Hej Pelle.

At svare på alle dine spørgsmål ville kunne fylde tykke bind. Men ganske kort kan siges, at hvis det er Darwin`s udviklingslære, du mener, så kan den ikke stå alene. Før Charles Darwin var det almindeligt antaget blandt biologer, at nulevende planter og dyr har udviklet sig fra mere primitive planter og dyrearter. Og går man tilstrækkeligt langt tilbage i tiden, så havde menneskene fælles forfædre med sådanne arter som aber, men også fisk og encellede organismer. Men Darwin tillægger, at årsagen til de forskellige arters udvikling, og altså også menneskets er en naturlig udvælgelse, således at den bedst egnede, d.v.s. den som er den stærkeste i kampen om føde, mage og til at tilpasse sig forholdene, der hvor man nu er, går videre i udviklingen, og den svagere art bukker under. Således har jeg forstået Darwin. I 1831-36 var han på en ekspedition til Sydamerika og kom gennem de opdagelser, han gjorde under denne rejse frem til, at der sker små og gradvise forandringer således, at en dyreart gennem lange tidsrum, mange tusinde år, og ofte under hundrede tusinder af år. Som vi ser det f. eks. for menneskets vedkommende.

Jeg tror, at man kan regne med eet "missing link", og det er for menneskets vedkommende. Om der har været flere "missing links" for enkelte dyrearter kan vel ikke helt udelukkes. Men videnskaben taler kun om eet "missing link" for menneskets vedkommende, fordi den kan se, at der må være et sådant fra menneskeaberne til de første primitive mennesker. Jeg mener at vide, at Martinus engang har sagt, "the missing link" befandt sig på en anden planet, hvad der lyder meget sandsynligt. Men ret mig gerne, hvis det ikke er rigtigt. For menneskets vedkommende har vi altså udviklet os fra meget primitive menneskearter, som var mere lig menneskeaberne. Man har fundet kranier og dele af kranier, som daterer sig til i hvert fald over 1 million år tilbage og måske meget mere. I begyndelsen har udviklingen jo gået umådeligt langsomt, Men for o. 300.000 år siden har der i Europa levet en menneskerace, der kaldes "heidelberg-mennesket" efter det første fund af denne mennesketype og i Nordspanien har man fundet et helt hulesystem, hvor disse mennesker har levet. Men da "neanderthal-mennesket" o. 50.000 år f. Kr. og i særdeleshed "cro magnon-mennesket" o. 30.000 år f. Kr. kom udviklingen til at gå stærkt. Man kendte til brugen af ild, man havde redskaber også våben til jagt og jeg tror også man byggede hytter, eller i hvert fald læ for vejrliget, som her oppe mod nord kunne være barsk. I hvert fald tror jeg at man boede i naturlige huler, hvor man nu kunne finde dem. Og "cro magnon- menneskene" lavede nogle helt fantastiske hulemalerier.
Disse to menneskeracer lignede nutidsmennesket meget i særdeleshed "cro magnon- mennesket".

Pelle, jeg har to bøger, som jeg kun kan anbefale på de varmeste. Så hvis du ser dem nogen steder, måske i et antikvariat, så køb dem. Den ene hedder "Life before Man", som har nogle fantastiske billeder af fortidsdyrene, øglerne, kan have set ud, efter de skeletter, som man har fundet i forskellige lande. Den anden hedder: "Vor vidunderlige verden", som også har nogle fantastiske billeder. Køb dem, hvis du kommer over dem.

Kære Pelle, helt klart har der sket en udvikling, og efter Martinus pågår den stadig uden ophør. Vi mennesker udvikler os jo også hele tiden,selvom det måske nok kan være svært at få øje på, på grund af al den vold og alle de krige, vi er vidne til og måske også underkastet i vor hverdag. Men om måske 100 år eller måske 200 år har vi overstået det værste og er på vej mod lysere tider, og efter o. 3000 år har vi så det "Rigtige Menneskerige" her på vor jord. Vi har da alle kosmisk bevidsthed, men udviklingen standser naturligvis ikke her. Vi bevæger os mod de åndelige verdener, "Visdomsriget" og den "Guddommelige Verden", hvor vi selv er medskabere af nye verdener med nye menneskeheder og dyreverdener i samarbejde med andre fuldkomne væsener. Vi vil kunne besøge andre verdener overalt i universet og i alle andre universer. Jeg har forstået, at dette univers ikke er det eneste. Livet vil være så fantastisk, at det ikke er til at forstå på vor nuværende trin i udviklingen. Og allerede fra vi kommer ind i det "Rigtige Menneskerige", vil vi elske alt betingelsesløst, ligesom Gud gør det. Vi vil komme til at se Gud i alle levende væsener. Jesus kunne sige: Faderen og jeg, vi er et". Og i hvert væsen, som vi ser og oplever, vil vi opfatte som samvær med Gud, som jeg har opfattet det.

Men på et tidspunkt bliver vi mere og mere trætte af al den lys og kærlighed i den "Guddommelige Verden", og vi længes mod noget nyt og anderledes. Og fordi vort hukommelseslegeme er meget højt udviklet går vi tilbage til længst forsvundne tider, hvor vi måtte kæmpe med andre væsener om føden, om en mage, mod naturen for ikke at bukke under i kampen for tilværelsen. Vi plukker af æblet på Livets Træ som sod i midten af Padisets Have, som der står i Skabelsesberetningen i 1. Mosebog. Eva plukkede æblet og spiste af det, efter at være blevet opfordret til det af slangen, og fandt det godt at spise og gav det videre til
Adam, og han fandt det også godt at spise. Eva, det er den del i vor bevidsthed, som er træt af lyset og kærligheden og længes efter noget andet, medens Adam er den del, som stadig bliver inspireret af livet i den "Guddommelige Verden". Oftere og oftere vil det Eva-delen søge tilbage til dette tidligere forlængst udlevet "Dyrerige", og langsomt men sikkert føres væsenet ind i "Salighedsriget", hvor det er hukommelsesenergien, som er den dominerende bevidsthedsenergi, og væsenet har dermed afbrudt alt samvær med de andre væsener i den "Guddommelige Verden". Gennem umådelige lange tider opstår det som en klode på det fysiske plan. Martinus har skevet meget om dette. Læs også forklaringen til symbol nr. 11, som hedder "Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige guddom og de evige gudesønner".

Kærlige hilsener
fra Kjeld.

Jeg ser ingen "langsom udvikling" nogle steder.
Da mennesket startede var det vegetar ? i paredis have.
Senere spiste de kød (en mægtig jærger i modstrid med Herren )
Så går udviklingen jo baglæns ?
Udviklingen har foregået i spring , måske som jeg læser der den..
De store dyr kom , pludselig forsvandt de ?
Vandfloden kom, den kom dengang hele verden hang sammen i et langt stykke, hvilket er tydeligt selv i dag ?
Pludselig noget andet ?
Hvor kom vandet fra ?
Gennem de mange lag af is under grønland kan man nu fastslå at udviklingen går lidt frem og tilbage.
Og helt langt tilbage kan man konstantaterer at der var tropisk klima på grønland ?
Pludseligt ! noget andet ?
Men Martinus skriver hele tiden at det bare er symboler ?
Men er det nu også det ?

Hej Pelle.

Jeg vil lige komme med en en tilføjelse til "the missing link", som jeg kom til at tænke på i dag. Martinus skriver om, at der findes flere udviklingsbaner på Jordkloden. Foruden pattedyrene, som vi tilhører, findes fuglene og insekterne, som egenligt hører naturligt hjemme på andre planeter, men som i deres udvikling har inkarneret sig på denne planet. Læs eventuelt kommentarerne til symbol nr. 8 i Livets Bog nr. 1. Altså, "the missing link" for fuglenes og insekternes vedkommende findes altså på denne klode.

Pelle, jeg skal forsøge at forklare nogle af dine spørgsmål. Paradisets have skal forstås som den "Guddommelige Verden", og man var ikke vegetar, som vi forstår ved ordet vegetarisme, men deres ernæring der er ligesom også i "Visdomsriget" en kombination af tankeernæring og seksualernæring, således at forstå, at menneskene i disse riger underholder hinanden med deres skabelse af nye fysiske verdener i åndelig materie og deres samvær med hinanden med deres trang til at kærtegne og blive kærtegnet, som resulterer i en ekstase, som vi slet ikke kan forestille os med vor enpolede seksualitet.

Ja, der har været et tropisk klima på Grønland. Det har jeg også læst. Måske det skyldes, at nordpolen og sydpolen har byttet plads. Det har vist sket flere gange i Jordklodens historie, og vil også ske igen. Men det sker langsomt over nogle tusinde år, inden de har byttet plads. Måske der er andre, der kan svare bedre eller mere udførligt på dine spørgsmål.

Kærlig hilsen,
Kjeld.

Hej Pelle og all I andre!

Jeg er i gang med at læse en interessant bog af Søren Hauge, som hedder : "Daggry for verden - på vej mod planetarisk kultur og spiritualitet".

Fra bogen tager jeg et eksempel på, hvordan lavpsykiske evner (her psykometrien) kan bruges i naturvidenskaben. Jeg skal gøre det kort. I bogen beskrives det meget mere udførligt.

I marts 1960 gennemførte palæontolog John Robinson og hans assistent Peggy Donnelly et eksperiment med teosofen Geoffrey Hodson i en udgravningshule i Sydafrika. Robinson var ekspert i menneskelignende, opretstående aber, der levede i Afrika for mere end 1 million år siden. Hodson lagde sig på ryggen med Robinson og Donelly nærværende, den sidste med en båndoptager. Hodson gik ind i en meditativ tilstand, hvorefter Robinson lagde en anonym prøve på hans pande. Hodson begyndte nu at beskrive sine indtryk af fossilet. Undervejs stillede Robinson sprørgsmål eller bad om en uddybelse, hvis det var nødvendigt.

En række forholdsregler blev foretaget. 1)Hodson fik intet at vide om de fossile prøver. 2) Undersøgelserne blev ikke kommenteret, før alle var afsluttet. 3) Robinson opbevarede prøverne udenfor Hodsons rækkevidde. 4) Hodson havde lukkede øjne medens han beskrev prøverne.

Efter bogen lykkedes det Hodson at give meget detaljerede beskrivelser af de undersøgte individer. Han beskrev indgående detaljer om disse væseners skikkelse, hovedet og kraniets form og størrelse, hvordan resten af kroppen havde set ud, spisevaner (kødspiser eller vegetar), gangart, handlemønstre, alder og køn. Han beskrev også jagtscener, spisesituationer, lydmæssig kommunikation og andre detaljer, som ikke kan efterkontrolleres.

Robinson sammenfattede i 1981, hvad han mente om samarbejdet med Hodson: "Analysen viste, at hvert eneste af hans udsagn, som det var muligt at efterprøve ved sammenligning med kendte levn, var absolut nøjagtigt, og at det meste af det, der ikke kunne bekræftes var i nøje overensstemmelse med det, man anså for at være rigtigt".

Kærlig hilsen
Kjeld.

Årsagen til spørgsmåler er : Alle martinus analyser starter med at der "Starter en udvikling " det være sig fra blomst til dyr og fra dyr til menneske, sandheden er vel at det er temmeligt svært at bevise eksistensen af en udvikling.
Dermed bliver Martinus annelyser bygget på en begyndende usanhed eller tvivl.
Denne tvivl eller usanhed må således blive slæbt hele vejen gennem anelysen.
Når man begynder forkert ender man også forkert.

Fordi noget ikke kan bevises er ikke det samme som at det ikke er sandt. Og fordi man kan tvivle på noget, er heller ikke det samme som, at det er usandt.

Martinus foreslår selv at teste hans analyser med kærlighedsbeviset, idet han hævder, at alle hans analyser ender ud i facittet, at man skal elske sin næste som sig selv.

Han stiller spørgsmålet, om der kan være en sandhed, der er større end denne?

Er der nogen situationer, hvor det bedste råd er at være ukærlig, at hævne, torturere, mishandle, håne og forfølge??

Er der nogen normale mennesker der ikke dybt i deres indre længes efter fred, humanitet og næstekærlighed?

Er der en eneste analyse, der ikke opmuntrer til kærlighed, humanitet, tolerance og tilgivelse?

Findes der større bevis for sandhed end dette?

tænker
Jan