Hej Jostein og velkommen.

Den Gud vi får beskrevet i Biblen er jo en alkærlig,alvidende og almægtig gud,så derfor vil ingen overhovedet være fortabt,selv den værste forbryder skal nok før eller siden blive til et rigtigt menneske.Hvis andet kunne lade sig gøre ville Gud ikke være alkærlig.Vi har jo fået vor fri vilje som jordmenneske og kan på de felter, hvor vi ikke er vidende nok, selvfølgelig før eller siden begå fejl.Men karmaloven vil før eller siden føre os på rette vej mod menneskeriget,idet at vi vil mærke virkninger af vores fejlmanifestationer på vor egen krop(og psyke).Det forædler os til sidst,så vi bliver vidende på det område vi gjorde fejl,og derefter ikke manifesterer fejlen igen.

Fortabelsen er noget der hører Det Gamle Testamente til. Prøv at søge på ordet fortabelse i
http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/

Her vil du se at fortabelse fordrer, at et "helvede" eksisterer,og det skriver Martinus, at det ikke gør.

Kærlig hilsen Cai

Kære Jostein,

Ja, det er muligt at komme i midlertidig fortabelse gennem 'flere liv', ved at de åndelige legemer beskadiges, men 'Evighedslegemet/Overbevidstheden', Ur-begæret og 'Instinkt', vil bringe 'Den fortabte' tilbage på sporet,

alle skabte legemer må uundgåeligt degenere med tiden, til fordel for nye og bedre,

M. opererer med '7 legemer', hvoraf de seks er 'special-organer' i det syvende 'Evighedslegemet',
R.S. opererer med '4 legemer',

R:S: har haft nogle kosmiske glimt, (forløbere for kosmisk bevidsthed)
M. har meget længe haft permanent kosmisk bevidsthed,

i, korthed,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Alle og en rigtig god mandag morgen

Det gamle testamente holder sig som jeg oplever det indenfor de legemer der ligger under sjælen og her vil meget fremstå som om der kunne findes et helvede og en fortabelse idet de sjæle/mennesker der ikke "følger med" den evolutionelle udvikling kan blive nød til at fortsætte deres udvikling et andet sted, altså et sted/solsystem der ligger en runde efter den der er gældende her i vort solsystem og set således kan det virke som en fortabelse men ganske som cai skriver er det "kun" et spørgsmål om tid, ganske vist lidt lang tid men alligevel tid.

Jeg tror at R.S har haft en indsigt der svarer til sjælens niveau og så passer de fire legemer godt nok. Det behøver ikke at være "kosmiske glimt" men en permanent adgang til sjælens niveau idet han har haft adgang til "Akasha" optegnelserne, i det mindste de optegnelser der hører til jorden.
M. Har evnen til at "se" videre end "monaden" og så vil de 7 legemer med de "7 underlegemer" være rigtige nok.

Så egentligt har de begge ret bortset far at jeg personligt tror M. var i stand til at se mere end han har nævnt i sine bøger.

Kh.Pondus

Det plager meg at Steiner nevner fortapelsens  mulighet. Martinus sier noe annet, en av dem tar feil. Dere får unnskylde meg, men kan vi vite sikkert at ikke Martinus var en falsk profet, med et helstøpt budskap men med  forførende      tanker om "frelse for alle", alle må gjennom det samme for å bli det samme. Steiner legger mye mer vekt på de onde åndsmakter og skiller de fra hverandre.mvh J   

Kære Jostein,

Jeg kan se og forstå meget som mine venner, famillie og kollegaer m. v. ikke fatter en brik af,
for Dem er Jeg en falsk profet, selvom De har en vis respekt for mig, og udmærket ved at Jeg ikke er nogen tosse, men Jeg er en falsk profet, fordi De ikke har interesse i, eller evne til at forstå mig,

det at forståelseskløften bliver/er for stor, gør fænomenet 'falsk profet', og det kan være den uvidende der taler til De vidende, eller den vidende der taler til De uvidende,

for Dem der ikke har evne, viden, indsigt, til at forstå Martinus, vil han naturligvis være en falsk profet,
det samme gælder naturligvis også for Rudolf Steiner, og alle andre,

i en vis forstand, har R.S. ret, så langt han kunne se, men Martinus kunne se meget mere,
der er ingen grund til at plage sig selv, mere end højst nødvendigt, der er ingen grund til at frygte evig fortabelse,
men det er ligesom så meget andet et udviklingsspørgsmål hvornår det enkelte individ selv kan se og forstå det,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Jostein

Jeg kan godt forstå din frygt/plagsomhed og den "forlængelse" af frygten som får dig til at være bange for, at en af de herrer er en "falsk profet" da de set "over en kam" ikke begge kan have ret logisk set, men...for der er et meget stort MEN her idet R.S. "kun" ser til et niveau hvor sjælen er det øverste åndelige selv medens Martinus ser "længere ud" hvis man kan bruge det udtryk.

R.S. har ret, sjælen vil forgå men denne "sjælsdød" kan ske på flere måder og her er det vigtigt at forstå at sjælen blot er MONADENS, altså det oprindelige os` manifestation ned i den fysiske verden, så sjælen er for denne monade det samme som vor fysiske krop blot et legeme til brug i forbindelse med det, at skabe en fysisk krop som et vigtigt element for at kunne få de oplevelser som vi har brug for til de udviklingsprocesser/erfaringsdannelser vi som det højere åndelige væsen søger.
Derfor ser R.S. at sjælen kan blive fortabt ved at Monaden trækker sin sjælsdel tilbage og senere vil gøre et nyt forsøg hvis ikke monaden får andre planer med netop denne sjælsdel.

Martinus ser langt forbi denne sjælsmanifestation og oplever sjælen som netop det den er er, et stykke værktøj på lige fod med den fysiske krop blot med et meget længere tidsforløb og med nogle andre kriterier end vi PÅ HANS TID var i stand til at forholde sig til.

Vi vil i forbindelse med evolutionen og vor udvikling naturligt integrere sjælen som en del af vor fysiske krop/psyke/mentalitet og dermed blive sjælsstyrede mennesker og i denne forbindelse vil sjælen overgå fra at være en overordnet og ubevidst del af os til at være en integreret og bevidst del i os og så kan man måske sige at sjælen som sådan bliver opløst, hvilket igen vil medføre at vi i stedet for at rette opmærksomheden mod sjælen vil rette opmærksomheden mod monaden og solenglen.

Det R.S. har set er risikoen for at sjælen bliver trukket tilbage til monaden ved misbrug og dæmonisk arbejde men det vil ikke være noget som "man" behøver frygte da det vil kræve at vi (og sjælen) bevidst går den vej og det er ikke noget du behøver frygte for så ville du slet ikke have læst hverken Martinus eller R.S. eller mærket den frygt for at "gå forkert".

Det er ret vigtigt at begynde at se MONADEN og SJÆLEN i et mere nuanceret lys da det at forstå deres muligheder og manifestationer rummer mange forklaringer og kan eliminere mange misforståelser. Monaden er et så stort væsen at det ved sin manifestation ned i sjælen indeholder stof til mange sjæle, altså mange manifestationsmuligheder af sig selv, det samme er sjælen i sin natur, den rummer de muligheder for at manifestere sig ikke blot som en maskulin fysisk krop men også som en feminin fysisk krop. Ud over dette har sjælen 12 forskellige "kvaliteter" for henholdsvis den maskuline og den feminine manifestation. Hvilken form og kvalitet vi inkarnere med og i´ er afhængigt af hvad vi skal lære, hvad vi skal arbejde karmisk med og hvad vor opgave er.

Så alene ud fra disse mekanismer skal der være mange faktorer til stede før en sjæl vil blive trukket hjem og det vil kun yderst sjældent finde sted.

Noget andet er at da R.S. ikke ser så "højt" som Martinus vil han naturligt nok se mere i de mere fysiske verdener og dermed også de skabninger der lever i disse verdener, altså også de såkaldt "onde åndsmakter", men også her er det vigtigt at skelne mellem egentlige dæmoniske kræfter og modstandskræfter.
Dæmoniske kræfter er ikke så talstærke i den skandinaviske verden i dag selv om de findes og kan "komme på banen" i visse situationer.
Modstandskræfterne kan godt opleves som nogle "grimme og onde nogle" hvilket de ikke er, de arbejder for lys og udvikling ved at give os den modstand vi nødvendigvis må have for at udvikle os og for at skabe erfaring, styrke og mod samt i forbindelse med det karmiske arbejde. Når de er færdige med deres opgaver vil de gå videre i deres udvikling, så man kan sige at jo hurtigere vi ikke har brug for dem, jo hurtigere kan de komme videre idet vi er meget bundet til hinanden i denne udviklingsproces.

Jeg håber dette kan sætte nogle ting i relief og give lidt ro.

Kh.Pondus

Et lille ps.:
Jeg mener ikke, at man kan betegne Martinus en "profet" men som en vismand og det er i mine ører langt fra det samme. (???)
Kh.Pondus

Vi ser det, vi ønsker at se  

Jeg skal ikke personligt kunne afgøre om nogen bliver ”fortabte”, men for mig at se, er der mere tale om tankedril og et lokalt perspektiv. Set ud fra evigheden lys, kan det, DER ER, ikke blive til et INTET. Eftersom vi eksisterer, kan vi ikke forsvinde ud i den blå luft, men vi vil altid være under forvandling, en evig kosmisk rejse, hvor der i dette rejseforløb vil være perioder, hvor vi oplever ”døden”, som den sidste del af rejsen (Majas slør).

Alle dem der har kosmisk bevidsthed, kan kun få svar på de spørgsmål, de stiller. Vi andre må beregne os frem til dem via vores erfaringer og intelligens i det omfang vores evner rækker. Martinus formål var at give os en morallære, således at de mennesker der ønsker det, kan vikle sig fri af de mørke kræfter. Det var det, Jesus forudsagde for ca. 2000 år siden, med Talsmanden den hellige ånd. Talsmanden den hellige ånd, er en viden, som det enkelte væsen vil modtage som kosmiske glimt, men også teoretisk, via de lyse verdensgenløsere.       

Det egentlige bevis om det evige liv, kommer altså først via kosmiske glimt, men de ufærdige sider i personen, kan samtidigt være en forhindring i, at gennemskue den absolutte sandhed på alle felter. Mon det ikke var derfor, at Martinus sagde, at han var blevet afprøvet i mange liv, inden han fik lov til at udføre sin mission. Det betyder ikke, at vi blindt skal tro på hans analyser, men vi har lov til at afprøve dem i det omfang, vi er i stand til og via de erfaringer, der venter forude.

Selv mennesker med kosmisk bevidsthed, som jeg ser det, vil have pålagt nogle begrænsninger, som de er udvalgte til at udføre. Hermed bliver de en særlig kapacitet i de områder, de er udvalgte til. For Jesus var det især at gøre mirakler, men han skulle ikke forklare det kosmiske verdensbillede ud fra en logisk forklaringsmodel, som Martinus skulle. På denne måde har de lyse verdensgenløsere hver især et bestemt område de skal udføre. Buddha impulsen har i dag især med teosofien at gøre, hvor Martinus opgave var og er, at fører os frem til Kristusbevidsheden, det Jesus startede på i sin tid.

Ligesom hvert land, har sin viden og sin specialviden, har de åndelige verdener, hver deres viden og specialviden. Det er fra disse åndelige verdener, de sender deres budbringere ned til de forskellige udviklingstrin enten det er på den mørke eller lyse side. Så længe vi lever i en fysisk verden, er der altid nogen, der ønsker at saboterer vores udvikling mod lyset, ved løgne og magtmisbrug. På sammen måde, er der på de lavere åndelige verdener, her kan man for en tid fanges ind i en mørk tilværelsesform; men hvis man holder sine tanker klare og rene og ikke lader sig forfører af lavere kræfter, så vil man, når man dør, komme ind i lyse åndelige tilværelsesformer, hvor man er beskyttet mod sådanne åndelige mørke kræfter.   

Er Martinus kosmologi rigtigt? – Her siger han selv, at alle hans analyser går op i evigheden og alle hans analyser går op i kærligheden.

[align=center]Med kærlig hilsen
          Svend Erik           [/align]

Kære Jostein

Den er her: erik@spiritueltcenter.dk

Kh.Pondus

Hej Jostein.

Som Svend Erik allerede har pointeret, så kan noget ikke bare blive til intet. Hvis man nu forestiller sig, at et menneske helt kan blive fortabt (og det sidestiller jeg så med at blive til intet, men du har måske en anden udlægning), så skulle noget kunne blive til intet. Hvis noget kan blive til intet, og intet ikke på samme måde kan blive til noget, så har vi en ensrettet proces, der til sidst ender med, at alt vil blive til - intet. Men hvis processen er ensrettet, hvordan er alting så opstået? Jeg kan derfor ikke med min logiske sans indse, at et menneske skulle kunne fortabes på nogen måde. ???

Hei
Fortapelse er ikke å bli til intet, men at hele mennesket får ødelagt sine psykiske og fysiske legemer.
Men hvordan kan Martinus si at vi står på toppen av vår utvikling, når mennesket er i stand til å ødelegge seg totalt med
uvettige øvelser, jeg tenker da på farlige,skjeve kundalini-reisninger.

Hilsen  Jostein

Kære Jostein

Vi er alle på toppen af vores udvikling, uanset hvor vi står her i livet.Forbryderen er på toppen af sin udvikling og fredaktivisten er på sin top af udviklingen.(Bare eksempler) I evigheden findes der ingen endemål...!! Vi er evigt under udvikling.

En person som har fået skæv kundalinirejsning,har bevæget sig ud på et område, hvor pågældende ikke har været moden nok til det,at kunne bære det og er blevet stoppet af Tærskelsen vogtere.Det afstedkommer en masse smerte og ubehag ,men det lærer den pågældende af. Som Jesus sagde: Tilgiv dem fader, de ved ikke hvad de gør.
Men hans bødler vil jo senere på grund af karmaloven selv opleve det de gjorde mod ham.

Kærlig hilsen Cai

Hej Jostein! 

Både Martinus og Steiner har ret, men det gælder om at forstå det på den rigtige måde.

Et højdepunkt kan både være langt nede som være højt oppe

Vi står alle sammen lige nu på vores højdepunkt i vores udvikling, men det er ikke det samme som at være færdigudviklet. I dag kan vi være på et højdepunkt og i morgen kan vi være på et andet højdepunkt. En dranker vil for hver dag der går, ødelægge sine talentkerner mere og mere og derfor vil han stå på et lavere højdepunkt i morgen, og hvis han forsætter som dranker over flere liv vil hans talentkerner være så ødelagte, at han til sidst fødes som åndssvag og nu fuldstændig er afhængig af andres hjælp. Han har altså nået bunden af sit højdepunkt for en tid. Men det er ikke det samme som udslettelse. Når et menneske når bunden, kan det ikke komme længere ned, herefter vil det langsomt gå fremad igen i sin udvikling.

Igennem vores udviklingsforløb, kan vi altså for en tid gå nedad på grund af forkerte tanker og begær, men med disse lidelses erfaringer man får på grund af sådanne tilstande, vil den dag indtræffe, hvor man arbejder på at blive til et normalt fungerende mennesker igen og således vil man efter at oplevet bunden komme op til overfladen og søge mod nye højder. Man vil i de områder, hvor man har gjort sig de ubehagelige erfaringer ikke komme til at gentage de samme fejltagelser. Hermed vil vi komme op på et nyt højdepunkt. 

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Kære "tråd"

Der er en gammel "sandhed" der siger at:

Vi kan ikke nå højere end vi har været nede og rydde op til!

Dette skal ses i lyset af at de nederste chakra hænger sammen med de øverste og ingen af dem kan ikke renses fuldt ud uden deres modsætning.
Modsætninger vil altid optræde sammen, så påkalder vi en engel (lys) vil vi samtidigt påkalde dens modsætning (mørke), heri ligger muligheden for at erkende og forløse det "mørke" vi indeholder, selve udviklings-processen.

Kh.Pondus

Kære Jostein

Jeg kom til at tænke på dig, da jeg læste følgende i artiklen "Guds skabelse af mennesket" i Martinus' småbog nr. 26, "Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed" - her har jeg klippet lidt fra kapitel 5 og 6 (kursiveringerne er mine):

"Men lidelser, hvilket vil sige kortslutningernes virkninger, udvikler væsenets humane talenter.  (...) Denne forvandlingsproces er alle levende væsener underkastet. Og da naturen eller Guddommen aldrig i nogen som helst tilfælde kommer ud for ikke at kunne gennemføre sin skabelse, bliver alle levende væsener til "mennesket i Guds billede". (...)

Og da lidelserne kun er udtryk for menneskets egne selvbestaltede kortslutninger på grund af manglende viden, bliver disse kortslutninger ligeledes i deres slutfacit til glæde og velsignelse, idet de giver individet den humane evne, hvilket er det samme som evnen til sjæleligt at fornemme lidelsen alle vegne, hvor vi siden hen måtte blive vidne til den hos de andre levende væsener. (...)

Intet som helst væsen kan således undgå at blive fuldkomment."

Jeg ved selv, at det kan være svært at overskue hele Livets skabelsesplan, når mørket trænger sig på, men der er heldigvis lyskilder, som man kan varme sig ved, og som man kan bruge til at lede sig ud af mørket.

Og så skal man ikke undervurdere bønnens magt, som giver mulighed for at søge vejledning og styrke hos forsynet, så man kan blive sig egen lyskilde.

De venligste hilsner og ønsket om det bedste for dig

Peter

Hei Petersh
Takk for citat, skulle bare ønske det var sant.
Jeg er selv i en svært nedbrytende prosess, og det er vanskelig å forestille seg helbredelse når det ikke har sluttet med å ødelegge. Det er som en knust glassbolle eller et brent hus. Energier tar av fra de nederste chakra og blander seg på forurensende vis med de øverste. Oppi dette skremmer antroposofien meg.

Mvh Jostein

Hei
Det som skremmer meg er å se hvor utrolig  mye lettere det er å ødelegge enn å bygge opp. Å sette sammen en knust glassbolle er ikke bare vanskelig , men umulig. Jeg er redd Martinus tar feil, fordi det går an å ødelegge de fine sammenhenger i livet og i kroppen, hvis man bare er dum nok. Det vet jeg noe om.

Mvh Jostein

Tilføyelse:
Ikke bare de fine sammenhenger, men også de fundamentale talentene kan ødelegges helt.Man kan diskarnere som person, slik at en stor del av livsenergien forlater legemet.Kan det da noensinne i et senere liv inkarnere igjen?

Hilsen Jostein

Kære Jostein

Uanset hvad vi ødelægger kan det repareres igen, alt der kan brydes ned kan bygges op, spørgsmålet er om vi virkeligt vil det eller om vi kommer "helt derud" hvor vejen tilbage virker håbløs og vi derfor vælger at blive i håbløsheden da det virker nemmere eller mindre skræmmende.

Det springende punkt vil altid være valget, tør vi tage det? Kan vi tage det og ønsker vi det nok og hvornår er nok nok.

Jeg vil om du ønsker det, bede til, at du må få inspiration og styrke til, at træffe dine valg på bedste måde og i guddommelig vilje!

Kh.Pondus