Ja, men det med at tilgive betyder ikke at man ikke må beskytte sig mod tåbelig adfærd. Det må man naturligvis. Og det er heller ikke kærligt at lade være.

Det at tilgive betyder bare at ens reaktion på ukærlig væremåde er kærlig/viis væremåde. Kort sagt at man ikke bliver fornærmet.

Som han sagde i et foredrag (frit efter hukommenlsen): Man skal komme dertil, at man kan tage en korsfæstelse uden at blive fornærmet.

Og i samme foredrag (efter hukommelsen): Hvis De ønsker at udvikle Dem, må De være villig til at give afkald på Deres ret til at blive fornærmet.

Kh
Jan

Hej asc...

Du skal tilgive lige så meget som du kan - lige så meget som det føles rigtigt for dig.

Kommer du i en situation, hvor du ikke kan tilgive, kan du prøve at kigge lidt nærmere på, hvorfor du ikke kan tilgive. Alene den øvelse vil udvikle dig.

Nogle vil helt sikkert forsætte med at være "tåber" i lang tid endnu - men livet vil også skubbe til dem, så de udvikler sig.

At tilgive er at udvise næstekærlighed - fordi der i tilgivelsen ligger en erkendelse af, at vi alle er forskellige - har forskelligt udgangspunkt og dermed kan se forskelligt på tingene, at vi alle ikke er nået lige langt i udviklingen og at vi alle kan fejle - så længe vi ikke har kosmisk bevidsthed.

kh
Tina :0)

Hej Jan...

Herligt citat

Mange vil nok stadig "korsfæste" pga en fornærmelse

kh
Tina :0)

Jeg kom til at tænke på, at den anden side af at kunne tilgive er også kunne sige undskyld, hvis det er en selv, der har begået et fejltrin. Lige så svært det kan være i nogle situationer at tilgive, lige så svært kan det måske være at undskylde.

Hvis jeg tænker tilbage over situationer, hvor det har været småt med min evne til at tilgive - er det så ikke sådan at i det øjeblik man får en undskyldning, så forsvinder ens fornærmethed eller bitterhed (eller hvad der nu er forbundet med situationen) som ud i den blå luft - tyngdeenergien mister sit tage i en - og pludselig er man er i stand til at tilgive fuldstændig og af hele sit hjerte?

Det betyder også, at hvis vi selv påtager os ansvaret for vore fejl og sørger for at undskylde overfor den, det er gået ud over.... så hjælper vi ikke kun os selv, men også den anden med at udvikle evnen til at kunne tilgive. En positiv cirkel og til glæde for alle parter

KH....Anette

Kære Anette

Ja, når jeg tænker over det, er der gennem tiden kom-
met en del anledninger til at sige undskyld - men jeg
føler ikke mere behov for dem -"de er undskyldt på
forhånd" -.

k.h. carl michael

Kære Alle

Jeg oplevede en situation på Torvet i lørdags omkring
ventetid...Har tænkt over det - det skyldes min lige-
gladhed og måske manglende åndsnærværelse, at
jeg ikke blev ekspederet - pludselig blev jeg åndsnær-
værende og højtrøstet og så skete der noget, men jeg
havde det ikke særlig godt...

Hvad kan der læres af det - ikke at være tossegod,
være åndsnærværende og ikke ligeglad.

k.h. carl michael

Ha..ha, det er ikke for at drille, men lige da jeg læste dit indlæg, så jeg for mig en scene med en halvt-sovende mand der pludselig farer op som en trold ud af en æske og alle andre omkring der springer ud til siden i forskrækkelse

Nå, men du har ret - man skal forsøge ikke at være tossegod. En mellem-overgang fra højrøstet til engle-tålmodighed kunne måske være et stirrende blik

Hmm, nej det er nok hellere ikke så kosmisk korrekt, man bør nok bare venligt gøre opmærksom på at det er ens tur... sådan lidt "Undskyld mig, men var det ikke min tur nu"

KH...Anette