ALT er såre godt
Hvilken dejlig helg med mye Martinus stoff i skyggen under epletreet!
Uttrykket "Alt er såre godt" har vi snakket en del om på forum. Under epletreet kom det en ny og klarer betydning av dette uttrykk som jeg ikke riktig har tenkt på før.
Jeg har tenkt: Når alt er såre godt, så er også de ubehagelige såre godt. Jo, på en måde er det sant. I kosmisk perspektiv er det sant. Langtidsvirkningen er godt.
Men ser man nøye på uttrykket "Alt er såre godt", kan det settes opp som en ligning:
Alt = Såre godt
Her er vi ved poenget: Når man ser på helheten, på ALT, da er det såre godt.
Det er ikke:
Sykdom = såre godt
Sult = såre godt
Krig = såre godt
Nej, det er egentlig, kosmisk matematisk, fejl!
Alt = Såre godt
Kun når man ser helheten, når man tar ALT i betraktning, er det virkelig såre godt.
Hvis vi ser prespektivisk med våre sanser, er det ikke sikkert det ser så godt ut. Martinus skriver om dette og nevner våre sansers perspektiv på tilværelsen som fejlkilde.
Men hvad så med det jordiske menneskes moralitet? – Den udgøres jo udelukkende af "det timelige". Er nævnte væsen alligevel "ondt"? – Kan det trods alt dog alligevel være "uretfærdigt" og selv være genstand for "uretfærdighed"? – Hvis dette er tilfældet, hvorledes kan det så være rigtigt, at "alt er såre godt"? – Ja, for at blive klart orienteret her må vi dvæle lidt ved sanseområdets perspektiviske natur.
LB4 1078
Martinus advarer oss mot å bruke uttrykket "alt er såre godt" som unnskyldning for å gjøre vår neste urett:
Som vi her ser, kan misforståelse af kosmiske analyser blive temmelig skæbnesvanger for den umodne forsker, der netop i kraft af nævnte misforståelse kommer til at leve helt i disharmoni med sig selv og omgivelserne. Han er således kommet i berøring med analyser, hvis virkelige sandhed han slet ikke fatter, og hvilke analyser derfor for ham kun bliver en slags livsfilosofi, i kraft af hvilken han i god tro foregøgler sig ansvarsfrihed med hensyn til sin ufærdige eller mindre kærlige væremåde overfor sin næste og omgivelser med den motivering, at "alt er såre godt", og at ingen, som før nævnt, "kan gøre eller lide uret", og at enhver er sin egen ulykkelige eller lykkelige skæbnes ophav.
LB4 1071.
Martinus skriver om "Alt er såre godt" som livets højeste facit:
Det er her, han åbenbarer sin evige væsensnatur som kærlighed og dermed gør livets højeste facit, "alt er såre godt", til kendsgerning.
LB2 551.
Det er derfor Martinus beskriver dette som livets tolvte grundfacit:
Med analyseringen af disse livsmysteriets elleve grundfacitter kommer selve livets absolutte hovedfacit til syne. Dette livets tolvte grundfacit har allerede i årtusinder lydt igennem verden i form af den lysende sætning: "Alt er såre godt".
LB2 617.
ALT = såre godt
Kærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar,
Rigtigt godt indlæg, fin og væsentlig pointe!
Tak for det!
kh
Jan
Her er vi ved poenget: Når man ser på helheten, på ALT, da er det såre godt.
Det er ikke:
Sykdom = såre godt
Sult = såre godt
Krig = såre godt
Nej, det er egentlig, kosmisk matematisk, fejl!
Alt = Såre godt
Kun når man ser helheten, når man tar ALT i betraktning, er det virkelig såre godt.
Ja, når man kun opfatter sygdom som sygdom, og krig som krig, så er disse ting jo ikke særligt gode.
Men når man gør det, har man netop heller ikke den virkelige analyse af sygdom og krig. Kun at se på sygdom som sygdom, og krig som krig, uden at se, hvad der har forårsaget disse ting, og hvad de fører til, svarer til, at man kun ser det umodne æble som umodent og surt, eller ser på byggepladsen som kaos og fejlbyggeri, eller ser på jordkloden som flad. Det ville jo være en rigtig analyse, hvis der ikke var mere at sige om disse ting. Men der er jo netop et større perspektiv. Enhver ting er eet med en evig kæde af årsag og virkning. Uden man ser tingene i dette sande, evige perspektiv, bliver de jo netop bare det, de tilsyneladende er: "jorden er flad" og "livet er meningsløst eller uretfærdigt og ondt" på samme måde som verden er usynlig for den blinde, men normalt ved den blinde godt, at han er blind. Hvorimod vi ofte tror, at vi med vores fysiske sanser oplever alt, hvad der er at opleve. Hvis man kun tager det, man umiddelbart fysisk sanser, for gode varer, så får man kun et lokalt perspektiv, en lokal sandhed, men man får ikke hele sandheden, før man også har evighedsperspektivet med.
kh
Jan
At alt er såre godt drejer sig vel om at alt fra Guds synspunkt samvirker alt til fordel for helheden. Dvs. fra mørke lidelseserfaringer kan man også lere noget der kan udvikle os. At formere Guds kunskab er vel dessuden et af tilværelsets formål.
Sykdom = såre godt
Sult = såre godt
Krig = såre godt
Intet af disse er i sig noget behageligt godt. Men i samvirken med alt andet kan vi også lere noget som udvikler os af disse.
Man kan også sige at det store facit "Alt er såre godt" er detsamme som at sige at Gud altid kan skabe lys af mørket, at han altid kan vende de tilsyneladennde onde (ubehaglige gode) til noget godt (behageligt godt). Det s.k. onde er et for vores udvikling af og til lyset nødvændig ubehag(ligt godt)!
Men man kan jo altid spørre hvornår lidelserne er tilstrækkelige inom et enkelt udviklingsområde...Hvornår er quotan fyldt?
J
Alt = Såre godt
Her er vi ved poenget: Når man ser på helheten, på ALT, da er det såre godt.
Det er ikke:
Sykdom = såre godt
Sult = såre godt
Krig = såre godt
Nej, det er egentlig, kosmisk matematisk, fejl!
Alt = Såre godt
Kun når man ser helheten, når man tar ALT i betraktning, er det virkelig såre godt.
Hej Oscar m.fl.
Godt tænkt! Noget af det sværeste at acceptere ved kosmologien er, at alt er såre godt, hvis man oplever, at noget ikke føles spor godt. Jeg synes, at Oscars ligning forklarer begrebet på en fiks måde. Selvom det blot er en forklaringsmodel, så anskueliggør den begrebsforvirringen i forbindelse med udsagnet "alt er såre godt".
Jeg tillader mig lige at udpensle den matematiske formel:
alt = ondskab + død + slørhaler + internettet + ,,, + fred + håndgranater + jordbær + glæde = såre godt
Måske vil det hjælpe lidt på forståelsen, hvis vi samtidig kigger på ordet "godt". For som vi har været inde på i mange tråde i tidens løb, så bruges ordet i to lidt forskellige betydninger:
1) i betydningen at noget opleves som værende godt i oplevelsesøjeblikket.
2) i betydningen "et gode", altså noget som er til ens fordel.
En del af afvisningen og misforståelsen af, at "alt er såre godt" skyldes sammenblandingen af de to betydninger, fordi:
Ad 1) At noget opleves som værende godt i oplevelsesøjeblikket, er ikke ensbetydende med, at det vil opleves behageligt på sigt.
Ad 2) At noget er et gode eller til ens fordel, er ikke ensbetydende med, at det opleves behageligt i oplevelsesøjeblikket.
Venlig hilsen
Petersh
Her er det dejlig føde for tankene i hver setning!
Måske vil det hjælpe lidt på forståelsen, hvis vi samtidig kigger på ordet "godt". For som vi har været inde på i mange tråde i tidens løb, så bruges ordet i to lidt forskellige betydninger:
1) i betydningen at noget opleves som værende godt i oplevelsesøjeblikket.
2) i betydningen "et gode", altså noget som er til ens fordel.
En del af afvisningen og misforståelsen af, at "alt er såre godt" skyldes sammenblandingen af de to betydninger, fordi:
Ad 1) At noget opleves som værende godt i oplevelsesøjeblikket, er ikke ensbetydende med, at det vil opleves behageligt på sigt.
Vil det være til ens fordel eller ej på sigt? Er ikke alt på tillstrækkelig lang sigt til ens fordel?
Venlig hilsen
Petersh
Men det kan vel ligevel på sigt opleves som behageligt når man indser dets fordel.
Dvs. på tilstrækkelig lang sigt er alt til ens fordel, uanset på hvordan det opleves i oplevelsesøjeblikket. Det er så jeg fortolker "Alt er såre godt".
Men då alt (der over hoved eksisterer) er "såre godt" og då ethvert detalj er enten "ubehagelig godt" eller "behagelig god" er jo eksitens detsamme som godhet. "Ubehag" og "behag" er individuelle, tildfældige følelsesfarvninger af den manifesterte og oplevede eksitens. At kalde alt "såre godt" er derimod en evig intuitiv farvning af eksistensen.
Dvs. på tilstrækkelig lang sigt er alt til ens fordel, uanset på hvordan det opleves i oplevelsesøjeblikket. Det er så jeg fortolker "Alt er såre godt".
Men då alt (der over hoved eksisterer) er "såre godt" og då ethvert detalj er enten "ubehagelig godt" eller "behagelig god" er jo eksitens detsamme som godhet. "Ubehag" og "behag" er individuelle, tildfældige følelsesfarvninger af den manifesterte og oplevede eksitens. At kalde alt "såre godt" er derimod en evig intuitiv farvning af eksistensen.
Hej Algotezza
Ja, det er jo det, der er selve livskunsten. Og at hjælpe os til at se livets detaljer i dette forståelsens klare lys, er selve kosmologiens berettigelse og gave til os. Men før vi kan tage imod denne gave, skal vi have gennemløbet et langt udviklingsforløb, der har gjort os modtagelige for dens indhold. Og selv når man har "pakket gaven op", så kræves benhårdt arbejde med sig selv, før man mestrer denne livskunst til fulde... Hm... 
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar