Hej med jer
Martinus bliver ofte citeret for at have sagt: "Tag, hvad I kan bruge, og lad resten ligge" om de dele af sine åndsvidenskabelige analyser, som vi hver især ikke kan forstå eller acceptere. Det kan fx være reinkarnation, anbefalingen af vegetarisme, X-analyserne, karmaloven eller lignende.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I andre oplever dette. Det vil også være interessant at høre fra nogle, der ikke har kendt til kosmologien så længe, hvis I har lyst til at dele dette med forummet. Selvom vi alle har været helt grønne engang, så glemmer man jo let sine gamle forbehold - specielt nu hvor vores hukommelseslegemer nærmer sig deres latente stadier...
Og det kan måske endda hjælpe os til at undgå at blive alt for forstokkede i vores iver efter at forstå og gøre det rigtige hele tiden... 
Har I et enkelt element (eller måske flere) af kosmologien, som I ikke kan få til at harmonere med jeres oplevelse af livet eller endda blankt afviser, selvom I overordnet set har taget Martinus' verdensbillede til jer? Hvorfor?
Er der tale om en følelsesmæssig afvisning?
Eller vælger I at lade det ligge, fordi det ikke stemmer overens med jeres opfattelse af logik eller sund fornuft?
Selvom I ikke kan tage dele af Martinus' tanker til jer, gør I så alligevel en bevidst indsats for at forstå dem eller tilegne jer dem? Hvad?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jeg vil være fræk og sige, at jeg kan forstå og acceptere alt det Martinus skriver, men jeg lever alligevel ikke efter det. Min indtagelse af føde og drikke er stort set uforandret, jeg klasker stadig med stor iver de myg eller hvepse som søger at stikke mig, jeg bliver stadig ophidset, udviser intollerance over for visse personer osv. Der er visse ting som jeg har erkendt, at det kan jeg ikke ændre lige foreløbig, og der må man jo så tage sin skæbne og lære af den. For mig er det vigtigt, at man her tilgiver sig selv, og ikke går til i dårlig samvittighed. Samtidig skal man selvfølgelig heller ikke bare give op, og så lade det hele stå til, for den dårlige samvittighed er jo urbegæret der raser efter nye oplevelser - her må man finde en gylden middelvej.
Mht. indtagelse af mad og drikke så er det også mit indtryk, at Martinus selv havde et meget afslappet forhold til dette, han var jo svært overvægtig på et tidspunkt. På DVD'serien der netop er lavet forklarer flere medvirkende, at Martinus ikke gik så meget op i det han indtog, han betragtede sin fysiske krop som en sekundær ting. Og selv om folk røg ham lige op i ansigtet, ville han hellere selv lide under det, end han ville bede den der gjorde det om at lade være.
Jeg har altid betragtet de lægevidenskabelige udsagn omkring hvad sund mad og drikke var, med stor skepsis. Den ene dag skal man spise noget, den anden dag skal man læde være osv. Jeg har altid haft en meget sart mave, og fra jeg var først i 20erne (først da fandt jeg ud af, at jeg selv kunne gøre noget ved det, før da troede jeg egentlig, at sådan havde alle mennesker det jo nok, jeg havde jo aldrig været vant til andet) har jeg lært at lytte til dens signaler, og jeg har derigennem fundet ud af, hvad jeg kan tåle, og hvad jeg ikke kan tåle. I mine unge år led jeg voldsomt meget af eksem, og gik jeg til lægen med det, fik jeg lige noget salve som man så kunne smøre på, og så blev det jo noget bedre. I dag ved jeg, at denne eksem kommer "indefra" og ikke "udefra", og så kan jeg selv regulere, om jeg vil have den eller ej. Problemet er så, at jeg godt kan lide det som jeg ikke kan tåle, men med min viden kan jeg så selv regulere det. Jeg har gennem årene været "min egen læge" og har spist og drukket det som min egen krop fortæller mig jeg kan tåle. Kort sagt har jeg fundet ud af, hvad jeg bliver kvik af at indtage, og hvad jeg bliver sløv af at indtage.
Hei Petersh og Svend,
Jeg er en varm tilhenger av dette uttrykket: "Tag, hvad I kan bruge, og lad resten ligge". Det er først og fremst dette med at planetene og galaksene skal være levende vesener jeg har det største problem med. Kanskje ikke nødvendigvis at de er levende vesener (det kan jo godt være), men heller det at jeg ikke forstår eller ser prinsipplikhetene mellom våre liv og planetenes liv. Jeg velger dermed ikke å ta noen stilling til dette. Resten av kosmologien er jo genial.
J
Hej Wrell
Jeg har lige tilbragt et par dage på den lille ø Fur, som ligger i Limfjorden. Her kan man se, hvordan aflejringer på jordklodens havbund for millioner af år siden har bevæget sig og skabt et fantastisk varieret landskab. Selvom bevægelserne har taget millioner af år i menneskeår, så blev jeg slået af et indtryk af kloden som et levende væsen, der er vokset sig frem til voksenalderen, på samme måde (næsten
) som et spædbarn bliver til et fuldvoksent menneske.
Virkelig interessant at se - og en smuk ø, i øvrigt!
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh m.fl.
Jeg er nybegynner
kun 2 år i "faget". Og har ikke lest alt for første gang ennu, så det er mye dejlig materiale jeg ser frem til. Normalt kan jeg lese meget hurtigt, men ikke Martinus-bøger, det tar tid. Jeg er taknemlig at jeg forstår det jeg leser.
Jeg har ikke støtt på noen ulogiskheter i Martinus' analyser. Det kan være noen sprøgsmål som dukker opp underveis som ofte lar seg besvare med litt undersøkninger.
Men det er mange spørgsmål fra "livet" som jeg ikke har fått besvart i Martinus-materialet ennu. Så det er heldigvis mer at efterforske. Jeg gør Martinus-research fra tid til annen for å få frem svarene.
Noen spørgsmål fra denne ugen er:
- Kan en sjel dele seg?[/*:m]
- Opptrer sjeler i sjelegrupper?[/*:m]
- Kan en sjel bytte kjønn mellom inkarnasjoner? Hvorfor forekommer historier at kjønnsbytte finner sted?[/*:m]
- Passerer livet revy når man dør, hvor man ser alt fra motpartens synsvinkel? Blir man da ikke hurtigutviklet i følelser hvis dette skjer? [/*:m][/list:u]
Ordet "sjel" er ikke noe Martinus-begrep men jeg tror dere forstår hva jeg mener.Interessante spørgsmål som sikkert får sine svar efterhvert.

Oscar
Det Jeg tænker om analyserne, er en tre-deling, det man vidste i forvejen, det man har mulighed for at regne sig frem til og efterprøve, og det der er umiddelbart uden for rækkevidde, men Jeg har svært ved at få øje på noget som Jeg ikke kan bruge.
Kære Oscar,
M. har nævnt sjælen, der er 'Jeg'et og bevidstheden', og udgør en evig side og en evig foranderlig side,
man kan ikke dele en sjæl,
flokdyr fx aber, fugle, er tilknyttet gruppesjæl, (flokmentalitet)
på tidligere udviklingstrin er det endnu muligt at skifte køn, guldfisk, rejer, o.a.
men ikke for Os, bl.a. guldfisk, tvivlsomme metoder, fejlanalyser, medvirker til at nogen tror at man kan fx. skifte køn fra liv til liv.
Nej livet passerer ikke nødvendigvis revy når man dør, det er man muligvis alt for optaget af sine vanlige sysler til at bemærke, men det er individuelt, dog er det naturligt at der opstår en reflektion over det forløbne liv.
I korthed,
Kærlig hilsen
Holger
enig på nær det med dyr grubbe sjæl

Kære Lucifer,
Vel mødt i øvrigt,
Det med gruppesjæl må Du gerne uddybe,
indenfor forskning opereres bl.a. med 'morfisk ressonans', en form for telepati.
Kærlig hilsen
Holger
Hej Wrell
Jeg har lige tilbragt et par dage på den lille ø Fur, som ligger i Limfjorden. Her kan man se, hvordan aflejringer på jordklodens havbund for millioner af år siden har bevæget sig og skabt et fantastisk varieret landskab. Selvom bevægelserne har taget millioner af år i menneskeår, så blev jeg slået af et indtryk af kloden som et levende væsen, der er vokset sig frem til voksenalderen, på samme måde (næsten
) som et spædbarn bliver til et fuldvoksent menneske.
Virkelig interessant at se - og en smuk ø, i øvrigt!
Venlig hilsen
Petersh
Hei Petersh,
Takk for innlegget, og ja, du kan nok ha rett i dette at vår planet er et levende vesen. Jeg avviser det ikke på noen måte. James Lovelocks "Gaia" argumenterer jo også for dette at vår planet er en organisme. Jeg har ikke lest boken, men kommer nok til å gjøre det en vakker dag. 
mvh wrell
- Kan en sjel bytte kjønn mellom inkarnasjoner? Hvorfor forekommer historier at kjønnsbytte finner sted?[/*:m][/list:u]
Hei Oscar,
Slik jeg forstår Martinus så kan man som hovedregel ikke bytte kjønn mellom inkarnasjoner, men det skal finnes unntak. Jeg syns i grunn Martinus argumenterer godt for dette. Kort sagt er menneskets seksualitet et talent og det ligger millionårig utvikling bak et menneskes seksuelle manifestasjon.
mvh wrell
Kære Wrell,
M. nævner kort at det normalt ikke er muligt at skifte køn, men understreger også det tåbelige i at tro at man kan skifte køn, fx fra liv til liv, og det uddybes også,
grunden til at han har ladet denne lille dør stå på klem, er at hans egen herkomst heller ikke foregik på normal måde, og normalt ikke ville kunne lade sig gøre,
så det er for at imødekomme den antagelse, at man kan 'gå ud og finde dem',
(men det skal finnes unntak)
Kærlig hilsen
Holger
Som ny og MEGET laaaangsom læser, så er der en del ting, som jeg ikke kan proppe ind i mine indre kasser, og lave et billede over, og dermed danne en form for forståelse, af diverse Martinus teorier og tanker.
En ting jeg flipper en del over, er dette med: Al livsoplevelse er seksualitet. Hele denne "martinus-seksualitet" tror jeg ikke jeg fatter 😮 
Mest af alt, så er religion og Ms Kosmologi, vel noget man bærer i hjertet. Og hvis man bærer noget i hjertet, som en følelse af kærlighed, så er det nemmere "lade noget ligge". Som en besynderlig form for tilgivelse og - for mig - også en ydmyghed, som jeg faktisk er ret så glad for 
Hej Holger og Wrell
Jeg er enig i disse overordnede svar. Likevel vil jeg grave og se om det er mer. Jeg tror nemlig at det er flere facetter i disse spørgsmålene som kan kreve grundige undersøkelser. Bare tiden strekker til, og det gjør den jo alltid før eller siden, så kommer nok svarene. Jeg vil gjerne forstå alle sider av sagen! Bøkerne til Martinus er et skattekammer av informasjon.
Kærlig hilsen
Oscar
:)heeeeej holger når jeg ser en fugl ser jeg en sjæl,når jeg ser mange fugle ser jeg mange sjæle.
Kære Lucifer,
Har Du aldrig set en fugleflok fungere som en samlet organisme, med fælles bevidsthed.
det har Jeg set flere konkrete og forskelligartede eksempler på,
men for at der kan være en gruppesjæl, må der nødvendigvis være en gruppe sjæle, og de har naturligvis også deres individualitet.
:)heeeej holger der kan man bare se vi er jo enige

:)på nær det første

:)vi kan godt tale om telepati og flokmetalitet,men det ennæste vi deler sjæl med er gud-alt .
J