Hej Esben.

Ja, det er rigtigt at mange træner bl.a. styrketræning, atletik, osv. ... af een så høj intensitet (pga. forfængelighed, præstationssejr), at dette ikke gavner deres mikrovæsener, eller dem selv i "sidste ende".

Men at se på styrketræningen som en ren "forfængeligheds-sport" har jeg dog svært ved at se så "sort og hvidt" på  :

For at opretholde en nogenlunde sund organisme må kroppen have en vis grad af belastning. Dette er vigtigt for at musklerne ikke atroferer og knogler afkalkes, ledbånd svækkes, hjertet svækkes, samt en masse andre faktorer...(et større emne).

Dette gælder også for "et normalt sundt menneske". 

Men det ligger jo også i hvordan man definerer styrketræning... I og for sig styrketræner vi meget i dagligdagen, vi går på trapper, handler ind (løfte, bære), samt bare det af bevæge vores forskellige ekstremiteter kræver muskelspænding.

Så det handler om at finde en balancegang på hvad der er hensigtsmæssigt for kroppen,

Jeg er enig med dig i, at hård styrketræning ikke er nødvendig mht. vedligeholdelse af kroppen, men det skal hertil siges at folk der har været meget aktive i deres liv- i alderdommen vil være meget mere mobile... så det gælder om at se tingene i praksis.

Og hvis vi ser på et menneske med et evt. dysfunktion, handicap, psykisk lidelse, el.lign. har styrketræning en meget gavnende effekt i behandlingen - men det er selvfølgelig et helt andet emne. 

Vi skal hjælpe de væsener som er (i lokal praksis) højest udviklende = man må skelne mellem sine mellemkosmiske væsener og deres, vores mikrokosmiske væsener...

Martinus omtaler også at VI her i dyreriget ikke kan undgå at udføre det dræbende princip, heraf opretholdelse af en sund organisme,- ( og heraf indtagelse af føde samt "belastning" af kroppen- jeg refererer til aktivitet).

Man må se på tingene i praksis... Bl.a. har mange idag et stillesiddende arbejde = hvoraf det er utrolig vigtigt at de får "belastet" kroppen, heraf kredsløbstræning og moderat styrketræning.

Selvom een form for belastning påvirker levestandarten for nogle mikrovæsener i organismen uhensigtsmæssigt, påvirker samme belastning andre mikrovæsener hensigtsmæssigt

Min pointe er at der er flere fordele ved styrketræning end udelukkelse af denne i praksis - kroppen har faktisk godt af at blive belastet (groft sagt) i vores dyrerige  :

KH. Johnny.

Hej Esben

Jeg er fuldstændig enig med dig i din betragtning om forfængeligheden som den største motiverende faktor i forbindelse med udøvelse af hård fysisk træning. Men jeg mener, at der er væsentlig forskel på hård fysisk træning og så den træning, der er en kompensation for den mangelfulde fysiske aktivitet, som de fleste af os, der tilbringer det meste af dagen på vores flade med stillesiddende arbejde, byder os selv. I disse tilfælde er det netop vigtigt, at vi giver vores kroppe den fysiske vedligeholdelse, der skal til for at undgå, at de degenerer for hurtigt - som jordlinge er de jo nødvendige redskaber for os.

Jeg erindrer kun, at Martinus har skrevet sig om sport som værende sundt for os i vores jordmenneskelige overgangsfase til det rigtige menneskerige (dog med de store pengeinteresser i sport som et usundt element), men kan ikke huske hvor. Kan du huske, hvor han udtaler sig om sport?

Venlige festugehilsener fra Smilets By

Peter

Nemlig Peter.

Inaktivitet kan i og for sig- også være "skadeligt" for organismen (heraf mikrovæsenerne), som for meget aktivitet.

Men for folk som ikke har kendskab til DTT, ser man på bl.a. styrketræning som en god sportsform idet den har mange gavnlige faktorer. For selvom muskler nedbrydes - opbygges de jo igen.  :
Men det er noget andet med os, som kender til mikrokosmos - vi ved at de udsættes for en belastning, som faktisk er nødvendigt, og som bl.a. også rammer os gennem karmaloven - - - men spørgsmålet er så hvor meget belastning der er nødvendigt ved vedligeholdelse.

Vi har jo et ansvar overfor "de små" i vores krop, men det kan også være svært at håndtere dette ansvar i praksis hvis man er syg, og hvorved intensiv styrketræning er en hjælp for makrovæsenet...

For mit vedkommende bliver jeg nødt til at træne styrketræning for min ryg, da jeg har fået problemer med den efter at have båret forkert og et fald. Min kiropraktor siger at jeg skal blive stærkere i de indre rygmuskler for at få rettet ryggen op igen, så jeg ikke belaster andre unødvendige muskler. 

Som jeg skrev tidligere gælder det om at finde en balancegang- altså en træningsintensitet bygget på at vedligeholde sit bevægeapparat (muskler, knogler, sener, ledbånd, osv.).

Fysisk aktivitet er et basalt behov- på samme niveau som mad og drikke...     (i dette rige) 

KH. Johnny.     

For lidt og for meget? 

Det her er et også et spørgsmål om, hvad udviklingstrin man står på. Hvis man vil være den bedste inde for en eller anden sportsgren, ja så må man træne ekstra meget der, for at udvikle sit talent der. Hvis man ønsker, at være mest kærlig over for sin mikroorganismer, så skal man nok ikke være ekstrem sportsudøver, men give kroppen den rette kost og motion, der passer til ens krop og ens udviklingstrin.

Noget andet er, hvis en kropsfunktion er ude af balance, på grund af en udefrakommende skade, så må man prøve at genoprette den ødelagte balance, ved at genoprette de nedbrudte steder og her må man rådføre sig med dem, der ved noget om disse ting, hvordan det bedst kan gøres.   

Man bør altid gøre det, der er mest kærligt i en given situation, og nogle gange må man vælge mellem to onder, og finde frem til hvad det mindste onde. Det, der er det mindste onde, er også det mest kærlige at gøre,  selv om at det kan være ubehageligt over for de mikroorganismer i de syge områder.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik [/align]

Her har jeg det ligesom Johnny, hvis ikke jeg næsten daglig løber får jeg rigtig ondt i ryggen. Træning af mave og rygmuskler har dog samme positive effekt, jeg kan bare ikke få mig selv til at gøre det jevnligt.

Løb (hvor man ikke presser sig selv) kan være meget fredfyld, en form for meditation der udover at give dig en god form til at klare hverdagen, også lader dig mentalt op. Gang kan gøre det samme, men det tager bare en del længere tid at få den samme mængde motion.

Hej Casper.

Er det på grund af skyldfølelse overfor mikrovæsenerne velbefindende, at du ikke kan få dig selv til at træne mave og rygmuskler jævnligt - eller er det af manglende motivation?         

KH. Johnny.

Hej Johnny

For mig er der helt klart A-viden at tage mig af mikrovæsenernes velbefindende, og overtrædelser giver mig ikke skyldfølelse. 

Så det falder mest ind under manglende motivation.

I øvrigt tror jeg de bette ryg og mave væsner ville have godt af lidt træning, men det har denne tråd jo været inde på.

MKH Casper

Hejsa

Politiken havde en artikel om motion den anden dag, som referer til en undersøgelse på Syddansk Universitet ( http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=395045). Overskriften er "Danskerne kan vinde 61 milliarder ved mere motion". Her er et lidt mere interessant klip fra artiklen:

Jeg fortsætter roligt med at dyrke min sport også selv om det er lidt hård for kroppen nogle gange

kh
Lasse

Hmm... Men som vi omtalte tidligere er et fysisk højaktivt liv, vel ikke det mest optimale for vores mikrovæsener- også selvom man kan forøge sin levealder med 7,8 år. 

Denne form for motion forudsætter vel en belastning højere end hvad der er normalt for organismen- og heraf mikrovæsenernes velbefindende. Så selvom man vinder år i dette liv - forudsætter det vel en hårdere fremtid/karma i kommende liv pga. den "for" højaktive livsstil...  :

Og kan det så derved betale sig at træne så meget- på lang sigt... (flere liv)

ELLER HVAD?       

KH. Johnny.

Der er vel ikke nogen grund til at frygte færre liv grundet at de enkelte liv bliver længere... Det er jo ikke nødvendigvis et plus at gennem leve mange liv, det betyder jo også en hel del hvad oplevelsesintensiteten er.

Hvis du ved at lave lidt motion kan øge din vilje til at opleve nogle af de ting vi skal gennem gå i fysisk form, så vil dit Jeg naturligvis holde investeringen/inkarnationen igang lidt længere.

Hvis det er flere liv (korte liv) vi har brug for, skal vores Jeg nok for planlagt vores organismes undergang... Vi behøver ikke engang ryge, spise ikke fødevare eller drikke alkohol for at fremme processen 

[align=center]Kærlig hilsen Casper[/align]

Og lige en tilføjelse, et forskerhold mener at have et medikament klar om nogle år der forlænger livet med ca. 20 år, og så er der denne artikel i Ingeniøren "Spis E-vitamin og lev 40 procent længere"
http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2005109090012&NL=1&Category=NATUR

Citat: "E-vitamin giver en længere, mere akrobatisk liv, skriver New Scientist.

De henviser til, at mus, der fik høje doser af denne antioxidant, levede 40 procent længere end deres artsfæller - og alderdommen var ikke blot et »liv på krykker«. De gamle mus kunne stadig klatre henad en udspændt line.

Forsøgslederen spiser mere E-vitamin efter at have lært af musenes resultater

For at teste virkningen af E-vitamin brugte forskerne en musestamme, der ældes særligt hurtigt.

Gennemsnitslevetiden var 61 uger. Men nogle af musene fik fra 28-ugers-alderen tilført E-vitamin via deres foder. En dosis, regnet pr. kropsvægt, svarede til, at et menneske spiste 1-2 gram om dagen.

Til sammenligning er den anbefalede daglige dosis af E-vitamin i øjeblikket 10 mg om dagen.

Dosis var altså høj, men vitaminmusenes øgede levealder og deres bedre præstationer i forsøg med linedans og labyrintvandring var så imponerende, at en af forsøgslederne, Alberto Bovaris fra universitetet i Buenos Aires i Argentina, nu spiser 300 mg E-vitamin hver dag."

Så vi kan vel godt forberede os på en masse 100års fødselsdage

[align=center]Med kærlig hilsen Casper[/align]

ja, verdens ældste menneske døde for ikke så lang tid siden. Det var en dame, der blev 115 år.

Citat fra Hende. "Døden er livets største opfindelse". :

    Hej alle i sundhedssøgende!

    Dette emne rejser en række spørgsmål.

    Hvad er vigtigst, at dø som et smukt lig eller som et godt menneske ?

    Er det vigtigere at være god mod sine mikrovæsner end sin næste ?

    Hvem siger, at vi skal være ældre og ældre ? Ville det ikke være bedre at skifte den "gamle Fordvogn" om til et mere "moderne
kæretøj"??.

    Martinus sagde engang,:" Det er da godt, at det ikke er så kendt blandt mennesker, hvor vidunderligt der er i de åndelige
verdner, det kunne jo forlede nogen til at begå selvmord, for at komme hurtigere dertil."

    Der skal ikke herske tvivl om, at motion er sundt (bedre opmagnitisering af blodet, og mere ilt til hjernen, er forudsætningen
for at de højeste tanker kan udvikles!).    Elitesport får mere primitive mikrovæsner til at inkarnere i jeres kroppe ( et skridt tilbage
i "dyreriget" - mere primitive tanker, og længere fra kosmisk bevidsthed).    Beklager kære venner. Fordi man kommeer først over
"hækken", så når man ikke "først frem".

    Be a good sport!      Karsten

Det afhænger vel af alternativet. I forhold til at være fysisk inaktiv, så må det klart være en fordel at være fysisk højaktiv (forudsat at man ikke fejler et eller andet). Jeg tjekkede lige på defintionerne af fysisk inaktiv, moderat aktiv og højaktiv. Det er kun de to første som er med i artiklen i politiken:

Inaktiv:

Moderat aktiv

De fysisk højaktive kunne så være dem som dyrker decideret motion, styrketræning, løb, svømning, whatever. Jeg tror ikke på at 3 løbeturer om ugen kan skade ens mikroliv. Tværtimod. Hvis vi taler om 4-6 timer på en cykel hver dag og måske lidt doping, så kan vi snakke om det fordi det slider kroppen i stykker pga. konstant og unaturlig (dopingen) overbelastning. Jeg tror at man gør sine mikrovæserne en bjørnetjeneste ved at være inaktiv, men det er bare min mening. Folk må gøre hvad de vil

Quote:

Denne form for motion forudsætter vel en belastning højere end hvad der er normalt for organismen- og heraf mikrovæsenernes velbefindende. Så selvom man vinder år i dette liv - forudsætter det vel en hårdere fremtid/karma i kommende liv pga. den "for" højaktive livsstil...  :

Det mener jeg så ikke er tilfældet

kærlig hilsen
Lasse

Hej a.karsten

Det er nogle interessante spørgsmål du stiller

Det er vel ikke nødvendigvis en modsætning. Hvis jeg skulle tage valget, vil jeg vælge at være et godt menneske

Ens mikrovæserne er ens næste. Det kan dog være lettere at forholde sig til ens umiddelbart næste, altså andre mennesker, dyr og planter. Det er, som jeg ser det, vores primære træningsplads.

Det kan du have en pointe i. På den anden side er der vel heller ikke nogen ide i at vi lever så vi dør 'før tid'. Sat lidt på spidsen, kan det vel beskrives som en langsom form for selvmord

Jeg er ikke nødvendigvis uening med dig. Jeg vil dog godt høre hvad du bygger påstandene på. Er det noget Martinus har skrevet? Noget du selv har oplevet, tænkt dig til eller hvordan?

Kærlig hilsen
Lasse

Undersøgelser blandt forskningen har vist at motion øger koncentrationsevnen. Min kilde har jeg vist nok fra Gjerset, A. et al (1995). Idrættens træningslære. G.E.C. Gad. samt Moos, T. & Møller, M. (2000). Basal neuroanatomi - centralnervesystemets anatomi (1. udg 1. oplæg).  FADL´s Forlag.

At folk, der dyrker motion på eliteplan, får mere primitive mikrovæsner til at inkarnere i deres kroppe, er vel logisk nok.

Man skal tænke på at deres (elite-sportsfolks) organismer bliver udsat for væsentlige større belastninger, end hvad deres mikrovæsener er vant til som følge af deres naturlige udvikling.

Da de træner deres kroppe til at kunne modstå kraftige og udholdende hårde belastninger - må der givetvis også nogle mere robuste mikrovæsener til!

Hertil kommer det at når nu disse mikrovæsener lever i et så belastende og hårdt miljø - vil eliteudøverens organisme i sit næste liv være af ringere karakter - da der så her vil inkarnere hårdere mikrovæsener - efter tidligere erfaringer om miljøet i organismen.

Kort sagt: Livet tilpasser sig deres omgivelser/miljø...

KH. Johnny.

Hej Johnny

Egentligt ikke. Det afhænger af hvor de kom fra før de var elite-udøvere. Jeg kender et eksempel på en stofmisbruger, der blev elite-triatlet. Jeg synes ikke det nødvendigvis er logisk at vedkommende fik mere primitive mikrovæsener af den grund. Mao. så afhænger elitesports sundhed også af hvor man kommer fra. Om 'normale', der bliver elitesportsfolk, får mere primitive mikrovæsener er jeg mere i tvivl om. Hvad er logikken?

Ja, så organismen bliver slidt lidt mere end den ellers ville.

Her har vi så logikken. Spørgsmålet er hvilke mikrovæsenerne, der skiftes ud, når den hårde træning begynder. Det er vel primært muskler (planter), sener (ved ikke hvilket rige de tilhører), hjertet, etc. Er det sikkert at de højest udviklede mikrovæsener (hjerne etc) også vil blive udskiftet ved hård sport? Har det ikke mere noget med vores tankeliv at gøre? Det er klart at en elitesportsudøver vil tænke mere på at vinde over de andre en den glade motionist, men selv det er ikke givet. Jeg tror at en stor del af vores mikroliv afhænger af vores tankeverden og mindre af vores fysiske udfoldelse. Vores tankeverden afhænger mest af vores moralske udvikling og den tror jeg ikke at der bliver ændret så meget ved fordi man tager fat på noget elitesport. Man er hvor man er. Man kan så nok sige at elitesport bliver uinteressant på et tidspunkt i udviklingen, men det er lidt noget andet.

Ringere karakter af mikrovæsener i forhold til hvad? Et normalt liv? Jeg tvivler faktisk på at det har den helt store betydning. I forhold til rygning og alkohol tror jeg det er meget minimalt fordi man som sportsudøver normalt må lytte til sin krops signaler, hvilket man kan passificere med de andre midler. Igen, doping er en helt anden sag.

Kærlig hilsen
Lasse

Hej Lasse. 

Det er et ret nuanceret emne vi her er inde på.
Hvis en person f.eks. træner sig op til at blive bodybuilder (uden brug af doping el. andre unaturlige tilskud), må da denne persons krop blive mere forringet i næste liv, pga. den overdrevne belastning. Hvordan skulle det dog kunne forholde sig anderledes?  :

Denne person ville jo også skabe sig en hårdere karma i og med han jo er en slags guddom for sine mikrovæsener, og ved egen lyst har udsat disse "stakler" i hans organisme får "livstruende" og "dødbringende" belastninger

KH. Johnny

Hej Johnny

Jeg tror godt at jeg kan se hvor du vil hen og jeg er enig et stykke af vejen

Jeg kan godt forestille mig at ens fremtidige krop kan tage skade på en eller anden måde ved en overdreven belastning. Jeg prøver nok at bagateliserer problemet fordi jeg tror at det skal være ret ekstremt og over lang tid før der sker noget. Men jeg må også indrømme at det er noget jeg tror/gætter på og dybest set ikke ved.

Men jeg ved at det er hårdt at overbelaste sin krop og det er vel de færreste der gør det en større del af deres liv. Kroppen kan godt finde ud af at sige fra. Jeg har selv prøvet at være i overtræning en en god uges tid og det kunne mærkes, men forsvandt hurtigt da jeg satte mængden af træning ned i et par uger.Jeg mener først man rigtig kommer i fare når man bedøver og overhører de faresignaler kroppen sender.

At man render rundt og bruger en masse tid på træning, som måske kunne bruges mere fornuftig er en anden sag

kh
Lasse

Jeg tror man kan formulere det meget kort: Fysisk træning og dermed belastning af kroppen er godt, men overbelastning er skidt. Vores krop er da skabt til at blive brugt? Tag for eksempel vores knogler. Der går konstant små murerarbejdsmænd rundt i kroppen og nedbryder vore knogler med en form for syre. Den eneste måde vi kan holde dem vedlige på, er at belaste dem, for sådan er naturen jo: alt hvad der ikke er nødvendigt forgår, således også med vores knogler og muskler. Når vi belaster vore knogler går der andre små murerarbejdsmænd rundt med kalkspande og lapper og bygger dem op de steder, hvor de bliver belastet. Hvis man dyrker vægttræning uden at overbelaste kan det da kun være et gode.

Man kan også nævne et af de nyeste forskningsresultater, hvor folk med rygerlunger ved hjælp af astmamedicin kunne øge deres iltoptag med 5%, mens de ved hjælp af 3 måneders forholdsvis (for folk med rygerlunger altså) hård konditionstræning kunne øge iltoptagelsen med 45%. Mon ikke de små mikroindivider i kroppen, der skriger efter ilt, og som lever på grænsen mellem liv og død, bliver glade for de 45% ekstra, oven i købet uden astmamedicinens bivirkninger?

Jeg tror de fleste af os, der har dyrket en eller anden form for sport hvor vi presser os selv har prøvet både det jeg vil kalde belastning og det jeg vil kalde overbelastning - jeg er i hvert fald ikke i tvivl, hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet.

Og mht. doping er det selvfølgelig klart, at det giver vores krop adgang til fysisk udfoldelse, som den slet ikke er beregnet til, og det kan kun ende galt. Lidt ligesom Martinus beskriver folk der ved hjælp af for megen meditation får adgang til noget på det psykiske område, som de endnu slet ikke er modne til. Dette medfører også forfærdlige konsekvenser, her blot på det psykiske plan.