Hej folkens.
Så er det nye AOF-blad udkommet, hvor jeg faldt over Tai Chi træning. Var nede at prøve det, og blev lidt interesseret i det.
Tai Chi er en kampkunst med en række af langsomme bevægelser, som går ind og masserer meridianerne, så energien (Chi) kan flyde ubesværet gennem kroppen uden blokeringer.
Ifølge kinesisk medicin er blokeringer i ens energibaner tegn på sygdom fysisk som psykisk.
Der er mange fordele ved at træne Tai Chi, bl.a. er det afstressende, koncentration og balance øges samt humøret stiges osv.
Men ved Tai Chi siges der også at ved vedvarende træning, går det med tiden ind og vækker/stimulerer til kundalini-kræften.
Ved at M. har advaret mod at man prøver på at forcere sin udvikling via meditation, yoga etc. så jeg overvejer om det måske alligevel ville være usikkert at starte på Tai Chi.
Har hørt en anden som tidligere har trænet yoga, men er gået over til Tai Chi fordi det var mere "roligt" og at hun ikke fik hovedpine af det ligesom yoga.
Ville egentlig høre om andre her på forummet kender til Tai Chi, selv praktiserer det og hvilke erfaringer de har med det?
KH. Johnny.
Hej Johnny,
Der er næsten ikke den ting, som folk ikke er kommet galt afsted med. Og derfor kan man også finde advarsler mod hvad som helst, enten fordi nogen har hørt om nogen, der kom galt afsted, eller fordi man frygter, at det måske kan ske.
Hvis motivet bag det, man gør, er at være til glæde og velsignelse for helheden - i den grad man evner - så er der ikke noget, der er farligt. I samme grad man ikke har denne indstilling, lever man derimod mere eller mindre farligt, hvilket i praksis vil sige, at man risikerer at komme ud for ubehagligheder.
Hvis du føler glæde, velvære og inspiration ved TAI CHI - eller noget andet - så er det jo godt for dig. Den højeste form for yoga er iflg. Martinus dette, at være indstillet på at være til glæde og velsignelse, ligesom den mest fuldkomne bøn er "fader vor", hvilken Martinus anbefaler man bruger både som bøn og meditationsobjekt.
Men hvis man føler, man har brug for mere og/eller andet end det, ja så må man jo prøve sig frem og finde ud af, hvad man føler glæde ved. Der, hvor der er farer, er, når man foretager sig et eller andet for at blive bedre end andre. Men det er man jo ikke altid klar over.
Så kort sagt: du kan sikkert godt komme galt af sted med tai chi, men du kan sikkert også få stor glæde af det, hvis det vel og mærke inspirerer dig.
venlig hilsen
Jan
Kære Johnny,
Da Tai chi, er en 'mantra-fri' form for 'gymnastik' har Jeg svært ved at se, at det skulle føre til for tidlig kundalini-rejsning,
det er veldokumenteret at gymnastik er sundt,
der er måske et paradoks i begrebet 'kamp-kunst', når man studerer 'freds-kunst',
men man kan jo så omdefinere begrebet og kalde det 'freds-gymnastik'
(driller Holger)
Med kærlig hilsen
Kære "tråd"
Tai-chi er godt nok en kamp-kunst i slowmotion men hverken den eller dens hurtigere" brødre/søstre" indeholder ikke nogen relevant fare for at vække en kundalini-rejsning da ingen af dem påvirker det nederste af rygsøjlen eller nervesystemet på nogen uhensigtsmæssig måde. (Jeg har selv dyrket Karate i 10 år i min ungdom).
Den eneste "fare" er, at den kan bringer så meget ro og balance i i vore sind og legemer, at der bliver mulighed for at støtte en egentlig åndelig naturlig udvikling positivt.
Faren kan ligge i de former for yoga og tilslægtede former som skjult eller åbent støtter en forceret nervemæssig udvikling og her er det vigtigt at tænke på at ALLE der dyrker en opvækning af disse tilstande er enten meget uvidende om hvad de har givet sig ud i eller at egoer er så "sultne" at alt kan bruges uden blusel.
En faktor er at vi kan være svækket på en eller anden måde så vort naturlige selvforsvar eller balance er delvis ude af drift og så kan mange forskellige årsager være udløsende faktor.
Det er også meget vigtigt at forstå at en fuld kundalini-rejsning er et direkte sammenspil mellem mange forskellige bevidsthedslag og medvirkende, samt at der er en direkte årsag og opgave der er "aftalt og planlagt" allerede inden eller meget tidligt i inkarnationen.
Langt, langt de fleste "rejsninger" der går galt er delvise rejsninger der åbner for visse evner inden individet er klar til det på ALLE planer og dermed kan skaderne være så alvorlige at det kan tage flere liv at reparere skaderne.
Det er helt sikker at er der en "aftale" vil den blive opfyldt og det på bedste måde, der er ingen der "bliver glemt" på vejen.
Den gamle visdom: "Når eleven er klar vil læreren være der for ham", gælder også her!!!
Kh.Pondus
Hej Holger
Der er også noget der taler om "militær-intilligens"

Kh.Pondus
Hej,
Jeg har selv dyrket Tai Chi et par år, og også været hjælpetræner. Min sensei havde aldrig i sine 13 årige tai chi erfaring hørt om eller oplevet noget der lignede kundalinirejsning. Det garanterer selvfølgelig ikke, at det ikke kan ske, men så tror jeg der er andre faktorer indblandet.
Jeg mener ikke, at tai chi hører til meditationsformen Martinus advarer imod *), men derimod er det i høj grad en træning i koncentration (hvis du ikke koncentrerer dig, vælter du, for så kan man ikke stå på ét ben og hæve det andet i langsom slowmotion op over vandret stilling
) - Og koncentrationstræning er god kosmisk træning, for koncentrationsevnen skal vi i fremtiden bla bruge til materialisation/dematerialisation. Bøn er også god træning i koncentration, men det giver ikke så meget motion 
Tai chi er meget sund motion for muskler og scener og sender frisk iltet blod ud i alle kroppens hjørner. Min egen oplevelse er også, at det tog stress og efterlod mig med et meget mere fredeligt og harmonisk sind. Filosofien bag tai chi er bla., at mennesket er ligesom et træ. Hvis der ikke kommer vand ud i alle grenene, så visner de og til sidst dør træet - og ligeså med mennesker, hvis vi ikke sender energi med blodet ud i alle dele af kroppen, så ældes vi hurtigere. Husk alle tanker også er energi.
Kærlig hilsen
Anette
*) Steen Lansy fortalte på mindedagen i Klint i år, at han en gang - netop fordi så mange kosmologer betragtede meditation som "uha farligt" (min egne ord), snakkede med Martinus herom, og fortalte, hvilken form for mediation de brugte på hans skole. Hertil svarede Martinus, at det jo slet ikke var meditation, det var koncentrationsøvelser. 
Hej Anette og i andre 
Det glæder mig at høre jeres mening om Tai Chi. 
Overvejer at starte, men ville selvfølgelig først undersøge eventuelle farer/ulemper ved det!
Man har jo hørt grelle tilfælde om folk der er gået fysisk og psykisk ned på kundalini-rejsninger, og da jeg var inde på en hjemmeside (husker ikke lige hvilken) stod der en del om hvordan Tai Chi'en går ind og påvirker/ændrer energierne ift. kundalini... derfor blev "alarmklokkerne vækket" 
Jeg har selv (ligesom pondus) trænet karate og været træner, men føler i dag med min viden om mikrokosmos, at denne slags træning er lige lovlig hård for de små væsener
Derfor ønsker jeg en mildere form for "kamp-kunst".
Man skulle tro at M. analyser ikke kan fortolkes, ligesom biblen er blevet, da han er meget udbybende i sine formuleringer, men lige indenfor området "meditation" erfarer jeg, at der er delte meninger blandt "kosmologer". 
Har I oplevet det samme?
KH. Johnny.
Man skulle tro at M. analyser ikke kan fortolkes, ligesom biblen er blevet, da han er meget udbybende i sine formuleringer, men lige indenfor området "meditation" erfarer jeg, at der er delte meninger blandt "kosmologer".
**********
Ja det har jeg og ja det er der.
Hvorfor må andre ikke mediterer når det var måden M fik sin "Åbenbaring" på ? fx
Hej Steen...
Martinus beskrev selv, han kunne mærke at hans åbenbaring var meget voldsom for hans system og han var jo parat til det.
Vi er jo endnu ikke så langt fremme i vores udvikling og dermed heller ikke parate til disse åbenbaringer og derfor vil det være en endnu mere voldsom oplevelse for vores nerver. Derfor advarer Martinus os imod at forsøge at meditere os til indsigt vores systemer endnu ikke kan klare.
Men som Jan skrev i sit indlæg, så siger Martinus jo også, at den bedste meditation for os er "Fader Vor". Med den får vi ikke mere end vi er parate til 
kh
Tina :0)
Kære Johnny og Steen2
Martinus mediterede ikke i gængs forstand da han "fik sin åbenbaring", han var så meget i ro i alle sine "legemer" at der kunne ske en samstemning af disse og det skal ses som en fuldendelse af en proces som er "aftalt" og støttet og dermed ikke (langt fra) noget "der bare lige skete".
Fra før han blev født er der i og udenfor ham blevet arbejdet på at alt skulle klappe på bedste vis blevet forberedt og støttet.
At det kan og vil være nødvendigt at analysere Martinus skrifter vil være nødvendigt da der altid vil være noget der bliver misforstået uanset hvor meget vi forsøger at være nøjagtige. Alene vor evne til at forstå alt vil være begrænset af vor viden og indsigt som igen er afhængig af vor her og nu udvikling/indsigt og vor evne til at rumme det store univers som Martinus har åbnet døren til.
At meditere er mange muligheder spændende fra hvad man kan kalde "bevidsthedsrejser", altså i tankerne følge en person der dirigerer og fortæller hvad man skal, over de mantrabundne meditationer hvor man gentager et ord, en sætning, et billede, en handling eller musikstykker. I den anden ende af "skalaen" er meditation dækkende det begreb at "gøre sig tom eller at skifte bevidsthedsniveau, altså en tilstand hvor man kan opleve en verden af intethed eller stilhed og måske "forsvinde" helt ud af sit "oplevelsesfeldt".
Det at skifte oplevelses/bevidstheds plan kan opfattes meget kraftigt for eksempel ved at være helt i ro, give slip på kroppen så det føles som om man er uden krop, i en periode kan der komme en masse "tankestøj" nærmest som flere radiokanaler der spiller samtidigt og så med et forstummer hvorefter der ikke er lyde eller tanker, men et stort intet som man nærmest svæver rundt i i en periode og først derefter vil der kunne modtages undervisning eller andet.
Så min mening eller poiente er at der ikke er nogen fare ved at dyrke meditation eller tai-chi så længe man ikke overdriver og bliver grebet så meget at det ikke længere er "naturligt. Lidt det samme som folk der dyrker styrketræning og efterhånden mister overblikket og dermed bliver ofre for deres (kroppens og psykens) begær/misbrug.
Kh.Pondus
Kære Tina
Jeg vil give dig og Martinus fuldkommen ret da en kundalinirejsning er en højfrekvent elektrisk energi der har til formål at brænde alle forhindringer og "isoleringer" af som findes i hver eneste celle og nervetråd og sker dette ikke på den rette måde, på det rette tidspunkt og med det rette formål er risikoen større end at gå over en motorvej med bind for øjnene, så med mindre man "bliver sat igang" så er et fadervor langt at foretrække.
Jeg vil lige understrege at dette ikke er teori men selvoplevet.
Kh.Pondus
Som man kan læse af Anette's indslag, så 'troede' Steen Lansy, at koncentrations-øvelser, var meditation,
der er Dem der 'tror' at De har haft fuld 'kundalini-rejsning', (dvs harmonisk) men det er jo det samme som 'Den store Fødsel' der medfører kosmisk bevidsthed,
det er en for tidlig, eller uharmonisk, kundalini-rejsning der er en 'psykriatisk diagnose', og som fører til 'den lukkede',
en analyse, er det samme som, 'to plus to, er lig med fire', det kan fortolkninger, formuleringer, og meninger ikke ændre ved,
hvis man bruger de rigtige 'tal, nævnere, begreber', og regner rigtigt, så får man også det rigtige facit,
Kærlig hilsen
Holger
Kære Holger
Jeg må desværre rette dig lidt idet alt ikke kan forståes med vor "forstand alene."
Begrebet "Den store fødsel" er for så vidt rigtigt men dækker over en gammel tro på at der er "den ene store alt om sig gribene fødsel" og det er i sagens natur en ønskedrøm.
Der findes mange fødsler, store som små, i mange indvielsesfacer, så skal vi endeligt bruge begrebet "den store fødsel" må vi først blive enige om i hvilke bevidsthedslag vi tænker på.
Martinus havde en udvikling og et gennembrud der kan kaldes "en stor fødsel" (evnen til at rumme et så stort verdensbillede) men jeg skulle tage meget fejl hvis ikke han har et par "fødsler" til gode.
Jeg vil give dig ret i at to plus to er fire set her fra jordisk observans men det laver ikke om på at der i de ikke fysiske verdener er andre muligheder da matematik indeholder hvad man kan kalde "magi" hvis man har nøglerne hvad ikke mange har, heldigvis.
Tager vi nummerlogien er det blot en fysisk efterligning af en skygge. For eksempel kan menneskets seksualitet gøres op som en matematisk formel og dermed regnes ud men den indeholder immervæk lidt flere nuancer end som så når den virker ud i den fysiske verden.
Det samme gælder begrebet kundalini-rejsning som du åbenbart ikke kender noget videre til, hvad der er forståeligt nok da det er en meget kompliceret sag eller de processer der foregår i og med menneskers forskellige legemer og det er også forståeligt nok da det er mindst lige så kompliceret men dog noget vi bliver klogere på hele tiden.
Jeg har lagt mærke til at du ofte har en tendens til at virke noget aggresiv i dine tilkendegivelser og det kan hænge sammen med den tro på at alt kan "tænkes" og udregnes og her er vi for så vidt enige blot med den forskel at jeg med "tænke" indrager nogle flere faktorer, eksempelvis nogle flere måder at tænke på og nogle flere "tænkeredskaber".
Da aggresion oftest er et udtryk for angst i en eller anden form kan jeg godt forstå dig "langt hen ad vejen", men selv om der er meget skarpe grænser for hvad Martinus anbefalede er den fysiske verden af den beskaffenhed den nu engang er med alle de misforståelser og misbrug der florerer men selv i det er der en fare for "at smide barnet ud med badevandet".
Jeg skal være den første til at give Martinus ret i at der er meget vi skal passe på ikke at misbruge og meget vi skal holde os fra og kigger vi på "Den alternative verden" med alle dens mere eller mindre seriøse "tilbud" og omskrivninger ja, så har vi et problem der ikke er til at overse og det vidste Martinus udmærket men da det nu er her er det næstbedste at kende til det der "ligger ind" til vore egne begrebsverdener og cirkler for derigennem at kende forskel og det er det jeg er fortaler for idet viden fjerner/forhindrer angst og udbredelse af misbrug.
Iøvrigt har jeg (og mange andre) stadig en fuld kundalini-opstigning, selv om jeg må give dig ret i at mange, mange flere er kommet galt afsted, har besøgt den "lukkede" eller er blevet diagnosticeret men dette skyldes andre faktorer som ikke har noget med en kundalini-opstigning som sådan at gøre, så kunne du lige så godt påstå, at med en sådan opstigning burde "man" være elektriker da det drejer sig om elektricitet og da vi ikke er elektrikere må det jo gå galt 
Citat fra Martinus i det første blad i artiklen om "fri vilje":
Da det levende Væsen i sin absolute Analyse ikke udgør en blot og bar fysisk Genstand, men er af en saa dybtgaaende Natur, at dets Fremtræden og Oplevelse af Livet betinges af en Serie Kræfter og Realiteter, der endnu ligger langt udenfor den alfare Vej for det jordiske Menneskes almindelige Tankegang og Forestilling om Livet, kan ovennævnte Spørgsmaals Besvarelse naturligvis ikke manifesteres uden netop at repræsentere saadanne fremmede Tankeomraader. Nævnte Besvarelse vil derfor for det store Flertal af Mennesker virke fantastisk og fremmedartet, især for saadanne Individer, der endnu er saa primitive, at de tror om sig selv at være Autoriteter paa enhver tænkelig Form for Analysering og derfor paa Forhaand benægter alt, hvad de ikke forstaar eller har Evne til at sanse. For saadanne Mennesker er disse Linier naturligvis ikke skrevet, men derimod for Individer, der virkelig har Evne og Tolerance nok til at rette Blikket mod de Dybder eller den Virkelighed, der for Almenheden endnu skjuler sig under det Taageslør, vi kalder "Fantasi".
Så virkeligheden er måske ikke helt så "firkantet" som du giver udtryk for
to plus to er måske ikke altid fire???
Kh.Pondus
Hej Pondus
Et lille indlæg fra min side ang. dit svar til Holger
For så vidt kan jeg give dig ret i dette udsagn i det, at der igennem de seks riger vi passerer i hvert spiralkredsløb, kunne tænkes at være en" stor fødsel". Men Martinus har jo netop skrevet for jordmennesker som skal indvies i det rigtige menneskerige.Men jeg tror ikke at M. har haft til hensigt at beskrive andet end lige denne fødsel.[glow=red,2,300]Der er vist også rigeligt at lære op til denne fødsel[/glow]. F.ex fra et rigtigt menneske til et visdomsvæsen har vi jo lige nu på vores stadie ikke brug for at vide,eller for den sags skyld højere fødsler.I realiteten eksisterer der et uendeligt antal fødsler... :
😮
Den må du lige forklare lidt bedre.??
Angående de der tror at de kan ændre deres skæbne ved at kalde sig noget andet (f.ex Kurt istedet for Niels),har jeg svært ved at acceptere.Det er sgu` for nemt at ændre sin skæbne/karma på den måde .Nej som M. skriver, kan man kun ændre sin skæbne ved at opelske en kærlig væremåde til sine omgivelser. Kosmologien er en morallære... 
Der er ikke noget galt med at være selvbevidst..; men pas nu på " Tærskelsens vogtere" 
Kærlig hilsen Cai

Hejsa,
Jeg er åbenbart i "hvad-snakker-I-om"-humør. En som kan forklare mig hvad en kundalini-rejsning er i kosmologiens perspektiv? har den noget med den sekundære pols begyndene vækst at gøre eller er det noget andet?
Hvis spørgsmålet er for teknisk, så spring det over 
kh
Lasse
Kære Lasse og cai
Spørgsmålet om kundalini er ingenlunde for teknisk men det vil blive et meget langt indlæg hvis jeg skal gå i detaljer og det iøvrigt opleves meget forskelligt fra person til person da jeg med en "fuld kundalinirejsning" mener det tekniske aspekt og ikke målet idet målet vil afhænge af den enkeltes personlige udviklingstrin, formål og ønsket udtryk set fra et "højere bevidsthedspunkt".
Jeg tror du (cai) har misforstået mit udtryk "fuld kundaliniopstigning", det dækker ikke det, at få ubetinget kosmisk bevidsthed, det regner jeg ikke mig selv for rede til.
Med "fuld kundaliniopstigning" mener jeg at denne energi virker gennem alle chakra og alle nadier og dermed renser det ud der svarer til mit udviklingstrin og dermed når processen er færdig vil åbne for det jeg skal bruge til at gøre det jeg skal gøre med optimale muligheder i forhold til min karma og dharma.
Meget kort kan man sige at i stedet for at gå fra punkt A til punkt B, bliver det muligt at køre på motorcykel men stadig fra punkt A til punkt B, resten af alfabetet vil stadig vente på den udvikling der for mig ligger forude. (Med hensyn til tærskelvogterne, så har jeg meget stor respekt så... 
Med hensyn til nummerlogien mener jeg (ganske som du) at det er endda meget letkøbt og meget overfladisk men ikke destro mindre noget der kan gribe ind i ens liv dog ikke som nummrologer påstår. Et navn er knyttet ind i karmiske processer og ved at ændre sit navn (Efternavn) til et andet vil man blot skifte den karmiske grundenergi ud med en anden, måske værre karmisk binding, det der ofte er et problem er nummerologens ukendskab til udviklingsveje og karma, dharma som er vedtaget af sjælen og de kan ikke ændres af et navneskift, allerhøjest kan udtrykket ændres, så alt i alt er det i mine øjne kun de penge der skifter ejermand der har den store betydning.
Med hensyn til selve kundalinienergien er det meget kort fortalt den tredie udstrømning fra solen, det er selve evolutionens udviklingsenergi der langsomt "siver" op gennem rygsøjlen og påvirker udviklingen af chakrane og dermed evolutionen og denne proces er ens for alle over hele menneskeriget. Ved en kundalinirejsning (en fuld) vil den på sin vej frigøre gamle traumer og skader i et bestemt mønster fra chakra til chakra startende nedefra, (dette kan tage mange år) hver gang et chakra renses vil det frigøre gamle ophobede erindringer på celleplan og indimellem også rent fysisk, visuelt og tankemæssigt hvilket vil skulle gennemleves og forløses, det vil blandt andet sige at gennemleve visse gamle traumatiske oplevelser for at gøre sig fri af deres følgevirkninger i dag.
Der er et par ting i denne forbindelse der har med nogle triangler og centre i hovedet at gøre hvorfor det er nødvendigt at energien i dette område løber på en bestemt måde for ikke at gøre større skade end godt er. Heri ligger også den fare at visse centre kan blive åbnet eller påvirket for hurtigt eller i forkert rækkefølge med stor risiko for helbred, psyke og mentalitet.
For mit eget vedkommende har denne proces kørt i over 15 år og jeg er ikke ved vejs ende endnu og hvordan denne "ende" vil virkeliggøre sig ved jeg ikke, men det vil vel vise sig til den tid.
Jeg håber dette kan give et lille billede af hvad jeg snakker om.
I øvrigt er der mulighed for at finde meget mere om dette emne på nettet.
Kh.Pondus
Kære alle...
Med hensyn til brugen af numerologi, astrologi, tarot osv, er jeg enig i at det ikke kan ændre den karma vedkommende har opbygget, men det kan ændre vedkommendes syn på sig selv (personen tror at det vil hjælpe og derfor hjælper det!).
Med et ændret syn på sig selv, vil vedkommende helt naturligt forholde sig anderledes til andre, livet og dets tilskikkelser. Dette giver nye handlingsmuligheder og dermed mulighed for at skabe en anderledes fremtidig karma.
På den måde mener jeg mange af disse tilbud virker - og det er jo fint. Er man låst fast i et bestemt mønster og ønsker at bryde det og feks tror/mener at numerologi kan løse op for dette, er det jo alle tiders. En anden person havde måske valgt at gå til en psykolog, men det gælder for os alle at komme videre - og den vej vi vælger er jo altid den rigtige. Selvom man bagefter måske kunne ønske at man ikke havde valgt den vej man valgte, var den ikke forkert (ellers havde man ikke følt sig tilskyndet til at vælge lige netop dén vej), for den har givet én nogle erfaringer som var vigtige - erfaringer, som man pga sin karma stod til at skulle have.
Vi har mange muligheder i vores liv og jeg mener at forsynet hjælper os kærligt på vej, ved at vise os disse muligheder, ved at guide os i de retninger, hvor vores karma kan udløse sig. Den udløser sig jo kun når de rette betingelser er tilstede. Det er derfor vi føler os mere tilskyndet til at vælge den ene mulighed frem for den anden, og for nogle vil en af disse muligheder feks være numerologien. Disse "redskaber" ændrer altså ikke vores liv, men vores opfattelse af vores liv og dét gør at vores liv ændre sig 
...tænker Tina :0)
Kære Pondus...
Er det korrekt, at dit indlæg om kundalini-rejsning skal forståes således, at en kundalini-rejsning ikke - som Lasse spørger om - har noget med polforvandlingen af gøre ?? - eller mener du der er en sammenhæng ?
kh
Tina :0)
Kære Tina
Jeg kan kun give dig ret i det du skriver og alligevel stå ved det jeg skrev selv om det måske er lidt uretfærdigt at det "gik ud over" nummerlogien da det er i den "lette" changre.
Med hensyn til kundalini-rejsningen har den helt klart noget med polforvandlingen at gøre da kundalinienergien i sig selv er en seksualenergi.
En af de store farer ved en kundalini-rejsning er at den "farer nedaf" og dermed vækker de allernederste seksualenergier hvilket vil skabe et menneske med en total uhæmmet seksualitet og uden etik og morel til at begrænse begæret.
Da kundalinienergien renser chakrane et efter et på denne måde:
Rodcentret fra rodcentrets niveau derefter starter udrensningen af rodcentret fra hara-centrets niveau, derefter hara-centret hvorefter den skifter til zolar-plexsus og renser ud i rodcentret/hara-centret/zolar-plexus derefter hjertecentret og renser ud i rod/hara/zolar-plexus og så fremdeles med den forskel at hjertecentret er en "3 delt bro" med en krans af blade der skal "vendes" alt efter ens udvikling. efter hjertecentret kommer turen til de tre øverste chakra og derved bliver de nederste (seksuelle) chakra aktiveret og dermed kommer polforvandlingen også ind i billedet selv om der er meget mere der ligger ind til selve polforvandlingsprincippet.
Kh.Pondus
En af de store farer ved en kundalini-rejsning er at den "farer nedaf" og dermed vækker de allernederste seksualenergier hvilket vil skabe et menneske med en total uhæmmet seksualitet og uden etik og morel til at begrænse begæret.
******
Sådan havde jeg det i mine unge dage
😮