Hei
For å surfe billig med opera, så anbefaler jeg å gå inn på innstillinger og skru av bildene, da de er veldig fordyrende. Er du så interessert i å få bildene på en side , så trykker du på  1  og følger menyen.   
Hilsen Jostein

Ok - det vil jeg gøre - tak for rådet

Hei alle sammen

Det sies vi skal tenke gode og sunne tanker.
Jeg er i en situasjon hvor jeg ikke vet hvordan jeg skal klare det.  Jeg har skrevet om min situasjon tidligere i tråden. Inkarnasjon er et ofte brukt begrep, men jeg er i den fortvilte situasjon at jeg stadig ekskarnerer, lik en gutt som mister sine heliums-ballonger opp i luften. Det er den veien energi som løsrives går, oppover. Når energien går utenfor meg så lager den spor, nye meridianer utenfor meg som den seksuelle energien forsvinner  ut i . Hvis jeg løper raskt så får jeg en følelse av at noe av min energi blir liggende igjen bak meg . Jeg har ingen seksualdrift igjen. Når organisert energi "brenner" opp og forsvinner ut og opp, da opplever jeg meg selv som en stor forbryter som har ødelagt Guds gode gaver.  Fra å være en som sanset ganske fine energi,(spesielt gjennom yrke som musiker og musikkpedagog) føler jeg meg nå forurenset. Min verden henger ikke sammen, Jeg har rett og slett mistet kontakt med alt. 
Hvordan skal jeg da klare å ha gode tanker, når jeg stadig mister mer og mer av min sanse-evne ? Jeg klarer ikke å gå inn i kirker fordi jeg ikke kan ta inn det vakre og jeg føler meg skitten. Det kjennes helt Irreversibelt og så føler jeg at det ikke kan repareres i kommende liv, fordi jeg føler jeg er helt ødelagt. Dermed er jeg redd fortapelsen. Det er virkelig vandalisering. At jo mer mørke vi opplever , jo mer lys,senere,  det klarer jeg ikke tro på. Tankene sier meg at jeg er ødelagt for evigheten, men jeg har et halmstrå ut til Martinus, at alt vil vendes til noe godt.
Hilsen Jostein     

Klarte ikke å editere.
Altså : hvordan skal energi som har forsvunnet bort fra til en formløs suppe noen gang komme tilbake igjen. Det føles umulig. 

Klarte ikke å editere.
Altså : hvordan skal energi som har forsvunnet bort fra min kropp til en formløs suppe utenfor meg  noen gang komme tilbake igjen. Det føles umulig. 
Mvh Jostein

Jeg skriver ikke så mye for tiden, da jeg nå  vandrer i et selvlaget mørke, en utløst kundalini.  Jeg har ikke lest noe særlig av Martinus. Det er vanskelig å tro at det er håp for meg selv om Martinus sier noe annet. Jeg føler det er forskjell på mørke. Å hate er en ting , men å ødelegge sine finere legemer kanskje for evig er noe helt annet. Jeg har ødelagt hele mitt subtile følelsesliv. Det er som en svært langsom bombe som aldri slutter å ødelegge. Når ilden er tent så slukker den visst ikke.    Derfor, dere som tror på at alt er opprettelig, hvordan skal jeg tenke positivt.
Jeg opplever at energien har gått ut av kroppen, ganske langt utenfor . og det oppleves som helt  naturstridig at den skal kunne vende tilbake til kroppen igjen.  Hele kroppen er prikking, spenninger og kaos. På en måte har jeg levd uten sollys i flere år, fordi mitt sanseapparat er helt forstyrret og ikke kan ta imot naturens gaver.  Hvordan skal jeg kunne bruke fantasien til å se for meg en heling, når jeg tappes for energi hver dag og min sjel oppleves som knust og ekskarnert? Det er lettere å knuse en glassbolle enn å lage en. Jeg er på noen områder  intelligent , men min dumhet har skadet meg uopprettelig pga denne intelligens. Intelligens er farlig uten nestekjærlighet.  Jeg opplever min prosess som lik en aldringsprosess, nemlig at livsenergien trekker seg ut av kroppen, bare at det er en naturlig prosess hos gamle mennesker , mens min er helt unaturlig .   
Vh Jostein

Hej med dig.

Jeg er selv pt i en meget svær periode i mit liv, og jeg føler også at mit liv er noget kaotisk. Jeg har tanker og føleser i øst og vest. Tanker om "den kærlige plan" men jeg præges også af den gamle tanke om "at hvor er det dog uretfærdigt" og jeg synes nok, at jeg bliver behandlet lige lovligt hårdt, af vores kære forsyn.

Og det er svært at holde optimismen, når "den sorte sky" hænger over ens hovedet. Det siges at det kræver et godt helbred, at være syg 😮 Ikke mindst mentalt!

Personligt prøver jeg "det gamle trick" og det er bønnen. Og noget som bøn, er faktisk også noget, som kan være svært i sig selv. Især hvis man som mig, har levet langt størstedelen af sit liv, uden bøn og uden en veldifineret religion/livsfilisofi, som udgangspunkt.

Som menneske - og når man oplever store tunge sorte skyer, over ens mentale tilstand - føler man mange gange, at disse føleser, bare kører i ring og virker ekstrem selvforstærkende. Derfor kan "kampen og lyset" virke umådelig lang og uoverskulig. Så hvad gør man?

Tjaaa, vi mennesker har jo uendelig mange forskellige baggrunde, og dermed uendelig mange forskellige måder at tolke "livet tale" på.

Men jeg tror der er at par ting, som generelt er godt, for rigtig mange mennesker i krise, og det er, at "komme ud af busken" og opsøge andre mennesker, som man kan snakke med om sine problemer.

Især hvis man bor alene, har mange en tendens til at isolere sig, og det kan være "noget værre noget" så at sige (har selv der!)

Man kan med andre ord (jeg har det lidt vanskeligt med ordet "skal") prøve at opsøge noget "benzin" til den "tomme krop" som man føler man har. Og så for man brug for TÅLMODIGHED! Noget som Martinus også snakker om, er noget af menneskehedens største problemer.... (og DET kender jeg sørmer også til...)

Håber du finder lidt lys, som der kan bygges videre på!

Kære Jostein.

Du skriver, at du ikke har læst noget særligt af Martinus.

Mit forslag til dig er, at du kunne prøve, at gøre det til en vane at læse lidt i livets bog, hver dag. Hvis du pga sanse forstyrrelser har svært ved at læse, kunne du i stedet dagligt høre, et af Ole Therkelsens online foredrag.
Måske ville det kunne påvirke din tankegang i en mere positiv retning.
Vælg evt en prøveperiode på fx 14 dage, og så kan du jo vurdere om det har en possitiv effekt.

Brug evt musikken...spil og lyt til de ting der vækker glæde og beroliger dig, til at reducerer de negative tanker.

Og så kan du, som Claus er inde på, forsøge, at bede til Gud om energi, styrke og kraft til, at håndtere den sværer/mørke situation du befinder dig i.

Føler med dig. :'(

Kærlig hilsen Ejby

Kære Jostein

Det er vanskeligt at give gode råd, da alle situationer er unikke og da jeg jo ikke kender din unikke situation. Min overbevisning er at vi alle får svar på vores spørgsmål og vores bøn -  og da du stiller nogle spørgsmål vil du få svar.

Bøn virker således at du får det du beder om og det gælder også selvom du måske kalder det noget andet end bøn (tanker, spørgsmål, overbevisninger etc.). Så tænk på hvad du skaber og hvad du har lyst til og brug for at få svar på.

Du kunne f.eks spørge om (bede om) at få svar på hvad du kan/skal/ønsker at lære af dine lidelser eller hvordan du kan tænke positivt eller hvordan du kan heles, som begge er gode spørgsmål. Det vigtige er at være så præcis som mulig i dit spørgsmål, da du vil få det du spørger om (selvom det ofte vil komme i en helt anden form end du forventer).

En simpel bøn kunne være:

Kære Gud

Hvis det passer i din plan, så fortæl mig hvordan jeg kan tænke positivt.

(her kan du takke for noget, hvis du føler behov eller lyst til det, men det er ikke nødvendigt)

Amen

Det er ikke vigtigt at gøre den lang eller underdanig - blot bed om det du vil have - så præcist som muligt. Hav opmærksomhed på dit spørgsmål og lad det udvikle sig over tid. Bed så tit som muligt og læg mærke til den hjælp du får - også de ting der synes at være helt tilfældige. Hvis du er helt åben vil du se denne hjælp i mange ting.

Du er et sted som er forfærdeligt at være. Lidelse er udviklende, så selvom det ikke føles sådan, så udvikler du dig mere end andre mennesker ved at gennemgå de store lidelser du gennemgår.

Held og lykke.

Med kærlighed

Lars

Jeg håber, at du får via din situation. Jeg tror ikke, jeg har meget andet at sige. am på vei ned i avgrunnen. Jeg har NOE helt forferdelig med min egen krop, føles det, fullstendig irreversibelt, og derfor tror jeg ikke på Martinus. Jeg er nået innlagt på psykiatriske sykehus.

kære jostein
dette at leve et liv med alle de ting der kan gå galt , kunne jo godt syntes som noget ,der ikke er af det gode men jeg vil gerne  prøve at udtrykke  noget der står helt for min egen regning, nemlig dette .du er et menneske der er født sensitiv og intelligent og din intelligens er den der fortæller dig at du skal bekæmpe det du oplever i dit univers , men det er først den  dag hvor du holder op med at flygte/bekæmpe og overgiver dig at helingen kommer og gradvis vender du tilbage til at få en føling med dig selv , hvor du du ikke længere har føelsen af at energien så at sige hænger bagefter  kroppen. kære jostein  det er ikke sikkert at martinus har eller vil få samme betydning for dig som han har for mig men jeg vil alligevel opfordre dig til at bruge bønnen som en daglig øvelse til at få næstekærligheden tætter på, jeg ved jo godt at man kan  forstille sig næstekærligheden men det dert er først når man virkelig føler næstekærligheden at det er noget så at sige får værdi. jostein du skal opsøge hjælp i det omfang din energi slår  til, jeg er fuld af beundring over at du har delt dette med os , hvis jeg må bruge det udtryk. jeg er noget ny i at bruge dette medie til kommunikation men det har gjort et stort indtryk på mig,jostein  din beskrivelse af dit liv ,jeg sidder og tænker på at sætte bogstaverne sammen  til en sætning der rummer værdi er en vidunderlig diciplin,men kun der hvor det får menning for en anden får det betydning , jeg trækker mig lige tilbage  jostein ,skriv lige igen