MartinusForumDk

Sv: Martinus, banke...
 
Notifications
Clear all

Sv: Martinus, banker og pengesystemet

140 Indlæg
17 Brugere
0 Reactions
11.1 K Set ialt
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

Ja godt bud..

eller kon-kon-man


 
Lagt op : 28/05/2009 20:49
(@wrell)
Indlæg: 122
Medlem
 

Hei,

Nå syns jeg det blir mye latterliggjøring og usakligheter her. Jeg er ingen autoritet på konspirasjonsteorier. Men det er mange ting i verdenshistorien som man med god grunn kan stille spørsmål ved, f. eks. mordet på Kennedy eller 11. september. Jeg syns det er synd at man skal bli latterliggjort for dette. Man kan heller argumentere for at disse temaer eventuelt ikke har noe på dette forumet å gjøre, noe jeg kan være enig i.


 
Lagt op : 28/05/2009 22:58
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
wrell wrote:
Man kan heller argumentere for at disse temaer eventuelt ikke har noe på dette forumet å gjøre, noe jeg kan være enig i.

Hej Wrell

Det er jeg egentlig helt enig med dig i. Men samtidig tror jeg, at vores konspirationsteoretiske eskapader (altså når vi prøver at være virkelig sjove på konspirationsteoriernes bekostning) mest af alt skal tolkes som et sidste forsøg på at tydeliggøre den manglende åndsvidenskabelige relevans ved disse teorier samt deres tvivlsomme eller i hvert fald svært verificerbare sandhedværdi snarere end et forsøg på at latterliggøre nogen.

Men du har ret i, at der sikkert er nogle, der kan føle sig ramt, og så er det selvfølgelig ikke spor sjovt at være sjov længere... Æv.

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 28/05/2009 23:09
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

Hej wrell

Quote:
Men det er mange ting i verdenshistorien som man med god grunn kan stille spørsmål ved,

Fint nok at stille spørgsmål,men tror du at der kommer et svar man kan tro på.. ???
Nej ,svaret blæser i vinden......
Kun tiden får sandheden om konspirationerne frem,ligesom Nixon stod frem i Tv og proklamerede "I´M not a crook".Men det viste sig jo at han var en bedrager.

Det er snart sådan at konspirationer dukker op i hver 2-3 tråd her på forummet.

Quote:
Man kan heller argumentere for at disse temaer eventuelt ikke har noe på dette forumet å gjøre

Jo, men hvad hjælper det ,teorierne kommer jo alligevel.Og som jeg skrev tidligere:Hvad kan vi bruge konspirationsteorierne til,specielt her få Martinusforum. ???

Jeg har selv været meget interesseret i JFK-mordet og andre sager,og det eneste man kan drage af konklusioner er at man sjældent kan tro på statsmagter og politikere.Men det kan man jo også sige om dem som fremsætter disse konspirationsteorier. :-X

Mener den "sårede flygtning" Cai


 
Lagt op : 28/05/2009 23:24
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hvordan kan det egentlig være at en tråd der starter med at lægge op til en dialog om banksystemet og udnyttelsen af andre ved brug af penge og renter, som er noget Martinus beskriver en del om i DTT, ender med en lang diskussion om konspirationsteorier?

Jeg går ud fra at mange af os er enige om at pengesystemet bunder i det dræbende princip og er noget som vi med tiden vil arbejde os væk fra. Er det ikke relevant at have en dialog om hvordan pengesystemet fungerer og hvordan det er opstået? Kan en sådan viden ikke hjælpe til at give indsigt, hvilket vel igen kan hjælpe til en større forståelse både af hvad der sker i verden netop nu og dermed måske også til at give idéer til hvordan det med tiden vil ændres og forbedres, når menneskeheden er klar til det? Kan øget forståelse ikke netop være vejen til at vi kan blive klar til denne ændring?

Når man så lægger noget frem som ikke passer til den holdning der er den gængse i samfundet, hvorfor skal det så latterliggøres og afvises med at det ikke hører til her på forrummet, når det specifikt er et emne Martinus har beskæftiget sig med? Måske er der emner som ligger uden for dette forum, men når nu Martinus selv har skrevet om det hvorfor gælder det så i dette tilfælde?

Jeg kender denne reaktion fra når jeg fortæller traditionelle "videnskabsfolk" eller andre ikke-Martinus studerende om kosmologien og den åndelige verden. Det sker da at nogle griner og synes jeg helt har tabt jordforbindelsen, når jeg taler om reinkarnation og et evigt liv eller at alt er såre godt. Er det kun mig der ser nogle ligheder med reaktionerne her på forummet, når man hører noget der ikke passer ind i ens verdensbillede? Hvorfor har vi der må være vant til at være lidt anderledes, så lidt forståelse for noget der er anderledes end vores eget verdensbillede? Hvorfor kan vi ikke holde øjnene på bolden og snakke om indholdet og emnet frem for at skabe splid og opdeling?

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/05/2009 01:53
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 
Lars1 wrote:
Hvordan kan det egentlig være at en tråd der starter med at lægge op til en dialog om banksystemet og udnyttelsen af andre ved brug af penge og renter, som er noget Martinus beskriver en del om i DTT, ender med en lang diskussion om konspirationsteorier?

Det er meget enkelt. Det skyldes, at det er en konspirationsteori du vælger at fremlægge.

Jeg kan godt forstå der kommer den samme slags reaktioner fra både naturvidenskabsfolk, og åndsforskere, for i virkeligheden er det de samme mentale tankearter der bruges. Naturvidenskabsfolk forsker i den fysiske materie og åndsforskere forsker i den åndelige materie. Og fælles for begge forksningmetoder er/bør være den sunde, kritiske sans, der ikke godtager hvad som helst uden at det er underbygget med logiske argumenter og troværdige kilder

Jeg har et ben i begge lejre (jeg arbejder som ingeniør til daglig) og sætter stor pris på vidensunderbygning fremfor trosunderbygning i mit arbejde, samt når jeg har "åndsforskningskasketten" på  

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 29/05/2009 08:58
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Lars1 wrote:
Hvordan kan det egentlig være at en tråd der starter med at lægge op til en dialog om banksystemet og udnyttelsen af andre ved brug af penge og renter, som er noget Martinus beskriver en del om i DTT, ender med en lang diskussion om konspirationsteorier?

Hej Lars1

Når Martinus i sine analyser beskriver nogle af de detaljer, som vi kan iagttage i vores samfund, så er det for at illustrere nogle principper og en mentalitet, der stammer fra vores dyriske væremåde. Hans beskrivelse af detaljerne i det politiske og finansielle liv (hvor han let og elegant undgår at pege fingre ad nogen) er blot en hurtig gennemgang, der skal tegne et udviklingsbillede. Han svælger på ingen måde i "hemmelige familiers planer" og den slags.

Men det gør du. Hvis du føler, at du igen og igen møder samme reaktion fra forummets øvrige brugere (med undtagelse af et par tidligere aktive brugere), så er det måske, fordi vi igen og igen forsøger at forklare, hvorfor vi ikke opfatter dine konspirationslinks helt så relevante og berigende i åndsvidenskabelig sammenhæng, som du selv gør. Det er muligt, at det blot skyldes, at vi endnu ikke er i stand til at se lyset og guldkornene i filmbidder om sammensværgelser og deslige, men så må du have os undskyldt og måske vente med at kaste dine perler for os, før vi er klar til at fordøje dem. Det er også muligt, at det er dig, der har forelsket dig i et emne - vi kan jo alle lade os gribe af en stemning.  ;)

Du sammenligner forummets møde med dine links med naturvidenskabens møde med Martinus' tanker. Jeg har efterhånden en god fornemmelse for, hvornår det kan betale sig at fortælle om kosmologien, så jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg kan overbevise naturvidenskabeligt indstillede mennesker om livets sande opbygning vha. selv de mest hårdtslående kosmologiske argumenter og analyser. Jeg ved simpelthen, at det ikke er den rette jord. På samme måde er Martinus Forum måske ikke den rette jord for dine tanker om sammensværgelser og finansmagt.

Udover dine konspirationsteoretiske indlæg skriver du jo samtidig en del interessante indlæg her i forummet, hvor du demonstrerer stor indsigt i Martinus' analyser. Sidstnævnte læser jeg gerne flere af. :)

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 29/05/2009 09:11
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Lars og tak for dine meget velskrevne indlæg - jeg er helt enig!

Her på tråden har du valgt at dele et materiale med os andre, som jeg ikke skal kunne sige, holder vand hele vejen igennem. Men jeg ved fra min egen efterforskning og verificering af historiens gang gennem de sidste par år, at det holder så meget vand, at det bør tages ganske seriøst.

Nuværende pengesystem er blevet indført for at kontrollere og udnytte menneskeheden ved at holde dem i dyb gæld. Stort set alle de nationale centrale banker, der trykker jordens penge, er privatejet - Danmarks Nationalbank er i dag en selvejende institution. Men ejet af hvem? Det er i hvert fald ikke Staten og dermed borgerne, der ejer den.

En 3½ timers troværdig gennemgang af pengesystemet kan ses her:
The money Masters: http://video.google.com/videosearch?q=the+moneymakers&emb=0&aq=f#q=the+money+masters&emb=0

Og Lars sådan som jeg ser pengesystemet agere ift de kosmiske analyser, så er det helt sikkert et redskab, der skal bringe os erfaringer til at forstå, at denne form for misbrug af vores næste IKKE er vejen frem. Yderligere at alle og hver og én bliver nødt til at forholde sig til omstændighederne, og selv indhente data og drage sig de nødvendige erfaringer for egen videre udvikling. Det gælder naturligvis også de ganske få grupper og familier, der kontrollerer pengestrømmen her på kloden.
Jeg synes personligt, at det er ret åbenlyst, at verdens penge og ressourcer er temmeligt ulige fordelt. Faktisk har det vist aldrig stået værre til, og dette er selvfølgeligt ikke sket via naturlige afbalancerings processer.

Din engagement her i tråden Lars får mig til at tænke på Martinus 7. ideelle livsholdning:

"Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener, da udfører du den allerhøjeste form for yoga eller den fuldkomneste træning af den del af udviklingen, der er stillet inden for din viljes rækkevidde, og som i forbindelse med den øvrige del af livets egen bearbejdning af din natur sluttelig vil føre dig til den moralske genialitet eller skabe dig om til at udgøre det fuldkomne væsen eller et "gudemenneske".

og den 4:

"Vær absolut sand og ærlig i alle livets forhold".

Pengesystemet og i det hele taget den globale magtstruktur er omfattende og ganske givet svær at sætte sig ind i og erkende.

Tidligere Chef for FBI i små 40 år J.Edgar Hoover:
"The individual is handicapped by coming face-to-face with a conspiracy so monstrous he cannot believe it exists"

Så Lars oplysning og standhaftighed er vejen frem for vores næste - så bliv endeligt ved!

Som Einstein så smukt har udtrykt det:
“Condemnation without investigation is the height of ignorance.”

De bedste hilsner fra Peter
 


 
Lagt op : 29/05/2009 10:13
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Plys wrote:
Tidligere Chef for FBI i små 40 år J.Edgar Hoover:
"The individual is handicapped by coming face-to-face with a conspiracy so monstrous he cannot believe it exists"

Hej Plys

Det er ikke konspirationsteoriernes sandhedsværdi i sig selv, der er afgørende for deres relevans (i det omfang de optræder her) i Martinus Forum. Ridebanespringning er mindst lige så sandt, men ikke ret relevant i åndsvidenskabelig sammenhæng som andet end en detalje i dyrs udvikling og velfærd. For meget ridebanespringning og for mange konspirationsteorier (og for meget snak om relevansen af konspirationsteorier) tager desværre fokus fra Martinus' kærlighedsanalyser.

Jeg tror i øvrigt, det er de færreste herinde, der behøver se tre timers nok så troværdig gennemgang af pengesystemet, for at lade sig overbevise om at verdens penge og ressourcer er ulige fordelt. Så jeg springer over denne gang.

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 29/05/2009 10:31
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej Plys

Tak for dit dejlige og varme indlæg. Det glæder mig at du står frem (velkommen hertil - jeg kan se at det kun er dit tredje indlæg).

Jeg respekter og forstår fuldt ud at et emne som hvordan vores økonomiske systemer fungerer ud fra en kosmologisk synsvinkel er noget kun få har interesse i og jeg håber dem der ikke er interesseret kan bære over med denne tråd. Det bedste vil nok være hvis de helt holder op med at læse disse indlæg, da jeg absolut ikke har noget ønske om at skabe andet end glæde og velsignelse for alle. Samtidig vil jeg håbe at de mennesker der ikke er interesserede vil respektere os andre i Martinus ånd om at alt er såre godt og ingen af os kan være mere udviklede end vi nu engang er. Som jeg ser det vil det mest respektfulde og kærlige være at undlade at kommentere noget man ikke selv har interesse i.

Tilbage til emnet som er det der interesserer mig (jeg vil fra nu af undlade at kommetere det jeg opfatter som negativ feedback, latterliggørelse og henkastede, udokumenterede kommentarer om konspirationsteorier).

Plys, som du er inde på har det dyriske princip indenfor vores økonomiske systemer naturligvis det guddommelige formål at give os netop de lidelser der er nødvendige for at vi kan lære og forstå det uhensigtsmæssige i opbygningen af disse systemer. Mange tror fejlagtigt at det kun er de grådige multinationale firmaer og forretningssystemets profitorientering der er "problemet" uden at forstå hvordan banksystemet og specielt centralbanksystemet ikke kun holder hånden over dette forretningsprincip men også styrer, kontrollerer og i høj grad ejer disse virksomheder. Samtidig "ejer" de også vores "demokratiske" organisationer, mange politikere, regeringer og stater, der yderligere understøtter dette forretningsprincip ved at give magten til centralbankerne uden nogen form for kontrol. Måden de gør dette på er ved at skabe et skuespil som holder os "underholdt", f.eks ved at have demokrater og republikanere i USA, hvor folk tror at det er "de andre" der er "fjenden" uden at se at de begge er styret af den samme overliggende magt. I det hele taget er dette måden det gøres på - "Divide and conquer" - altså lad folk tro at de er for eller imod et eller andet; mænd/kvinder, rige/fattige, sorte/hvide, nationalister/internationalister, danskere/andre, kødsspisere/vegetarer, grønne/"ikke-grønne", kristne/muslimer, Brøndby tilhængere/FCK tilhængere, materialister/åndelige, konspirationsteoretikere/? osv osv.

På et tidspunkt vil det gå op for nok mennesker at denne opdeling er det der holdes os "fanget" i "edderkoppens spind". Når nok mennesker begynder at forstå at vi alle er ét, at der er ingen opdeling, ingen "de andre", så vil disse mennesker komme ud af den "trædemølle", som vi løber rundt i i dag uden at komme nogen vegne. Det er naturligvis alt sammen såre godt, for vi har ingen glæde af at tage dette skridt før vi er udviket nok til at stå på egne ben. Mange mennesker i dag er ikke klar til at tage ansvaret for deres egen situation, de har glæde af at blive guided og styret til at følge den gængse tro, se fjernsyn og blive underholdt at shows, nyheder osv som er designet til at dæmpe folks tro på sig selv og tro på at det nogensinde kan blive anderledes. Men sult/mættelsesprincippet gælder også her. På et tidspunkt vil også disse mennesker blive mættet af at blive ledt af andre og der vil vokse en sult frem for at tage skeen i egen hånd og i højere grad stille spørgsmål og undersøge den  verden de lever i. Dette sker for mange, mange mennesker i denne tid over hele verden og det vokser eksponentielt fordi flere og flere snakker om det, flere og flere undersøger selv tingene frem for at sluge den misinformation de bliver fodret med gennem uddannelsessystemer, alverdens ledere, medier og andre organiserede "holdningsdannere" og teknologi som internettet giver mulighed for at undersøge og sprede alverdens ting. Bare som et par små eksempler så kommer folk nu til lægen med deres egen diagnose, som de har undersøgt på internettet eller i skole med deres egen viden som de har undersøgt på internettet. En fantastisk dejlig udvikling mod større individuallitet, mod at være det levende væsen man faktisk er, med troen på at jeg kan og skal følge min egen intuition.

Igen Plys, det er dejligt at du er kommet til. Jeg håber du vil give dit syn på mange af disse ting ud fra en kosmologisk synsvinkel, en kombination som jeg ikke har været i stand til at finde på dette og andre fora.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/05/2009 11:53
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Lars1 wrote:
Som jeg ser det vil det mest respektfulde og kærlige være at undlade at kommentere noget man ikke selv har interesse i.

Hej Lars1

Uh - jeg prøver og prøver og prøver skam. Det er bare så svært, når du bliver ved og ved og ved. Men du er en god sparringspartner udi tålmodighed, det skal du have. Jeg håber blot, at du også vil bære over med en upoleret jordling som mig. :)

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 29/05/2009 14:37
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej igen
Lars, igen jeg er helt enig i dine betragtninger. Men før jeg går videre så tillad mig at knytte en kommentar til konceptet "konspirasionsteori" og relevansen til dette forum.
Se nu var Martinus jo en ydmyg herre, der godt kunne finde på at bruge humor og lettere ironi til at anskueligegøre et aspekt. I den ånd vil jeg da påstå, at hele Det tredje Testamente da helt tydeligt er en af de allerstørste konpisrationsteorier, der findes i øjeblikket. Tænk lige over det, at påstå at der skulle findes noget, der hedder verdensaltet og -genløsere samt mørket og guddommen, der arbejder sammen om en spiral, der via en ubelæst bondeknold med sine komplet usaglige og udokumenterede principper og livslove skulle kunne få os til at fatte noget om livet. Det er da ikke noget under, at den tanke ikke er mere udbredt, for det er da aldrig blevet bevist!        Stooort smil!!

Hvilket i mine øjne er hele essensen af Martinus kosmiske analyser: de er et redskab til at analysere de livsoplevelser vi møder på vor vej for at drage de mest hensigstmæssige erfaringer mod højere udvikling.
Og det gælder alt, vi støder på lige fra myrer og mælk til konspirationsteorier og globalt anerkendte sammensværgelser - ALT!
Så jeg finder det yderst relevant, at trække pengesystemet og bankernes rolle igennem Martinus kosmiske analytiske maskineri.

Derfor Lars er det godt, du har bragt det på bane, og jeg håber, det vil lykkes os at holde tungen lige i munden, for det er et stort og kompliceret emne, der indeholder rigtig mange kameler og andet godt, der skal sluges. Men vi skal og vil igennem det, så lad os prøve med små skridt ad gangen.

Martinus råder os til:
" Ethvert menneske, der virkelig vil gøre sig håb om at se den virkelige mening hinsides alt det jordmenneskelige mørke og kaos, som gør sig gældende, må først og fremmest søge ud af dalen og op på højderne, så han eller hun kan se ud over de indskrænkninger og horisontale spærringer, som dalen afstedkommer "
Kosmos 2008 nr 10 s.292 - læs endeligt hele artiklen.

Derfor er det vigtigt at forstå pengesystemets oprindelse, hvordan det opererer, og det er heller ikke helt irrelevant at se på personerne involveret.

Så lad Martinus lægge ud med
Livets Bog 4, stk 1330.
"Og man blev altså så dygtig til at intellektualisere camouflagen af den rå magts og brutalitets brug i selviskhedens tjeneste, at hele verden ligefrem gik over til at være en slave af denne intellektualisering af det primitive dyriske princip, de dyriske selvopholdelsesmetoder. Ja, camoufleringen blev så genial og så indgroet i alle sjæle, at de hver især ligefrem selv blev offer for den. Den blev et ideal, de alle stræbte efter at blive dygtige til at manifestere. Ja, de tilbad denne det dræbende princips camouflages institutioner, afgav til disse deres stemmeret. Og disse institutioner voksede og voksede og blev hjørnestenene i skabelsen af den daglige jordmenneskelige livsbetingelse. Disse hjørnestene blev synlige i form af vældige finanstempler, børser og forretningsanlæg, banker og sparekasser, aktieselskaber, koncerner og truster, som alle uden undtagelse befordrede "det falske forretningsprincip": "den størst mulige værdi for den mindst mulige ydelse". Dette "falske forretningsprincip", med dets marmorpaladser og kapitalophobninger blev den absolut stærkeste magtfaktor indenfor jordmenneskeheden. Den prægede alle foreteelser indenfor det daglige liv. Den stemplede eller signerede alt med sit dræbende signet enten som "armod" eller "rigdom", enten som fornedrelse, forfølgelse eller beundring og dyrkelse. Den moderne "krøsus" og den moderne "lazaron" blev dette daglige livs to yderpoler."

Så Martinus fortæller os, at bankverden og det falske forretningsprincip er en fortsættelse af det dræbende princip.
Menneskeheden er nået langt med erfaringerne om, at krig ikke fører til noget godt, og det næste på listen kunne snildt være det monetære system. Her fører nationerne ikke krig med våben men med kapitalen i form af pression og holden hinanden men altså reelt set befolkningerne i dyb gæld. Nationerne/regeringerne står på skuldrene af bankerne, der selv bliver styret af bestemte individer.

Martinus beskriver Hitler som en mørkets verdensgenløser og hans regime som Mørkets Kulmination. Mørkets Kulmination overgik fra at ville erhverve sig verdensherredømmet via våben til at gøre det via pengesystemet - for det er jo netop præcis de samme grupperinger og folk, der står bag.
Derfor finder jeg det helt ok at betragte denne tråds emne som en resterende del af Mørkets Kulmination, og jeg vil meget gerne lære mere om det.

Og hatten af for mørkerts soldater, hvor har de været smarte!
Og tak for det - fordi det har lært mig en masse om "Lyset i dyrerigets mørke", som Martinus siger!

De bedste hilsner fra Peter

 


 
Lagt op : 29/05/2009 15:09
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Plys wrote:
Så Martinus fortæller os, at bankverden og det falske forretningsprincip er en fortsættelse af det dræbende princip.
Menneskeheden er nået langt med erfaringerne om, at krig ikke fører til noget godt, og det næste på listen kunne snildt være det monetære system. Her fører nationerne ikke krig med våben men med kapitalen i form af pression og holden hinanden men altså reelt set befolkningerne i dyb gæld. Nationerne/regeringerne står på skuldrene af bankerne, der selv bliver styret af bestemte individer.

Martinus beskriver Hitler som en mørkets verdensgenløser og hans regime som Mørkets Kulmination. Mørkets Kulmination overgik fra at ville erhverve sig verdensherredømmet via våben til at gøre det via pengesystemet - for det er jo netop præcis de samme grupperinger og folk, der står bag.
Derfor finder jeg det helt ok at betragte denne tråds emne som en resterende del af Mørkets Kulmination, og jeg vil meget gerne lære mere om det.

Hej Plys

Tak, fordi du bringer Martinus ind i denne snak igen! Jeg synes måske også, at det er værd at bemærke, at Martinus i sit forfatterskab, der strækker sig over tusindvis af sider, kun meget, meget få steder nævner specifikke navne, fx finder du ikke Hitler nævnt ved navn i "Livets bog". Det tror jeg, han har undladt for at sikre, at specifikke personer, steder og begivenheder ikke skulle stjæle fokus fra de principper, som Martinus beskriver igennem sine analyser.

Venlig hilsen
Petersh


 
Lagt op : 29/05/2009 15:31
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Petersh wrote:
Lars1 wrote:
Som jeg ser det vil det mest respektfulde og kærlige være at undlade at kommentere noget man ikke selv har interesse i.

Hej Lars1

Uh - jeg prøver og prøver og prøver skam. Det er bare så svært, når du bliver ved og ved og ved. Men du er en god sparringspartner udi tålmodighed, det skal du have. Jeg håber blot, at du også vil bære over med en upoleret jordling som mig. :)

Hej Petersh

Overbærenhed og tilgivelse er måske det vigtigste af alt i kosmologien, så det håber jeg også :)

Jeg har øvet mig længe i at tilgive mig selv, hvilket er en vanskelig opgave, så at tilgive dig er det letteste i verden i forhold til.

Jeg tror jeg forstår hvor du kommer fra og det respekterer jeg fuldt ud og jeg håber du også kan respektere hvor jeg kommer fra.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/05/2009 15:55
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Lars1 wrote:
Jeg tror jeg forstår hvor du kommer fra og det respekterer jeg fuldt ud og jeg håber du også kan respektere hvor jeg kommer fra.

Hej Lars1

Jeg kommer fra Vejle, og det kræver vist mere medlidenhed end respekt... ;-)
Nu bor jeg i Århus, og det er jo Smilets By, så det gør jeg. :-)

vh. Petersh


 
Lagt op : 29/05/2009 16:02
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Petersh wrote:
Jeg kommer fra Vejle, og det kræver vist mere medlidenhed end respekt... ;-)
Nu bor jeg i Århus, og det er jo Smilets By, så det gør jeg. :-)

Du er hurtig til humor og det er jo en dejlig ting ;D

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/05/2009 16:06
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej Plys (jeg kalder dig ikke Peter, da vi allerede har en af dem)

Wow, sikken et indlæg. Fantastisk at se at du er godt bevandret i kosmologien.

Også godt at se at du har sat dig ind i banksystemet og hvad der ligger omkring dette. Jeg er helt enig i det du skriver og sikke nogen relevante citater.

Du har helt ret i at det er godt at tage tingene et skridt ad gangen. Hvor synes du vi skal gå hen herfra?

Vi kan snakke om redningspakkerne og hvordan de giver de store banker endnu mere magt eller vi kan snakke om hvordan de kæmpe underskud der nu køres med reelt ruinerer befolkningerne og overfører huse og andre værdier fra folk der har arbejdet for dem det meste af deres liv og over til disse banker. Eller vi kan snakke om hvordan centralbankerne skaber boom/bust cyklusser. Der er så meget at tage fat på!

Vi kan også holde os fra detaljerne og snakke mere om hvordan dette system er et gode indtil folk er parat til selv at tage ansvar og hvordan dette passer med kosmologien, eller hvordan flere og flere folk åbenbart er ved at være klar ud fra hvor hurtigt denne viden spredes. I USA er der f.eks et nyt lovforslag (1207) om at "audit the Fed (centralbanken)", som kræver gennemsigtighed omkring hvor alle pengene er røget hen. Dette forslag har nu 179 co-sponsers i kongressen, hvilket er helt nye toner, selvom der sikkert endnu ikke helt er nok politikere der er klar til at gå linen ud. Men det er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/05/2009 16:19
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

Hej Lars

Tillad mig ,udover det tidligere humoristiske, at give en kunstnerisk/poetisk vinkel til dette emne.

Jeg er af den generation der voksede op uden Youtube og hurtigkørende internet,men selv dengang var der meningsdannere ,dels aviser og specialblade,dels kunstnere i ord og musik.Sidstnævnte har nok givet mig mest.
C.V. Jørgensen(min næsten navnebror :D) var en af mine foretrukne danske poeter,med rigtigt bid og ikke mindst vid,i hans tekster.
Han har skrevet følgende nummer: "Et satanisk mesterværk"
Teksten fremgår af videoen.Og han har garanteret ikke læst Martinus, men han har alligevel ramt "åren"
Så kort kan det gøres(4 minutter og 52 sek.), når man er kunstner.Ikke noget med 2-10 timer lange videosekvenser. ;)

http://www.youtube.com/watch?v=zzbolIJp-Pk&feature=player_embedded

Godt klaret af en mand som til tider slås med sin vanskelige psyke. :-

Jeg kunne ellers godt tænke mig at vide ,hvad du selv gør for at undgå pengesystemet og bankerne.Vi skal jo alle have tag over hovedet og alle skal vel have finansieret vores bolig på en eller anden måde.Så
vi er jo alle vævet ind i systemet,ikke.Vi kan vel ikke bare bryde ud og bo i jordhuler.

De små tiltag jeg selv er begyndt på ,er f. ex at støtte et barn og familie gennem Børnefonden.Betaler knap 200,- pr. måned, så han kan gå i skole og uddanne sig og ,der er også til høns og sædekorn til hans familie.

En anden ting er at yde mikrolån til selvstændig virksomhed i tredieverdenslande.

Men giv os nogle bud på at forandre verden til det bedre.

Til Plys:

Quote:
Se nu var Martinus jo en ydmyg herre, der godt kunne finde på at bruge humor og lettere ironi til at anskueligegøre et aspekt. I den ånd vil jeg da påstå, at hele Det tredje Testamente da helt tydeligt er en af de allerstørste konpisrationsteorier, der findes i øjeblikket.

Hvem konspirerer Martinus imod...?Jeg mener at Martinus favner allle,selv banditten og forbryderen...
At mange synes han skriver noget vås i deres øjne,det står dem jo frit...

Quote:
Det er da ikke noget under, at den tanke ikke er mere udbredt, for det er da aldrig blevet bevist!        Stooort smil!!

Der begår mange den fejl ,at fokusere på kvantitet fremfor kvalitet. 8)

Kh. C.H.Jørgensen


 
Lagt op : 29/05/2009 16:26
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej Cai

Fantastisk tekst af C.V.Jørgensen :)

cai wrote:
Men giv os nogle bud på at forandre verden til det bedre.

At svare på dette spørgsmål kræver langt større dygtighed end jeg besidder. Jeg er af den opfattelse at alt er såre godt og derfor mener jeg at alt er præcis som det skal være og kun kære være her og nu. Jeg lader op til Guddommen at ændre dette på den måde og i det tempo som er det mest kærlige og forsøger ikke at blande mig i dette.

På det personlige plan gør jeg nogle ting og undlader at gøre nogle andre ting ud fra min egen intuition, men det er ikke noget jeg ser nogen fordel i at dele med jer andre, da jeg kun er et dyrisk jordmenneske og derfor ikke tror på at det er specielt eller bedre end hvad alle andre synes de har lyst til at gøre. Jeg mener det vigtigste er at følge sin egen intuition, så godt man er i stand til.

Udover at lære af mine egne lidelseserfaring så godt jeg kan og være opmærksom på min egen reaktion i forskellige situationer for derved at være bevidst om mit eget udviklingstrin så godt som det er mig muligt, så mener jeg at information er det bedste jeg kan gøre for at bidrage til verdens udvikling.

For det første ved at undersøge alle de ting som jeg føler interesse for og ikke mindst stille spørgsmålstegn ved alle mine egne forudsætninger, holdninger og forudindtagethed. Jeg har fundet ud af at jeg har haft mange, mange af dem og jeg går ud fra at der er mange flere der står klar til at blive afsløret.

Den mere udadvendte del er at tilbyde min "viden" til folk der er interesseret og dette er et meget interessant "projekt" for jeg har haft glæde af mange "lidelseserfaringer" mht at folk ikke altid er interesseret i at høre det jeg har at sige :)

Så jeg afprøver hele tiden hvordan jeg på den kærligste måde kan stille information til rådighed for andre på en måde der er til glæde og velsignelse for andre. Som du sikkert vil være enig med mig i, så har jeg også langt igen på dette område.

Når jeg skriver "information" og "viden" så skal det tages med et stort gran salt for efter at jeg har undersøgt mange, mange ting, så er hovedkonklusionen at der ikke er noget som helst jeg ved med sikkerhed. Så formålet er udelukkende at dele denne information med andre der ønsker den og som har glæde af at køre denne information gennem deres egen intuition for at se hvad der kommer ud af det.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 29/05/2009 16:51
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
cai wrote:
Jeg kunne ellers godt tænke mig at vide ,hvad du selv gør for at undgå pengesystemet og bankerne.Vi skal jo alle have tag over hovedet og alle skal vel have finansieret vores bolig på en eller anden måde.Så
vi er jo alle vævet ind i systemet,ikke.Vi kan vel ikke bare bryde ud og bo i jordhuler.

De små tiltag jeg selv er begyndt på ,er f. ex at støtte et barn og familie gennem Børnefonden.Betaler knap 200,- pr. måned, så han kan gå i skole og uddanne sig og ,der er også til høns og sædekorn til hans familie.

En anden ting er at yde mikrolån til selvstændig virksomhed i tredieverdenslande.

Men giv os nogle bud på at forandre verden til det bedre.

Hej Cai

Nu synes jeg, du giver emnet praktisk relevans for os åndsforskere - det jeg godt lide!

Jeg har ingen børn i Afrika (så vidt jeg ved - det kan jo have smuttet), men jeg støtter gerne en anden god sag, nemlig udbredelsen og bevarelsen af Martinus' værker, som Martinus Institut bl.a. forestår. ;)

Jeg har også valgt at skifte bank til Merkur Bank, der er en bank, som prioriterer etik og miljø højt. Selvom de også skulle være nogle luskede udbyttertyper, der i virkeligheden er styret af CIA, så har jeg mere tillid til dem, end til banker, der mere eller mindre åbent vælger at finansiere våben og børnearbejde. ;)

Samtidig jeg vil da glæde mig da til, at de mennesker, der i dag styrer og råder over verdens ressourcer, når der til i deres udvikling, at de indser, at disse ressourcer kan glæde hele menneskeheden på en mere retfærdig måde, end det sker i dag...

Venlig hilsen
Petersh

PS: Totalt i orden musiksmag, du delagtiggør os i, Cai!


 
Lagt op : 29/05/2009 17:10
Side 2 / 7

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: