Kære Dust,

Du har 'skabt' noget 'bevægelse' med dine 'livs-ytringer', og det har sat sine 'aftryk',
der dels former, og dels er formet af, 'skæbneelementet's midlertidige samlede talentkernebeholdning,
(bølgelængde, loven for tiltrækning og frastødning)
Livet er en dynamisk proces, der foregår her og nu, stof- og livs-siden er to sider af samme, der 'genspejler' hinanden,

Kærlig hilsen
Holger

Ændrer talentkerner vores DNA - ja eller nej?

Jeg er ikke genforsker og kan ikke svare præcist.

Umiddelbart vil jeg sige nej. DNA ændres af vores livsførelse.

Et eksempel. Jeg er fra naturen dårlig til at løbe. Jeg træner løb hele mit liv og bliver aldrig supergod til det. Men jeg bliver dog bedre til det, end jeg var uden træning. Denne træning overføres løbende til mine talentkerner. Når jeg dør er denne træning oplagret i talentkernerne. Næste gang jeg bliver født vil jeg være lidt bedre til at løbe.

Et skud fra hoften.

Hej Svend

Det har man undersøgt. DNA ændres ikke af vores livsførsel.

Mvh Dust

Hej Dust.

Hvordan ændres det så? Hvordan er et menneskes gener så opstået? Vi er udviklet fra aberne, og har 98% af generne til fælles. Hvordan er forandringen på de 2% sket? Denne forandring er måske sket "af sig selv" lige som Big Bang?

Hej Svend

DNA kan ændres ved mutationer, men det er en helt blind og tilfældig proces. Alle dine celler har forskellige mutationer, men det er kun de ganske få kønsceller, der er heldige nok til at give ophav til et barn, som videregiver deres specifikke mutationer til næste generation.

Mvh Rasmus

Hej Dust.

Jaså. Du kalder det altså en blind og tilfældig proces. Hvordan kan du vide, at mutationer ikke er en funktion af den livsførelse vi har? Vi har f.eks større risiko for at få lungekræft hvis vi ryger. Hvorfor skulle det ikke kunne give sig udslag i mutationer i generne, og derved videre op i talentkernerne således, at vi næste gang vi bliver født, er disponerede for at blive født med astma?

Hej Svend

Fordi man ikke kan forudsige, hvor i DNA'et mutationerne forekommer, og alle cellerne muterer helt uafhængigt af hinanden. Vores livsførelse kan kun skrue op eller ned for mutationsraten.

Fordi vi har målt efter, og det giver ikke udslag.

Mvh Dust

Hej Dust.

Dvs. vi er enige om, at livsførelsen har indflydelse på mutationsraten?

Hej Svend

Ja, det står der. Men, som sagt, så muterer cellerne helt uafhængigt og i helt forskellige retninger.

Mvh Dust

Hej Dust.

Det vil sige, at du mener:

1: Mutationer i DNA påvirkes ikke af vores livsførelse - det er målt og bevist.
2: Mutationsraten i DNA kan påvirkes af vores livsførelse.

De to påstande må du vist forklare nærmere, de kan ikke begge være sande.

Hej Svend

Gerne.

Den frekvens, hvormed mutationer forekommer, kan påvirkes ved at udsætte DNA-molekylerne for stråling og forskellige kemikalier. Det kan godt passes ind under overskriften "livsførelse".

Men hvor i DNA-strengen, mutationerne forekommer, er helt og aldeles tilfældigt. Du kan ikke ændre dine gener ved f.eks. at løbe meget.

Mvh Dust

Hej Dust.

Er det videnskabeligt bevist, at stråling og kemikalier kan fremkalde mutationer? Og hvordan er det bevist. Hvad med rygning? Hvad men indtagelse af forskellige fødemidler? Og hvordan kan du med sikkerhed vide, at man ikke kan få generne til at mutere ved at løbe meget?

Med hensyn til at stråling og kemikalier kan fremkalde mutationer, så må det vel afhænge af, hvor meget man udsætter sig selv for. Et røntgenbillede engang imellem hos tandlægen er ikke farligt, baggrundsstrålingen er ikke farlig, men får vi taget røntgenbilleder hver dag, så er det farligt. En cigaret er heller ikke farlig to såmænd heller ikke. Men en skønne dag flyder bægeret over. På samme måde vil jeg påstå, at der skal en vis mængde løb til for at påvirke generne. Dels skal du sammenligne resultaterne med for eksempel 20 års mellemrum på en eliteløber. Dels skal du nøjagtigt vide, hvilke gener der som resultat giver "en god løber".

Da både talentkerner og DNA er skabte realiteter og vekselvirker, er de begge underkastet forvandling,
DNAmolekylet er også et levende væsen, med tilhørende skæbneelement/talentkerner,
Vi tiltrækker de talentkerner og DNA som Vi er på bølgelængde med, og frastøder det Vi ikke er på bølgelængde med,
Ja Dust Jeg er jo ikke ekspert på dette område, så det bliver til de generelle vendinger,
men det bliver det jo ikke mindre interessant af, der er endnu meget at studere og udforske,

Hej Svend

Ja. Man kan meget let udsætte cellekulturer for forskellige kemikalier og stråling, og måle mutationsraten. Det har også praktiske applikationer. Langt de fleste af de planter vi dyrker idag er fremavlet ved hjælp af stråling og kemikalier (Danmarks største station til avl af plantefrø lå i Risø, ved vores eneste atomreaktor). Et andet eksempel er kræft, som er mutationer i de dele af DNA, der regulerer celledelingen, så cellerne deler sig ukontrolleret. Stråling og mange stoffer er kræftfremkaldende, hvilket i praksis vil sige mutationsfremkaldende.

Det er vist med forsøg og statistik, ved helt almindelige videnskabelige processer.

Det er vist fastslået, at rygning forårsager kræft. Mange fødevarer indeholder også kræftfremkaldende stoffer, både naturlige og tilsatte.

Man kan ikke med sikkerhed vide eller vise, at noget ikke kan være tilfældet, så strengt taget ligger bevisbyrden på dig. Men man har undersøgt mutationsprocesser intensivt siden de blev opdaget i 1920'erne, og man har endnu ikke fundet eksempler på at man kan fremkalde specifikke mutationer på nogen måde.

Det lyder som et godt forsøg. Men der er lige en komplikation: du skal ikke bare vide, hvilke gener der skal undersøges for, det skal også vises, at samme mutationer forekommer i alle relevante celler. En mutation i en enkelt celle ud af milliarder rækker ikke langt.

Mvh Dust

Hej Holger

Jeg er ikke enig med dig i, at DNA er et levende væsen. Det er et molekyle, hverken mere eller mindre.

Men hvis talentkerner og DNA vekselvirker må du også medgive mig, at vi kan teste om jeres udsagn om talentkernerne stemmer overens med virkeligheden, da vi kan undersøge DNA'et.

Mvh Dust

Hej Dust.

Hvad er din definition på et levende væsen?

Kan liv opstå af dødt materiale? Hvis ja, hvad sætter så denne proces i gang? Hvis nej, hvordan er livet så opstået?

Kan dødt materiale opstå ud fra noget levende?

Martinus svar på spørgsmålene er følgende:
Alt hvad der eksisterer er udtryk for levende væsener. Forandring kan kun forårsages af levende væsener. Livet er ikke opstået, det har altid eksisteret og vil altid eksistere. Døden er således en tænkt modsætning til livet.

Et molekyle er ikke levende siger du. Et menneske består af en masse molekyler, dvs. ikke levende ting. Hvorfor er mennesket så levende?

Det er et gammel indlæg og der er sket meget siden. I forhold til stråling og kemikalier er jeg helt enig.

Men hvad så i forhold til rygning, hvor en elektrisk cigarett nu er en mulighed?? kan det fremkalde mutationer?

vh Jonatan

Hej Jonatan.

Ja, der er sket meget siden da. Epigenetikken er det helt nye. Ifølge epigenetikken er generne langt mindre vigtige, idet generne udtrykker sig på mange forskellige måder, afhængig af miljøpåvirkninger, og vores egen opfattelse af verden. Dvs. at alt vi foretager os, har betydning for vores liv. Den måde vi opfatter os selv og vores omverden på, har afgørende betydning for, hvordan vores gener bliver brugt/aflæst.

Genomprojektet har også vist, at f.eks et menneske har langt færre gener end man regnede med var nødvendigt for at skabe et menneske.

Om en elektrisk cigaret direkte kan fremkalde mutationer, ved jeg ikke.