Hei Petersh
Jeg synes at Lars1's horisont er ganske kosmologisk. Jeg er uenig når du gir ham kritikk. . . Jostein
Hej Jostein
Så kan det måske være, at du vil være så sød at uddybe det for mig, så selv jeg kan se det kosmologiske? (Når nu Lars1 tilsyneladende ikke vil).
vh. Petersh
Hej Peter
Undskyld at jeg lige har holdt lidt fri fra Martinus forum her i weekenden (jeg skal huske at melde mine fridage fremover).
Der skal godt nok ikke meget til før du dømmer og deler dine formodninger med andre.
Prøv at søg i DTT efter "forretningsprincip", "bank" e.l. så vil du se at Martinus har skrevet om dette.
Formålet med denne tråd er at se på bank og pengesystemet i dag og have en dialog om hvordan dette fungerer og hvilke ændringer det (eventuelt) gennemgår i denne tid, hvor det jo er et emne der er på manges læber med faldende huspriser, recession, økonomiske hjælpepakker osv.
Vi ved jo fra Martinus at det en dag helt vil ophøre med at eksistere, så for os der har nært kendskab til banksystemet og økonomien i denne inkarnation er det fascinerende at følge med i den udvikling systemet netop nu gennemgår.
Min personlige holdning er at det system vi har haft længe nu i realiteten er brudt sammen. Det er dog ikke tydeligt for menigmand fordi man forsøger at redde systemet ved at få folk til at gældsætte sig yderligere ved at bruge flere penge end man har råd til samtidig med at eliten (det Martinus kalder overklassen) plyndrer de sidste rester af systemet inden befolkningen bliver opmærksomme på det.
Det spændende er hvad der bliver sat i stedet. Fortsætter overklassen sin dominans gennem en ny international valuta (efter den amerikanske dolllar bliver værdiløs) eller er menneskeheden udviklet nok til at finde på et mere næstekærligt system der i højere grad deler goderne ligeligt?
Det er spændende tider 😮
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Det var godt. Vi kan ikke have, at du farer frit omkring. Vi er altså nødt til at have lidt styr på din færden, Lars1! 
Herudover er jeg helt med på, at den finansielle situation med nogle øjne ser skidt ud. Det har du jo også dokumenteret med tiiiiiiiimevis af videoklip. Så det behøver vi vel ikke bruge mere af dit eller forummets krudt på? Lad os komme videre!
- Hvilke bevidsthedskræfter mener du det er, der har skabt denne situation?
- Og hvori ligger værdien i den nuværende situation for det levende væsen?
- Hvilke bevidsthedskræfter vil denne situation udvikle hos det levende væsen?
- Og til hvilket formål?
- Stemmer disse iagttagelser overens med Martinus' bevisførelse for, at alt er såre godt?
- Hvordan/hvordan ikke?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh
Tak for dit velmenende råd, men hvad jeg bruger mit krudt på må vel være op til mig? Og tak, jeg synes hele tiden jeg kommer videre.
- Og hvori ligger værdien i den nuværende situation for det levende væsen?
- Hvilke bevidsthedskræfter vil denne situation udvikle hos det levende væsen?
- Og til hvilket formål?
- Stemmer disse iagttagelser overens med Martinus' bevisførelse for, at alt er såre godt?
- Hvordan/hvordan ikke?
Spændende spørgsmål som jeg mægtig gerne vil deltage i en dialog omkring, når jeg får tid. Jeg synes måske nok jeg kommer til at gentage mig selv, da jeg tidligere har givet mit bud på de fleste af disse. Har du selv et bud på dette set i relation til temaet for denne tråd?
Set i relation til denne tråd er det for mig mest interessant at følge udviklingen i nuet samt at forstå det banksystem vi har, således at jeg kan være med til at oplyse om dette og også være forberedt på det der hele tiden sker, så jeg kan være med til at forme og skabe et mere næstekærligt system i morgen. Martinus har lært mig at det banksystem vi har i dag en dag vil ophøre med at eksistere og jeg opfatter det som min opgave at gøre mit til at vi kan få et mere næstekærligt system, så snart vi er klar til det.
Kosmologien skal jo leves og ikke kun tænkes, det mener jeg er et at de væsentlige budskaber i DTT - og som jeg tidligere har skrevet så har jeg i denne inkarnation åbenbart fået til opgave (karma) at bevæge mig indenfor pengesystemet og så har jeg lyst til at bidrage så næstekærligt som jeg formår med de evner og den kompetence jeg nu engang har at byde ind med indenfor dette område.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Men det er jo forskning i bankvæsen og finansielle anliggender.
Det har absolut intet med åndsforskning at gøre.
Kan du virkelig ikke se forskellen?
vh. Petersh
Hei
Kan man drive åndsforskning uten kosmisk bevissthet? Mener du at du kan det, Petersh,( bedre enn Lars1) ?
Diskutere Martinus' analyser er etter min mening ikke åndsforskning, bare den direkte viten kan være det, tror jeg.
Vh Jostein
Det har absolut intet med åndsforskning at gøre.
Kan du virkelig ikke se forskellen?
Hej Petersh
Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener, men som jeg opfatter kosmologien, så lægger du nogle begrænsninger ind som er tænkte begrænsninger.
Jeg søgte på åndsforskning og jeg kan ikke finde nogen steder hvor Martinus definerer dette begreb.
32. Før vi går videre, må vi dog bemærke, at der fra samfundets side i form af politiske foranstaltninger, filantropiske virksomheder, nye religiøse sektdannelser og åndsforskning osv. er blevet gjort meget for at forbedre forholdene eller dæmme op for mørket, men det har trods sit ikke ubetydelige omfang været af liden virkning og fjernede ikke grundårsagen til ondet. Det var næsten som lapperier, der undertiden rev store huller ved siden af de reparerede steder. Det er derfor blevet mere og mere synligt som en kendsgerning, at intet mindre end en helt igennem ny åndelig verdensimpuls fundamentalt vil være i stand til at afhjælpe verdens nød og lede klodens åndelige kurs ind mod en sådan højde i kærlighedszonen, at det såkaldte "Guds rige" eller det rige, som før ikke var af denne verden, ikke skal blive ved med at fortone sig i en fjern himmelsk verdens stråleglans som utopier eller forjættelser, men derimod også må komme til i form af et færdigtudviklet menneskerige at kaste sin evige fred funklende ud over jordiske breddegrader. Og takket være det guddommelige Forsyn, der altid lader hjælpen være nærmest, når nøden er størst, har en sådan ny guddommelig impuls allerede begyndt at holde sit indtog i verden. Efterhånden som dens synliggørelse og dermed udfoldelsen af dens ophøjede livgivende inspiration bliver fremherskende, vil den afføde en helt ny verdenskultur, der ved sin opbyggelse, - ikke på tro, men på viden, kan blive en garanti for det jordiske menneskes virkelige frelse eller udfrielse fra hadets og lemlæstelsernes mørke zone.
I følge disse oplysninger vil jordens nuværende lidelsestilstand kun være at betragte som en ny stor verdensepokes fødsels forudgående fødselsveer. Jordmenneskene oplever således for tiden en verdenskulturs undergang og en verdenskulturs fødsel.
Livets Bog 1, stk. 32.
Jeg ser den viden Martinus her beskriver som viden i bredeste forstand. Det er viden om hvad der er kærligt og hvad der ikke er kærligt indenfor alle områder og i alle detaljer. Hvordan skulle det være muligt uden denne viden at skabe det næstekærlige samfund?
Vi skal blive eksperter i alt og gennem vores jordiske erfaringer i vores nuværende inkarnation har vi alle mere eller mindre erfaring indenfor forskellige områder. Jeg mener at DTT fortæller mig at jeg hvis jeg ellers har lyst skal søge viden indenfor de oplevelser jeg har i min daglige færden. Jeg skal blive en ekspert indenfor mit område i hvad der er næstekærligt og hvad der ikke er næstekærligt. I det omfang jeg formår dette kan jeg så udvide mit område og begynde at interesse mig for andre områder og derved øge min ekspertise yderligere. Jeg skal blive et geni i næstekærlig væren, hvilket kun kan lade sig gøre i det omfang jeg har forståelse, viden og indsigt indenfor det pågældende område.
(Læg i øvrigt mærke til at jeg ikke siger at det kun kræver viden. Det kræver naturligvis også næstekærlighed, men det er noget jeg ikke kan gøre så meget ved, da den primært udvikles gennem mine lidelser - men det er et andet emne).
Du har meget travlt med at fortælle mig hvad jeg ikke skal skrive om og hvad jeg ikke skal fokusere på. Hvordan synes du det stemmer med kosmologien? Hvad er det du synes du bidrager med ved at lægge bånd på mig?
Hvis dit udsigtspunkt er højere end mit vil det så ikke være mest næstekærligt at lade mig udleve og opleve mine oplevelser på det udviklingstrin jeg nu er på?
Og hvis du ikke har interesse indenfor bank og finansverdenen, hvorfor så skrive i denne tråd?
Du havde tidligere en dialog gående om at spise snot (i øvrigt med links og det hele). Jeg kunne ikke helt se den kosmologiske indfaldsvinkel, men da jeg ikke er ekspert indenfor dette område syntes jeg ikke jeg havde noget at bidrage med. Selvom jeg ikke deler interessen, synes jeg da det er fint at andre kan hygge sig med dette.
Min pointe er at vi alle er forskellige og vi alle har forskellige erfaringer og indtil vi opnår kosmisk bevidsthed er der en masse ting vi ikke kan forstå. Det mest næstekærlige må derfor være at lade andre være som de er. Det giver os så muligheden for at lære noget af det de skriver her på forummet eller hvis det ikke har vores interesse så blot erkende at det kunne være fordi vi endnu ikke har udviklet evner indenfor dette område.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
"Dialog" er måske et stort ord at bruge om de ganske få indlæg, som Josteins bemærkning om snottråde i andre fora affødte. Hvis snotindlæggene havde samme omfang i dette Martinus Forum som dine finanskonspirationsvideopostningstråde og -indlæg, havde jeg nok reageret på dem på en anden måde.
Jeg er jo blot en bruger, der giver udtryk for mine tanker, og jeg påpeger det, som jeg mener er manglende relevans i et forum, der har Martinus' kosmologi som tema. Det er såmænd ganske venligt ment - selvom meningen tilsyneladende ryger i oversættelsen, med det resultat at vores snak er kørt lidt af sporet. Derfor tror jeg, at jeg vil stoppe her (igen). 
Venlig hilsen
Petersh
Hej Peter
Jeg er ikke enig i din kritik af Lars. Hvor er det du mener han går over stregen?
Vh Esben
Hej Esben
For en ordens skyld: Det er ikke Lars1 som person, jeg kommenterer, men hans indlæg.
Herudover vil jeg henvise til mine kommentarer i denne og andre tråde, hvis du er interesseret i min mening.
Er de ikke fyldestgørende for din forståelse, er jeg bange for, at jeg ikke kan gøre det bedre.
Venlig hilsen
Petersh
Hei Petersh
Det kommer sjelden kritikk fra de andre moderatorene. Jeg føler at din kritikk mot Lars1 får tyngde pga din rolle som moderator, selv om du skriver kritikken som Petersh. Det kan for Lars1 sikkert være vanskelig å vite om innleggene fra deg er ment som en advarsel , slik at du plutselig opptrer som moderator og gir ham karantene. Hvis det virkelig er en advarsel bør den komme fra moderatorene samlet.
Vh Jostein
Når det gælder dette, gentager jeg gerne mig selv: Som "Petersh" er jeg en bruger som alle andre brugere, og mine indlæg er udtryk for mine egne tanker og meninger. Jeg udtaler mig udelukkende på egne vegne - ligesom de andre moderatorer også gør og har gjort, når de underskriver sig med deres brugernavne!
Herudover synes jeg, vi skal lade Lars1 om, hvordan Lars1 oplever mine og andres indlæg. Det ved han vist bedre, end du og jeg gør.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh
Jeg ved ikke om jeg skal forstå dette som en opfordring, men når nu andre spørger ind til dette og du ikke vil svare med henvisning til at det må jeg selv vurdere, så får jeg lyst til at kommentere det.
Jeg oplever mange af dine indlæg som en kamp mod mig som person. Du skriver at det ikke er personligt, men samtidig skriver du ofte ikke specifikt hvad det er ved mine indlæg du ikke bryder dig om.
Nogle gange er det fordi jeg poster links mens du selv en enkelt gang har opfordret til at poste et link om snotspisning (som tidligere nævnt synes jeg dette er helt ok, bare så det er sagt igen).
Andre gange er det fordi du synes det emne jeg skriver om ikke har noget med åndsvidenskab er gøre, men du skriver aldrig tilsvarende kritik når andre poster links om musik, vegetaropskrifter, militærnægter eller et hav af andre emner. Igen vil jeg sige at alle disse emner er gode nok til mig, jeg prøver bare at synliggøre din inkonsekvens.
Min fornemmelse er at du gerne vil forsvare forummet mod ting som du personligt synes er useriøse eller som du ikke er enig i. Vi skulle nødigt fremstå som en flok rablende gale mennesker der tror på ufo'er eller at vores verden bliver styret fra toppen af. Jeg har stor forståelse for dette ønske - hvis min opfattelse ellers er rigtig - og jeg synes det er et velmenende formål, selvom jeg ikke helt kan forstå hvordan du er nået frem til at du skulle kunne vide hvad der er godt for andre.
Jeg tænker tit på om det jeg skriver er næstekærligt specielt i relation til din reaktion og jeg er indtil videre nået frem til at så længe jeg presenterer mine synspunkter som et tilbud og - så vidt jeg er i stand til - uden at forsøge at presse noget ned i halsen på folk, så er det en næstekærlig gerning for alle dem der måtte vælge at blive inspireret af det. Men jeg er helt klar over at det da kan diskuteres.
Jeg må sige at du har lært mig en hel masse om mig selv det sidste års tid. Selvom (eller måske netop fordi) jeg ofte ikke har opfattet dine kommentarer som positive og ofte har set dem som sarkastiske, misvisende eller nedsættende så har jeg lært en masse om min egen reaktion og specifikt om mit eget ego, når det har stukket hovedet frem.
Alt i alt har jeg derfor haft stor glæde af dine kommentarer (det er jo min karma og den har naturligvis sit kærlige formål). Dog må jeg sige at for forummet som helhed synes jeg dine indlæg - som jeg opfatter som personangreb - er uhensigtsmæssige, da jeg forestiller mig at andre ville være mere villige til at forsøge sig med indlæg, hvis tonen ikke var så hård som den du i mine øjne står for. Jeg vil jo gerne at vi her på forummet er venlige og får alle til at føle sig velkomne, da det for mig er selve kernen i åndsvidenskaben.
Omkring moderatorrollen, så synes jeg det er uheldigt at du som moderator er næsten den eneste på dette forum der i mine øjne angriber andre. Jeg ved godt at du skriver dine indlæg som din person og ikke som moderator, men det viser alligevel noget om dette forum, at man har valgt en moderator som selv er den mest angribende og det synes jeg ikke tjener hverken Martinus, kosmologien eller forummet.
Men vi kan jo alle kun være den vi nu er her og nu og så vil udviklingen jo føre os alle kærligt videre mod næstekærligheden, så du skal ikke lave noget om for min skyld. Jeg vil gerne takke dig for din modstand, du har lært mig så meget.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Velbekomme! Så tror jeg, at jeg vil tage din tak til mig og lade vores lille snak stoppe her for mit vedkommende.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Lars1.
Peter er ikke den eneste du oplever har gang i en personlig vendetta mod din person
og du føler dig angrebet af. Du har ved flere lejligheder givet udtryk for, at du føler
dig angrebet af mig.
Jeg læser, at Peter henviser dig til, at overholde retningslinierne og respekterer formålet
med dette forum. Det er ikke personligt - du tager det personligt.
Nu vil jeg personligt ikke mener, at nogle få humoristiske kommentarer og et enkelt link
til en snot-tråd, kan sammenlignes med dine omkring 60 links 😮 til omfattende konspirations-,
ET´s, amerikansk politik og økonomi materiale/videoer.
For mit vedkomne oplever jeg, at du er uimodtagelig for konstruktiv kritik omkring det materiale
du poster på forummet, og uinteresseret i at debattere det ud fra en kosmologisk synsvinkel.
Når jeg er uenig med dig og stiller spørgsmål til din opfattelse og forsøger at få en kosmologisk synsvinkel ind over emnet - så er det mit indtryk, at du indtager offerrollen, føler dig angrebet og undlader at svare.
"Jeg har ikke lyst til at svare - Jeg føler mig angrebet", skriver du.... Godt så!
Så bliver det uinteressant for mig og derfor har jeg i en lang periode holdt mig ude af konspirations-trådene. Det er ikke personlig - om det er dig, Jostein, Peter eller Jacob er underordnet for mig - det er emnet jeg debaterer og stiller spørgsmål til.
Hvis du ikke ønsker konstruktiv kritik ud fra en kosmologisk synsvinkel og ikke ønsker at argumentere eller forholde dig til relevante spørgsmål i den forbindelse..........men udelukkende vil dele videoer og andet materiale med andre der deler din opfattelse og store personlige interesse på disse områder - så findes der efter min mening mere egnede steder, at gøre dette end Martinus Forum.
Jeg opfatter det som respektløst, at oversvømme MF, med egne personlige interesser under de forudsætninger. (underordnet hvem der gør det.)
Jeg poster også indimellem links til div. andet materiale, som jeg finder interessant, at dele med andre Martinus interesserede og have deres syn på - det synes jeg der skal være plads til (incl. humor, musik, vegetaropskrifter osv) så længe det ikke tager overhånd. Jeg glemmer også nogen gange, at sætte det i relation til Martinus eller tager det for givet....når jeg poster links på forummet. Så har Peter (og andre) været sød, at minde mig om det - og det synes jeg er super fint. Det har intet med personangreb at gøre.
Må indrømme, at jeg krummede tæer et øjeblik, da jeg læste din hårde dom over Peter. Jeg oplever det som ekstremt manipulerende, og et forsøg på, at sætte en meddebatør/moderator i et dårligt lys over for de andre brugere og moderatorer. Her demomstrerer du tydeligt, hvad du oponerer stærkest imod og ser i andre - nemlig personangreb og en skjult agenda. Hvilket efter min mening ligger langt fra den næstekærlighed du selv efterlyser i forummet hos meddebatøre.
Tanker fra det Nordjyske.
Kh. Ejby
Hej Ejby
Det vigtigste for mig er at give hinanden lov til at være dem vi er. Vi er naturligvis alle forskellige og det er jo dejligt. Jeg respekterer dine meninger. Vi har prøvet så mange gange før at få kommunikationen til at fungere, men uden det store held, så jeg tror det bedste er bare at acceptere det som det er.
Med kærlighed
Lars
J
Hej Jacob
Du er tæt på at have forstået mig og det glæder mig. Og du kommunikerer på en respektfuld måde hvilket giver mig lyst til at forsøge at forklare hvad jeg mener.
Først vil jeg gerne kommentere nogle af de ting du skriver direkte.
Moderatorene må være et kontant verdens politi i denne sammenhæng.
Det er jeg grundlæggende meget uenig i. Jeg føler at alle skal have lov til at være fri og jeg synes moderatorernes vigtigste rolle er at sikre frihed til hver enkelt af os, da det for mig er tæt på essensen af kosmologien.
Du må prøve at forstå at det som du synes er skrigende imod alt hvad man kan kalde åndsforskning og åndsvidenskab, det synes jeg er meget tæt på kernen i selve åndsvidenskaben. Jeg ved godt at vi ikke er enige om dette og det skal vi heller ikke være. Jeg respekterer at du ser det som du gør. Kunne du prøve at respektere at jeg ser det som jeg gør?
Du er helt ret i at jeg ikke føler mig angrebet. Det er jo sjovt at det bliver opfattet som om jeg indtager offerrollen eller at jeg føler mig angrebet. Hvis man påpeger at noget er et personangreb følger det så deraf at man føler sig angrebet? Jeg mener det er muligt at se på noget (i dette tilfælde et personangreb) uden at tillægge det nogen følelse eller værdi og uden at være angribende. Men det er svært at kommunikere, specielt på skrift.
Jeg ser netop dette som en hjælpende hånd. Guddommen sørger jo for dette. For mig er det ikke en modstrid. Ethvert angreb er en hjælpende hånd.
Der er forskel på frustration og opmærksomhed. Jeg har opmærksomhed på det som jeg forstår som angreb. Jeg er opmærksom på at nogle personer føler sig frustreret over mine indlæg og gerne vil stoppe dem. Jeg forstår deres frustration. Jeg er ikke frustreret. Jeg vælger blot at tilbyde viden som jeg synes er vigtig og som jeg synes er en væsentlig del af åndsvidenskaben.
Det kan vi praktisere i vores tid omkring dette fora. At hovedparten af dine Links burde ha været forbudte på dette forum syntes jeg, med en form henvisning eller bortvisning til følge. Da graden af partiskhed og anklage af andre levende væsener har været overvældende. Men her har forummet altså vist sig overbærende.
Jeg kan ikke forestille mig at der findes personlige angreb på dette forum, ved mindre vi selv vælger at opfatte det sådan. Det kræver at vi vælger at fokusere på det mørke der findes i al jordisk kommunikation.
Her synes jeg du lukker øjnene for selve livsoplevelsen. Et angreb er et angreb. punktum. Vi kan diskutere om det er et angreb og vi kan have forskellige meninger og holdninger og det er såre godt. Det ændrer bare ikke ved at et angreb er et angreb. Kosmologien lærer os netop at vi skal blive eksperter i at skelne mellem det såkaldte "gode" og det såkaldte "onde" og at vi på et tidspunkt vil lære at alt er såre godt. Men det betyder ikke at et næstekærligt væsen selv vil angribe. Der er forskel på at forstå at alt hvad der sker er såre godt og så selv udføre det såkaldte "onde".
Jo og det gør jeg da hele tiden. Jeg synes dette er uretfærdigt i forhold til denne tråd. Hvorfor skulle jeg dog ikke have lov til at have fokus på hvordan banksystemet fungerer i forhold til kosmologien?
Kunne du ikke udforske din indre rebel?
Se det som et diktatur og hvis der er ting du ikke må. Så adlyd.
Her har du nogle gode punkter som jeg løbende arbejder med. Jeg vælger at lade være med at indordne mig nogle steder, men jeg gør det da de fleste steder, da mit liv ellers ville være besværligt. Jeg synes ikke dette forum er et sted hvor jeg har lyst til at leve under diktaturet fordi jeg lever kosmologien og her har jeg lært at vi alle udvikler os i retning af frihed og selvbestemmelse og derfor ønsker jeg at synligøre (ikke angribe), når moderatorerne handler dyrisk og magtfuldt. Det tjener i mine øjne åndsvidenskaben bedst. At give en person karantæne for noget han ikke har gjort uden at fortælle ham hvorfor han har fået karantæne synes jeg er ukærligt og at lukke øjnene for dette eller at forsvare dette er også ukærligt. At det er sådan det er er da såre godt, men det ændrer ikke ved at det er en ukærlig handling.
Alle disse ting bringer mig frem til det punkt jeg har forsøgt at bringe frem mange gange på dette forum.
Hvorfor kommer så mange indlæg til at handle om den person der skrev indlægget og ikke indlæggets emne?
Jeg skriver om banksystemet, og så ender jeg med en masse spørsmål om hvorfor jeg har dette fokus, hvorfor jeg ikke kan indordne mig, hvorfor emnet ikke passer til åndsvidenskab osv. osv. I denne tråd ønsker jeg bare at snakke om banksystemet og hvordan dette kan ses i forhold til kosmologien.
Her er noget af forummets netikkette:
1. Husk at det er rigtige mennesker, der gemmer sig bag indlæggene.
2. Opfør dig høfligt og vis respekt for de andre på forummet og for deres holdninger.
4. Deltager du i en debat på forummet, så hold dig til temaet på emnet - gå ikke efter â€mandenâ€.
6. Forummet er et sted vi mødes frivilligt, så forvent ikke altid at få svar på dine indlæg.
7. HUSK – det vigtigste er, at vi forbliver venner. 
Hvorfor holder vi os ikke til det? Hvorfor skrives der i denne tråd så meget om mig og så lidt om om banksystemet?
Måske skulle der indføres en yderligere regel om ikke at bruge "du" og "dig" for mange gange i et indlæg, men det ville jo ikke være nødvendigt hvis vi alle fulgte ovenstående netikkette.
Nu vil nogen måske mene at det er mig der ikke vil være venner, men det er ikke rigtigt. Hvordan mine indlæg bliver opfattet af andre er jo ikke kun mit ansvar. Hvis jeg fremlægger tingene uden at provokere og uden at angribe, så må det vel være modtagerens evne til at modtage der afgør om modtageren føler sig provokeret af mine meninger og holdninger. Martinus holdt jo ikke op med at skrive sine ting selvom der sikkert var folk fra kirken, der følte sig trådt over tæerne ved det han skrev.
Så længe menneskeheden tror at jorden er flad, så er det jo irriterende at høre nogen påstå at den er rund. Sålænge videnskaben mener at alt er fysisk og materielt, så er det da irritende at høre om ånder og åndsvidenskab. Det er menneskeligt og det er såre godt, men det er jo ikke noget at bebrejde dem der har fundet ud af at jorden er rund eller at der bag vores fysiske krop er en åndelig sjæl.
Med kærlighed
Lars
J