Men egentlig er jeg jo ikke et højere udviklet væsen ift. planter og dyr.
Dette ses kun her i de lokale timelige forteelser.

Endnu engang vil jeg slå fast, at ingen er over andre, hvad angår udvikling.
Men jo- selvfølgelig må man se praktisk på sagen, og vælge det mindste af 2 onder- DET KLART 

KH. Johnny.

Hej Johnny.

Alle er lige meget værd i livet.

Men det betyder ikke, at der ikke er forskellige udviklingstrin med forskellige betingelser.

Martinus skulle have nævnt, at visse planter fx. græs, ligefrem føler behag ved at blive lemlæstet.

Når frugt optages i en organisme får livenhederne i frugten samtidig livsbetingelser. Derfor er frugternæring en drabsfri metode.

Men vi kan ikke tåle at leve af frugt alene. Det ville være ukærligt over for os selv og vores krop, som udgør et levende univers.  Men man har mulighed for at vælge, det der giver mindst muligt drab/lidelse. Det gør planteernæring.

Planterne kan ikke skelne detaljer på samme måde som dyrene og kan derfor ikke opleve lidelser i samme grad som dyrene kan.

Hvis man vælger at undlade at spise planter af hensyn til disse, vil man selv dø.  Det er meningen, man skal leve på det udviklingstrin, man er nået til. Det er ikke meningen, man skal tage livet af sig selv.

Men der er jo rigeligt af andre ting, man kan gøre for at formindske lidelse/drab. Vrede, arrogance, mindreværd, mereværd, frygt og depression er ting, man kan arbejde med at overvinde. Jeg tror, det er overordentligt meget mere skadeligt at have et disharmonisk forhold til sig selv og sin næste, end det er fx at spise en gulerod.

kh
Jan

Godaften Jan Schmidt.

KH. Johnny.

Hej Johnny

Du har ret i at udviklingstrinene er illusioner, men det er kun i en absolut analyse. Der findes også timelige analyser, som belyser hvordan 'illusionen' fungerer. Uden de funktioner, som de timelige analyser viser, er der kun absolutiterer og dermed stilstand tilbage. Der er med andre ord ikke nogen bevægelse og dermed liv. De timelige analyser er derfor lige så vigtige som de absolutte, i den forstand at hvis det timeligt analyserede ikke var der, så var der ikke noget liv. Det er altså nødvendigt at kunne forstå livet/verden fra både en absoult analyse og en timelig analyse. Når du siger at vi alle er lige udviklede analyserer du kun ud fra den absolutte vinkel, hvor vi alle er lige fordi alle vores skabelser ses som illusioner. Hvis du også inddrager den timelige analyse, så ser du at vi i høj grad er forskellige og befinder os på forskellige udviklingstrin.

Men alt det her vidste du nok i forvejen

Kærlig hilsen
Lasse

Ud fra hvilken kriterer bedømmer man så om en er på
et højere udviklingstrin end os andre ?

Om en er mere udviklet ?

Det er noget, som er nærmest umuligt at bedømme, så længe man ikke har kosmisk bevidsthed. En korrekt bedømmelse forudsætter, at man ikke har nogen ubeviste "mentale filtre", som man lægger hen over bedømmelsen af andre. Det er meget vanskeligt ikke at projicere sine egne ubevidste, ufærdige sider over på andre. Og så længe man gør det, er ens bedømmelse farvet.

kh
Jan

<<
Det er noget, som er nærmest umuligt at bedømme, så længe man ikke har kosmisk bevidsthed. En korrekt bedømmelse forudsætter, at man ikke har nogen ubeviste "mentale filtre", som man lægger hen over bedømmelsen af andre. Det er meget vanskeligt ikke at projicere sine egne ubevidste, ufærdige sider over på andre. Og så længe man gør det, er ens bedømmelse farvet.
<<<

Det tror jeg du har meget ret i Jan.
Noget mere svært er det at lave være.
Ofte er det i en ikke ond hensigt men ender alligevel galt.

Martinus definerer udviklingstrin på vores mentale standard. For os 'jordboer' er den største forskel i graden af vores næstekærlighed, dvs. hvad vi kan nænne at gøre overfor andre.

Jeg er enig med Jan i at det kan være meget svært at bedømme ens egen og andres næstekærlighedsevne eller moralske standard. Jeg mener ikke kun at det er pga. vores egne mentale filtre eller manglende evne til at se tingene klart, men også fordi næsten ens handlinger ikke behøver at være udtryk for samme moralske standard. Steen2, du har selv været inde på vegetarismen. At være vegetar kan være udtryk for en højere moralsk standard end f.eks. kødspisere, men behøver ikke at være det. Det skyldes at man kan være vegetar af mange forskellige årsager. Hvis man f.eks. er vegetar af helbredsmæssige årsager og med et godt helbred ville spise kød, har man jo ikke den moralske standard eller udvikling der mere eller mindre tvinger en til at stoppe med kødspisningen. Er man derimod vegetar, fordi man ikke kan leve med at være med til indirekte at slå dyr ihjel, mener jeg godt man kan tale om højere udvikling end den der er vegetar af helbredsmæssige årsager. Men, som Johnny har været inde på, så betyder det ikke at den ene er mere værd end den anden, men kun at de to væsener er to forskellige steder i udviklingen

Kærlig hilsen
Lasse

Så årsagen til at man er vegetar er i virkeligheden den som er vigtig ?

Da jeg læste DDT 1 og så de grupper som Martinus har sat mennesker ind
i mente jeg at jeg selv hørte ind i flere af dem.
SÅ selv om M har givet os grupper at opdele mennesker i er det
mange der overlapper flere af dem.
Det er også hvad han skriver til sidst.

Man kan altså ikke "skue hunden på hårene"

Ja moralen, herunder om man er vegetar, er naturligvis et af de ydre tegn vi blotter om vores udviklingstrin. Men som vi alle ved er det ikke helt saa let som det fremgaar at kategorisere de levende væsener. Selv dem der er os nærmest (jordmenneskene) kan være meget kompliserede at finde den rette placering til.

I store dele af Indien spiser man ikke kød af hensyn til dyrende; mange børn er i slutningen af teenage aarene vegetare med argumentet "det er synd for dyrende"; I disse to tilfælde ved vi jo at tingende normalt er mere komplicerede, og der skal tages hensyn til yderligere parametre før man kan bedømme et udviklingstrin.

Bare de lokale forskelle human holdning kan være svære at haandtere i en bedømmelse. Forestil jer en teenage pige der er vegtar og voldsomt meget mod krig, og naturligvis dyremishandling og dyreforsøg. Men samme pige bagtaler veninderne, ryger og stjæler sminke i supermarkedet...

Det er baade svært at bedømme sig selv og sinne nærmeste, dog af lidt forskellige orsager, men hvofor er det ogsaa saa vigtigt? Der er jo ikke nogen der er i tvivl om at planter er naaet kortere end dyr der er naaet kortere end jordmennesker i udviklingen, og saa behøver vi jo ikke saa meget mere information? Selv ikke i det tilfælde hvor det er din lærer skal du sikre dig at vedkommende er naaet længere i udviklingen, da du jo alligevel kun skal accepterer den viden du selv kan forstaa eller forlige dig med ved lærerens hjælp.

I dag spiser vi dyr fordi vi er van til det! Tænk bare paa den periode i børns liv, hvor de opdager at kød kommer fra de sød kykelikyy og muh muh. Selv blandt voksen befolkningen vil jeg tro man kunne omvende mange, hvis man fik lokket dem til at TÆNKE på hvad det egentlig er vi gør når vi spiser andres lig. Men de er jo igen ikke noget hverken længere eller kortere i udviklingen, før og efter de tager beslutningen og at droppe KØDÆDERRIET. Hvormange kan man få til at bare ved vedholdende at kalde dem kødædere? Er det ukærligt at gøre, eller er det kærligt at spare dem for yderligere unødvendig fremtidig mørk karma?

KH Casper

Ja, der er mange kødspisere bl.a. her i DK.

Men mange spiser kun kød som en vane, og tænker ikke over drabet på dyret når de køber kød i frysemontren i supermarkedet.

Men hvis de skal være vidne til drabet på dyret, har mange en tendens til at kigge væk. Og det må jo siges at være starten til vegetarisme.

Det samme hvis man fisker. Det er hyggeligt at være ude i naturen- og det sociale samværd kan også styrkes på denne måde. Men når man endelig har fået en fisk på krogen og hevet den op, har mange svært ved at give den nådesstødet!

Husker selv da jeg stadig var kødspiser og fiskede. Fisken smagte godt bagefter, men det var næsten ulideligt at se på den hive efter vejret, uha nej tak!

KH. Johnny.

P.S. "Man siger at fisk er sundt bl.a. pga. omega3 fedtsyre- men denne påstand strider vel imod Martinus' begreb om ernæring med kød".

Fisk har ikke særlig meget hjerne !

citat barn :

"Påsken er kyllingernes fest" 

Jo fisk er vel sundt, i forhold til alt det andet kød der bliver spist, men jeg tror ikke der er lavet undersøgelser der indeholder en gruppe vegetare og en gruppe "vegetare" der spiser fisk, hvor gruppen af vegetare for de samme vetaminer m.v. som gruppen af "vegetare". Denne undersøgelse ville vise den karma ophobning der ville ske som følge af fiske drabene, hvilket naturligvis ville betyde at der skulle en forholdsvis omfattende social og sundhedsmæssig undersøgelse af de enkelte individer for virkelig at kunne "bevise" karmaloven.

KH Casper

Det er vel vigtigt at man er vegetar uanset hvilken årsag der er til det

Vil man forsøge at bedømme en persons udviklingsstandard, så mener jeg det er væsenligt at kende årsagerne til diverse handlinger, så godt det nu kan lade sig gøre. Det var det jeg forsøgte at illustrere med mit eksempel.

kh
Lasse

Er der nogen som ved hvilken vegetarisk kost der kan erstatte OMEGA 3- FEDTSYRER, som man kan få fra fisk?