Og kan man måske ikke have sin tvivl om, at hvis man rakte dem hånden/inviterede til diplomatisk samtale... ville de så overhoved være interesseret i et demokratisk kompromis?. At løse en konflikt forudsætter at begge parter kan tale sammen, lytte til hinanden og er villige til at give sig og tilgive hinanden. Så længe folk ikke vil indrømme, at de er en del af problemet men bare dømmer, kritiserer og truer/angriber og føler sig "bedre" end den anden part....så længe kan de heller ikke blive en del af løsningen. Og det gælder begge parter!

Men er disse terrorister overhoved på nuværende trin så mættet af vold og krig, had og hævn, at de er klar til diplomatiske og demokratiske skridt? Styres de ikke for meget af deres had- og hævnfølelser, og koger der ikke så voldsomme kræfter i dem, at de bare må have dem levet ud. Og er det ikke derfor, at de (ifølge Martinus) begynder at fødes samme sted på jorden, hvor de sammen kan udleve deres krigslyst mod hinanden. Fredelige mennesker/lande må så gøre hvad de kan for at beskytte deres samfund og befolkning mod dem.

Først den dag, hvor terrorister er så dødhamrende trætte/mætte at alt krig og vold, at de ikke orker at "løfte riflen" mere, men begynder at længes efter fred og ro, ikke kan nænne at dræbe mere... først den dag er de klar til fred. - Og det gælder jo ikke kun terrorister, men alle parter. :

Kærligst
- Anette