Vejen til fred

Ja, vi ønsker fred. Hvad er vejen til fred?

Hørte i går dette foredrag av Martinus, som heter Livsoplevelse, som han holdt i Klint 1. juli 1968. Overraskende sier Martinus ca 40 min ud i foredraget noget om Vietnamkrigen, som jo pågikk da.

Vi kjenner til historien om syndefallet i Paradis, hvor mennesket fikk tilbud om at spise av kunskapens tre. Man var så mettet på lys og "det gode" at man lengtet efter kontrasten. Man lengtet efter noget andet. Denne længsel er langt på vej tilfredsstilt i dag. Kontrasten - mørket - har vi oplevd, men ennu ikke fult ud.

Hvis vi nå skulle hindre menniskene at opleve slutten på deres hunger efter mørkekontrasten, da hindrer vi dem i en livsoplevelse. Det kan vi ikke. Det har vi ikke med at gøre, som Martinus sier i foredraget.

Dessverre skal krigsskrekken fortsette til denne kontrastoplevelse er ferdig utlevet. Det er ikke noget poæng at ta parti i krigen. Ingen ide at dømme Israel eller USA eller hvem det må være.

Udviklingen har kommet så langt i dag at de fleste som kriger, ikke ønsker krigen men de ønsker fred. I tidligere sivilisationer kriget vi for dræpendets skyld og for krigingens skyld, og kom til Valhall hvis man blev dræpt i krigen. I dag kriger man for fred. Det er ikke rigtig metode, vi ved det. Men hvordan skal de som kriger, læra det? Finns det en skole hvor man kan lære det? Jo, livets skole. Det skal opleves. Det finnes ingen vej udenom.

Israel, f.eks, kriger ikke for at man ønsker utrydde sina motstandare. De ønskar fred. Og de bilder seg ind at fred kan man få genem at krige. Vi kunde sagt til dem: det er fejl metode! En bedre metode er at "be for dina fjender". "Det er mer beskyttelse i positiva tanker end det er i all verdens våben". Jeg tror at dem kommer till at se rart på den som kommer med dette budskap, og ringer efter en sånn liten gul buss så man kan bli kørd bort til et mentalhospital.

Hvad kan vi da gøre? Opmuntre krigen? Nej. Støtter vi krigen hvis vi stilletiende "tillater" det? Nej. Det vi kan gøre er som Martinus opfordrer til: be for de som kriger og specielt for de som er ofre.

Og han sier at vi har ansvar for fred i vårt eget liv. Her er vårt arbetsfelt. Vi kan arbejde på områder som er under vår viljes kontroll. Det som er negative automatfunktioner kan vi ikke gøre meget med foreløbig, men så snart det kommer under viljens kontroll kan vi starte at arbejde. F.eks. med tilgivelse.

Dessverre har vi ingen enkel opskrift på fred i verden. Det finnes ingen snarvejer. Hvis vi vil ha en snarvej, så frarøver vi andre deres livsoplevelse og kontrasthunger. Indirekte frarøver vi dem deres livslys. De trenger mørkeoplevelsen for at kunne opleve lyset. Det høres måske hard ud, men det er visdommens svar på krig i verden: la dem være, och be.

Kjærlig hilsen
Oscar