Hej Petersh...

Jeg deltager gerne i julearrangementer - tager bare min egen mad med.

kh Tina

Hej Tina

Mit problem er bare, at jeg føler mig virkelig vanskelig i den slags sammenhænge: Jeg spiser ikke den samme mad, og jeg drikker ikke øl, vin eller spiritus.

Til hverdag er jeg okay socialt velfungerende - men når det gælder julefrokoster, vælger jeg altså at takke nej. På den måde sætter jeg mig selvfølgelig lidt udenfor. Men jeg synes bare, at det hele bliver en tand for festligt efter min smag, når der er gået en halv time med snaps og julebryg.

Det er bestemt ikke for at fordømme mine kolleger - jeg har tidligere selv deltaget for fuld skrue - jeg synes bare ikke, at jeg har så meget at bidrage med, når promillerne ryger op. Det prøver jeg så at kompensere for ved at engagere mig i mine kolleger til hverdag. Men det kan jo ikke undgå at blive bemærket, at jeg er seriøst sær, når julen nærmer sig... Hmmm... ???

Så går det meget bedre juleaften, som jeg plejer at fejre alene med min kone (og evt. en enlig veninde). Vi kan sagtens blive enige om, at nyde aftenen med vores vegetariske livretter. Efter at have spist os mætte, spadserer vi en tur i de tomme gader i Århus og nyder den varme julestemning, der strømmer ud gennem folks vinduer.

Glædelig forjul!

Petersh

Hej Petersh

Tusind tak fordi du satte ord på dine tanker. De beskriver fuldstændigt min situation også. Jeg siger også konsekvent "nej tak" til julefrokoster af samme årsag som dig. Mine kollegaer accepteret det, men jeg kan se på dem, at de synes det er temmeligt underligt ikke at deltage i alle festlige arrangementer som bliver afholdt. Jeg synes faktisk det er lidt hårdt at sige nej, men jeg føler det er det rigtige og har lært at leve med det.

Juleaften er ok for mig, da jeg somregel får særretter. Min familie er alle meget engagerede kødspisere, og det er virkelig en nydelse for dem at fylde hele julebordet med kødretter, og de ser helt salige ud når de spiser det. Men det må de om

kh.
Kenneth

  Hej Petersh.

Jo, lidt "underlig" kan man vist godt blive anset for at være i disse forbindeler, men af og til forstår omgivelserne alligevel lidt.

F.eks var jeg i gå til bowling med kollegaerne, og vi skulle spise først, jeg fik nøddebøf, og de andre 15 fik oksesteaks, og gæt hvis bøf var mest mør , det var ikke alle der fik spist deres oksesteak, men min bøf gled fint ned.

Jul har jeg ikke holdt i snart 20 år, men jeg har da deltaget i et par julefrokoster i forbindelse med job.

Det gør jeg nu ikke længere, vi har en på plakaten den 14 november, som jeg takker nej til, og det er netop som du skriver, fordi jeg ikke føler jeg har noget at bidrage med i sådanne forbindelser, da jeg heller ikke nyder spiritus, ud over en enkelt øl, eller lidt vin til maden, så jeg føler mig også "udenfor" når de første flasker er tømt, selvom det ikke gør mig spor, at andre finde glæde i at beruse sig.

  Men jeg har skam da også taget mine "ture" hvad angår madfrådseri og spiritus, og det at jeg i dag har en anden indstilling til disse ting, viser jo at man med tiden sagtens kan ændre indstilling, og det gør forhåbentligt mange andre så også, efterhånden som de forstår de dybere konsekvenser for deres mikrokosmos, eller som jeg, bliver trætte/mætte af de efterfølgende "tømmermænd".

  Så her er vist et område, hvor "rigtigt" og "forkert" kan siges at være helt op til den enkeltes personlige vurdering, og som er afhængigt af netop sult/mættelsesprincippet, ihvertfald indtil man intellektuelt forstår sammenhængene mellem mikro,mellem og makrokosmos.

   Kærlige Hilsner fra Avatar.

Jeg kan sagten sætte mig ind i de I skriver om. På min arbejdsplads er der selvfølgelig også nogle som tager sig rigtig godt af de våde varer, men der er også mange, som tager det meget stille og roligt. Jeg føler mig ikke udenfor, uanset hvad jeg spiser/drikker - men jeg får danset en hel del 

kh Tina

Hej Petersh.

Har ikke drukket alkohol de sidste 8 år. Skar til at starte med ned på mængden af kød.
Så blev okse- og svinekød m.m. skåret fra. De sidste 4 år, har jeg kun spist fugl og fisk.
Med mange kødfri/vegetariske dage.
Efter ophold på MC klint i sommer, er jeg først for alvor endelig blevet vegetar. Så jeg
har jo spist andesteg ti Jul indtil nu, og det er derfor min første jul som vegetar.

Der er ikke andre vegetarer i min familie, og mine 2 børn og jeg er inviteret hjem til min mor
juleaften. Jeg har selvfølgelig tænkt over den situation. ???

Er kommet frem til, at jeg vil fylde min tallerken med hvide og søde kartofler, rødkål og bagte
æbler med gele, lune chips og måske ryger der et par skefulde af den brune sovs over kartoflerne.
(selv om den er lavet på sky fra and og flæskesteg)
Herefter desserten. Ris ala mande med varm kirsebærsovs. , er der jo ingen problemer i.

Så mon ikke jeg overlever, bliver mæt og kan kommer igennem min første jul som vegetar på denne måde?

Kh Ejby

Ejby wrote:

Så mon ikke jeg overlever, bliver mæt og kan kommer igennem min første jul som vegetar på denne måde?

Jo, mon ikke... Jeg er sikker på, at vi mennesker kan overleve længe på en diæt bestående af ris a la mande (evt. suppleret med marcipankonfekt) - og jeg melder mig gerne som forsøgsperson! 

vh. Petersh

J

Åh-ja... Those were the days... 

vh. Petersh

J

Som en af de mere primitive Martinus interesseret (spiser kød og drikker gerne lækre special øl og rødvin) Ville jeg bare sige, at andre Martinus interesseret med tilbøjlighed til kød og sprit, kan roligt komme frem fra busken (hvis altså der overhovedet er nogen der) og deltage en stor fælles jule-krammer

Jeg er dog helt overbevist om, at jeg i dette liv bliver vegetar (som et minimum )

Hej Claus 35

Det skal du nu ikke være sikker på. At være vegetar gør det ikke alene. For nogle (mig fx) har det bare været lettere at ændre kostvaner end personlighed...

Venlig hilsen

Petersh

Der hvor det virkelig hurtigt rykkede for mig, da kosmologien kom ind i mit liv, var evnen til tilgive. Ikke at den er fuldt udviklet 😮 men der skete meget på den front, næsten fra den ene dag til den anden

J

Jacob wrote:

Det er skam ikke primitivt Claus !

Folk er nogen gange forundret over at jeg hverken Ryger, drikker Alkohol, spiser kød, eller indtager andre dyre produkter som mælk og honning. Hvordan kan jeg dog gøre det? Det var ikke spor svært råber jeg!!!
Ved Alkohol og smøger var jeg mættet, så det krævede jo slet ingen form for vilje, så det var jo ikke noget specielt.
Ved kød var jeg også mættet både moralsk og egoistisk, så det krævede altså heller ingen anstrengelser eller viljeføring.
Ved mælkeprodukterne, havde jeg endnu ikke opnået mæthed, jeg elsker stærk og klam ost og fede kager, her måtte jeg altså bruge vilje og intelligens.
Men der havde jeg jo den fordel, af at tænke hvorfor kunne jeg ikke ligeså godt gå planken helt ud.
Men kost området er noget man kan styres ud af, med viljen, man behøver ikke først at blive abnorm.

Jeg er meget tæt på at kunne spise hundrede procent organisk og i kontakt med livslovene ifølge Martinuses analyser, men jeg får da en romkugle fra naturbageriet i ny og næ og en klam soja eller ris dessert når jeg ikke kan styre mine perverse sukker lyster og det må jeg så kæmpe med, eller tage til revision.
Men det er altså min ”hemmelige” plan at jeg når frem til at spise efter den ideelle føde 100procent inden jeg fylder 30, men det kræver at jeg først lære hvor tyven bryder ind og det tager tid. Men det er bedre end at tænke på kost og diæt. For dybest set handler det ikke om mad, som du nok ved. Og mange år, kan man bare slappe og gå og kigge på sig selv og se hvad man spiser og hvad man tænker når man spiser det og hvad man tænker efter man har spist det, uden at dømme det til godt og skidt ,dejligt upartisk 

Jeg startede med at drikke alkohol da jeg var 10 og jeg drak så meget som overhovedet muligt til jeg kom i tyverne, jeg har røget op til 40 smøger om dagen, + at jeg har levet af Nørrebros kebab største delen af mit  liv. Jeg har røget og drukket så ubeskriveligt meget, at du ikke ville tro mig hvis jeg fortalte de eksakte tal.
Men jeg stoppede da min hjerne begyndte at løbe ud af ørene på mig og da microvæsnerne skreg og skar inde hver eneste atom i min krop.
I dag kan jeg ikke indtage over to øl uden at kaste op fysisk og psykisk.
Så jeg er det man kalder mættet. Og hvis jeg spiser kød skriger mine organer i to dage.

Nogen stiller de her giftstoffer gradvist på hylden og bemærker næsten ikke overgangen, andre får altså en hammer i hovedet og stopper øjeblikkeligt. I følge Martinus er de her ting jo ikke noget enhver behøver at blive mættet af på en abnorm måde, fordi det er decideret unaturligt og ikke en 100procent nødvendig karma lærdom. Enhver ville kunne gå hen ved hjælp af viljeføring at spise ideelt før eller siden.

Noget som har hjulpet mig igennem hele livet, er at jeg aldrig har hængt mig selv op på mine vaner. Jeg har altid vist at både alkohol og smøger var noget rigtig lort, jeg viste selv da jeg indtog det på den mest jammerlige måde at det var en kæmpe illusion. Det samme med kød og fedt produkter. Jeg har aldrig siddet og sagt iiiiiiiii hvor er smøger dejlige, iiiiiii hvor er Øl lækkert, eller iiiiii hvor flæsk vidunderligt jeg vidste at jeg var ved at slå mig selv ihjel og det var på et tidspunkt også meningen. Men der findes mennesker som siger, smøger er en nydelse, jeg nyder Alkohol, jeg kan godt lide et stykke rødt kød. Men det er pis! Deres sind er briste færdigt fyldt op med illusioner, de er alle narkomaner. De insistere på at i identificere sig med forskellige produkter og gøre dem et med deres liv og jeg. Hellere sige jeg er en slave af det her lort, men jeg fortsætter alligevel fuck det... For her har man jo taget det første skridt for at umyndige gøre selve vanen. 
Jeg havde ikke læst Martinus før efter jeg var blevet veganer, så grunden til at jeg stoppede med det hele var dybest set et spørgsmål om valg og kontrol. Kan Jacob lade være med at spise denne kage? Kan Jacob lade være med at ryge? Kan Jacob lade være med at drikke denne sodavand eller øl? Kan Jacob lade være med at spise denne gulerod?  Nej svarede Jacob OK, det vil altså sige at jeg ikke selv bestemmer hvad jeg foretager mig, der er altså en kraft der diktere mig. Gad vide hvordan min underbevidsthed så ser ud? Gad vide hvor bevidst jeg egentligt er? Bestemmer jeg egentligt noget selv? Sikkert ikke meget, hvis jeg ikke engang kan bestemme hvad jeg propper i munden.
Men jeg nåede at køre den så langt at jeg ikke spiste i 14 dage, fordi jeg heller ikke ville dikteres af sult. Men det kan jeg absolut ikke anbefale, her kan man godt gå hen og blive lidt små skør. Det må man vist hellere gøre i Norge hvor der er bedre lys og vand 

Det var lige et side spor, det som var min pointe er, at når man virkeligt er blevet mættet af noget er det nemmere at stoppe for ikke at sige let og uden problemer. Primitivitet er mere at finde i vores tanker om og forhold til det vi fortager os, end det er i det vi rent faktisk fortager os.
Og vi skal jo starte med at finde ud af hvor tyven bryder ind i stedet for metoder til at bygge et nyt hus 

Kærlig hilsen

Jacob 

Lige netop. Når man simpelthen bare bliver mættet, og både sind og krop arbejder sammen, så er det så nemt.
Sådan havde jeg det også med smøgerne
Det startede med jeg fik lungebetædelse, og det var startskudet til vejen væk fra smøgerne. Efter denne lange sygeperiode, mistede jeg bare gradvist lysten til smøgerne. Og nu har jeg 2 års jubilærum som røgfri

Jeg kan "desværre" stadig nyde kød. Men "gnaveben" og andet køb med knogler i, har jeg det rigtig dårligt med. Det har jeg faktisk haft i mange år. Jeg hader tanken om, at det jeg sidder og spiser, engang har været levende.......... 😮  Længe før jeg kendte Martinus analyser, havde jeg denne følese af afsky af "ben-kød" Så jeg håber på, at det er kimen til et liv uden animalsk føde I DETTE LIV 😮

Men for at vende tilbage til trådens udgangspunkt, så skal jeg selv til et par "normale" (ikke vilde firma udgaver) julemiddage. Og selvom jeg drikker alkohol, er det dælme ikke meget jeg drikker. For jeg bryder mig ikke om at være direkte fuld længere.

Hej Petersh

Tak for dette forfriskende emne. Endelig et emne med kød på  

Det er interessant at høre hvordan I andre gennemgår denne udvikling og hvordan I konkret håndterer det praktiske/sociale.

For mit vedkommende er tingene kommet lidt af sig selv. Min bedst ven var vegetar og da jeg havde læst Den Ideele Føde var det helt naturlig at spise mindre kød. Først var jeg "hjemmevegetar" fordi jeg havde det dårligt med at være til for meget besvær overfor andre. Og i starten nød jeg også at spise kød når jeg var ude. Efter en 3-4 måneders tid var det helt umuligt for mig at spise kød, men det passede også meget godt med at jeg havde vænnet mig til tanken om at være mere besværlig overfor andre. Jeg havde fået det godt med at sige at jeg var vegetar. Jeg spiser fortsat æg og mælkeprodukter - ost hmmm!

Omkring julefrokoster har jeg ikke noget problem med at deltage. Jeg kan fortsat godt drikke lidt (for meget) selvom det vist kun er sket 1 gang siden sidste jul. Normalt drikker jeg kun vand. For mig er det ikke så meget et problem at der bliver drukket og spist kød, hvis jeg ellers kan finde en grimasse der kan passe, når jeg ikke synes samtalen er helt så morsom, men det er nu ikke så meget anderledes hvis der ikke bliver drukket

Med kærlighed

Lars