Ja-da! Det kan du læse mere om på hjemmesiden http://www.vegetarforening.dk/foreningen/kampagner/02-2005.htm - jeg tillader mig at citere:

Venlig hilsen

Peter

Faktisk går det frem at hampeoljen har overraskende egenskaper.:
oljens vegetabilske proteiner og fettsyrer, fordi det inneholder 75 % essensielle umettede fettsyrer (EFA`S) og mellom 2,5 og 3 % linolenisk gammasyre (AGL og GLA) inkludert omega 3, omega 6 og omega 9. 

Tak Peter og Ragnar.

-Jeg- er af den overbevisning af hvis man følser sig klar til af være vegetar,
så er kroppen også klar til det,
kunne forestille mig noget med en egene vibrationer...
men tror ikke det noget man skal tvinge sig selv til.

M har da også udtalt,- hellere en glad kødspiser end en sur vegetar.

Synes dette citat siger det hele 

En ting mere -

Jeg er ikke selv vegetar endnu,
er af den overbevisning af jeg vil blive det inden for de nærmeste år,
da jeg er begyndt af få lyst til det *Ss*

Men er ærligt spørgsmål til dem herinde som er vegetarer,
hvor mange herinde er blevet vegatar grundet på de følser sig "frelst"
dvs. hvor mange tog valget af "tvang" i forhold lyst ?

Håber på nogle ærlige svar 

selv har dette været en lang proses som startede længe før jeg kom i kontakt med kosmologien, og hvor jeg blev inspireret af dyrene, og hvor der nok var noget andet end gruppepress som fik meg til at tage denne beslutning, da det stort sæt har været megen negativ påvirkning udenfra med hensyn til de vanlige fraser om mangelsygdomme og fanatisme, selv om jeg måske kan ha kjent mennesker i 15 år som pludselig den dag de opdager at jeg er vegetar mener at jeg er fanatiker, selv om de på de femten år ikke har fundet ud af at jeg er vegetar.
Helsemeæssigt har jeg ikke noget problem på grund af vegetarmad, da snarere tvert imod, da det er meget lættere for min organisme at fungere med den lætte føde...

Det kommer an på hvad du mener med "tvang". Hvis du mener tvunget, fordi problemerne med at spise kød er blevet så belastende, at man er nødt til at holde op, så kan jeg til en vis grad godt skrive under på "tvang". Jeg føler mig langt fra frelst fordi jeg er vegetar. Vegetar er bare et af mange områder man kan arbejde med. Jeg tænker faktisk ikke så meget på at jeg er vegetar længere. Sådan er det bare.

Jeg mener i øvrigt at "presset" eller "tvangen" er langt større fra omgivelserne på at spise kødet fremfor ikke at gøre det fordi det opfattes som "normalt" at spise kød og "underligt" at være vegetar.

kh
Lasse

Hej Steen og I andre...

Jeg prøvede at skippe kødet lige da jeg var begyndt at læse M, men jeg syntes det var svært og havde ingen opbakning fra omgivelserne overhovedet. Dengang prøvede jeg nok mest fordi jeg syntes at det burde jeg gøre. Da jeg mange år senere tog den endelige beslutning var det derimod en meget stærk følelse af at det var det mest narturlige at gøre. Det var ikke svært som første gang og jeg havde 100% opbakning fra familie og venner.

Det var lige fra den ene dag til den anden og jeg havde en pudsig oplevelse. Duften fra en pølsevogn har altid fået mit mundvand til at tapløbe - men da jeg dagen efter min beslutning gik forbi pølsevognen på vej hjem fra mit arbejde, sagde duften mig ikke en dyt ! Jeg blev meget overrasket, men det føltes blot som en understregning af, at jeg havde truffet den rigtige beslutning.

kh
Tina :0)

Jeg gør det i hvert fald ikke fordi jeg har lyst..

Men det var da jeg blev bekendt med Martinus' krav til Gerner Larsson; at han skulle blive vegetar, førend han blev hans sekretær - at

vigtigheden af spørgsmålet blev klart for mig..

Spiser ikke kød, men har stadig lyst...

Jeg var vegetar for 12 år siden, nok mest fordi jeg ikke havde lyst til kødets bivirkninger. Da jeg var alt for doven, og ikke spiste andet end "tilbehør" blev jeg nød til at rekonvertere til kødæder. Jeg hørte første gang om Martinus for et år siden, og i starten af i år havde jeg en meget klar drøm der klart og utvetydigt har sat mig ud af stand til at spise kød. Der har ingen støtte været i min nære omgangskreds, og da jeg aldrig har fortalt det til nogen, ved de fleste af mine venner ikke jeg er vegetar.
Uanset hvor mange gange kommentarer som fanatisk ol. frem kommer, har det ingen virkning på min betegnelse  som vegetar, da jeg bare ikke "kan" spise kød igen.
Eller som jeg plejer at svare når nogen opdager fraværet af kød på min tallerken, og spørger "Er du vegetar", "Nej, jeg spiser bare ikke kød"

Og for at nævne en stor fordel: Det er langt mere simpelt at lave mad, og der er ikke så meget at vælge imellem.

Tusinde tak for de mange øjensynligt ærlige svar 

Lad os fortsætte den lidt... for det er meget spændende at høre de forskellige udsagn. :

Mit eks er: at jeg trappede ned med kød, efter jeg læste noget af M's litteratur, bl.a. mht. karma og mikrokosmos.

Mig og min familie har været de største kødædere, der var f.eks. en hel bakke lørdagskylling til hver på middagsbordet.

Idag er jeg så blevet vegetar og har været det nu i over 1½ år siden kendskaben til kosmologien. Min familie spiser stadig ligesåmeget kød, og forstår ikke min beslutning fuldstændig da jeg ikke har nævnt kosmologien for dem.

I starten var det mere af teoretiske årsager jeg blev det, da man jo gerne vil skabe sig en bedre skæbne fremover, og holde sit mikrokosmos sundt- men idag er min medfølelse til dyrene blevet en større faktor for at være vegetar- men det slipper da nogle gange da jeg stadig køber lædersko, bælter, vingummi-lakrids (gelatine) osv. der er fremstillet af dyr.

Mine venner og familie forstår det ikke - og er tit bange for, at jeg bliver underernæret eller fejlernæret.

Så hvis man kvitter kødet fuldstændigt, må man virkelig gøre sig klar over hvad der kan erstatte de vigtige proteiner, mineraler osv.

Bønner og linser er f.eks. en erstatning for de proteiner som er i kød, men er det nu også en god erstatning?

Bønner og linser er da ret "hårde" for fordøjelsen... De fleste vegetarer kan vel nikke genkendende til den store mængde luft der skal ud efter, at man har spist bønner!    

Hvad mener I?

KH. Johnny.

Kære Alle,

Selv om jeg ikke er gået 100% over til vegetarisme endnu - spiser stadig lidt fisk en gang om ugen og kylling en gang om måneden - så vil jeg nu alligevel give mit besyv med i hvorfor man bliver vegetar (jeg har nemlig besluttet mig til at gøre det 100% når jeg kommer hjem fra Klint om et par uger )

Jeg har i mange år (også før jeg lærte kosmologien at kende) undgået pels og andre synlige produkter fra dyr. Samtidig har jeg ikke kunnet slå dyr i rigtig mange år (der røg altså et par myg på karmakontoen i mine teenageår  ) og har været aktiv i dyrehjælpsarbejde. Min lillebror har i mange år provokeret mig med at jeg burde blive vegetar så jeg levede 100% i overensstemmelse med mine idealogier, men jeg var ikke parat tidligere. Jeg har aldrig - heller ikke som barn - villet spise andet end svin, okse, kylling, lidt kalkun (Fisk er jeg faktisk først begyndt at spise som voksen). Allerede som barn var der dyr jeg nægtede at spise, fordi jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til det (selv om min forældre prøvede at snyde mig et par gange fordi jeg sagde jeg godt kunne lide det i troen at det var noget andet). Jeg har også altid haft problemer med at spise ting hvor jeg kan se hvad det er fx. hel kylling (musklerne), fisk (hovedet), flæskesvær (hud)  o.lign.

For 5 år siden holdt jeg op med at spise svinekød pga. problemer med at fordøje det ordentlig og efter sidste sommer på Klint stoppede jeg 100% med at spise oksekød. Selv om jeg var vild med en rød oksebøf tidligere oplevede jeg efter sidste sommer at jeg havde ikke behovet og lysten til dette mere (der skete et eller andet i den uge oppe på Klint  ) I Klint og i resten af 2004 vidste jeg at jeg ikke var klar til at læse bogen "Den ideelle føde" - havde en ide om at når først jeg havde læst den bog ville jeg ikke kunne fortsætte som kød-spiser, så selv om jeg købte den undgik jeg at læse den indtil ved juletid, og jeg havde ret. Siden da har jeg spist mindre og mindre kylling og fisk. Og det at blive vegetar er for mig nu noget jeg føler og ved jeg skal være.

Mit største problem i forbindelse med at skulle gå over til vegetarismen har været at jeg ikke har haft kendskab til vegetar-retter. I mit barndomshjem spiste vi meget kød, og jeg har aldrig prøvet at få vegetarmad hjemme (ikke hvad jeg kan erindre), så for mig har det været en helt ny verden jeg skal lære at kende.

Omverdenens reaktion har været meget blandet. De fleste synes det er mærkeligt at jeg nu ikke vil spise kød, men jeg har fortalt alle at det er fordi jeg ikke har lyst til at spise dyr mere. Samtidig har jeg sagt at det er mit valg og at det ingen betydning har for mig hvad andre spiser og at jeg forventer at de respektere min beslutning ligesom jeg respektere deres.

Håber I har fået en ide om hvorfor jeg har valgt at gå over til at blive vegetar.

Kærlige hilsner til jer alle

Jane 

Johnny: Hvordan har du kunne læse M i mere end 1 1/2 år uden at din famillie har lagt mærke til det?

Jeg har hørt fra andre, og har og har det også selv sådan, at jeg føler sult i en stor del af tiden mellem måltiderne, en jeg kender måtte opgive hans projekt vegetar, da han ikke kunne holde denne evige sult ud.

Man finder jo proteiner i næten alt... Jeg indtager rigelige mængder Avocado, banan og Mung bønnespirer, der ikke resulterer i luft i maven.

Hej Casper.

For mig er DTT en meget personlig ting!

Har fortalt at mit ønske til at blive vegetar er af etiske- og sundhedsmæssige grunde men er ikke gået i detaljer mhp. mikrokosmos og karma, etc. Man kan sagtens bekende kulør (og herved fortælle sandheden) uden at fortælle alt.

Misforstå mig ikke- jeg er ikke flov over at være "Kosmolog" men ønsker ikke at skilte vildt med det, da mit miljø og omgivelser ikke har meget til overs for den slags.

Gider ikke at undervise folk i det- hvilket man tit kan komme til da folk er meget nysgerrige... mener at folk nok selv skal stifte bekendtskab til kosmologien når de er klar til den- det gjorde jeg... :

Vi snakkes.

KH. Johnny. 

Hej Johnny

Jeg har det meget på samme måde, Der er også kun meget få i min omgangskreds der kender til DTT.

Lige en lille side historie: "Min datter er 8 år og hun er meget interresseret i hvad jeg læser, og det kan lige nævnes at der er meget lidt tilbage når det er transformeret med til en 8årigs intellektuelle niveau, Jeg har i min skuen ind i fremtiden fortalt hende at det er Livets bog jeg læser, og ikke DTT, så religiøse oldemor og bedstemor ikke bliver støt.
Ved et par lejligheder har hun kontaktet 'fremmede' mennesker, men indgangs replikken: 'min far kan fortælle dig en masse om hvad der står i Livets bog.'    Jeg måtte fortælle hende at det ikke var alle der havde interresse i at høre om det, så hun skulle helst ikke fortælle det til hvem som helst. Søndag aften roste hun sig selv: 'Er det ikke godt jeg ikke fortæller andre om Livets bog længere?' Den aften spiste vi på Martinus Centeret   "

Så da jeg skrev famillie, mente jeg mest den del af den man bor sammen med, da min famillie heller ikke kender noget til DTT.

Hej Casper.

Jeg lærte DTT at kende da jeg boede hos min far, for ca. 1½ år siden... Skjulte min læsning og bøger af DTT inde på mit værelse, og var bange for at han fandt ud af det. Det var nok fordi jeg frygtede at han og resten af familien skulle tro at jeg var blevet optaget i en sekt el.lign.

Godt og vel et ½ år senere flyttede jeg på kollegie, hvor jeg stolt havde bøgerne stående på reolen, men dog på nederste hylde da jeg stadig var en smule usikker ift. omverdenens reaktioner på min læsning.

I dag bor jeg sammen med min kæreste, som også er blevet intersseret i DTT og leve vegetarisk efter at have kendt mig. Vi har bøgerne stående i midten på hylden (lidt symbolik til læseren)

Min familie har dog endnu ikke set bøgerne, da de næsten lige er kommet op, men hvis de spørger mig nu hvad det er- vil jeg forklare dem det = uden frygt for deres reaktion... :

KH. Johnny.

Kære alle!

Rart at høre om de forskellige oplevelser med at blive vegetar og andre menneskers reaktioner på det.
Jeg kender godt de der spørgsmål: "Hvad er det du må spise, Annette. Kan du tåle kalkun?" og andet i den dur.

For mig har det været (og er stadig) en lang proces at gå over til droppe kødet. Da jeg først hørte om Martinus for 14-15 år siden - og flere andre livsanskuelser omkring det åndelige perspektiv og karmaloven, gik jeg i løbet af kort tid over til at blive 100% vegetar. Så fik jeg tudet ørerne fulde af alt hvad jeg ville komme til at mangle af proteiner, B12 og aminosyrer. Og min veninde, der havde været vegetar i mange år, fortalte at hendes negle begyndte at se mærkelige ud...! Så turde jeg ikke mere. Dengang var min grund til at blive vegetar nok mest teoretisk/etisk. Jeg nænnede stadig.
Siden har jeg haft flere skiftende perioder med og uden kød. Den længste stabile periode har været fra 1997 og indtil sidste år, hvor jeg spiste vegetarisk plus fisk. Det med fisk var mest, fordi jeg syntes det var indviklet at sætte mig ind i alt det med vitaminer og diverse ting, man skal huske at få.
Mht. kød blev jeg faktisk i den grad afvænnet, at jeg ikke kunne holde ud at være i et rum, hvor der blev stegt bøffer eller lign. Jeg syntes, at der stank af brændt lig (og det skal man passe på med at sige højt til kødspisere .... det kan de bestemt ikke lide at høre - og det samme med pølsevogne. De stank at døde dyr.

Men underligt nok vendte billedet igen sidste sommer. Pludselig fik jeg bare lyst til en god bøf, og helst med lidt rødt inde i midten. Det undrede mig en del og jeg strittede imod. Men tilsidst tænkte jeg at hvis min krop sender de impulser, er det vel fordi den har brug for det. Så for tiden spiser jeg alt. Undtagen kylling - for jeg har set hvordan de behandler dem i produktionen....!!
Jeg ser det som en overgangsperiode. Jeg tænkte at nu jeg er igen, kan jeg ligeså godt smage alt det jeg (åbenbart stadig) har lyst til og få det udlevet. Og jeg er ret overbevist om at jeg bliver vegetar igen, før eller siden. Og måske kommer det lige pludselig.

Jeg tror bestemt det er vigtigt ikke at presse sig selv. Man må acceptere der hvor man er kommet til i sin udvikling.
Det der piner mig mest ved dyrene er ikke det at de bliver slagtet. Det er mere den måde produktionen foregår på. Så når jeg selv køber kød ind, er det altid økologisk og fra fritgående dyr.

Annette

Som ligspiser er der et helt samfund der yder support så man får noget fornuftigt at spise, men det er ikke helt let at være doven vegetar. Hvor er det lige man får noget god ernærende vegetarisk færdigmad? Der er ingen tvivl om at jeg bruget væsentligt længere tid i køkkenet nu end før jeg blev vegetar.

Jeg har også brugt MEGET tid på vitamin, protein og fedtstof og ved nu meget mere om det end jeg nogen sinde har haft lyst til at vide om det. Hvis man lige som mig forsøger at leve af fugt for middag (dvs. til morgenmad), kan jeg lige her bemærke at man dels skal spise meget 1-2kg, og så skal man være opmærksom på at det i fugt er ligesom i alle andre fødevare, at de aminosyere proteinerne består af ikke fordeller sig ideelt for menneskelig brug, og hvor meget af dem man kan bruge, hvis man spiser dem alene bringer jeg her en lille tabel over:

91% Brazil nut (paranød)
46% peach (fersken)
46% fig
32% coconut
31% date
30% pineapple (ananas)
29% walnut
26% mandarin
25% hazelnut
23% avocado
21% pear
12% watermelon
11% apple
10% orange
9% banana
9% strawberries
8% tomato

Der er naturligvis ligeledes forskel i selve protein indholdet, der generalt for frugt ligger på ca. 1%, så har banan og avokado ca. 2% og super paranøden hele 14%

Men helt ærligt.

Det at være vegetar burde vel ikke at være en videnskab.

Martinus fortæller at vores kroppe har været klar til at indtage udelukkende vegetarisk føde i tusinder af år nu.

Det burde ikke være et projekt at blive vegetar...

Når man bliver vegetar skynder man sig for at finde alternativer for kødet.

Men kødet har vel egentligt ikke været en særlig god ernæringskilde til at starte med i vores nuværende organisme.