Kære Alle

Jeg har lige talt med en anden om min opfattelse af verdensgenløser princippet, som liledes var af den opfattelse at Moses var en mørk verdensgenløser.

Det jeg er kommet frem til er at der er to ting der skal defineres før man kan tildele titlen mørk verdensgenløser til Moses.

1. Hvad er en lys verdensgenløser?
2. Taler vi om mørkets kulmination midt i dyreriget, eller om kulminationen af væsenets mørke manifestation.

Hvis svaret på 1. er en der kun taler lys betingelsesløst, er Moses naturligvis ikke en lys verdensgenløser og må derfor være mørk. Hvis svaret er en der hjælper væsnerne fra kulminationen af mørke mod kulminationen af lys, er spørgsmål 2 relavant.

Min påstand om Moses som lys verdensgenløser er naturlig baseret på at kulminationen af dyreriget og kulminationen af mørket er sammenfaldende og Moses derfor var på jorden efter at dette indtraf. Jordmenneskets mørke manifestation er langt tættere på kulmination nu end den var for 4000 år siden, og med det i baghovedet kan Moses jo opfattes som en der trak væsnerne mod denne deres maksimale mørke manifestations tilstand, og dermed var en mørk verdensgenløser.
En antagelse jeg dog ikke håber vi kan være uenige om er at vi i flere 1000'ende år har gået mod det objektiv lyse sted i spiralkredsløbet, og dermed har passeret det objektivt mørkeste sted?

Alt her skal naturligvis ses som objektivt mørke og objektivt lys, da man jo altid rent lokalt vandre mod lyset, og man altid kunne gøre en vilkensomhelst verdensgenløser lys i det lokale perspektiv bare ved at sige "Alt er såre godt"

Med kærlig hilsen
Casper

Det kunne være interessant at høre PBJs syn på sagen: Det vil være meget fint, hvis du har mulighed for at ringe til PBJ og melde tilbage hertil

Dit andet indlæg vil jeg gerne vende tilbage til lidt senere (er på vej ud af døren...).

kh
Lasse

Hvis vi siger at mørket kulminerer når tyngdeenergien kulminerer, så kulminerer mørket midt i dyreriget. Efter dette tidspunkt må der efter min opfattelse altid være tale om en lys verdensgenløser. Det kan godt ske at mørket er mere udtalt i dag end for 2000 år siden, idet mennesket udnytter sin stigende intelligens til krig og våben, men ingen vil vel påstå, at Jesus så er en mørk verdensgenløser.

At mørket i dag kan opleves værre end for 2000 år siden skyldes, at intelligensenergien er stigende, og derfor kan den i samspil med tyngdeenergien forårsage katastrofer - og det selv om tyngdeenergien er i aftagende. Hvis fortidige mennesker havde haft nutidens intelligens havde det nok set mere sort ud for menneskehedens fremtid.

Jeg har nu - igen! - læst nogle af de tidligere indlæg igennem, og kan se at det jeg skriver egentlig er skrevet før, men jeg må jo så erklære mig enige med dem der skriver, at hverken Moses eller Hitler kan være en mørk verdensgenløser - de levede begge på et tidspunkt hvor den mørke impuls var i aftagende. At Hitler jo så repræsenterer noget af det ypperste af det mørke princips kendemærke er jo noget helt andet - man kan vel sige at han repræsenterer noget af det mørke prinicips "sidste krampetrækning" inden lyset tager over.

Til Svend! 

Tak for dine kommentarer. Som jeg ser det, ledes verdensgenløsningsprincippet af store åndelige ledere. Taler vi om Hitler, var han ikke nogen stor åndelig leder, han talte ikke om, at vi skulle tilbede den eller den gud, for ham var det, at have magt over andre, hverken mere eller mindre.

Angående Moses, siger Martinus: ”Moses var ægteskabsepoken store profet, men Kristus var den begyndende alkærlighedsepokes totale repræsentant og dermed en verdensfrelsende gudesøn. Moses var lovens og straffens enpolede ekspert, men Kristus er mennesket i Guds billede efter hans lignelse”.

Så det er ikke alkærlighedens lys, der udgår fra Moses, men en straffende enpolede ekspert. Med Buddha, Jesus og Martinus, bliver der sat fokus på lyset og mennesket skal vende sig bort fra mørket, det at hævne, dræbe, forfølge m. m. De mørke verdensgenløsere egenskaber, viser sig ved både at være store åndelige ledere, men også magtmennesker med meget mørke udstrålinger, hvorimod de lyse verdensgenløsere, viser sig ved at fører menneske væk, fra den mørke udstråling og frem mod det Guddommelig lys. De mørke verdensgenløsere, kan man betegne som de stærke enpolede væsener, hvorimod de lyse verdensgenløsere må tilhører de topolede væsener. Det er min vurdering af det, i dag.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Lys eller mørk verdensgenløser? Dybest set er det vel blot et definitionsspørgsmål - er det (del-)målet, eller er det midlet, der afgør om en verdengenløser kaldes "lys" eller "mørk". (Og i begge tilfælde vil verdensgenløseren være indsat af forsynet, så der kan kun være tale om et relativt lys eller mørke).

Graden af indvielse hos de enkelte verdensgenløsere kan selvfølgelig variere, men vil under alle omstændigheder være større end hos dem, de de skal genløse.

Venlige hilsener

Peter

Nu har jeg med stor interesse fulgt debatten om hvem der er og ikke er lyse verdensgenløsere. Meget spændende debat 
Mht. Moses og om hvorvidt han var eller ikke var en lys verdensgenløser, så skal det jo ses i lyset af hvordan han ændrede samfundet dengang og ikke i forhold til hvordan vi er nu. Moses gjorde jo samfundet bedre dengang! Istedet for at det var alle efter alle, blev straffesystemet mere systematiseret. Selvom det set med vores øjne og hvad vi ved i dag ikke er optimalt, så var det jo en klar forbedring i forhold til det de havde inden. Jesus sagde for 2000 år siden, at der var meget de endnu ikke kunne forstå. Mon ikke ikke også det har været tilfældet i Moses tidsalder. Det Moses gjorde var et skridt mod lyset - til det bedre, og jeg kan ikke se hvorfor han skulle være en mørk verdensgenløser.

Rigtig dejlig dag til jer alle!! 

[glow=red,2,300]Kærlig hilsen Jane[/glow]

- et lille sidespring mht. verdensgenløsere.

Muhammed siges at være den sidste profet. Oplysningerne i Koranen er nedskrivet direkte i guds tale gennem Muhammed.

Islam er jo forholdvis nyere end kristendommen.

Den kosmiske viden kommer efterhånden med tiden, eftersom jordmenneskerne intelligens- og følelsesevner bliver mere udviklede.

Dog finder jeg indholdet i Koranen ikke på højde med indholdet i Det nye testamente- selvom det nye testamente er ældre.

Burde beskederne fra oven ikke opdateres med tiden...? :

Hvilket vil sige at Islam burde have en mere opdateret viden end Kristendommen?

Man kan jo se at Det tredje testamente er den "nyeste opdaterede viden fra oven".

Johnny wrote:

Burde beskederne fra oven ikke opdateres med tiden...? :

Hvilket vil sige at Islam burde have en mere opdateret viden end Kristendommen?

Ikke nødvendigvis. Islam er tiltænkt en anden målgruppe, som har haft (og har) en anden modtagelighed, end dem, der blev (og bliver) kristne, formoder jeg.

Peter

Det som Muhammed  fik fylder knap en A4 side, resten er noget
"almindlige" mennesker har lagt til.

Det kræver vel også en hvis udvikling at kunne bære
de sidste nye oplysninger.

    Kære alle mørke/lyse - genløsningshjælpere!

    Her er et bud på en forklaring ang. verdensgenløserforvirringen.

    Svaret må være "hjælpere" til udløsning af det "ubehagelige gode" - til fremme af intelligensen og medmenneskligheden;
kontrastprincippets nødvendige modpol, for at kunne vurdere og påskønne de "lyses" Guddommelige budskab.

    For at "trigge" de mørkesider vi endnu har som automatfunktioner, i forbindelse med udrensning/forberedelse til at kunne
bære en "højere bevidsthed", og for at vise os, hvor "tynd" civilisationens "fernis" i virkeligheden er, her hvor vi troede, at
vi bare var så "udviklede",  og parate til at "elske hele verden", og dele al vores "rigdom" med alt og alle.

    Rovdyret ligger på spring lige under overfladen  -  desværre!!!!

    Erkendelse af dette/udlevelse/neutralisering, er det, som er" springbrættet", sammen med ydmygheden frem mod den "NYE
TID".

                      Lad os sammen se "vores skjulte ufærdige sider i øjnene", og sejre over dem!!!        Karsten

Hej Petersh

Jeg mener at det afhænger af hvilken måde man forsøger at forstå verdensgenløsningen.

Kigger man på verdensgenløsningen i et lokalt (ikke evigt) perspektiv, så afhænger verdensgenløsrens lys og mørke af hvad ens lokale perspektiv er. Fra vores lokale perspektiv (i slutningen af dyreriget) er de 'gamle' 'mørke' verdensgenløsere mørke fordi de repræsenterer et stadie vi er mættet af og derfor oplever som ubehag. De 'nyere' eller 'lyse' verdensgenløsere repræsenterer fred og næstekærlighed, et stadie som vi har en længsel efter og derfor opfatter som lys og behag.

I det evige perspektiv er begge typer en nødvendighed for at vi kan bevare vores oplevelsesevne og dermed livet. På den måde er begge typer verdensgenløsre et gode og analysen går derfor op i at "alt er såre godt", som er Martinus' definition af en sand analyse.

kh
Lasse

Hej a.karsten

Jeg forstår ikke helt hvad du mener. Mener du at verdensgenlsøere er her for at fremprovokere vores 'mørke' sider og få dem udlevet?

Det kan selvfølgelig være en enorm fordel, måske ligefrem en nødvendighed, at se sine rovdyr sider i øjnene. Ikke mindst for at kunne gøre noget ved dem. Men jeg mener ikke at man kommer af med dem 'bare' ved at indse at man har dem. "Rovdyret" i os er en gammel automatfunktion, som forsvinder i takt med at vi udvikler nye menneskelige evner, som kan overvinde det gamle rovdyr. Så længe de menneskelige evner ikke er stærke nok vil det gamle rovdyr indimellem vinde og komme til udtryk i vores handling, uanset om vi ved at vi har det i os eller ej. Men for hver gang rovdyret har vundet bliver vi, før eller senere når vi får oplevelsen tilbage, en lidelseserfaring rigere og vores menneskelige del udvikles. I mine øjne er det altså mere vores udvikling end vores erkendelse af os, der afgør vor dyriske vi er. Det er klart at vores erkendelse af hvem vi er hænger sammen med vores udvikling, så på den måde har du selvfølgelig en pointe

kh
Lasse

Lasse wrote:

Karsten skrev:

Quote:

  ...
                      Lad os sammen se "vores skjulte ufærdige sider i øjnene", og sejre over dem!!!          Karsten

Det kan selvfølgelig være en enorm fordel, måske ligefrem en nødvendighed, at se sine rovdyr sider i øjnene. Ikke mindst for at kunne gøre noget ved dem. Men jeg mener ikke at man kommer af med dem 'bare' ved at indse at man har dem. "Rovdyret" i os er en gammel automatfunktion, som forsvinder i takt med at vi udvikler nye menneskelige evner, som kan overvinde det gamle rovdyr. Så længe de menneskelige evner ikke er stærke nok vil det gamle rovdyr indimellem vinde og komme til udtryk i vores handling, uanset om vi ved at vi har det i os eller ej. Men for hver gang rovdyret har vundet bliver vi, før eller senere når vi får oplevelsen tilbage, en lidelseserfaring rigere og vores menneskelige del udvikles. I mine øjne er det altså mere vores udvikling end vores erkendelse af os, der afgør vor dyriske vi er. Det er klart at vores erkendelse af hvem vi er hænger sammen med vores udvikling, så på den måde har du selvfølgelig en pointe

kh
Lasse

Hej Lasse!

Man har den mulighed, at man vælger at bearbejde sine traumer. Og det kan man jo godt kalde at se sine skjulte, ufærdige sider i øjnene.

Og deri ligger der for mig at se et vældigt stort og vanskeligt, men også et meget smukt og nødvendigt arbejdsområde, hvis man vil udvikle sig i human retning.

kh
Jan

Hej Jan

Jeg er enig med dig. I mit forsøg på at skrive at det ikke var nok kun at erkende sine 'uheldige' sider, har jeg måske fået det til at se ud som om det slet ikke gjorde en forskel. Det gør det selvfølgelig

kh
Lasse