Jeg er ikke klar over hvilket rige Martinus er fra. Han er i hvert fald fra det rigtige menneskerige eller et af de to næste pga. hans kosmiske bevidsthed.

Mon ikke man tilhører en klode på samme måde som man har et hjem? Altså, man nogle gange lige har brug for lidt tid til at finde sig til rette i sit nye "hjem"/klode og derefter føler sig hjemme på den klode og langsomt glemmer den gamle.

Ja, hvor er det lige Martinus kommer fra? Det er vist blevet meget diskuteret igennem mange år - og ingen kender svaret. For Martinus ville jo ikke selv fortælle, hvem han i virkeligheden var. Nogle mener han kom fra det rigtige menneskerige - men fra slutningen af det, altså som fast beboer i den åndelige verden der. Vi ved fra Per Bruus-Jensen's bog "Sol og Måne", at Martinus har fortalt, at hans talentkerner for skabelse af et fysisk legeme var degenereret, idet han for længe siden var holdt op med at inkarnere i fysisk materie (altså bortset fra turen her til jorden ifm. hans mission, hvor han jo også måtte have særlig hjælp til skabelse af et legeme). Det er først fra slutningen af det Rigtige Menneskerige, at man - ifølge de kosmiske analyser, holder op med at inkarnere i fysisk materie. Det kan være (hvis han er fra slutningen af det Rigtige Menneskerige), at hans mission på jorden samtidig var hans "eksamen" til det næste rige - visdomsriget.  :

Andre siger, at Martinus har sagt, at verdensgenløsere altid kommer er fra en højere verden end den de skal informere om. Jeg har en gang fået fortalt (husker ikke fra hvem), at Martinus skulle have sagt, at Jesus kom fra Visdomsriget. Jesus' budskab var næstekærlighed - og at informere om det rigtige menneske (-rige), altså underviste han i livet i riget under sit eget udviklingstrin. Så hvis man skal følge den logik ---> Martinus havde til opgave igennem kosmiske analyser intellektuelt at påvise universets åndelige struktuelle sammenhænge og på en logisk videnskabelig måde, at dokumentere, at verdensaltets alt igennemtrængende grundtone er kulminerende kærlighed. Heraf kan man måske gætte på/postulere, at Martinus så mindst må være hjemhørende i visdomsriget - evt. måske den guddommelige verden.

Men ak - alt sammen kun gætterier, som drives af vores primitive nysgerrighed, men vi finder helt sikkert ud af det en dag.

Kærlig hilsen
Anette

Kære N,

I følge M. kan der godt være tilknyttet åndelige væsener til fx. mars, selvom der ikke er 'fysisk' liv,
i en anden forb. fortæller M. at 'der' hvor han hører hjemme, er to sole, og at det ikke lod sig gøre at beskrive fx. solnedgang der,

i.f.m. rumfart, -man kan ikke bare flygte til en anden klode, eller univers, ligesom Vore celler ikke kan flygte over på en forbipasserende, -

og det er bedst at de særlige celler, der hører til særlige områder, holder sig hvor de hører hjemme,
fx. mave, hjerte/lunge, hjerne, m. v.

så i det store hele, må vi nok regne med at Vi er hvor det er allerbedst for Os at være,
også selvom man kan opleve sig selv som en slags gæst,

Kærlig hilsen
Holger

Hvis Martinus hører til en klode med 2 sole, så må han vel også høre til et eller andet sted i "Det rigtige menneskerige", da de efterfølgende riger jo er ren åndelig karakter og ens organisme dermed er tankematerie og fremtræder som det, man tænker. Dvs. ens organisme er ikke en varig, bestemt organisme, men ligeså omskiftelig som ens tankeevne. Og her giver det vel ikke rigtig mening længere at tale om at tilhøre en klode. Et sådant tilhørsforhold må vel kun gælde, så længe man i en eller anden grad er fysisk, hvilket er tilfældet med det rigtige menneskerige, men ikke de efterfølgende visdomsriget, "den guddommelige verden" eller salighedsriget.

Jeg mener endvidere at Martinus har sagt at sidste halvdel af det rigtige menneskerige er rent åndeligt. Hvis det er rigtigt husket, så var det vel nærliggende, at antage at han ikke helt var der endnu.

Men det giver vel også mulighed for et spand på adskillige millioner af år, kunne jeg forestille mig. Og når vi her på kloden kan nå at blive kosmisk bevidste på 3000 år, så må man kunne nå rigtigt meget på bare fx. en million år.

tænker
Jan

Så vidt Jeg har forstået, bliver der en tid, hvor fx. en lærer på universitetet, møder fra det åndelige plan,
mens eleverne har sovet i en fysisk seng,
så selvom man er vokset fra sin fysiske klædedragt, vil man vel stadig have et nært forhold til sit 'hjemland',

kort,

Kærlig hilsen
Holger

Det fremgår af PBJ's X-værk at verdensgenløsere af Martinus format kommer fra sidste halvdel af det rigtige menneskerige. Her er det muligt at materialisere sig på det fysiske plan alt efter ønske og dematerialisere sig tilbage igen som Holger nævner

Jan:

Både og - helt generelt. Det tætte samarbejde mikro- og makrokosmisk væsen i mellem betinger hele livsoplevelsen. Som det fremgår af hovedsymbolet gælder dette forhold under hele spiralkredsløbet. Kloderne i de rent åndelige verdener eller naturriger eksisterer som åndelige kloder og vi inde i dem. De åndelige omgivelser må bestå af noget nemlig en makrokosmisk organisme eller dennes på dette tidspunkt kulminerende åndelige eller parafysiske legeme. Livsenhedsprincippet ophører således ikke her

Kærlig hilsen
Esben

Hej Esben!

Men disse åndelige kloder har jo i hvert fald ikke nogen permanent ensartet fremtræden. De ser jo ikke ud som det, vi forstår ved kloder med tilhørende sole. De åndelige væsener har jo til enhver tid lige nøjagtig den fremtræden, som de selv ønsker ud fra det, de tænker.

kh
Jan

Hej Esben

Har du en lidt mere præcis henvisning til det sted du skriver om? X-bøgerne er lange...

kh
Lasse

Hej Lasse

Prøv bind3 

åh ja stk 3.108 side 182 

enig der Jan

'både og' 

Hej Esben

Tak for henvisningen.

Som du/Esben skriver, så skriver PBJ at verdensgenløserne kommer fra det rigtige menneskerige. Begrundelsen er, at hvis man er længere fremme i udviklingen, så kan man ikke længere inkarnere fysisk.

Det er en interessant oplysning. Det er også interessant at Martinus ikke skriver om hvilket rige han kommer fra og det er næppe fordi han ikke har været klar over det. Måske ligger vi lidt under for jordmenneskelig nysgerrighed, altså noget som har mere med personlig interesse end med interessen for næstekærlighedens udvikling. Men vi kan jo ikke være anderledes (hvilket kan være en rigtig dårlig undskyldning for ikke at gøre sig umage... : )

kh
Lasse