Mange vegetarer kender sikkert til det "bøvl" der nogle gange er forbundet med at være vegetar - og altid skulle have noget andet mad, end det hele flokken spiser. Her tænker jeg eksempelvis på forskellige familie- eller firmaarrangementer, hvor man altid skal have fat i arrangøren og bede om, at der laves vegetarmad til en. Bare det at skulle (sådan føler jeg det nogle gange), ligge andre til besvær med sine anderledes spisevaner, kan være ubehageligt i sig selv. Man ønsker jo ikke at være en "klods om benet" for nogen, men derimod at være til størst mulig glæde og velsignelse for andre.
Dertil kommer alle de spørgsmål man ofte skal svare på, når man, som den eneste ud af en stor flok mennesker, får anderledes mad serveret, og hvor hele bordet sidder og kigger på en. Jo, tak - det er ikke altid behageligt at stå udenfor flokken. Men det ville være mig endnu mere fjerntliggende at gå på komprimis med mine tanker og idealer, som jeg har opbygget igennem studierne af de kosmiske analyser, og den som følge deraf ændrede livsstil - bare for at tækkes flertallet og ikke falde udenfor. Jeg prøvede alligevel at gå en lille smule på kompromis for noget tid siden, hvor jeg ifm en workshop skålede med mine kolleger og tog én lille slurk rødvin (for så tænkte jeg, at jeg bare kunne lade resten stå og de ville ikke bemærke det). Det skulle jeg aldrig have gjort, den ene lille tår brændte ned igennem hele halsen og bagefter fik jeg frygtelig ondt i maven! "Så ka' hun lære det", tror jeg mine mikrobasser tænkte 
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />
Men heldigvis er der også sjove episoder, hvor mine anderledes spisevaner har været til stor morskab for selskabet, på den gode måde. Dem har jeg lyst til at fortælle, og håber andre også har nogle sjove episoder at bidrage med:
Spiser du heller ikke kronhjort?
Jeg var til et stort firmaseminar med fællesspisning om aftenen. Jeg havde sørget for, at der var blevet bestilt vegetarmad til mig. Da tjeneren kommer rundt og stiller forret til alle, fortæller jeg, at det er mig som er vegetaren, og at der skulle være bestilt vegetarmad til mig. Rigtig nok, og tjerneren henter noget salat til mig.
Da hovedretten kommer rundt og tjeneren serverer fra fad, spørger han mig, idet han skal springe mig over: "Spiser du heller ikke kronhjort?" :o Hvorefter hele bordet skreg af grin - og der blev resten af aftenen opfundet mange analoger mellem "kron" og "trækroner" og filosoferet om kronhjorte måske i virkeligheden stammede fra træerne. 
Skinke til vegetaren
En anden oplevelse jeg havde, var også ifm noget firmarrangement. Igen havde jeg bedt arrangøren om at sikre, at hotellet kunne lave noget vegetarmad til mig. Jeg havde givet følgende specifikationer; "Jeg spiser ingen former for kød, heller ikke fisk". Da vi sidder i restauranten bliver der serveret laks for de andre, og jeg spørger tjeneren, om der er bestilt vegetarmad til mig. Dette bekæftede hun og sagde hun kom med det lige om lidt.
Da hun stiller tallerkenen foran mig, ser jeg ikke straks på den, idet jeg lige samtaler med en. Men da jeg så kigger ned, ligger der noget på tallerkenen, som ligner og lugter som skinke. Jeg glor engang 😮 - og det gør mine kolleger også. Jeg får så øjenkontakt med tjeneren, vinker hende tilbage og spørger "Undskyld, hvad er det her" og peger på tallerkenen. "Det er skinke fra en landgris", svarer hun smilende. "Jamen, jeg er jo vegetar!". Hertil svarer hun:Â "Ja, vi har fået at vide at du er vegetar, men ikke spiser fisk!"Â :
Â
Jeg måtte så fortælle hende, hvad "vegetar" betød. Derefter fik jeg serveret en lækker kold augurk-suppe med friskbagt brød til. 
God søndag til alle :-*
Kærlig hilsen
Anette
Skinke til vegetaren
Den var sjov
Jeg er ikke vegetar fordi jeg elsker dyr
men fordi jeg hader grønsager.
(gammelt citat)
Personligt er jeg en kylling, jeg spiser hvad der er når jeg er ude.
Med forbehold .. at gå efter det ikke kød..der findes
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />Hej Anette
Har du prøvet at drikke alkoholfri rødvin.Du kunne jo prøve engang og dermed be/afkræfte om det var alkoholen i rødvinen eller de andre substanser i vinen der gav dig"surt opstød".
Grunden til at jeg nævner det er at en akupunktur/naturlæge gav mig nogle brochurer, om at 2 glas rødvin om dagen halverede risikoen for blodpropper blandt testpersoner.Jeg undrede mig lidt over at de ikke anbefalede alkoholfri rødvin istedet for ,da jeg mener ,at det ikke hjælper at give et andet "giftstof" for at helbrede en anden sygdom.
De brochurer jeg fik var fra Doctorsnatural.dk ,hvor bl.a. læge Carsten Vagn-Hansen skriver.(Radiodoktoren.)
Hva`mener andre
Kærlig hilsen Cai
Hej Anette
Herligt eksempel med kronhjorten. ,Hvordan smagte "trækøllen" ???
Jeg blev vegetar for ca. halvanden år siden og har selvfølgelig måtte svare for mig,men det har ikke været et problem.Måske fordi jeg mange gange her i livet har været(følt?) udenfor flokken,så man kan sige at jeg har været veltrænet i at være anderledes end flokken.Kan jeg fornemme at nogen er oprigtig interessret i hvorfor, har jeg gerne forklaret;men fornemmer jeg at nogle bare vil starte en hidsig debat ,glider jeg af og siger at det er noget jeg har valgt.Slut basta.Og at de da bare skal spise hvad de har lyst til.
Jeg var fornylig på firmaets sensommertur og havde også bestilt vegetarmad.En af bordherrerne opdagede det da jeg meddelte tjeneren at jeg var "vegetaren",og på et tidspunkt kunne han ikke nære sig,og spurgte hvad jeg så spiste.Mit svar var:"Planter",men det blev bare til en hovedrysten og en spag bemærkning om kræsenhed.Fint nok for mig,folk har da lov at mene hvad de vil.!!
Min borddame sagde lidt senere at hun for en 12 år siden også havde været vegetar,da hun led af allergi,og var på den måde sluppet af med ondet.Jeg fortalte hende at en af mine væsentlige grunde var at jeg havde læst en dansk "filosof",så det handlede også om en mental proces for mig.Hun spurgte mig hvem det var ,og hun havde da hørt lidt om Martinus , da begge deres børn havde gået på en Rudolf Steiner skole,og de kunne kun fortælle godt om den tid.Hun spiste nu lidt kød,men ikke svinekød..
Du har ret i at man tit skal forsvare sit valg som vegetar ,mange gange fordi kødspiserene mener man dermed anfægter deres valg. Men det handler det jo ikke om.De må da gøre hvad de vil. :
Jeg har tænkt lidt over hvilken hurtig forklaring man kan angive ved vegetar spørgsmål :"Jeg spiser ikke noget der har stået på fod,men noget der har stået på rod..."
Kærlig hilsen Cai
Kære Annette og i andre...
Har været vegetar i lidt over 2½ år nu, og kan fortælle en del historier omkring omverdenens syn på dette.
Beklageligvis har det mest været provokation, drillerier og skepsis man er blevet mødt med...
Men hvorfor nu det...? Synes at det kan være et interessant sociologisk/psykologisk studie at finde ud af hvorfor omverden reagerer på denne måde...
Er det fordomme? Uvidenhed? Eller bare det at man går imod strømmen, som de føler sig provokeret af? :
Personligt mener jeg at når man viser sig som "et godt eksempel" på visse områder kan dette provokere andre, fordi de selv ligger mærke til deres egne "mørkere" sider på samme områder. 
"For jo mere lys der kommer udefra, jo mere markant vil éns skygge vise sig for en"... hmm. giver det nogen mening ?
Det er altid en kamp at gå imod strømmen, men det skal nok gå jo bare man holder fast i sit eget værdisæt...
Se bare på Jesus' liv... hehe
Hej Johnny
Du giver på en måde selv lidt af svaret når du skriver:
Personligt mener jeg at når man viser sig som "et godt eksempel" på visse områder kan dette provokere andre, fordi de selv ligger mærke til deres egne "mørkere" sider på samme områder.Â
Hvem siger du skal være "et godt eksempel" og hvis du "bare" var dig der ikke spiser kød? ville reaktionen så være den samme? (bare en tanke).
Så vidt jeg husker siger Martinus "hellere være sammen med en glad kødspiser end en "sur" vegetar"...
Bortset fra det vil vi alle en dag lægge den føde fra os som vi spiser i dag men indtil da er vi på vej gennem mange holdninger, prøver og oplevelser som også har med hele indvieelsessystemet at gøre, så i nogle inkarnationer har vi brug for at reflektere på det at være vegetarer og i andre vil det være direkte uhensigtsmæssigt.
Det der gælder som en vigtig holdning kan være direkte skadelig for den anden og tager vi så de rent fysiske tilstande og steder med i betragtning er der flere facetter i denne fysiske verden med alle dens forskelligheder.
Ville det være formålstjenligt for en eskimo at være vegetar og kunne han klare kulden? Jeg vil tillade mig at tvivle!
PS. Hvad forurener mest, Fysisk føde, tanker eller følelser? Jeg driller lidt....men alligevel
Kh.Pondus
men fordi jeg hader grønsager.
Hehe. Den skal jeg prøve at huske
Og så tilbage til emnet. Jeg synes ikke at man behøver at forsvare at man er vegetar. Da jeg blev vegetar første gang havde jeg problemet med at jeg følte at jeg skulle forsvare at jeg var vegetar. Jeg tror at det hænger sammen med hvordan jeg selv havde det med at være vegetar. I dag møder jeg sjældent folk der har et problem med det. Jeg er lidt ligeglad med hvad folk siger - og derfor siger de sjældent noget for der er ikke rigtigt noget at komme efter på det område (mao. jeg orker og har ikke behov for slagsmålet). Håber at det måske kan bruges til noget - og ikke lyder for smart
Det med at føle at man er til besvær kan jeg dog godt genkende. Der går nok noget tid før samfundet har flyttet sig til et sted hvor det ikke er sådan længere. Nogle gange hjælper det at tænke på hvor meget besvær man er til, hvis man spiser kød. Men det er da rart at man kan få vegetarmad
fleksibilitet?
Siden en såkaldt bilulykke i 1979 har jeg spontant derefter været vegetar (grundet en stærk følelses-erkendelse fra hjertet).
For godt 2 år siden begyndte jeg at arbejde i en døgninstitution for børn - og i den forbindelse blev jeg ved måltiderne præsenteret for den almindelige madkultur her i sønderjylland. I de sidste par år har jeg faktisk spist noget kød - for at være et "eksempel" for børnene! Jeg spiser selvfølgelig også meget grønt, mere end de fleste andre voksne - også som et eksempel for børnene!
Hjemme, privat, spiser jeg stadig ikke kød - men altså under arbejdsforhold - . Jeg føler det er nyttigt - institutionen, samfundet, børnene - er endnu ikke klar til at muliggøre en fuld mulighed for en vegetarisk livsførelse på tilfredsstillende vis - og et eller andet sted er jeg nok heller ikke helt færdig med kødet - men det er så en anden historie.
Til fester og lign er jeg nået frem til, at det blot er morsomt, at jeg er vegetar - jeg tør være mig selv - og er faktisk et forbillede for andre - hjælper dem til at være sig selv, vil jeg påstå. "jeg spiser hvad jeg har lyst til!" - "Gør du det samme!" - er nærmest mit motto til de forskellige observatører!
Hej alle
Det der med, at andre stikker til een når de finder ud af, at man er vegetar:
Ligesom flere af jer andre tror jeg det tenderer til at kunne opfattes som en, omend meget indirekte, kritik af andre, når de forstår, at man er vegetar fordi man synes det er synd for dyrene ... uanset at man (måske) ikke kritiserer eller moraliserer overfor andre mennesker er det jo let at slutte modsat for kødspiseren: Når du synes det er synd for dyrene at spise kød - ja, så synes du jo det jeg gør er synd for dyrene - og det tror jeg nogle kødspisere gerne vil forsvare sig mod .... derfor debatten.
Og så er det jo en glimrende måde, hvorpå ens egen skæbne kan vende tilbage til een: Her opleves det hvordan det er når man selv påpeger overfor andre at de er "underlige" ... ikke sandt?Â
kh- lars
Skriv et svar