Kære Andreas,
Det med drømmene er lidt mere nuanceret, end det billede Du tegner,
men mht. ud-af-kroppen, så advarer Martinus faktisk mod at beskæftige sig med det, da det medvirker til overdimensioneret Følelse, på bekostning af Intelligensen, (følelses-legeme vs. intelligens-legeme)
ganske kort fortalt,
Jeg kan desværre ikke lige huske hvor det findes.
Holger

http://www.martinus.dk/da/dtt/resultat.php
skriv drømme og tryk alle og så søg
vh lu

Er der ikke noget med at ens legeme kan blive besat hvis man er for længe ude af sin krop ?.

Det Martinus nævner, er at hvis man forfalder til følelsespræget beskæftigelse, som ud-af-kroppen, så ender man som følelsesvrag, og at det er på beskostning af intellingens-udviklingen,

Det kraftigste af Walter Russells årlige kosmiske glimt, fra 7 års-alderen, da var han 49 år, han var ikke i sin fysiske krop de i 39 dage, det stod på, den passede så at sige sig selv, gik tur i parken, o.a.
det er et lidt specielt tilfælde,
men det er nok mere et spørgsmål om modtagelighed i almindelighed, end hvorlænge man evt. er ude af kroppen mht. besættelse.
Umiddelbart genkender Jeg ikke udsagnet/spørgsmålet, i mit M-perspektiv/hukommelse.

Er ret sikker på at han har udtalt at kroppen kan blive besat af en fremmed ånd, selv om det lyder som noget fra filmen exorcisten, men hvor pokker jeg har læst det kan jeg ikke lige huske, men vil prøve at finde ud af det. Men du har nok ret i at det kræver en speciel form for modtaglighed.

Vh Thomas

Jeg tror det ikke. Så skal det være i en artikel et sted.

Personligt ville jeg holde mig væk fra den slags teknikker. I min verden er det at lege med ilden. Jeg er dog ikke klar over hvad faren er. Jeg tror ikke at man kan blive besat pga. ud af kroppen oplevelser, men jeg ved reelt ikke. Martinus skriver at man kan blive besat i forbindelse med spirituspåvirkning. Måske er det i bogen "Vejen til Paradis", men hold mig ikke op på det

Har du nogen ide om hvorfor ud af kroppen oplevelser virker så spændende?

kh
Lasse

Ja, hvorfor skal man ut av kroppen? Det jeg savner er å komme inn i den. . .

Situationer i hvilke fysiske væsener kan blive besat af ånder

Med hensyn til at have fysisk dagsbevidst forbindelse med væsener fra det åndelige plan gennem medier, kan dette udmærket lade sig gøre, men det hører til undtagelserne og er ikke den normale vej. Dog kan man fra det fysiske plan i en vis elementær udstrækning igennem ærlige medier overføre opmuntrende tale og oplysninger til væsener, der endnu befinder sig i deres skærsild efter deres fysiske død som ulykkelige væsener.

Men man må huske på, at skytsenglene eksisterer her som Guds ordinære redskaber for udløsning af hjælp til alle ulykkelige væsener i skærsilden.

Vi må også her erindre om, at enhver kunstig forbindelse med det åndelige plan af ukyndige fysiske væsener kan være overordentlig farlig. Det kan føre til, at man kan blive hjemsøgt og besat af afsporede perverse eller ligefrem sadistiske ånder fra skærsildsområdet. Det kan også føre til, at væsener, der er forfaldne til narkotiske nydelser, drankere og lignende væsener, som endnu befinder sig i skærsilden og ikke er befriet fra sine ulykkelige tilbøjeligheder, og derfor lider under stærke begær efter at få disse tilfredsstillet, kan besætte fysiske væsener og igennem dem få en slags tilfredsstillelse.

De hjemsøger naturligvis helst de tilsvarende lastbefængte væsener på det fysiske plan. Ved at besætte disse væsener kan de pågældende ånder igennem disse fysiske væseners abnorme nydelser ligesom blive delagtiggjort i noget af nydelsen og derved få en slags tilfredsstillelse.

Dette betyder for de pågældende fysiske væsener en forhøjet trang til den ødelæggende nydelse. Denne forstærkede trang til nydelsen, som nu også i stor udstrækning befordres af den besættende ånd, kan blive så stærk, at det fysiske væsen til sidst mister al modstandskraft og bliver mentalt og legemlig ødelagt i en sådan grad, at det kan føre til åndssvaghed for væsenet i dets næste fysiske jordliv.

Der forekommer også andre former for ånders besættelse af fysiske væsener. Selvom de ikke er lige så drastiske som den foran nævnte, fører de som regel til uheldige eller ulykkelige forhold for den besatte, der kan blive offer for nervekriser og sindssyge. En sådan besættelse kan meget ofte tage sin begyndelse igennem tilsyneladende ganske uskyldige spiritistiske eksperimenter. Det er derfor sundest at holde sig til den naturlige forbindelsesvej til den åndelige verdens væsener igennem sin normale og sunde søvn.

Da er man fuldt beskyttet og kan ikke komme ud i slige mentale og legemsødelæggende kriser.

Småbog 25-2: Vejen til Paradis II. Kap 55. Side 55-57.

Spørgsmaal:

Finder der Besættelser af onde Aander Sted? Kan et stakkels Menneske virkelig huse en saadan Aand, og hvad er Aarsagen til dette?

http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1933/parser.php?fil=kos1933-04-015&nr=5

Hej Andreas

Ja visst er det et spændende område. Og det er meget populært for tiden. Men Martinus advarer mod dette. Med god grunn.

Hvis man er expert og erfaren i åndelige ting, blir det naturlig med ud av kroppen oplevelser. Man kan lese at Martinus hadde nogre sådanne i biografibøgerne om hans liv.

Problemet er ikke at komme ud av kroppen. Det er mange som lærer bort metoder for at gøre dette. Men er de lige dygtige i at lære metoder for at komme tilbake? Og hvad man skal gøre hvis noget går galt? Det står det ikke meget om i disse bøger.

Det som sker ved en ud av kroppen oplevelse, er at den åndelige kroppen og den fysiske kroppen skiller lag. Normalt ligger vår åndelige kropp og den fysiske kroppen "over" hverandre, de overlapper. Den åndelige kroppen er noget større og afgrenses ikke av vår hud. Den stikker ud litt. Det kaller vi auran. Når den åndelige kroppen forlater den fysiske, vil de fortsatt være koblet sammen. Men den fysiske kroppen er ubemannet og udsatt for fare i dette øyeblikk. Den åndelige kroppen kan da vandre fritt omkring. Det samme skjer på en mer naturlig måde i nogre af våre drømmer, hvor vi husker at ha sett andre steder eller ha truffet mennesker.

En fare med ud af kroppen oplevelsen er at det kan komme en fremmed ånd ind i den fysiske kroppen. Se styckene om besatthed ovenfor.

En anden fare er at man ikke kommer korrekt tilbage i kroppen. Den åndelige kroppen sitter skjevt. Hvordan reparerer man dette? Jeg ved ikke, og jeg vil anbefale ikke at prøve ad av kroppen før man ved teknikker for at reparere dette.

En tredje fare er at den åndelige kroppen etter mange sådanne oplevelser kan komme til at sitte "løst" i den fysiske kroppen.

Det er bare nogre eksempler på faremomenter. Det er sikkert flere.

Det er flere hovedproblemer med ud av kroppen oplevelser. 1) gøres ofte uten supervision / overvågning av trænede, dygtige, åndelig personer. 2) De gøres ofte av nybegyndere som ikke ved hvordan de håndterer problemsituationer. Og det tredje: hvad er poenget med dem in the first place?

For mange er poenget at de ønsker at få en åndelig oplevelse. De ønsker få del i åndelige sandheder. Man vil, som jeg ser det, ta en svarvej. Istedenfor at ta den lange, normale udviklingsvejen genom forskellige jordeliv for å nå åndelighed, tar man en snarvej. Før man altså er moden til det. For samme grund at man ikke lærer 12-åringer at køre bil, eller lærer en to-måneder gammel baby at gå, eller gir en snekkerlærling ansvar for at bygge et hus; af samme grund bør et åndeligt barn ikke eksperimentere med åndelige processer. Det kan gå bra; og det kan gå galt.

Kjærlig hilsen
Oscar

Ja alt er vel relativt og derfor i forhold til åndelig
Udvikling martinus kunne gå og snakke med sine
Venner og i næste øjeblik være borte - han kunne
Også gå en tur på solen - jo vi har noget at se frem
Til synes jeg.

Min morfar besøgte min mormor mens hun levede
Nu er de begge sammen i himlen.

Masser af sådanne eksempler !

Mvh
Lars

Hei
Jeg skjønner meg ikke helt på Martinus`beskrivelser av legemene. Jeg skriver en minibeskrivelse fra Steiner, så kanskje noen kan sammenligne det med Martinus`utlegninger.

Fysisk legeme- tilfelles med sand, mold stein og fjell. Det har tyngde og retning mot jorden.

Eterisk legeme- formkrefter,oppretholder og oppbygger det fysiske legeme, ellers ville det råtne. Det kan trosse tyngdekraften. Tilfelles med planter. Det finnes en eterisk lillefinger, en eterisk tunge osv.

Astrallegeme- Mer formløst ,men desto mer bevegelig,tilfelles med dyr. Eks er drømme, stemninger og emosjoner

Det mentale "legemet " er mennesket alene om.

Når man sover skiller det mentale og astrale seg fra
det eteriske og den fysiske kroppen. Det er da man kan reise med det astrale til drømmelandskaper eller faktisk virkelige plasser.

Når man dør skiller det eteriske seg fra den fysiske kropp, og kroppen råtner, går i oppløsning.
Videre etter døden, legger man av det eteriske, så legger man av seg det astrale(jeg tror det er slik)
Når man inkarnerer, går dette i motsatt rekkefølge. Man bygger opp et astrallegeme, så et nytt eterisk legeme før man inkarnerer i et fysisk legeme(tror jeg)

Kan noen sammenligne dette med Martinus`beskrivelser ?

Vh Jostein

Hei Jostein

Ja, det er en pussel. Martinus har sine egne begreper, som avviker fra begrepene i esoterisk teosofi og i antroposofi. Teosofi og antroposofi (Steiner) er enige om begrepene. Men Martinus bruker helt andre. Tydeligvis er det fordi han kommer fra et annet planetsystem og henter sine informasjoner et annet sted fra.

Martinus har de 7 riker og de 7 grunnenergier, og et legeme for hvert av disse. Teosofi og antroposofi har sine 7 sfærer. De korresponderer litt, men ikke helt.

Jeg tror forskjellen er dels språklig og dels perspektivmessig. Martinus skriver f.eks. også om den "1. sfære" som man kommer til rett etter den fysiske død.

I bunn og grunn mener de nok det samme, men de har forskjellige innfalsvinkler eller måter å betrakte dette på. Jeg ser det litt som i dette bilde: når man fra en fjelltopp ser ned på en by i dalen, kan man beskrive det to-dimensjonelt. Når man ser det fra bakkeplan, kan man beskrive det tredimensjonelt. Det er fortsatt samme by.

Den som har forsøkt seg på en sammenligning mellom disse 2 synssett er Asger Lorentsen, bl.a. i bogen Det Levende Verdensbillede - Levendegørelse mellem Martinus og esoterisk teosofi. Samt i Spirituelle Impulser, hvor han også trekker inn Atroposofien. Anbefales.

Kjærlig hilsen
Oscar

Det må jo gå an å sammenligne dem. Hvis det er så veldig forskjellig, er jeg tilbøyelig til å tro at det Martinus hevder ikke stemmer. Hvis teosofien ligner antroposofien er jeg interessert i hva Lorentzen kommer frem til i sin bok der han drøfter Martinus. Kan du trekke fram noe fra den boken, Oscar? Vh Jostein

Tak for alle de gode svar.
Dog lidt ærgerligt i ikke bare siger go for it
I en af bøgerne bliver der også skrevet om de forskellige legemer som det eteriske og astral legemet.
Plus beskrivelser af de forskellige planer eller sfære.
Nogle af dem har tilsyneladende meget styr på det, og erfaring gennem 10 år.
Jeg vil nok stadig læse om det, men nok ikke prøve at gøre det.

@ Lasse Grunden til jeg synes det er spændende er nok fordi jeg føler mig lidt uinspireret af livet for tiden.
Det er nok heller ikke den bedste indfaldsvinkel til det

Jeg er stoppet med at drikke alkohol, så det vil forhåbentlig også give mig nogle af de højst udviklede hjerneceller tilbage, og en mere normal dosis af serotonin i min hjerne.