Kære Algotezza,

Du spørger: Hvornår bliver Vi telepatiske ?,
Det har Vi naturligvis været inde på før her i MF,

Ja, i en vis forstand har Vi altid været, dog er formen på de forskellige planer præget af grundenergiernes særlige midlertidige kombination,
man ved at planter kan 'føle' eller 'overføre energi' med andre planter,
og morfisk ressonans mellem fx. fugle eller aber, må også betegnes som en slags telepati,
James Lovelock, lavede bl.a. eksperimentet, at køre ud til en vilkårligt valgt hundeejer, satte kameraer op i huset, og tog hundeejeren med i bilen hvor kameraer også var installeret, de kørte rundt nogle timer, og på et tidspunkt, hvor De var 30 km fra huset, besluttede førsøgslederen, nu kører vi tilbage,
og i samme øjeblik, luntede hunden hen til døren og lagde sig i venteposition,

Han besøgte også damen i new York, med 'verdens klogeste fugl', en papagøje med et ordforråd på ca. tusind ord, med sig havde han en lukket kuvert, med forskellige billeder,
damen og papegøjen blev isoleret i hver sit rum, og da, blev billederne et for et forevist, alt imens papegøjen i det andet rum kommenterede billederne,
det var vist mere end 2/3 af billederne hvor papagøjen på sin egen måde formulerede
indholdet,

da ægteparret Truxa i sin tid optrådte med tankeoverføring i Odense, var den ene isoleret i et rum med tykke blyplader, samtidig med at der udsendtes støjsignaler, så det ikke var muligt at høre radio, i Odense og omegn,
men ægteparrets optræden var totalt uberørt af det,

for nogle måneder siden, fortalte Conni Arli om Deres lille famillieCircus, hvor De selv udfyldte alle roller, kunstner og funktioner,
'og så var jeg også tankelæser', her var radioværtens fordomme straks vakt,
(men det var helt seriøst)
og lidt efter vendte hendes fordomme igen tilbage til dette,
der var ikke noget der afslørede/tydede på at Conni kendte til åndsvidenskab,
og hun bemærkede tørt, hvem kender ikke dette at ægtefæller der har levet sammen længe, står i telepatisk kontakt med hinanden,

noget andet er, at det er noget der er meget nemt at lære sig,

man må dog vælge sin 'telepat' med omhu, for hvis man ikke gider at tale med Den mere, og vedkommende bliver ved med at 'ringe', så bliver det jo en plage,
og hvis man hiver stikket ud, så ja,
(nej, den psykiske telefon er mere avanceret end som så, men alligevel)

lokale varianter af den evige korrespondance mellem guddommen og gude-sønner/døtre,

ja, om natten er Vi vel aktive ved 'telefonen', afgrænset af de 'numre' som Vi kender eller interesserer Os,

men dit spørgsmål er jo nok mere præcist, hvornår Vi begynder bevidst/intellektuelt at
bruge 'det åndelige internet',
Jeg kan ikke huske om LB eller evt PBJ har en mere præcis angivelse om hvornår,
så mon ikke det for alvor er noget som Vi først vil realisere efter 'Den store Fødsel',
der ligger jo også et moralsk aspekt i dette,

frit efter hukommelsen,

Kærlig hilsen
Holger

Käre Holger!

Telepati må vel også erfordre et medium for at sände budskapet. Vore ydre ordformer er mesiumet idag når vi sänder vore budskaber, et indirekt medium, kan man  sige. Som telepat må vi sgu også bruge et medium, strålformed materie, hvilket må kunne transmissionere budksabet mer indirekt. Men det er väl også en metode der skal läres ligesom tale- og skrivekunst idag. Vi er derfor idag også telepatiske i det vi kan bringe vore tanker til hinanden gennem de ydre ordformer som medium. Det er densamme princip, kunsten/evnet at överföre en tanke eller fölelse fra et väsens bevisdthed  til et andet väsens. Men vi bruger forskellige metoder betinget af hvor vi befinder os i udvicklingen. Et fysisk internet idag, et åndligt i morgen...

/Algotezza

Hej Algotezza,

Jeg er bagud med min forum læsning, så derfor lidt sent svar (ok - det er kun en uge )

Hvorfor skulle man ikke kunne beskrive absolutte principper o.lign. med sproget? Jeg er med på at sproget i sig selv er op stået, skabt, konstrueret og hvad det ellers hedder, men det alene udelukker jo ikke at det kan bruges til at beskrive noget absolut?

Her bliver jeg lidt forvirret. Er det sproget eller vores oplevelse af det som er relativt? Sproget er opstået og derfor ikke absolut i sig selv.

Oplevelsen af sproget eller sprogets indhold for individet, er det nødvendigvis relativt? Hvis det altid er relativt, så kan vi ikke komme frem til en absolutte sandhed. Er sproget anderledes på det punkt end alle andre oplevelser, som også er subjektive og underlagt relativiteten og perspektivprincippet? Kan vi med det udgangspunkt komme til en absolut sandhed? Og hvad skal vi med en absolut sandhed hvis vi ikke kan opleve den?

Tænker
Lasse

Jo, vi må forsøge! Og huske at sproget er i grunden åndelige materier i bevegelse! Hur kan man udtrykke noget absolut i relative materier, andet end relativt absolut? Den i sproglige symboler udtrykte modell duger en tid - så må modellen bygges  om! Den levende evige sandhed er jo altid densamme! Men vi udtrykker den i skiftende sproglige  modeller! Og kan ikke andet! Vi kan allereden se Per Bruus Jensen i færd med et sådent arbejde når de gælder DTT! Det drejer sig ikke kun om preciseringer men et slags renaissance.

Sproget er i grunden åndlige materier i bevegelse. Vor opelevelse af det är relativt. Når vi nåed tankebillederne bag de sproglige udtryk, f.eks. i DTT, er det disse vi må holde os till, idet disse er nøglen til den evige levende sandhed. Men det er svært med vores nebulosariske bevisdhet. Og vi derfor må  hele tiden finde nye sproglige udtryk for disse billeder, til den dag då vi er kosmisk bevisdte.

Sproget kan benyttes til ad udtrykke det absolute  på de områder hvor vi selve oplever absolut, rent praktisk och faktisk. Då gi'er vi udtryk for vores egen dirkete absolute oplevlese. Men når vi udtrykker andre menneskers, f.eks. Martinus, absolute sandheder teoretisk, findes der altid en relativ fortolkningsdimension med i spillet.

Hej Algotezza,

Så det du mener er at hvis man er i stand til at opfatte det absolutte, så kan man forstå det i sproget? Dvs. at om sproget kan udtrykke det absolutte afhænger af hvad opleveren kan opfatte og forstå.

Men er det så ikke os eller individet som er begrænsningen og ikke sproget?

kh
Lasse

Sproget kan reflektere det ubegrænsede, det har en potentialitet at reflektere alle vore oplevelser, erfaringer, fornimmelser. Kun vores egnen verbalisationsevner og verbale opfindelsesevner sætter grænserne.

Men hvad er så sprog, kosmisk sedt? Bag de ydre ordformer finder vi åndeligt materielle tankebilleder i åndelig materie der er i bevegelse; skabte åndeligt materielle stofansamlinger, idéer, som altid er i bevegelse, ligesom de fysisk materielle stofansamlinger.

Hvad evigt og uforanderligt er er kun den højeste, gudommelige, evige logik, i form af de evige principper og kosmos' grundtone, næstekærligheden. Men disse principper manifesteres altid på nye måder i den uendlige udviklingsspirale.

Vore tanker om disse principper er i grunden åndeligt materielle "ting", og dermed foranderlige, som kan udtrykkes ved ydre ordformer. Men billedet av disse evige uforanderlige principper, f.eks. i form af DTT, er én ting, og denne evige uforanderlige virkelighed noget helt andet. Forveksle ikke billedet, den symboliske model, med den virkelighed den henviser til eller afbilder!

Hej Algotezza,

Jeg er enig med dig i det du skriver. Sproget er skabt og foranderligt, men kan beskrive noget evigt.

kh
Lasse

Ja, men kun så lange de ydre ordformer er mulige at fortolke så vi kan nå frem till tankebilledene der er skjulte i ordformerne! Förståelsen er betinget av en levende sproglig tradition der holdes ved liv gennem tiden og menneskene. En tradition at "inkarnere" i mentalt...

Ja, det er måske også derfor at f.eks. Livets Bog kan opleves forskelligt at læse fra gang til gang. Man har forstået indholdet på forskellige niveauer fordi man har flere erfaringer og bedre forståelse for teorien med fra gang til gang

Lasse wrote:

Ja, det er måske også derfor at f.eks. Livets Bog kan opleves forskelligt at læse fra gang til gang. Man har forstået indholdet på forskellige niveauer fordi man har flere erfaringer og bedre forståelse for teorien med fra gang til gang

Ja, så er det for mig også!