Følgende artikel er hentet fra en rapport om vegetarisk vitalitet,
skrevet i 1995 af den engelske forening The Vegetarian Society.

(Oversættelse ved Christian Franklin Svensson. Bragt i Vegetaren nr. 1-2000).

Vegetarisk kost medfører en lang række sundhedsmæssige fordele. Undersøgelser har vist, at vegetarer lider mindre af flere sygdomme, som er forbundne med vestlige kostvaner: Fedme, hjertesygdomme, for højt blodtryk, type II diabetes, kostrelaterede kræftsygdomme, udposninger, forstoppelse og galdesten (British Medical Association, 1986; Dwyer, 1988).

Dødelighed

Epidimologiske undersøgelser viser klart, at vegetarer har nedsat almen og årsagsrelateret dødelighed (McMichael, 1992).

I en undersøgelse foretaget over 11 år med 1900 vegetarer i Tyskland fandt Chang-Claude (1992) frem til at dødeligheden var nedsat med halvdelen sammenlignet med den øvrige del af befolkningen. Dette kunne hovedsageligt tilskrives nedsat hjertekarsygdomme hos både mænd og kvinder. Vegetarisme over længere tid var forbundet med en lavere risiko, som pegede på en beskyttende virkning grundet livsstilen (Chang-Claude, 1993).

En tolvårs undersøgelse med 6115 britiske vegetarer og 5015 kødspisere fandt, at alle tidlige årsagsrelaterede dødsfald var 20 procent lavere for vegetarerne efter at have kalkuleret med de forstyrrende effekter af rygning, kropsmasse og socioøkonomisk status (Thorogood, 1994). Cancerdødsfald var 39 procent lavere og iskaemisk hjertesygdom var 28 procent lavere blandt vegetarerne.

En enogtyveår lang undersøgelse af californiske syvendedagsadventister afslørede ligeså en betydelig sammenhæng mellem kødspisning og alle dødsårsager (Kahn, 1984).

Selvom andre faktorer, som påvirker sundheden, så som socioøkonomiske forskelle, rygning og fysisk aktivitet kan udgøre en forstyrrende rolle i disse undersøgelser er der dog tiltrækkelig bevis på, at nedsat dødelighed er direkte forbundet med vegetarisk kost.

Hjertekarsygdomme

Hjertekarsygdomme er den største årsag til for tidlig død i England, herudaf er den største dødsårsag blodprop i kranspulsåren.

Vegetarer har anseelig lavere tilfælde af blodpropper i kranspulsåren end kødspisere har. Burr og Butland (1988) konkluderede af en undersøgelse, at dødsfald forårsaget af hjertesygdom var niogtyve procent lavere for 6000 vegetarer end for en kontrolgruppe, som bestod af helsebevidste kødspisere.

En undersøgelse af mere end 25 000 syvendedagsadventister fandt frem til en mængderelateret forbindelse mellem kødspisning og hjertesygdomme (Snowdon, 1984). Mænd mellem 45 og 64 år, som dagligt spiste kød, havde tre gange større sandsynlighed for at dø af hjertelidelser end dem, som ikke spiste kød.

De nedbrydende processer, som kan føre til hjertelidelser, kan begynde i en tidlig alder. Hos små børn og unge har man observeret åreforkalkning og et af de første trin i udviklingen af  hjertekarsygdomme. The Coronary Artery Risk Development in Young Adults (CARDIA) undersøgte sammenhængen mellem madvaner og sundhed hos mere end 5000 unge mennesker mellem 18 og 30 år (Slattery, 1991). Det viste sig at vegetarer har væsentligt forbedrede hjertekar og lavere risiko for hjertelidelse.

En måde hvorpå vegetarisk kost menes at beskytte mod hjertelidelser, er den lavere mængde kolesterol hos vegetarer. Et for højt kolesteroltal anses som en hovedårsag til hjertelidelser og undersøgelser viser konsekvent, at kolesteroltallet hos vegetarer er omkring 10 % lavere end hos andre (Burr, 1981; Knuiman og West, 1982; Thorogood, 1982). Dette tal kan resultere i en nedsættelse af hjertesygdomme på 20 - 50 % (Law, 1994). Det lavere kolesteroltal hos vegetarer skyldes en stor del nedsat LDL (low-density-lipoprotein, fedtprotein) kolesterol. Det er denne del af kolesterol, som forbindes med hjertesygdomme. Gode råd om sunde spisevaner med henblik på at nedsætte risikoen for hjertelidelser opfordrer ofte til at spise magert kød. Imidlertid fremgår det ved en sammenligning af en vegetarisk kost og en kost med magert kød (Kestin, 1989), at den vegetariske kost nedsætter kolesterolen mere effektivt og dermed mindsker risikoen for hjertekarlidelser.

The California Lifestyle Heart Trial indikerede, at en vegetarisk kostplan med nedsat fedt sammen med andre ændringer i livsstil så som øget fysisk aktivitet og "stress management" faktisk kan modarbejde processen ved hjertesygdomme ved at nedsætte kolesterolåreforkalkninger (Ornish, 1990).

Fedme

Fedme er et større sundhedsproblem i UK, og det bliver mere og mere udbredt både blandt børn og voksne. Omkring 12 % af kvinder og 8 % af mænd er klinisk betegnet fede (Gregory, 1990) og mange flere er overvægtige.

Fedme udsætter de pågældende for en lang række lidelser herunder hjertekarsygdomme, type II diabetes og hormonbetingede sygdomme som brystkræft.

Vegetarer er typisk slankere end kødspisere og fedme er mindre hyppigt i vegetariske befolkningsgrupper. Levin (1986a) fandt, at udbredelsen af fedme hos vegetarer er 5,4 procent sammenlignet med 19,5 procent for ikke-vegetarer.

For højt blodtryk

For højt blodtryk kan være en medvirkende årsag til hjertesygdomme, hjerteanfald og nyresvigt. Undersøgelser på tværs af befolkningen (Armstrong, 1977; Rouse, 1983) viser, at vegetarer har lavere blodtryk end ikke-vegetarer.

Det er uklart, hvad grunden til dette er. Undersøgelser tyder på, at grunden ikke er en ændring af et eller flere specielle næringsområder, men tværtimod, at grunden er den generelle ændring i indtagelsen af næringsstoffer.

Diabetes

Omkring een million mennesker i UK lider af diabetes. Ud af disse lider 75 procent af type II (ikke afhængig af insulin).

Snowdon (1985) fandt at vegetarer har en anseelig lavere risiko for type II diabetes end ikke-vegetarer. Der var en sammenhæng mellem kødspisning og tilfælde af diabetes.

Kostanbefalinger for diabetikere foreslår mange kulhydrater og fibre og meget få mættede fedtstoffer (British Diabetic Association, 1982). Vegetarisk kost passer ofte til disse anbefalinger.

Den relative slankhed for vegetarer beskytter også imod sukkersyge, da fedme udgør en større risiko.

Galdesten

Galdesten består af kolesterol, galdefarvestof og kalk. De skabes i galdeblæren og kan være meget smertefulde.

En undersøgelse af mere end 750 kvinder viste at ikke-vegetarer næsten havde dobbelt så stor risiko for at udvikle galdesten end vegetarer.

Fordøjelse og mavesygdomme

Mavesygdomme er udbredte i UK. Symptomer kan være smerter i underlivet og uregelmæssig afføring, som regel forstoppelse men også diarre. Gear (1979) fandt frem til, at dette var mindre hyppigt blandt vegetarer sikkert på grund af den højere mængde af fiber.

Den høje mængde fiber i vegetarisk kost er også sat i forbindelse med mindre forekomst af forstoppelse, blindtarmsbetændelse, dårlige afføringsvaner, hæmorider og åreknuder (Dickerson, 1985).

Kræft

Efter hjerteanfald er kræft den anden hyppigste dødsårsag i England. Det udgør 25 % af alle for tidlige dødsfald, hvor lunge-, bryst- og tarmkræft er de mest almindelige.

Det anslås, at en trediedel af al cancer er direkte forbundet med kosten. Undersøgelser tyder på, at vegetarisk kost kan beskytte mod kostrelateret kræft.

Tyktarms- og endetarmskræft

Vegetarer har betydeligt lavere forekomst af tyktarmskræft end ikke-vegetarer (Phillips, 1975; Chang-Claude, 1992) og forekomst af både tyktarms- og endetarmskræft er stærkt blevet forbundet med kødspisning (Willett, 1990; Bidoli, 1992).

Den beskyttende effekt af kosten skyldes sikkert meget fiber, grøntsager og frugt sammen med lav indtagelse af mættede fedtstoffer.

Visse stoffer i plantebaseret kost har vist sig at kunne hæmme tilblivelsen af tyktarmslidelser (Troll, 1991; Rao, 1992; Giovannucci, 1993a).

Vegetarisk kost indeholder ofte også høje mængder af antioxidanter, hvoraf de vigtigste er betakarotin, vitamin C og vitamin E. Antioxidanter beskytter kroppen imod molekyler som frie radikaler, som naturligt bliver til på grund af stofskifte. Mere og mere tyder på, at antioxidanter yder en betydelig beskyttelse overfor både kræft og hjertesygdomme (Diplock, 1993).

Brystkræft

Brystkræft er skyld i omkring 15 000 dødsfald hvert år i UK. De mest kendte risikofaktorer er alder, fedme, sen overgangsalder og arvelighed.

Nogle undersøgelser har tydet på en forbindelse mellem fedt i maden og brystkræft: Befolkningsgrupper, som spiser meget animalsk fedt og animalsk protein har de højeste tilfælde af dødsfald grundet brystkræft.

Imidlertid viser andre undersøgelser en ringe eller slet ingen sammenhæng mellem brystkræft og indtagelse af fedt (Rose, 1990; Hankin, 1993).

Beviserne for at vegetariske kvinder har lavere sandsynlighed for brystkræft end andre kvinder er små, fordi forskellen i hyppigheden af brystkræft hos henholdsvis vegetariske og ikke-vegetariske kvinder er ubetydelig.

Mills (1989a) fandt ingen forskel i en undersøgelse, som varede  seks år. Dog var der for kvinder med en relativ tidlig overgangsalder (48 år eller yngre) en sammenhæng mellem kødspisning og brystkræft.

Visse af de kendte risikofaktorer for brystkræft kan forringes ved at holde en vegetarisk kostplan.

Prostatacancer

Testikelkræft er blevet stærkt forbundet med kødspisning. I en undersøgelse af næsten 48 000 mænd mellem 40 og 75 år viste det sig, at dem, som spiste rødt kød fem gange eller mere om ugen, havde 2,6 gange større sandsynlighed for at udvikle testikelkræft end dem, som spiste kød een gang om ugen eller mindre (Giovannucci, 1993b). Mills (1989b) sporede også denne tendens.

Lungekræft 

Vegetariske befolkningsgrupper har en lavere dødelighed grundet lungekræft end andre. Dette er til en stor del på grund af, at vegetarer ofte er ikke-rygere, men kosten kan også have en indflydelse. Indtagelse af meget frugt og grønt har vist sig at være beskyttende overfor lungekræft (Marchand, 1989; Fraser, 1991). Goodman (1992) mente, at rygere, som også spiste meget animalsk fedt og animalsk protein. havde en større sandsynlighed for at udvikle lungekræft end andre rygere.

Knogleskørhed

Ved knogleskørhed formindskes knoglemassen således at knoglerne er mere modtagelige overfor brud. Det er en stor årsag til knoglebrud for kvinder efter overgangsalderen og ældre mennesker i det hele taget, og det er et stort sundhedsproblem. Det forbindes med en række risikofaktorer heriblandt kostvaner.

Undersøgelser på tværs af kulturer har antydet, at knogleskørhed og hoftebrud forbundet dermed kan have sammenhæng med en høj indtagelse af animalsk protein (Abelow, 1992). Diætmæssig protein har vist sig at øge kalkmanglen i knogler og at øge udskillelse af kalk gennem urinen. Kalkmangel er større med en diæt med meget animalsk protein (Breslau, 1998). Animalsk protein har et højere indhold af svovl end vegetabilsk protein, og dette menes at føre til en højere produktion af stofskiftesyre og dermed øge kalkmangel i knoglerne.

Marsh (1980) fandt frem til, at vegetariske kvinder mellem 50 og 89 år mistede atten procent knoglemasse, imens en kontrolgruppe bestående af ikke-vegetariske kvinder mistede femogtredive procent knoglemasse. Marsh antydede dermed, at vegetarisk kost kan være gavnlig ved at beskytte mod knogleskørhed efter overgangsalderen.

Andre undersøgelser har ikke påvist forskel på knogletætheden og mineralindholdet i knoglerne mellem vegetarer og ikke-vegetarer (Hunt, 1989; Tesar, 1992).

Andy Bond, The Vegetarian Society, Januar 1995