Det er FOR stort til mig, det er med hvad der er uden for Gud !
Hvis du har hjerne til det er det OK.
Jeg har ikke !
Har Gud en kone ?  Laver de børn sammen ?
Næææ , hvad der ligger uden for det uendelige ved jeg ikke.

Johnny wrote:

Ang. GUD!  :

Hvis Gud er et levende væsen ligesom du og jeg, må gud igennem de samme riger som vi og alt andet liv i sin udviklingsspiral?.

Hvis Gud er et levende væsen ligesom du og jeg- og netop nu i dyreriget er vi jo en del af guds fysiske krop og selvfølgelig også bevidsthed, er gud så i sin udvikling i et rige, hvor man stadig inkarnerer fysisk?.

Hvis gud er et levende væsen ligesom du og jeg, kan guds dagsbevidsthed vel kun være i ét af dette væsens legemer, ligesom vores dagsbevidsthed er i det fysiske legeme og skifter til følelseslegemet i den dybe søvn- kan ikke være to steder på samme tid.

Hvis Gud er et levende væsen ligesom du og jeg, må gud opleve kontrastprincippet- karmaloven og skæbnedannelsen ligesom alle andre levende væsener?

Hvis Gud er et levende væsen ligesom du og jeg, må gud også være underlagt de fysiske love såsom tid og rum hvis denne befinder sig i de fysiske riger.

Og sådan kan man jo blive ved...

Ergo: at kosmologien fortæller at gud er et levende væsen, må dette betyde at gud på ingen måde kan skille sig ud fra noget andet liv i verdensaltet (som jo guds legemer er).

Ser ikke sammenhængen i, at hvis gud er verdensaltet men stadig et levende væsen på fysisk og åndeligt plan- hvordan kan dette væsen være makrovæsen for alt andet liv.

Udviklingsspiralen kan da ikke lige pludselig stoppe = uendelig.

Liv inden i liv, vil derfor ikke være en realitet.

Gud/"verdensaltet" kan kun være et mikrovæsen i et makrovæsen fortsættende i det uendelige. :

Man kan da ikke sige at Gud er en stor organisme hvoraf alt......alt er inkluderet i. Denne tanke vil skabe en hvis form for begrænsning = intet uendelighedsprincip...

Nogle pludselig opståede tanker fra Johnny.

Hej Johnny,

Martinus beskriver Gud som det eneste altomfattende væsen, bestående af alle os andre, som han betegner Gudesønnerne. Guds og Gudesønnernes funktionsmåde er derfor forskellige. Idet Gudesønnen evigt repræsenterer delen og Guddommen evigt repræsenterer helheden.
Gudesønnen går på skift igennem mørket og lyset - oplever på skift at føle sig uden Gud og Eet med Gud. Sådan er det ikke for Gud. Guds organisme er uendelig. Den omfatter netop det hele. Og derfor er Guds oplevelse en indre oplevelse. Han har ikke nogen ligesindede at kommunikere med. Han er evigt alviis, almægtig og alkærlig, hvor alle vi andre altså kun er det en gang imellem, men til gengæld når vi så er det, så er vi det i renkultur, hvor det for Guddommen er sådan, at han altid er både livgivende med hans primære bevidsthed og dræbende/livsfornyende med sin sekundære bevidsthed.

Udviklingspiralen er uendelig og eet med Gud, som også er uendelig. Vi er bare ikke så vant til at tænke på at en organisme kan være uendelig, men det er det, Guddommens organisme er.

Martinus skriver en hel del om det i bind 6, stk  2354 og et stykke frem.

Kom til at tænke på det der står i bibelen :

Gud er en' selv de onde ånder ved det og skælver.

Så den er god nok Gud er en, og lig med uendelig.

Hej Johnny og alle andre,

Se evt. denne diskussions-tråd for yderligere inspiration omkring forskelle mellem Gud og gudesønnerne: Klik her.

Guds bevidsthed (LB 6 stk. 2373-2395)

Selve spiralkredsløbet er en organisering af Guds bevidsthed, men Gud har ikke en mørk og lys periode - Gud er evigt det samme væsen. Lys- og mørkevæsener kulminerer permanent i ham og han får dermed permanent de lys- og mørkekontraster der er nødvendige for hans livsoplevelse og manifestation uden at han bliver noget skiftende specialvæsen i lys eller mørke.

Gud er samtidigt et permanent fysisk og åndeligt væsen, permanent vågen og sovende etc. Gud er evigt, permanent vågen dagsbevidst i al tilværelse og på alle planer og i alle forhold.

Hvordan Gud adskiller sig fra alle andre levende væsener (stk. 2355, 2374):
Gud har ingen størrelse, har intet makrovæsen over sig, er udenfor tid og rum, har ingen alder, kan ikke flyttes og har ingen medvæsener. Guds livsoplevelse er en diametral modsætning til gudesønnernes sansning og oplevelse af livet - idet han udelukkende sanser i kraft af en indre verden.

Hvordan har Gud det? (stk. 2335)
Gud har det godt: "I Guds bevidsthed vil der således altid urokkeligt være områder med kærlighedskulmination og områder med hadets kulmination. Men da kærlighedsområdet er liv- og velværegivende og dermed det stærkeste og mest fundamentale, medens hadets område er dødbringende og dermed selvmorderisk og således i virkeligheden er magtesløs overfor kærlighedsområdets væremåde, bliver det altså denne sidstnævnte væremåde, der er den bærende og derfor som før nævnt den primære. Da hadets bevidsthedsområde altid i sidste instans må vige for kærligheden, er det således kærlighedskulminationens væremåde, der er verdensaltets primære bevidsthed og dermed Guds væremåde."

De højeste åndelige verdener er Guds primære bevidsthed - og den består af beboerne i det færdige menneskerige og visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget i hver spiral. I kraft heraf befinder Gud sig i den allerhøjeste kulminerende bevidsthedstilstand, der overhoved kan eksistere, nemlig i alvisdommen, alkærligheden og almagten (stk. 2386).

Kærlig hilsen
Anette