Hei
Grunnen til at så mye tilsynelatende faller utenfor kosmologien er ikke Lars1 sin feil , men skyldes at Martinus ikke dykket ned i alle livets detaljer i motsetning til antroposofien. I antroposofisk forum i Bergen skal det i september holdes foredrag med debatt i etterkant:

"Seminaret med Karl Milton Hartveit blir 18. og 19. september, tittelen er "Bakgrunnskrefter og den nye verdensorden. Bevegelser og mennesker som i det skjulte har påvirket verdensutviklingen i fortid og nåtid."
Bare som et eksempel. . . .
Vh Jostein

Hei
Det er selvfølgelig noen emner som er vanskelig å koble til antroposofien/kosmologien, feks. laksefiske. Men det finnes jo en kjent bok som heter "Zen og kunsten å vedlikeholde en motorsykkel", så det er kanskje mulig. . . .
Vh Jostein

 Hej Jostein.

 Ja, det virker jo til at antroposofien er mere villig til at rumme begge sider (mørke og lys), end kosmologien, men det er jo ikke sådan at Martinus ikke rummer mørket også, tværtimod, forskellen er nok blot at kosmologerne helst vælger at tale om mørket som noget "ubehageligt godt", så det på den måde ikke indeholder en særlig motivation til at fremlægge det som det det er, noget "negativt", der holder os tilbage i udvikling, hvis vi ikke får en viden stillet til rådighed, som kan fjerne det "onde" for os på individuelt plan.

 Det slog mig, at man f.eks som ateist kan fornægte eksistensen af en Gud, eller af nogle åndelige positive kræfter, som arbejder for os mennesker, på et for os "skjult" plan.

 Man kunne jo også vende den om, og måske tale om, at der for nogle kosmologers vedkommende, i lighed med mange andre menneskers afvisninger, forekommer samme fornægtelse af virkeligheden, som medfører at disse fornægter at der findes disse mørke dyriske kræfter, som skjulte for vore øjne, arbejder mod os.

 Måske fordi kosmologien i Martinusses udgave jo viser os, at alt er til gavn for os, også de dyriske kræfter, så hvorfor sætte fokus på dem.

 Men viden i alle forbindelser er jo kærlighed, og viden er med til at fjerne det negative i ens opfattelse af det man forelægges, så godt at man kan finde denne viden et andet sted, kosmologien har sine områder, og kan jo ikke indeholde detaljerne i alt, så det er nok sådan det skal være.

 Her kunne man jo også fokusere lidt på det med "områderne".

 Hvis det åndelige er Guds og Forsynets område, hvad bevæger vi os da ind på området for ?

 Det er jo ikke vores "buisness".

 Men vi gør det jo for at få viden, og det er der jo intet galt i, tværtimod.

 I linket til talen af JFK, er der sidst i videoen et interview med en højtrangerende personlighed, der deltager i de skjulte møder, hvorunder "cremation of care" seancerne foregår.

 Iøvrigt tankevækkende syntes jeg, at mange af de som styrer vor verdens politik og økonomi, deltager i ritualer der omhandler en "begravelse af omsorgen".

 Og hans slutbemærkning til journalisten der forsøger at få svar på sine spørgsmål er netop,. "It is not your damned buisness" 😮 (og hvorfor mon det)

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Arne.

Jo, jeg kan godt se, at det kan virke forvirrende, hvis man ikke
har så meget kendskab til Byron Katies måde at dele tingene op i
områder på. Det er min fejl.

Det har ikke noget med, at sætte skel op mellem mennesker at gøre.

Det handler om, at vi ofte befinder os mentalt i andre menneskers og
Guds anliggender og tror vi ved bedre, hvad der er bedst for andre og verden.
Hvad der er bedst for verden og de andre kan vi ikke vide, da vi ikke har
det store overblik.

Når vi befinder os mentalt i Guds eller de andres anliggender, så er vi ikke
tilstede i os selv. If I am mentaly running your buisness, who is there for me?
We are ment to run our own buisness.

Vi kan også være "lost" i tanker om fortid og fremtid, og dermed ikke til stede i Nuet.

Kh. Ejby

 Hej Ejby.

Jo, det kan være lidt forvirrende, og jeg har jo selv den opfattelse at vi alle er en, og et med Gud, så alle anliggender er mine såvel som Guds eller dine.

Spørgsmålet afhænger derfor for mit vedkommende alene af, om man tænker med hjertet eller med hjernen, som du selv er inde på, hvor er vores bevidsthed forankret, i fortiden i fremtiden eller i nuet.

 Og i hjertet eller i hjernen.

 Alt er for mig at se så tæt på en synliggørelse (revelation) for os alle, så vi nok ikke behøver debattere det så meget mere, jeg har ikke Martinusses opfattelse af at dette varer 3000 år, det har jeg vist før givet udtryk for, men helt konkret hvor længe det tager, må vi jo lade fremtiden vise.

 Får du tid så hør linket jeg har givet i emnet omkring liniær udvikling af vore bevidstheder, for der er mange ting nævnt i dette link, som du og jeg og andre har talt om, men det kræver at man hører linket til ende, hvis man vil forstå det ordentligt.

 Og det kan måske fjerne enhver frygt omkring det vi kommer til at opleve, ( bla.a omkring den korte periode hvori alt bliver "sort", ca 30 timer, der nævnes der).

 Min "uenighed" med Martinus vil jeg gerne uddybe lidt, for jeg har da absolut tiltro til at det Martinus sagde,, var det han mente var rigtigt, men der er blot et enkelt punkt i hans konklusionsgrundlag, som jeg tror Martinus ikke selv har været bevidst omkring.

 Og det er denne "opspeedning" af udviklingshastigheden.

 Martinus kan sagtens have haft visioner om hvordan fremtiden kom til at se ud, men sådanne visioner om fremtiden, ville i så fald være billeder af hvordan fremtiden så ud, på basis af det nu Martinus levede i da han havde visionen.
 Fremtid, nutid og fortid eksisterer i samme nu, men fremtiden er altid kun en "beregning" , for en profet, han kan kun se billedet af fremtiden, som denne ville være, hvis intet ændrede sig i fortiden og nuets kontekster, som fremtiden han ser er baseret på.

 Så Martinusses syn om fremtiden er altså et syn af den fremtid der ville være at finde, hvis tiden og menneskenes bevidstheder udviklede sig med samme hastighed, som de gjorde da Martinus havde sine fremtidsvisioner.

 Men hvad nu hvis udviklingen af vore bevidstheder bliver speedet op, som mayaerne fortæller den gør, jo, da vil fremtiden jo også blive en helt anden, og de mål Martinus så ligge 3000 år ude i fremtiden, ville så også rykke meget nærmere og måske ligge indenfor vor egen levetid.

 Så der er ingen grund til at klandre Martinus for den misforståelse, Martinus kunne med sin kosmiske bevidsthed aldrig have fået andet billede af fremtiden, end den der var tilgængelig for ham, i det nu han opsøgte den.

 Man kunne sammenligne det med, at man beder en videnskabsmand beregne hvor mange rotationer en snebold ville skulle foretage før den nåede ned af en bjergside og ramte et bestemt hus, og da ville videnskabsmanden jo nok måle diameteren på snebolden, (han har jo ikke andet udgangspunkt i nuet) og dividere denne op i afstanden til huset og måske komme til resultatet 3000 gange.

 Men hvis videnskabsmanden ikke er klar over, at snebolden samler mer og mere sne op, under sin vej ned af bjerget og derfor får en større og større diameter, så bliver hans beregninger langtfra korrekte, for da ville en sådan snebold måske kun skulle behøve 500 eller 200 rotationer om sin egen akse, før den nåede til det bestemte hus.

 Så jeg mener blot at Martinus jo kun havde den lille snebold at tage udgangspunkt i (sit eget nu) når han så fremtiden udfolde sig, mens vi i dag, på baggrund af vore bevidstheders evne til at vokse som snebolde gør, ser en anden fremtid komme hurtigt nærmere, med disse større bevidstheder (snebolde) som udgangspunkter for vore fremtidsvisioner.

 Svært er det nok for en stærk funderet kosmolog at skulle forestille sig at der var punkter i Martinusses materialer der ikke var helt i overensstemmelse med virkeligheden, men ikke desto mindre vover jeg den påstand at det er der, og det er slet ikke Martinusses skyld overhovedet.

 Stikker jeg næsen for langt frem med en sådan udtalelse, så får jeg jo nok gavn af mine handlemåder, alligevel.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

 Hej Venner.

 Min sidste udtalelse, som omhandlede "uenigheden" med Martinus omkring det med de 3000 år, mangler måske lige en tilføjelse.

 Det rigtige menneskerige har jo 2 dele, og det jeg forsøger at gøre opmærksom på, er ikke at jorden efter en polvending vil have opnået fuld kosmisk bevidsthed, eller at menneskene vil være fuldt udviklede og kosmisk bevidste, efter en sådan polvending, men blot at "det rigtige menneskeriges" første "halvdel" vil starte op på jorden.

 Derefter kan det så sagtens være realistisk, at det tager yderligere 3000 år eller der omkring, før den anden halvdel af dette menneskerige er udviklet, og jorden da overgår til en tilstand af åndeligt liv, hvor menneskene ikke længere er fysiske som i dag, men åndelige og imatterielle.

 Dette sker jo først når hele klodens befolkning har udviklet fuld kosmisk bevidsthed, så på den måde kan der godt være noget korrekt i Martinusses "tidsangivelse".

 Det ændrer blot ikke ved min fornemmelse af, at kloden er i færd med her og nu at fødes til en helt ny "epoke" som vil ligne "det rigtige menneskeriges" første fysiske halvdel, som Martinus beskriver det.

 Således at vi ikke skal "vente" yderligere 3000 år, på blot at blive mennesker i den "fysiske" del af dette rigtige menneskerige, men at dette sker indenfor kort tid, ifølge min intuition.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

I følge Martinus, startede fødslen ind til denne nye epoke for godt 2000 år siden med
Jesus Kristus...og vil være færdigudviklet som det rigtige menneskerige om ca. 3000år.
Den sidste rest af den mørke grovkarma vil menneskeheden få i dette århundrede, og
så vender tingende til det bedre og går den anden vej. Vi vil begynde at bygge det
rigtige menneskerige op, men det vil tage sin tid..og vi vil også skulle have afviklet
noget mindre restkarma.

Kh. Ejby

Hej Avatar

For jer som ikke er så insatt i dette begrep, her er litt bakgrundsmateriale om polvending:
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/20070224162232.htm

http://www.crystalinks.com/poleshifts.html

Polvending skjer i snitt hvert 250.000 år men har sist skedd for 780.000 år siden. Man kan avlese polvendingene i bl.a. lava, som inneholder jernsporer som legger sig i hovedpolens retning. Derfor kan man avlese historiske polvendinger.

* Noen tror at en polvending kun er et fysisk fenomen. Det påvirker satelitter, navigation og flytrafik.
* Andre tror det påvirker visse dyrs evner til at navigere.
* I ”bevidstheds-branschen” er det en del som tror at en polvending gir en plutselig omveltning i menneskenes bevidsthed.

En slik plutselig omveltning i bevidstheden kan ikke sies være i overenstemmelse med Martinus, som tydelig og logisk viser at all udvikling går langsomt og over tid: gennom prøve, fejle, lære. Det hadde vært urettferdig hvis nogre mennesker kan få et ”hopp” i sin udvikling bare fordi de er tilstede på jorden under en polvending, mens andre stakkars disinkarnerte mennesker må bruge mange inkarnationer på at oppnå det samme.

Dessuten viser Martinus med all tydelig logik at forudsetningene for det rigtige menneskerige oppnås gennom udvikling i allkærlighed, tolerance – kort sagt moral. Det taler også for at udvikling tar tid. Et polskifte hjelper ikke nogen til at få del i mer kærlighed og moral.

På andre siden kan man anta at en polvending vil gi store fysiske forstyrrelser i natur og teknikk. Det kan gi en karmaudløsning og lidelser, som da på lang sikt kan medvirke til større tolerance.

Jeg kan derfor ikke se at en polvending kan bidra til pludselig økt kærlighed og tolerance, men jeg lar meg gjerne overbevise med argumenter fra Martinus kosmologien

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar.

Det er jeg helt enig i.

Kh. Ejby

Hej Oscar,

Oscar wrote:

Jeg kan derfor ikke se at en polvending kan bidra til pludselig økt kærlighed og tolerance, men jeg lar meg gjerne overbevise med argumenter fra Martinus kosmologien

Jeg synes, dine argumenter virker fornuftige.

Men for mig at se udelukker det ikke nødvendigvis, at en polvending kan bidrage til øget kærlighed og tolerance. Jeg kan ikke konkret sige hvordan, men af den grund kan det ikke afvises.

Jeg tænker: vi er her, fordi vi er modne til det. Men måske er vi næsten modne til bedre forhold. Hvis vi antager, at et polskifte medfører bedre forhold, er det så ikke uretfærdigt over for dem, der ikke oplever polskiftet, fordi de ikke er her?

Nej, for man er jo her, fordi man har en skæbne, der gør det muligt at opleve polskiftet. Man har altså selv udløst de årsager, der gør en modtagelig for at opleve et polskifte.

Det er jo helt sikkert, at når kvaliteten af den kollektive bevidsthed højnes, så bliver det meget nemmere at gøre det gode.

Tænk blot på, hvis man var modtagelig for at leve i et samfund, hvor det var almindeligt at være veganer og vegetar, og det var kødspisning, der var i mindretal. Så ville det være meget nemmere at leve vegansk.

Men omvendt hvis man virkeligt, inderligt ønsker at leve vegansk, så kan man jo godt gøre det allerede nu.

Man kan også sige, at det at leve i et samfund, hvor få kender til analyserne, det giver jo en anden udviklingsmulighed, end at leve i et samfund, hvor analyserne er kendt af de fleste.

Så det hele handler om, hvad man har brug for. Så længe man kan have udbytte af, at leve i et samfund med meget "mørke", ja, så gør man det. Men når det ikke længere er sådan, så gør man det ikke længere. Og det gælder jo både individuelt og kollektivt.

Så om en polændring fører til øget tolerance og kærlighed vil jeg sige: muligvis! Jeg aner det ikke, men det kan ikke udelukkes. Måske kan visse gavnlige kosmiske stråler bedre inspirere jorden efter et sådant skift. Jeg ved det ikke, men kan jo derfor heller ikke afvise det.

kh
Jan

.

Hej Oscar og Venner.

Jeg forstår godt at man ikke kan se at næstekærligheden skulle kunne vokse i det enkelte menneske, blot fordi der sker en polvending, (iøvrigt kun en magnetisk vending, med en smule forskydning af rotationsaksen til følge ), men det er jo nok igen fordi man kun ser sin egen "næse" , (menneskeheden som den består af "os selv" her i nuet), og det er jo heller ikke hvad der sker.

Derudover har udviklingen af bevidstheden og sanseevnen heller ikke meget at gøre med udviklingen af næstekærligheden.
Et barn der fødes, bliver jo ikke mere næstekærligt af pludseligt at kunne bruge sine sanser på en "ny" måde, og man bliver heller ikke mere næstekærlig af at skifte opholdssted fra et "rum" til et andet "rum".
Eller ved at skifte "skole" eller lærere, så ens bevidsthed opnår viden om nye ting (bliver udvidet) eller bliver forelagt nye typer af "materialer" at studere.

  Næstekærligheden er et resultat af følelse og intelligens, og ikke af bevidsthedsudvidelser.

 En polvending vil medføre utallige dødsfald, ikke kun blandt de der dør af selve hændelsen, men også de der efterfølgende dør af sult eller krig om overlevelse, så det vil ikke være en særlig behagelig oplevelse for os som menneskehed, trods denne polvendings senere positive effekter.

 Men pyt da med det, vi lever jo alle videre , nogle inkarnerer her igen, andre på forskellige andre planeter, det er jo ikke os der dør, men kun vore legemer.

 Skulle man relatere dette til kosmologien, så ville det svare til at jeg ønskede at holde op med at ryge, og at dette medførte en udskillelse af mine lungeceller, de celler som jeg har haft gavn af mens jeg røg, nemlig dem der kunne tåle røgen, ville mit legeme udskille, hvilket jo nok ikke er særligt behageligt for disse celler, men de inkarnerer da bare efterfølgende i en anden ryger.

 Celler jeg ikke har haft i kroppen førhen, fordi jeg har røget næsten hele livet, ville så blive tiltrukket, og hvor kommer de fra, jo de kommer jo fra inkarnationer på deres niveau, altså fra liv i et sundere legeme, der har en noget bedre moral end mit legeme havde, indtil jeg tog beslutningen om at holde op med at ryge, men nu inkarnerer de altså her i mig, i stedet for de rygetrængende celler.

 Allerede mens jeg "trapper" ned ville sådanne sundere celler begynde at inkarnere og "abstinenserne" ville begynde at udrense de celler der må vige pladsen.

 Jordkloden er i en sådan situation at den har forberedt sig længe på sit "moralskifte", det har været forberedt i årtusinder, og alle vore religioner og historiske skrifter indeholder oplysninger om dette, på hver deres måde.

 I Bibelsk kontekst tales der om "dommedag", hvilket for mig betyder "eksamensdagen" den dag hvor jorden afgør om lige du eller jeg har nok næstekærlighed/moral til at måtte forblive en celle på jordens legeme.

 Nogle har nået at udvikle næstekærlighed nok, andre ikke, men der er jo ikke det mindste forkert ved det, alle er jo blot på vandring gennem livsoplevelserne.

 Vi er dog på mange forskellige måder blevet gjort opmærksomme på, at på et givent tidspunkt er der en eksamen her på kloden, (fastsat af stjernenes konstellationer og den derved medfølgende effekt på jordkloden og dens magnetfelt).

 Mayaerne har givet dette videre, sumerianerne, kristendommen, o.s.v. og vore egne videnskabsmænd måler også netop nu, at både jordens magnetfelt er på vej til et skift, og at jordens "hjerteslag/puls" også er forandret.

 Efter eksamen (adskillelsen i får og bukke), vil jorden kun tiltrække celler der "ikke ryger" altså kan kun ånder der I FORVEJEN har udviklet sig til et tilstrækkeligt stadie af næstekærlighed inkarnere her på kloden, og hvor kommer de så fra ?

 Plediaderne, andromedien og mange andre steder, hvor der i nuet lever milliarder af mennesker der har nået en højere udvikling af næstekærlighed og moral (selvfølgeligt).

 Når vi hører et "menneske" som udtaler at han er pledianer og er inkarneret her for at vejlede os, så hører vi jo blot en ånd der tidligere var inkarneret på en planet i pledianernes solsystem, en ånd som har nået så høj en udvikling, at denne ånd kan huske sine sidste inkarnationer, men vi ser kun et almindeligt menneske, som man også kun så Jesus, (det var jo bare tømmerens søn fra Nasareth), eller Martinus, (mælkemanden fra nordjylland), men dog har disse jo også begge nævnt at de kom fra et helt andet sted end denne jord, for de huskede jo også deres inkarnationer disse andre steder.

 Der er altså slet ikke tale om at vi mennesker som er her i nuet, på grundlag af et polskift skulle opnå større næstekærlighed, ufortjent, men blot om at jorden selv tiltrækker nye mere udviklede ånder, efter et sådant polskift, som så øger den gennemsnitlige moral betydeligt.

 Disse ånder har da selv fortjent og arbejdet for deres niveau af næstekærlighed, andre steder i universet, ligesom vi da stadigvæk på individuelt plan må arbejde for at udvikle vor egen næstekærlighed, ingen får noget ufortjent foræret i den henseende, det lader sig ikke gøre, det ved vi jo fra Martinus.

 Spørgsmålet består alene i om vi er egnede til at rykke et trin op i uddannelsen, eller om vi må fortsætte nogle inkarnationer endnu, på samme "niveau", et helt andet sted.

 Disse "Niveauer" er ikke at sammenligne med spring fra det ene "rige" til det næste, men er blot markante skillelinier på "vejen", som når vi skifter fra folkeskolen til gymnasiet, og derfra skifter til universitetet.

 Jorden er klar og det er hende vi må følge, eller forlade, vi venter jo heller ikke på at vore røgtrængende lungeceller bliver så udviklede at de ikke længere ønsker røg, før vi tager en beslutning om at stoppe med at ryge, det er ikke mikrovæsenerne der styrer makrovæsenet, men omvendt, og det er det vi er blevet "advaret" om , i forbindelse med disse "dommedagsprofetier" af forskellige slags.

 Så polvendingen bidrager kun til øget næstekærlighed, fordi den medfører at jorden kan skifte enormt mange "celler" ud på meget kort tid, via den.

 Når vi forstår at dette er en helt naturlig udvikling hvad angår "klodevæsener" og at alle mennesker eller celler på alle kloder, må gennem en sådan "eksamensdag";(ja endda flere med interval imellem) fordi det hører med til klodevæsenets udvikling, så vil vi se på disse forhold, som vi i dag ser på f.eks krige og sygdomme, krig skaber pacifister, sygdomme skaber sundhed, og polskift skaber nye og lykkeligere epoker for et klodevæsen.

 Hvor lykkelig er ikke en moder efter en veloverstået fødsel, trods smerterne hun må igennem under "forløsningen" af barnet.

 Og hvor mange celler går der ikke til i modernes legeme, under hver eneste ve.

 Intet unaturligt i det, tværtimod.

 Glemslen er en vidunderliog ting, for alle os der ikke endnu kan huske vore tidligere inkarnationer, vil slet ikke opdage eller huske noget af dette "ragnarok", hvis vi efter et polskift er døde, og bliver inkarnerede på en helt anden planet, alt er glemt bag sløret som tærskelens vogtere lægger over vore hukommelser.

 Men er man moden nok og udviklet nok, så får man lov til at kunne huske mere og mere, og også sine sidste inkarnationer, fordi da er man så intellektuelt udviklet at man ser det "onde" som noget godt og naturligt, som ikke er til skade for hverken en selv eller for andre væsener.

 Man kan på et sådant højere udviklet stadie sagtens udholde at inkarnere her på kloden, trods viden om at et polskift er på vej, eller trods viden om at man bliver korsfæstet som Jesus, og det er hvad nogle pledianere, andromedianere og andre højereudviklede mennesketyper netop gør, for at vejlede os andre om at "eksamen" er på vej, Martinus inkarnerede også som "vidende", men med sin helt egen mission som grundlag.

 Og nej,. langtfra alle dør da, masser af mennesker består eksamen, og vi herinde skal nu nok følges ad, vi kender hinanden meget bedre på det åndelige plan, end vi er bevidste om, i vores dagsbevidsthed, så Jacob, ingen grund til frygt der (eller på noget andet plan overhovedet).

 Men nogle grupperinger på denne klode og her er det jo netop grupperinger som jeg og Lars1 og enkelte andre har forsøgt at sætte lidt fokus på, vil helt være forsvundet når dette polskift er ovre, (siger min intuition mig )

 Fint nok, så behøver vi ikke debattere dem mere, og disse er jo blot tiltrukket af jordklodevæsenet, for at skabe den situation der kan "forædle" så mange som muligt, i næstekærlig henseende, og er ikke bedre eller værre end nogen anden, men blot på deres eget sted i udviklingen.

 Vi kunne sagtens debattere Martinus og om der er tale om 3000 år eller om der er tale om starten af "Det rigtige menneskerige" eller ej, men det er blot ikke i mine øjne specielt brugbart, jeg kan da sagtens tro på at der ikke er tale om det jeg fornemmer, altså om at det er "Det rigtige menneskerige" der starter op nu, jeg ved jo ingenting konkret, men jeg vil vove den påstand, at uanset om det er det ene eller det andet, så vil de mennesker der kommer til at opleve den næste epoke i jordens udvikling, den som starter indenfor få år, opleve denne som så forskellig og så vidunderlig sammenlignet med nuet, at det for dem opleves som et paradis, og om man så betegner dette paradis som det ene eller det andet, det er vel underordnet.

 Min pointe er blot den, at ingen springer over i udvikling, men at det er jordens egen tiltrækning af nye "celler" der hæver næstekærligheden på denne jord til et niveau vi slet ikke kan forstille os i nuet.

 Og så den pointe at vi bør tage vore forfædres beretninger alvorligt, såvel som vore egne videnskabsmænds målinger, for ellers forstår vi slet ikke hvor vi er "på vej hen i nuet".

 Martinus passer sikkert også perfekt ind i alle disse ting, når vi forstår ham på den rigtige måde, og tager i betragtning at han havde sine "områder" at fokusere på, mens andre ting ikke var noget han skulle sige det mindste om, (måske af hensyn til vort psykiske velbefindende).

 Mange ord og sikkert lidt rodet, men jeg skriver i takt med at tankerne former sig i mit hovede, så jeg håber i kan følge lidt med alligevel.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej

Martinus skriver om, at vi alle fra nu af vil komme med og følge jordklodens
udvikling til kosmisk bevidsthed.

Kh. Ejby

  Hej Ejby.

  Det lyder da rigtigt dejligt.

  Så er det jo kun nødvendigt at sætte sig ned og vente en 2-3000 år , så kommer det hele af sig selv, fortjent eller ufortjent.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Det kommer nu ikke af sig selv eller ufortjent....det er jo det vi har de 2-3000år til.

Kh. Ejby

Hej Ejby

Kan du huske hvor Martinus skriver dette?

Med kærlighed

Lars

Nej..og er for træt til at lede.
Måske andre kan hjælpe.

Kh. Ejby

Hej Avatar.

Hvordan ser du så på alle andre profetier, eksempelvis Mayaernes? De kan vel i lige høj grad være "forkerte", de er endog fremsat længe før Martinus' udtalelser, og på daværende tidspunkt var den tilgængelige viden langt ringere, end den er i dag.

Den eksamen foregår hele tiden, vi tiltrækker de energier vi selv udsender - hvert eneste "nu" er en stor eksamen for alle levende væsener.

Hej Avatar

Du har mange fine eksempler og analogier som jeg godt kan følge deg på.

Grunnen til at jeg skrev om økning i kærlighed, er at økt kærlighed er en forudsetning for start af det rigtige menneskerige. Slik kærlighedsbalansen er på jordkloden i dag, er det for mye krig og for lite kærlighed. Krigstendensene må ta helt slutt før vi kan kalle det "det rigtige menneskerike". Stadig flere mennesker blir fredselskende, som ikke kan nænne at drepe eller såre eller bagtale, så vi er på rett vei

Kjærlig hilsen
Oscar

Ja, Ejby,
Jeg har tidl. i et svar henvist til, at der bliver lidt færre mennesker i fremtiden,
så Du blander det måske med, at kosmisk fødte ikke mere behøver at inkarnere andetsteds.

Kærlig hilsen
Holger