Hej Avatar

Ja, det ville være skønt, hvis vi alle kunne blive enige om at basere verdenspolitikken på næstekærlighed. Og hvis vi ovenikøbet var i stand til at praktisere denne næstekærlighed, så var det fantastisk. Men jeg tror desværre, at vi er alt for tidligt ude - og for mit eget vedkommende er der endnu en del områder, hvor jeg selv ville få svært ved at leve op til disse næstekærlighedsambitioner. Vejen er endnu primært at arbejde med sin egen væremåde, vil jeg mene. Men bare rolig tiden arbejder med os!

Under pkt. 41 i gennemgangen af de kosmiske analyser i stk. 2658 i syvende bind af "Livets bog" omtaler Martinus problematikken:

"At verdensstaten med alle dens guddommelige både fysiske og kosmiske goder umuligt kan skabes ved magt eller diktatur. Vi har derfor heller ikke åbenbaret disse analyser af denne kommende verdensstat, dette guddommelige verdensrige på jorden for dermed at skabe et politisk parti, der med vold og magt skulle tvinge det frem i dag. Ingen som helst selvbestaltet jordmenneskelig materiel eller religiøs magtgruppe kan skabe nævnte guddommelige verdensstat. Den er ikke noget, man kan skabe, således som man kan skabe materielle fysiske anlæg, bygningsværker, fabrikker, jernbaner, broer, dæmninger osv. – Verdensstatens skabelse er en sindelagsskabelse, hvilket igen vil sige, at den er en psykisk, kosmisk eller åndelig skabelse. Fundamentet i denne skabelse er det kosmiske kredsløbsprincip. Det er det samme princip, der betinger barnets vækst fra fostertilstanden og ind igennem barndommen, ungdommen og alderdommen. Nævnte princip udløses af love, der absolut ikke dirigeres af nogen som helst vilje. Man kan således ikke dirigere et barn til pludselig at være et voksent menneske. Man kan heller ikke diktere et almindeligt begavet menneske til pludseligt at være et geni. Man kan ikke diktere en viking til pludseligt at være en Kristus. Da verdensstatens skabelse udelukkende kun kan blive til som et resultat af menneskesindets vækst i det kosmiske kredsløb fra "dyr" til "menneske", må menneskene naturligvis have tilbagelagt denne vækst, før nævnte stat eller kosmiske verdensrige kan blive en kendsgerning. Ja, en overordentlig stor del af menneskene er ikke engang i dag så langt fremme i denne vækst, at de kan se eller sanse, at de netop befinder sig i denne vækst. Hvordan skal sådanne mennesker med dyrisk tankegang og mere eller mindre dræbende antipati endnu inficerede mentalitet eller psyke kunne fatte eller forstå en mentalitet, der er totalt blottet for de dyriske anlæg og traditioner, der endnu hører til heltemoral og god tone hos de nævnte væsener?"

Og senere under samme pkt.:

"Da verdensstaten i den struktur, vi her har givet udtryk for, er den højeste lysregion på det fysiske tilværelsesplan, kan denne heller ikke skabes og opleves uden i forhold til de mørkeoplevelser, væsenerne til dato har gennemgået. Da der endnu er et stort mørkeområde for jordens mennesker at skulle passere for at kunne få tilegnet sig den kontrast til lyset, i kraft af hvilken verdensstatens guddommelighed og idealer kan opfattes og forstås, bliver det her til kendsgerning, at dens skabelse ikke er et spørgsmål om magt og diktatur. Den er derimod udelukkende et spørgsmål om udvikling, hvilket vil sige: et spørgsmål om, hvor meget mørke med fjendskab, krige, ødelæggelser og lidelser menneskene endnu må gennemgå, før deres bevidsthed er vokset så meget i lysets favør, at de med hjerne, hjerte og intuition kan virkeliggøre verdensrigets idealer i deres egen indre og ydre væremåde og dermed hver især udgøre en af de "celler", der sammen med andre ligesindede "celler" kan udgøre det lysets rige, der er livets mening og Guds plan med menneskeheden allerede før verden var."

Venlig hilsen

Petersh

 
  Hej Petersh.

Jo, du har sikkert ret i at "vi" (indenfor Martinusses rækker), ikke endnu vil være i stand til at fremkomme med en "basis" for noget der politiskt kan virke fremmende på samfundsstrukturen, og jeg mener nu heller ikke at et nyt "parti" skulle baseres på Martinus kosmologi alene,men nærmere på de grundlæggende principper Martinus har til fælles med så mange andre, så ideologien bliver baseret på demokrati + kommunisme = humankommunismen.

  Ideologien omkring næstekærligheden, og karmaloven er jo til stede hos mange, ikke kun hos kristne, men også hos budhister og islamister m.fl, og mange nyreligiøse grupper, arbejder også med disse overordnede "livslove", så "basissen" burde være til stede.

Det jeg har i tankerne er blot, om det ikke ville gavne omstruktureringerne der er nødvendige, hvis man havde spredt idologierne og havde opbygget et politisk "netværk", før der sker det vi nok alle må forudse, en "sammenstyrtning" af disse gamle strukturer, hvilket jo må ske før noget nyt kan spire.

  En blidere overgang mellem det gamle og det "nye" kunne gøres mulig, via politiskt arbejde, og selvom Martinus da rigtigt nok påpeger, at al forandring kræver et bestemt "udviklingniveau", så kan dette "niveau" jo også opnås via intellektuelle analytiske argumentationer og ikke kun via karmabaserede "lidelser".

  Selvfølgeligt er dette blot mine personlige tanker, som udspringer af at jeg mener at der jo før eller senere må ske en sådan udvikling, så der på demokratisk vis kan fremstå et eller flere politiske partier, med et sådant grundlag, for ellers kan Martinusses vision jo ikke blive en realitet.

  Martinus er jo selv inde på, at det er via demokratiske afstemninger vi i fremtiden vil vælge de personer der, til den tid, er de bedste til at forvalte samfundet for os.

  Om jeg så blot er for naiv i mine forestillinger om at dette sagtens kunne starte nu, det kan jo godt være, men tanken omkring dette, står jo til rådighed for eventuelt interesserede her på sitet i fremtiden, og om der går 1 eller 5 år før nogen får samme tanke, og gør noget ved ideen, det er for mig ikke så væsentligt, spiren vokser jo nok, når tiden er moden til det.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.
 

Hej Avatar

Demokrati er jo ikke bare fremtiden. I dag vælger vi de politikere, som vi mener bedst repræsenterer vores holdninger, og hvis du tager et hurtigt kig på mandatfordelingen i Folketinget, så er det vist tydeligt, at det langt fra er alle, der deler vores visioner (og hvis de gør, så ønsker de dem i hvert fald ført ud i livet på en anden måde, end den jeg kunne ønske). Se blot hvor vanskeligt det er for politikerne (og dermed deres vælgere) at bevilge midler til så oplagte områder som sygepleje og uddannelse. Men flertallets ønsker skal selvfølgelig ikke forhindre naive sjæle som dig og mig i at yde de bidrag til den demokratiske proces, vi hver især finder rigtige.

Venlig hilsen

Petersh

  Hej Petersh.

Jo, netop "mandatfordelingen" kunne jo give det indtryk, at "vi" ikke er "modne" endnu, men jeg oplever det nu mere som værende et udtryk for, at der ikke findes andre muligheder at stemme på, en de i forvejen politiskt kendte grupperinger.

Selv har jeg ikke stemt i 20 år, fordi jeg ikke ville ligge "magt" i hænderne på partier, jeg ikke syntes jeg havde særligt meget til fælles med, men sidste gang tog jeg mig da sammen og gav "Villy" min stemme, i den forhåbning at jeg så i det mindste styrkede det mindste "onde", set med personlige øjne.

  Men min fornemmelse er blot, at der virkeligt er grobund for en ny ideologi, baseret på karma, global fordeling og nu også global økonomi, hvis ellers et parti fremstod med disse værdier som grundlag, og da kunne jeg (og måske mange andre) med bedre samvittighed, sætte vort kryds fremover.

  Og alt starter jo med en "tanke" så det må disse ting vel også udspringe i.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Jeg synes også det ville være dejligt hvis der var nogle at stemme på som bedre repræsenterede mine synspunkter.

Udfordringen er nok at selv os kosmologer og andre "kærlige" mennesker måske når alt kommer til alt ser ret forskelligt på hvad der er den mest kærlige måde at lede et samfund på i det praktiske. Gad vide hvor mange ting vi egentlig ville være enige om?

Bare som eksempel, ønsker vi at goderne fordeles af staten eller er den personlige frihed vigtigere? Begge dele er som jeg ser det vigtige elementer af et fremtidigt samfund, men hvordan skal de vægtes i forhold til hinanden i det praktiske her og nu?

Det er vel sådan at vi har (og får) de holdninger repræsenteret som nok mennesker ønsker. F.eks er der nu grønne partier fordi nok vælgere synes at det er det mest retfærdige eller kærlige eller hvad de nu lægger vægt på.

Så Avatar mit spørgsmål ville være, hvilken implementering af kosmologien synes du man skulle fremlægge som sin politik?

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars.

  Det væsenligste, for mit vedkommende, ville nok være at få selve "tankegangen" omkring globalisering, indført i bredere politiske kredse, så de politiske værdier/mål partiet har, udspringer af ønsket om en global verden, med fælles regering, valuta, og resoursefordling.

  At "arbejde" frem mod sådanne mål, vil tage lang tid og kræve mange "kompromier", men i nuet er der jo kun partier til rådighed, som arbejder for "danskerne" alene, og på en "national" måde, hvilket jo også fortrinsvist gælder i alle andre lande, så det ville da være fint med et "alternativ" der tænkte i globale tankebaner.

  Og i andre sammenhænge har det jo vist sig at der kan ske en "afsmittende" effekt, på andre lande, så der også opstår "sympatipartier" der, med lignende ideologier, som der så kan arbejdes sammen med, i global henseende.

  Det er afgjort "globaliseringen" der har mit fokus, mere end de åndsvidenskbelige tanker og love, dem kan den enkelte jo interessere sig for efter eget ønske, men ideologien omkring en forenet menneskehed, og en struktur i samfundet som den Martinus giver os lidt viden om, den syntes jeg godt der kunne skabes plads til, allerede, i vort politiske liv.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Det kunne måske også være en idé at sætte sit kryds, næste gang der er mulighed for det. Hvis ikke der er nogen partier, der opfylder alle ens krav, så kan man jo vælge det, der ligger nærmest ens holdninger. På den måde har vi allerede nu chancen for at sætte vores præg på verden. Hvis alle, der har det lige som dig, stemte - kunne verden se anderledes ud allerede nu...

Venlig hilsen

Petersh

Her er et link til LB4, stk 1255: "Hvad det gælder om for pionererne af den nu begyndende ny kultur- eller moralepoke i verden":
http://martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/show.php?bog=54&stk=1255&nr=1&pw=d8f0a

Her giver Martinus udtryk for, at det at være politiker i dag, og det at have interesse for hans analyser ikke går særligt godt i spænd.

Ja, sådan læser jeg det i hvert fald.

Kh
Jan

Hej Jan

Det gør jeg også. Og jeg tillader lige at sakse de første linjer fra dit link, fordi jeg synes, at de er så klare, når det gælder vores forhold til verden og dens politikere:

"For disse næstekærlighedens eller en ny kultur- eller moralepokes pionerer gælder det altså ikke om pludselig at lave verden af i dag om eller at lave "politisk" propaganda for at forandre de i dag eksisterende samfundslove. De er for det i dag eksisterende samfund lige akkurat således, som de skal være for at være de mest gavnlige for det samme samfund. Det, der skal laves om i dag, må gøres af "politikere", der mere er i kontakt med samfundsbevidstheden af i dag end de førnævnte pionerer overhovedet kan være."

Venlig hilsen

Petersh

  Hej Jan og Petersh.

  Jo, umiddelbart kunne man nok opfatte det Martinus siger, på den måde, at den til enhver tid siddende regering blot skal lades i fred, fordi den er "uungåelig", men læg nu alligevel mærke til, at Martinus taler i sin egen nutid, og at tiden dengang Martinus skrev livets bog ikke var "moden", til globale eller kosmologiske tankegange, forhindrer jo ikke at tiden for indførelsen af global tankegang, på det politiske niveau, ikke er her nu.

Disse forandringer skal jo opstå via de politiske strukturer vi har til rådighed, og her savner jeg i nuet, en valgmulighed der går på globale forhold, fremfor nationale, og på den måde udvider næstekærlighedbegrebet til at gælde ud over egne grænser.

  Det drejer sig netop ikke om at ville "missionere" eller at "omvende" som citatet fra Martinus fortrinsvist omhandler (i mine øjne), men om at den næstekærlighed og samhørighed med alle væsener, mange individer allerede har udviklet i sig, får en mulighed for at komme til udtryk, politiskt.

  Der kan sagtens gå 500 år med at implementere de tanker om fremtiden, Martinus ser blive til virkelighed, men selve processen frem mod dette "mål" skal jo starte, og det er vel kun på den politiske front, der virkelig kan sættes ind, såfremt den tilstrækkelige mængde moral er til stede, for at der kræves "forandring".

  Og hvorfor så ikke starte tankernes udførelse i Danmark, som jo da har Martinusses verdensbillede tæt på livet, og derfor kan begrunde en del af et sådant livssyn, på en intellektuel måde.

  Og jo, vi har da FN og EU og NATO og mange andre organisationer, men ingen der rummer/favner alle på kloden, og det er hvad jeg savner.

  Græsrødderne er jo de bærende, så derfor skal en sådan verdensomspændende organisation, som en verdensregering er, jo bygges op nedefra, via små "celler" eller partier, der vokser frem i de enkelte lande, og som kan forenes i en fælles global tankegang, med tiden.

  Min fornemmelse er, at der allerede er tilstrækkeligt med "tilhængere" af en sådan global tankegang, at et parti ville kunne overleve, omend som marginaliseret, og derved kan ideologien få indpas, og virkeligheden vil så senere underbygge de tanker, der så i forvejen er spredt i politisk forum, så partiet/det ideologiske talerør kan vokse i takt med den udvikling af næstekærlighed, karmaudløsningerne bringer med sig.

  Et parti der havde grundværdier som f.eks, ligeret til individuel forskellighed, så alle kan bevare deres eget kulurmæssige særpræg, hvis de ønsker det, hvad angår spise, drikke og klædning med videre, lige fordeling af alle verdens resourser, ligeløn globalt for samme arbejde, fælles valuta, modstand mod rente og udbytteøkonomi/politik, så penge ikke kan skabe flere penge, intet opstår jo af sig selv), som arbejder for økologi, vegetarisme, miljøbevidst energipolitik, og naturbevarende, og som formåede at medvirke til at styre den indre samfundstruktur hen imod en senere sammensmeltning med en ydre global struktur, et sådant parti ville jeg mene nok skulle kunne samle de nødvendige stemmer, til at kunne have repræsentanter i folketinget herhjemme, på det grundlag af næstekærlighed vi allerede har udviklet i samfundsbevidstheden i Danmark.

  Så selve timingen er nok vigtig, for jeg oplever jo selv indefra et behov for at have den "globale" valgmulighed med i det politiske liv, og det må jo så betyde at jeg er "moden" til den ideologi, men selvfølgeligt ikke at alle andre, eller tilstrækkeligt nok andre er, til at der sker noget skred på lige det område.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

 
  Jo, umiddelbart kunne man nok opfatte det Martinus siger, på den måde, at den til enhver tid siddende regering blot skal lades i fred, fordi den er "uungåelig", men læg nu alligevel mærke til, at Martinus taler i sin egen nutid, og at tiden dengang Martinus skrev livets bog ikke var "moden", til globale eller kosmologiske tankegange, forhindrer jo ikke at tiden for indførelsen af global tankegang, på det politiske niveau, ikke er her nu.

Hej Avatar

Vi har tidligere diskuteret dette citat fra "Livets bog", og jeg må konstatere, at vi stadig tolker det lidt forskelligt. 

Venlig hilsen

Petersh

  Hej Petersh.

Ja, det er ikke altid let at få helt det samme ud af en tekst, men det kan jo da af og til medføre en udbytterig dialog, så det er nok fint som det er.

Jeg er nu helt enig med dig, og Martinus i at man ikke /skal kan "presse" nogen til noget, ideologiskt eller politisk, man kan ikke flytte andre i udvikling, det er vi helt enige omkring.

Jeg ser dog en forskel på at ville argumentere for at SKABE grundlag for en bestemt holdning, og så det at argumentere for, at man allerede selv har en holdning som man gerne vil have implimenteret i virkelighedens verden.

  Så jeg mener ikke der er tale om at "forcere" noget, men blot om at der allerede i nuet, er mange personer,( tror jeg) der lige som jeg har et behov for at kunne stemme på andre ideologier, end de foreliggende, og at dette jo blot derfor er et begyndende udtryk for, at samfundsmoralen eller modenheden er ved at være så stor, at vi nu udtaler os om vore ønsker, i den retning, rent politisk.

  Og uanset hvornår tiden er inde, til at Martinusses visioner omkring de fremtidige samfundstrukturer, kan begynde deres udvikling, så er det dog af politisk vej denne udvikling skal foregå, og via udtrykte ønsker fra almindelige samfundsborgerne, som det ønske jeg giver udtryk for i denne dialog.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

De fleste mennesker her på kloden kan sikkert let blive enige om, at de ønsker fred. Men problemet opstår, når vi begynder at diskutere hvordan. En del af os kan sikkert også blive enige om, at næstekærligheden er midlet, men der er også stor forskel på, hvordan vi opfatter næstekærligheden. De forskellige religioner har deres opfattelse, politiske grupperinger har nogle andre, og selv blandt åndsvidenskabeligt interesserede er der forskellige syn på, hvad der er mest næstekærligt i forskellige situationer.

Men det skal selvfølgelig ikke afholde os fra at forsøge det bedste, vi kan, begå fejltagelser, få succesoplevelser og lære af det hele, så vi til sidst bliver i stand til at praktisere fuldkommen næstekærlighed til glæde for os selv og vores omgivelser.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Avatar

Spændende punkter du nævner.

For mig er det afgørende om du mener de første ting omkring frihed til den enkelte til at bestemme selv eller du mener nogle af de senere ting, som for mig lyder lidt som det modsatte - at nogen skal bestemme hvad der er bedst for alle.

Det sidste synes jeg vi har masser af i forvejen - inklusiv globalisering - hvor der efter min mening nærmest ikke er grænser for hvad nogen mener der er godt for alle andre og derfor kommer med den ene "løsning" efter den anden. Irak krigen er jo et godt eksempel på dette - det blev jo da "solgt" som det helt rigtige middel til at gøre det der var bedst for både os og Irakerne. Og senest har vi nu den verdensomspændende økonomiske redningspakke, som giver dem der skabte problemerne nye muligheder for at udnytte systemet til egen vinding.

Personligt synes jeg at en stor del af problemet er at vi finder på for mange "løsninger". Jeg ville med glæde stemme på et "gør ingenting" parti eller et "alt er såre godt" parti. Nogen som ikke hele tiden fandt på en ny "løsning" som efterfølgende kræver endnu en ny "løsning".

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars.

Jo, det med at afbalancere den personlige frihed med de fælles regler, der jo skal til for at vi kan have et fælles politisk styresystem, kan jo være svært, men er dog alligevel noget der må forekomme, uanset hvilken regering der skal forvalte den "frihed" vi har.

  Martinus mener jo at vi (gennemsnitsmoralen) med tiden vil vælge de som er i bedst kontakt med de åndelige love, og lade disse styre os, men dette sker jo kun når "gennemsnitsmoralen" er tilstrækkelig stor, til at hovedparten af os kan se hvem der har disse "kvalifikationer".

  Essentielt må vel være, at alle former for fremtidig styring, kun kan komme i stand via de politiske kanaler og strukturer vi i forvejen har, (eller lignende demokratiske udvælgelsesmetoder), og da er det jo vigtigt at der så også er et udvalg af muligheder, som indeholder de ønsker ideologisk, som gennemsnittet af befolkningerne har.

  Når Martinus taler om at "pionererne" indenfor kosmologien, er så langt foran intellektuelt og moralskt, at de ikke er i "kontakt" med "mainstreet", og at disse pionerer derfor ikke vil være i stand til at ændre specielt meget i politisk henseende, så er det sikkert rigtigt nok.

  Men jeg mener blot, at pionerarbejdet for længst er overstået, og at VI ikke længere blot er pionerer, men at vi er en del af "mainstreet" og tilstrækkeligt mange, ikke kun indenfor kosmologien, men samlet set, som har et indre ønske/behov for at kunne tænke "globalt".

  Og så er den eneste vej i forbindelse med at fremme en global ideologi, jo at "mainstreet" udtrykker ønsket om at nye muligheder får indpas i det politiske liv, og det er nok blot et sådant ønske jeg selv prøver at sætte ord på.

  Jeg kan godt give dig ret i at der tit fremkommer alt for mange "løsningsmodeller", på forskellige områder, men helt at undlade at fremkomme med forslag til "forbedringer" af det samfundssystem vi har, ville jo på den anden side, heller ikke føre til nogen forandring, så jeg vil personligt hellere foreslå helt nye løsninger og tankegange, fremfor at blive ved med at lappe og ændre lidt på de i forvejen etablerede tankegange og arbejdsmetoder.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg tror faktisk at vejen til dette fremtidssamfund er at vi holder op med at finde løsninger på "problemerne", da stort set alle disse såkaldte løsninger giver anledning til andre problemer. Tænk hvor mange løsninger der er fundet på bare de sidste 100 år til at løse fattigdom, sult, sygdom, verdensøkonomi etc. etc. og verden er kun blevet en lille smule mere retfærdig (hvis overhovedet).

Problemer med løsninger er at de giver nogen magten til at gennemføre noget og så længe disse nogen ikke er alkærlige væsener giver det dem god mulighed for at benytte denne magt til at tilfredsstille deres egen grådighed.

Jeg tror at der i det fremtidige samfund vil være meget få generelle "løsninger" og at ingen vil have (ønske) magt til at gennemføre noget som helst på andres vegne. Disse højtudviklede væsener vil observere og rådgive hinanden og de vil acceptere (og glæde sig over) at alle har behov for at gøre det de har behov for at gøre. Der vil naturligvis være en form for beskyttelse mod mindreudviklede væsener, men denne vil i forhold til det vi kender i dag være minimal.

Så jeg tror på at første skridt mod et kosmologiparti vil være et parti der har en politik om ikke at finde på nye "løsninger" og som i alle situationer fokuserer på oplysning, dialog og frihed til den enkelte. Sjovt nok er dette meget tæt på vores demokrati's oprindelige idealer - noget som der ikke tales ret meget om i disse tider, hvor "løsninger" er i høj kurs.

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars.

Jo, er skam enig, det hjælper ikke meget fortsat at komme med løsningsmodeller, der blot bygger videre på de i forvejen opbyggede strukturer.

Men det primære for et "nyt" parti af den karakter jeg efterlyser, ville jo netop også være, at påpege de grundlæggende og evigtgældende livslove, som jo i sidste ende giver os de nødvendige løsninger på vore grundlæggende problemer.

  Så der er nok mere tale om at de grundprincipper omkring energier og karma (retfærdighed) som ligger bag ved alt, skal sættes i ord, på områderne der omhandler energiforbrug, økonomi og fordeling af resourser, mere end tale om at man skullle komme med løsningsmodeller der kunne videreføre de i forvejen etablerede strukturer.

  I selve "overgangperioden" er det dog nødvendigt at et sådant parti deltager i dialogen omkring hvordan man får de nuværende strukturer forandret, på en lempelig måde, til bedre strukturer, og i den fase vil der nok skulle en del kompromier til, og foretages en del valg mellem 2 "onder", men det er jo en del af politikkens spilleregler, og retfærdigt nok, da alle, også de politiske modstandere man eventuelt har, jo er og skal være en del af "helheden".

  Frihenden til at vælge individuelt, skal da bevares og måske endda udvides, mens den grundlæggende fordeling af verdens resourser, samt principper omkring ligeløn for lige brug af "livstid", skulle være det der skabte mulighederne for, at den enkelte så selv via egen frihed, kunne forvalte den "indkomst" eller "resoursetildeling" den enkelte har/får.

  Nok naivt at tro på at der er grundlag nok i nuet, for en sådan tankegang, men det kan jo ikke afgøres, uden at der tilvejebringes en mulighed for at kunne stemme i den retning, så det kan ses tydeligt, hvor mange der går ind for disse "globale" tankegange.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Ja på dette niveau tror jeg mange vil være enige. I detaljerne er det mere vanskeligt. Jeg vil f.eks tro at alle de nuværende partier mener at de har gjort netop det du beskriver. På hvilke punkter ønsker du at differentiere dig fra de andre?

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar

Jeg kan se at jeg ikke helt forholdt mig til dit konkrete forslag om ligeløn. Her tænker jeg at dette ikke vil komme til at ske gennem nogen organisationer før mange, mange mennesker efterlever dette princip i deres daglige liv.

Jeg går ud fra at der i meget lang tid endnu vil være grådige mennesker (Ja Jacob - det er derfor det tager 3000 år) og at disse mennesker vil have veludviklede evner for at tilegne sig magt, hvad enten det er politisk magt, økonomisk magt eller anden form for magt. Derfor tror jeg at organisationer og specielt globale organisationer vil være nogen af de sidste der kommer til at overgå til de nye næstekærlige principper.

Jeg tror således at hele det nuværende økonomiske og politiske system til en vis grad vil fortsætte med at lave ukærlige løsninger - bevidst eller ubevidst.

Ændringen tror jeg kommer ved at flere og flere mennesker melder sig ud af dette økonomiske og politiske system og lever i det som Michael St. Clair kalder "Radiant Zones". Hvis/når nok mennesker lever deres daglige liv i lokale områder, hvor man kun deltager i aktiviteter der er til glæde og velsignelse for andre levende væsener, så vil verden ændre sig "af sig selv". Der vil så være mindre for de grådige væsener at tilegne sig på andres bekostning og samtidig vil disse grådige væsener have mulighed for at gennemgå den udvikling de har behov for ved at deltage i dette system indtil også de er mætte af dette og begynder at sulte efter at deltage i det næstekærlige system.

Med kærlighed

Lars