Hej Pipia.

Jeg har selv spekuleret over noget tilsvarende i mange år, og jeg kan heller ikke fatte det ???

Nej, jeg kan ikke forklare det i detaljer. Det er vist kun muligt at forstå hvis man selv har kosmisk bevidsthed. Jeg kan godt rent intelligensmæssigt indse, at det må være sådan - alligevel er det svært at forstå.

Eftersom alt fortsætter nedad uendeligt i det små, og alt også fortsætter opad i det store, så er det meget svært at forestille sig Gud som værende alt dette. Hvordan kan man omfatte alt, når det er uendeligt - hvordan kan noget uendeligt have en grænse. ???

Du skriver, at Gud er det største væsen der findes, men hvis Gud er alt, så mener jeg ikke man kan tale om nogen størrelse. Hvis Gud er den største, hvem er så den næststørste? En ting er helt sikkert, der findes ikke nogen næststørste væsener, eftersom alle væsener - undtagen Gud! - har et makrokosmos over sig, og et mikrokosmos under sig. Men man kan vel ikke analysere Gud ved hjælp af et timeligt facit, og dermed bliver udsagnet "Gud er det største der findes" ikke et dækkende udtryk, for Gud er jo også det mindste. :-X

Hvis jeg kort skal formulere min egen konklusion omkring begrebet "Gud", så vil jeg sige, at jeg med intelligensenergien kan forstå hvad Gud er, men alligevel kan jeg ikke fatte det, for det kræver intuitionsenergi for virkelig at fatte hvad "Gud" er for noget. Her synes jeg virkelig der er et område, hvor jeg i hvert fald er blevet klar over, hvor utroligt forskellige de 7 grundenergier virker.

Måske kan man sammenligne det med den gamle traver om hulelignelsen, hvor nogle mennesker nede i hulen kun kan se skygger. Et enkelt menneske slipper op i "den virkelige verden", og kan se de levende væsener der er den egentlige virkelighed, og som kaster skygger ned i hulen. Vi der studerer Martinus sidder nede i skyggerne, mens dem der har kosmisk bevidsthed kan se det hele fra et andet synspunkt. Vi kan indse, at der må være noget om det de siger, måske er vi endda overbeviste om, at de har ret, men alligevel lyder det utroligt. Jeg kan ikke komme det nærmere.

Hej Pipia! 

Hvad er uendeligheden for en størrelse? – Vi begår den tankedril, at vi vil sætte tal eller mål på uendeligheden, men alle størrelser er illusioner, fordi alle størrelse er skabte ting også i afstande, og kan derfor aldrig være utryk for en absolut endegyldig måleværdi. Når noget skabes, formes der en oplevelse, som jeget kan opleve, altså noget som materialiseres enten som en bevægelse eller i en tilsyneladende fast form. I virkeligheden findes der kun det immaterielle ”supstands”, som via den guddommelige skaberprincip, kan lave det immaterielle om til noget tilsyneladende materielt og på denne måde opstår illusionen af noget skabt både i størrelse, tid og vægt.

Når vi måler noget, kan vi kun måle det i forhold til noget andet skabt, så i virkeligheden er alle størrelser relative størrelser, hverken mere eller mindre. Det, der leverer råstoffet er jo immaterielt af natur og kan derfor aldrig været skabt, og kan derfor heller ikke måles, hverken i tid eller rum, ja det er uden for enhver sansning. Men hvordan skulle det da også kunne måles? – Det ville jo kræve at noget immaterielt skulle måles med noget andet immaterielt og det giver jo ingen mening, ligesom man skulle måle tallet nul med et andet nul. Man kan sige at tallene nul og nul er lige store eller lige små, men hvordan skulle man kunne måle tallet nul? - Det har jo ingen størrelse ligesom det immaterielle heller ingen størrelse har og dog; det indeholder alle størrelser, fordi det, der skabes ud af det immaterielle, indeholder alle størrelser (Majas slør).

Da alle størrelser er lig med begrænsninger i forhold til uendeligheden, vil alle (tal)størrelser uanset hvilken værdi det har, kunne deles uendeligt, ligesom man omvendt kan lægge et nyt tal på det forrige. Ser vi på vores univers, er det meget stort, men set fra endnu større univers kan vores univers være så lille, at det indgår som en partikel i endnu større gigantisk univers. Hvad er da det, vi måler? – I virkeligheden ingenting, for ved roden, er alt det skabte ligeså immaterielt som alt andet, der eksistere; men takket være det guddommelige skaberprincip, så opstår der et syn af det immaterielle som et midlertidigt billede, der oven i købet, snyder os til at opleve det, som om det havde en målbar størrelse. Jeg beklager sprogets ufuldkommenhed, men vores ordforråd kan ej heller måle sig med uendeligheden. Jeg tror, når vi først får en højtudviklet intuition, så behøver vi ikke at måle noget, for så ser vi bag ved illusionerne og hvad der er virkeligt og hvad der er skabte illusioner.     

NB: Skal nok læses igennem et par gange, og jeg håber at mit indlæg kan sætte nogle tanker i gang, men jeg indrømmer, det er ikke det nemmeste stofområde indenfor Martinus kosmologi. 

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Kære Svend og Svend Erik
Tak for jeres meget udførlige svar på mit spørgsmål!
Ja jeg bliver lidt svimmel når jeg prøver at sætte mig i Gud`s sted.
For som det største individ, er man lidt "Palle alene i verden", og når man slår øjnene op,
ja så er der ingenting!!!
Jeg ved godt at Gud har øjne, nemlig "vores", der ser alt for ham, men det er jo det invendige af
sig selv han ser....detaljerne....hvad med at få en fornemmelse af at være et enkelt individ...har han den?
Og at være imateriel er i min daglige tankegang det samme som at være "ingenting" og noget kan jo ikke opstå af "ingenting".
Det er altså en gåde jeg ikke kan gennemskue!
Kærlig hilsen
Pipia

Kære alle...

Kan problemstillingen ikke anskues således:

Hvis noget har en grænse, så er det ikke uendeligt og dermed har det en begyndelse og en slutning. Hvis det har en afslutning, må der logisk komme en ny begyndelse efter afslutningen, for intet kan jo afsluttes ud i ingenting.

Tænker Tina  :

Hej Pipia
En betragtning omkring dette markeret med blåt.
Det nærmeste vi kommer uendeligheden her i den fysiske verden er nok forståelsen af talsystemet.Det udtrykker uendeligheden ganske godt og det kan vi jo tænke efter..
Nævn mig det højeste tal i verdenen....Hva´ siger du....ok så lægger jeg tallet et til...og det kan jeg blive ved med..i uendelighed...uanset hvilket tal du nævner.
Det samme gør sig gældende hvis du giver mig det mindste tal ...kan jeg altid sige minus 1...
Og hvis jeg viser dig et 2-meter målebånd...så spørger jeg dig hvor mange gange kan du dele det i lige store halvdele....rigtigt, uendelig mange gange deling..

Det at Gud er uendelig betyder ,at der ikke findes noget ved siden af, over, eller udenfor Gud. Gud er alt . Gud findes i alt.Der findes kun een Gud.!

Gud har derfor kun  mikrokosmos at forholde sig til (bl.a. os mennesker),hvorimod vi har mikrokosmos,mellemkosmos og makrokosmos at forholde sig til.

Men du har ret ;det er svært at forstå uendeligheden.... :

Men prøv at læse LB 2 (mener jeg) hvor Martinus beskriver talsystemet som analog til livet. 0 er det faste punkt i tilværelsen og alle tallene  er lig med bevægelsen....

Håber du kan bruge det
Kærlig hilsen Cai

Hej igen!

Jeg fik lige lyst til at tilføje noget.

Når man tænker på mennesker som Jesus og Martinus, så kan man vel sige, at en af deres store opgaver var at prøve at forklare medvæsener der var/er tilstrækkeligt fremme i udviklingen, hvad GUD egentlig er for noget.

Martinus kommer i et af sine foredrag ind på, at Jesus talte til sine medmenneskers (primært disciplenes) INSTINKT - det var nemlig den eneste energi som datidens mennesker kunne forstå Jesu analyser med. Han talte derfor i lignelser og sagde hvad man skulle gøre, og hvad man ikke skulle gøre. Kun med instinktenergien var datidens mennesker i stand til at forstå, at Jesus måtte være inde på noget af det rigtige. De der fulgte ham gjorde derfor som han sagde, netop fordi han sagde det var sådan, idet de instinktmæssigt forstod, at han måtte være fra Gud.

Derimod henvender Martinus' analyser sig primært til INTELLIGENSMÆSSIG efterforskning. Han opfordrer til, at vi sætter hans analyser under lup, og selv leder efter sandheden. I det øjeblik intuitionen bliver stærk nok har vi derimod ikke brug for hans analyser, for så kan vi jo se det hele selv, og så behøver vi jo ikke læse bøger. Jeg må vel derfor slå mig til tåls med, at et begreb som GUD kommer jeg ikke til helt at forstå før den dag hvor jeg selv kan se hvad det drejer sig om.

Til Pipia!

Det er da et spændende og interessant emne, du har taget op her. 

Jeg må bruge det sprog eller de ord, jeg har til rådighed, for at tilnærme det en begrebsverden, som vi kan sammenligne os med, hvad det immaterielle består af. Det immaterielle ”substans” er ikke lig med et intet eller ingenting, fordi det jo er til. Det er til på denne måde, at der er før al skabelse, og hævet over tid og rum og efter al skabelse. Husk at al skabelse er lig bevægelse (energi/bevidsthed to sider af samme sag).

Hvis man skal lave en sammenligning til noget, vi kender, så kan vi forestille os en spand med ”farveløs” maling. Denne ”farveløse” maling indeholder alle farver, men da de er blandet ind i hinanden, bliver det ”farveløst” (usynligt), vi kan altså ikke skelne den ene farve fra den anden. Men i det øjeblik vi rører i spanden på en bestemt måde (specifikke vibrationer), så begynder der at komme forskellige farver frem. På samme måde er det med det immaterielle; når det sættes i ”bevægelse”, så dannes der former (bølgelængder), som giver en reaktion for jeget og dermed oplevelsen. Det usynlige (det immaterielle) bliver nu pludseligt ”synligt".

Lad mig lige kort gentage, at det immaterielle ikke er lig et intet, men jo er til. Og her er en anden måde at forklare det på. Forestiller vi os en lyspære, der lyser på hvid baggrund, så kan vi kun se, at det er hvidt. Det er altså farveløst, men det hvide indeholder jo alle farver blandet sammen i en pærevælling. Jamen så er der jo ingenting at se angående farver; ligesom at det immaterielle heller ikke kan ses. Fidusen eller tricket består i, at indføre et filter, så kan man få nogle bestemte farver og mønster frem på den hvide baggrund, ligesom i et filmapparat eller lysbillede apparat. Det er altså noget af en bedrift, når Gud er i stand til at forvandle det immaterielle om til noget materielt, men ikke desto mindre, et det det, Gud kan.

Tilføjelse den 5.12.2006

Dem der kender Martinus kosmologi, ved at han bruger udtrykket ”et noget som er” som Nero er inde på i det efterfølgende indlæg. Jeg har brugt udtrykket ”det der er til”, men det er altså det samme som ”et noget der er til”, i Martinus termologi.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik [/align]

Hej!
Det sjove er ju det at vi selve, i kraft av vores jag, i absolut mening er oendeligheden og evigheden.
Det viktige i sammanhanget er at förstå att jaget/evigheten/oändligheden inte er en störrelse, men nogot der ikke har störrelse. Detta har ju flere andre allerede beskrivit meget fint i deres indlegg.
I den lille, men meget inneholdsrige, bogen "Menneskeheden og verdensbilledet" skriver Martinus meget intressant om jaget: "Då det således i sig selv ikke kan utgöre nogen som helst kontrast til noget, er det identiskt med selve "uendeligheden. "Evigheden" og "uendeligheden" er således i virkeligheden ikke blot og bar fremmede, fantastiske og uforståelige ting, der existerer udenfor os selv, men er i absolut forstand selve "det levende" inde i os selv. Uendeligheden i tid og rum er det levende vaesens eller vor egen generalanalyse".(st 34)
Och i stycke 37 skriver Martinus just om det problem du tar upp i ditt inledande inlägg, svårigheten att "forestille" sig oendeligheden. Att forestille sig noget betyder ju att "stille sig foran/framför noget", vilket ju inte er muligt ner det drejer sig om uendeligheden. Overfor evigheden kan vi ikke bruge vores invante materialistiske sansemetode og Martinus motiverar detta på följande måde:
"Her står forskaren för förste gang overfor et sanseobjekt der afviger fra alle andre eksisterende sanseobjekter i verdensaltet eller universet derved, at det absolut ingen analyse har utover denne ene, at "det existerer". Det kan derfor i realiteten kun udtrykkes som 'noget, som er'."
Jag uplever denne lille bog otroligt intressant, och viktig för den teoretiska föståelsen av evigheden/jaget/uendeligheden.
Hej

Hej

Det får noget til at falde på plads i alt fald hos mig idet mine vejledere ikke på nogen måde har kunnet "narres" på spørgsmålet "hvad er gud" og svaret altid er det samme nemlig: Den om hvem intet kan siges.

Som jeg forstår det er gud = evighedens iboende bevidsthed?

Kh.Pondus

Hej Alle

Utroligt spændende emne

Der er faktisk aldrig nogen der har set uendeligheden/evigheden, da det er usanseligt. Heller ikke de største intuitionsgenier (væsener i den guddommelige verden, Intuitionsriget). Men man kan med udviklet intuitionsevne derimod inddirekte konstatere, at der bag al bevægelse er en bevæger, som er lig stilstand og uendelighed. Faktisk tror jeg vi på et tidspunkt længere fremme i udviklingen vil erkende dette som en åbenlys kendsgerning, og her vil grine lidt af, at vi på tidligere udviklingstrin har benægtet det. Lidt ligesom vi engang har troet på at jorden var flad.

Det er relativt nemt teoretisk at komme til denne forståelse, specielt hvis man fordyber sig i Martinus symbol over de 12 grundfacitter. Her giver han en fremragende trinvis, guidet tur til den årsagsløse årsag. Helt klart mit yndlingssymbol, og vist nok det eneste hvor han direkte skriver, at hvis forskeren først har forstået analyserne, vil han/hun aldrig blive den samme igen

Kh.
Kenneth

Her er lidt mere til vores hjerneceller, at tænke over!  ??? 

Martinus siger i en samtale med PBJ fra bogen Sol og Måne om ”det guddommelige Noget”, At Gud er det levende væsen, som både er før og forud for alt andet, der eksisterer – sprogene inklusive – og derfor kan Gud hverken indfanges eller udtrykkes på nogen måde via vores sprog eller begrebsapparat. Gud er navnløs, uuudsigelig og ubeskrivelig i enhver sproglig forstand. Det eneste vi kan sige om Gud, er at han eksisterer og det skal forstås på denne måde, at det er et Noget, som er eller findes. Endvidere siger Martinus, at væsenet GUD er navnløs, uudsigeligt, guddommeligt Noget, der er. Og Martinus kommer med endnu en oplysning, Gud består ikke af dette Noget, men ER dette Noget.

Martinus siger så videre: Set fra den kosmiske bevidsthed, ses Gud som et ocean af muligheder eller skabekim, som en verden af materiel tomhed, absolut stilhed og total balance eller ligevægt. Det hele hviler på evige, urstoflige principper i ophøjet ro, hinsides enhver form for tid og rum. Alt er et evigt HER og NU, totalt utilgængeligt for almindelig sansning.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

AAAAAAAha
Det du siger er vel ikke at Guds veje er uransagelige!?  😮
Eller at logikken ikke hersker i Gud`s sind?
Kan vi kun gennemskue Guds hensigter når vi agerer A-hjerneceller (engletilstand), eller er det muligt som B-hjerneceller (menneskeheden), at gennemskue "de evige sandheder"......jeg mener i denne forbindelse at Martinus selvfølgelig havde adgang til at tænke som A-individ.
Skal vi dø "den lille død" (søvn/meditation) eller "den store" før vi helt kan gennemskue, "OS Selv"!?
Jeg føler tit at jeg sidder på en klode, medens andre sidder på en anden, der er så store forhindringer i helt at nå andre og deres tanker og ageren....hvorfor er der så stor afstand imellem os mennesker, når vi nu tilhører "den samme hjerne"!?
Jeg ved det: "Vi har hver vores tusindårige historie der adskiller vores erfaringer fra hinanden".
Men den ensomhed som dette afføder...Min mor sagde altid at: vi bliver født alene og vi dør alene....ingen kan vi dele den oplevelse med...den ensomhed ...har vi "arvet den" af vores "Far i himmelen", som jo er det ensomste individ der findes!?  :'(
Håber ikke at jeg har ført samtalen af sporet, men dette er jo "dødalvorligt"!

Kærlig hilsen
Pipia

Kære Åndsforskere,

Vi har aldrig været tættere på, og kommer aldrig tættere på, det er Os selv, dvs. 'Jeg'et',
det er det samme 'Jeg', (Palle) der er bag Alle (Palle'r)
det der er værd at bemærke ved 'jeget', er 'uforanderligheden', det er evigt, der er ingen ende,
'uendeligheden', bliver her lige så 'synlig'/usynlig som Jeg'et/evigheden,
der er aldrig nogen der har set 'Os', ('Jeget')
det er absolut urokkelig viden for mig, også før Jeg kendte til Martinus og begreber som åndsvidenskab,

Jeg vil hellere bruge 'bag' end 'før' al skabelse, fordi også skabelsen er evig,

0'et er 'matematikeren',  tallene er 'stoffet', 'regne-evnen' er bevidstheden,
der er kun ni tal, 1-9,

lidt supplement,

Kærlig hilsen
Holger