Hej med jer
Afledt af indlæg i en anden tråd har jeg lyst til at bearbejde en af mine yndlingsaversioner i dette indlæg. 
Det irriterer mig nemlig grænseløst, når jeg hører nogen sige: "Det er bare så typisk dansk." For hvad vil det egentlig sige at være dansk - og ovenikøbet "typisk dansk"?
Det er endda ofte vidt forskellige egenskaber, der bliver beskyldt for at være "typisk danske." Nogle mener, at det er typisk dansk, at vi ikke vil se igennem fingre med, at en rig sportsstjerne snyder i skat. Eller at vi ikke har hjerterum til flygtninge. Andre vil mene, at det er typisk dansk at snyde i skat. Eller at ønske forbrydere udvist. Og allerede her kan vi vel godt blive enige om, at det er så som så med det typiske, ikke?
Er vi overhovedet i stand til at vurdere den danske fællesbevidsthed, når vi selv står i den? Ikke rigtigt, vil jeg mene. Heller ikke for udlændinge, der ser Danmark og danskerne udefra, er det let, fordi de ikke forstår sproget, og selv hvis de gør, så fanger de ikke altid sprogets nuancer.
Problemet er, at vi prøver at sanse en makrokosmisk enhed med vores mellemkosmiske syn. Selv hvis vi prøver at beskrive et væsen i vores mellemkosmos, som vi kender særdeles godt, vil vores vurderingsevne ofte komme til kort, fordi vi bliver nødt til at udelukke visse detaljer.
Men til min store ærgrelse kan jeg jo ikke tillade mig at benægte, at der eksisterer en national fællesbevidsthed. Specielt ikke, når jeg kan læse, at Martinus skriver flg.:
Og videre i samme stykke skriver han, at vi endda ofte ligefrem kan se forskel på menneskers nationalitet:
Men når man taler om at noget er "typisk dansk" (og sikkert også svensk, norsk osv.), så mener man oftest en særlig holdning eller indstilling. Den moralske, intellektuelle, følelsesmæssige indstilling, der særligt er kendetegnende for et givent folkefærd, udgør gennemsnittet af samtlige individers væremåde. Martinus beskriver det således:
Men hvad er det egentlig der bevirker, at de levende væsner samles i nationale enheder? Det forklarer Martinus her:
Det er en sådan degenererende flokafhængighed i væsenerne, der ligger til grund for alt, hvad vi kender i form af statsdannelser, nationaliteter, alle former for foreningsdannelse, fagorganisationer, handelsselskaber, religiøse sekter eller trossamfund osv. De er alle baserede på nøjagtigt det samme fundament som det, der ligger til grund for flokdannelsen af ødemarkens vilde ulve. De er sammensluttet for at kunne nyde godt af, eller beskytte sig bag, den overlegne magt og autoritet, som en sammensluttet flertalsaktion giver fremfor et enkeltvæsens fremtræden.
Denne tendens til at søge sammen i flokke har være livsnødvendig igennem dyreriget. Men nu hvor vi på vores udviklingstrin er i stand til at mangedoble det dræbende princip i vores manifestationer i kraft af vores intelligensevne, bliver vi konfronteret med bagsiden af medaljen, som viser sig som vores skæbne. Det betyder af flokmentaliteten er på vej til at degenerere:
Som vi har set, er de nationale fællesbevidstheder ved at smuldre. Det viser sig tydelig i et land som Danmark, hvor mange er i færd med at udleve (og endda opfylde) deres drømme om at være unikke supermaterialister.
Selvom dette kan tage sig særdeles grimt ud for mennesker, der allerede har udlevet disse sider, og som nu har et voksende ønske om fred, så skal man blot huske på, at denne superegoisme samtidig vidner om, at disse mennesker nærmer sig vendepunktet (deres dommedag), hvorefter de i stedet vil søge næstekærligheden.
I fremtiden bliver vi - og mennekser af andre nationaliteter - mindre og mindre "typiske". Så i stedet for at sige at en særlig væremåde er typisk dansk eller norsk eller jysk, så vil det være mere korrekt at sige:
"Denne væremåde kendetegner et væsen på dette særlige udviklingstrin, og dette udviklingstrin kan under ingen omstændigheder undværes i guds store verdensplan. Desuden har vi selv passeret dette trin på et tidspunkt, og hvis ikke, så vil vi gøre det senere. Igen og igen i al evighed - til vores egen og guds glæde!"
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh
Interessant indlæg!
I relation til ovenstående kan jeg ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålet, "Har Danmark en højtudviklet eller en lavtudviklet "folkeånd"?"
Med kærlighed
Lars
Hej Petersh
Det er interessant å se hvordan Martinus beskriver samling til fellesbevidsthed i form av lande og grupperinger. Jeg er selv født av nederlandske foreldre, men født i Norge da familien bodde der i nogre år, vokste opp og gikk på skole i Nederland og i voksen alder havnet jeg tilbage i Norge. Det er sikkert her jeg hører hjemme i dette livet. Etterhvert føler jeg meg mer norsk end noe andet, selv om landtilhørigheden ikke er så viktig for meg lenger. Jeg har da også typisk norsk utseende egentlig, akkurat som Martinus beskriver det 
Samtidig føler jeg meg stadig mer fjernt fra det norske eller nederlandske fellesskab i form av politik. Ikke at jeg føler meg bedre end andre, bevares, det er stadig mange mennesker jeg møder som jeg får en utrolig respekt for når jeg ser deres oppofring og moral. Jeg har ikke stemmerett i Norge og føler heller ikke behov for å stemme... er det ikke mer virkningsfult at bede?
Og Lars, til ditt spørgsmål. Jeg tror at Danmark har en høyt udviklet folkeånd relativt de fleste andre nationer. Men Danmark har ikke en fult så høyt udviklet folkeånd relativt det ideal som Martinus beskriver i TT, det er fortsatt et langt stykke igjen. Vi er heldig stilt her i Skandinavien, at folkeånden inneholder slike goder som uddannelse til alle, omsorg for eldre og syge, humanitære organisationer, kultur, frihed i tanke og ord, ja listen over goder er lang. Danmark er ikke bedre end hver enkelt dansk. Norge er ikke bedre end hver enkelt nordman. Så hver gudesøn som lever aktivt for å gøre dagen bedre for sine medmennesker, er med på at løfte folkeånden opp i kærlig retning.
Kærlig hilsen
Oscar
Hej Lars1
Både og. Danmark har en højt udviklet folkeånd i forhold til verden generelt - i lighed med de øvrige Nordeuropæiske lande. (Martinus omtaler dette flere steder - kan bare ikke lige huske hvor).
Det er klart, at der også findes højere udviklede nationer på andre kloder - men næppe nogen nævneværdigt højere udviklede nationer her på kloden.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Oscar
Jeg var spændt på at høre din oplevelse af nationale tilhørsforhold - du har jo et par stykker.
Selvom jeg er født i Danmark og har boet i Danmark det meste af mit liv, føler jeg mig ikke specielt dansk. Men jeg nyder alligevel at bo her pga. klimaet, kulturniveauet, trygheden - og ikke mindst adgangen til "Livets bog" på mit modersmål...
Venlig hilsen
Petersh
Hej alle
Jeg har lige lyst til at give en alternativ analyse af om Danmark har en højtudviklet folkeånd. Der er ikke så meget tvivl om at det generelt er det vi som danskere synes og det vi bliver fortalt, men hvor rigtigt er det egentlig?
Martinus beskriver i nogen detaljer de forskellige mennesketyper og hvordan disse typer overordnet set udvikler sig i retning af kosmisk bevidsthed / den store fødsel.
For mig lyder det logisk at der må findes en tilsvarende opdeling eller gruppering for stater og nationer. Da Martinus så vidt jeg ved ikke har beskrevet dette vil det naturligvis være et "gæt", men jeg synes det er en interessant tankeleg.
Det efterfølgende gælder naturligvis ikke umiddelbart for en eneste dansker, men er et forsøg på at se på den danske folkeånd og herunder alle danskere samlet set og også det system vi har indført og lever under her i Danmark.
Jeg vælger at tage udgangspunkt i begreberne "følelse" og "intelligens" som vi kender dem fra de kosmiske analyser.
For mig ser det ud som om den danske folkeånd har en ret høj intelligensevne. Vi har et velfungerende samfund med et højt uddannelsesniveau og et højt materialitisk niveau. Som vi ved fra de kosmiske analyser er dette ikke nødvendigvis udtryk for "rigtig" intelligens, for det ville kræve stor næstekærlighedsevne, men hvis vi her nøjes med at se på den "rå" intelligens, så har Danmark som jeg kan vurdere det en folkeånd med høj intelligensevne.
Men hvordan ser det ud med følelsesevnen?
Danmark er en af de væsentligste støtter bag krigene i Afghanistan og Irak hvor hundredetusindvis af civile er blevet dræbt. Dette må tælle væsentligt i retning af en lavtudviklet følelsesevne og næstekærlighedsevne.
Det kan så virke lidt overraskende på os for vi synes jo (eller er blevet fortalt) at Danmark er sådan et kærligt land. Men er det nu rigtigt?
I Danmark har vi "uddelegeret" en stor del af ansvaret for at udleve "næstekærlighed". Dette gøres i stort omfang af staten i stedet. Nogle eksempler:
- Vi passer ikke selv vores børn, men sender dem i institution fra de er helt små[/*:m]
- Vi passer ikke selv vores forældre, men sender dem på plejehjem, hvor de bliver passet af fremmede[/*:m]
- Vi giver meget lidt til hjælpeorganisationer og undskylder os med at staten Danmark giver mere til ulandshjælp end andre lande. I mange andre lande giver folk ud af deres egen lomme ud fra personlig næstekærlighed[/*:m]
- [/*:m][/list:u]
Dette er kun nogle oplagte eksempler. Sandheden om Danmark er jo at vi lader staten tage vare på mange, mange ting og derved selv undlader at tage ansvar for disse ting. Er det reelt næstekærligt?
Samtidig sætter vi os ikke ind i hvad staten reelt gør med den magt og alle de penge vi gennem skatter giver til staten. Vi tror blankt på den historie staten og medierne serverer for os og har ikke selv motivation, energi, lyst eller evne til at undersøge disse ting selv. Vi har jo et frit land med demokrati og fri presse, så jeg behøver da ikke gøre noget...
Mange udlændinge fortæller og jeg må sige at det også er min oplevelse at vi i Danmark ikke hjælper hinanden så meget som man gør i andre kulturer. Vi klarer os mere selv og betaler i større grad professionelle når vi har brug for hjælp eller at få lavet noget. Det ligger mere i vores natur ikke at tilbyde vores hjælp og ikke at bede andre om hjælp.
Ud fra ovenstående mener jeg at den danske folkeånd er lavtudviklet når det gælder følelsesevne og næstekærlighedsevne.
Men hvordan har vi så indrettet vores samfund? I Danmark er der mange forældrepar der begge arbejder og der er mange der arbejder så meget at de har svært ved at få familien til at hænge sammen. Som Plys tidligere var inde på så har vi rekord eller tæt på rekord i mange sygdomme, stress, selvmord osv. Men hvad kan årsagen være til alle disse lidelser?
I følge de kosmiske analyser har lidelser det formål at udvikle følelsesevnen og det er samtidig næsten den eneste måde denne følelsesevne kan udvikles på. Er alle de lidelser vi oplever i Danmark netop et tegn på at den danske folkeånd har en lavtudviklet følelsesevne?
Jeg har haft en del kontakt med en række såkaldte fattige lande og også andre rige vestlige lande. Min generelle oplevelse (igen en generalisering, men alligevel) er at mange af de mennesker jeg har mødt fra disse lande har en stor næstekærlighedsevne, noget som jeg kun i mindre omfang oplever i Danmark. Ud fra mine egne erfaringer kan jeg derfor også sige at der findes lande med en folkeånd med højere følelsesevne og næstekærlighedsevne end Danmark.
Jeg har ikke lige DTT foran mig og kan ikke huske hvilken mennesketype ovenstående ville passe bedst med (måske én af jer andre kan hjælpe). Men kunne man sige at Danmarks folkeånd svarer til den type der har en forholdsvis højere udviklet intelligensevne i forhold til følelsesevne?
Med kærlighed
Lars
Hej Lars.
Så vidt jeg husker, beskriver Martinus, at han inkarnerede i Danmark, fordi de nordiske lande var længst nede i mørket, og derfor ville det være herfra lyset skulle spredes, idet de nordiske lande først ville vende sig mod lyset. Senere skulle jordens centrum for lysudbredelsen blive omkring Kaukasus. Det må jo så betyde, at i henhold til Martinus er de nordiske lande længst fremme i udviklingen i øjeblikket.
Martinus nævner også et sted, at i fremtiden vil børnepasning og børneopdragelse blive statens anliggende. Der er vi i hvert fald godt med i Danmark.
Med hensyn til næstekærlighed, så er det vel også sådan, at uanset hvilken nation man tilhører, så gælder karmaloven for hvert enkelt menneske. At udbrede næstekærligheden starter hos os selv uanset om vi er danskere eller ikke-danskere.
Hej Lars
Det blir bare det vi kaller â€synsing†hvilket land som er fremst i lyset. Jeg vet ikke om synsing er et dansk ord, det kommer fra â€at synseâ€, synes, tycka. Det blir altså kun en personlig mening og vanskelig at bevise konkret. Jeg kan si at statens børnepass er et tegn på lys, en annen kan si det er tegn på mørke, og begge har sikkert rett, ut i fra sin egen forståelse.
Skal vi se på hvad Martinus sier, kan vi ta frem følgende:
- Danmark og de Skandinaviske land har ikke noe omfattande krigskarma til gode (Kosmos 7 2009); se også: Med Hensyn til Fremtiden er Skandinavien mest begunstiget. De nordiske Lande vil kun komme ud for Dønningerne af de svære eller voldsomme Begivenheder, som for Tiden er under Forberedelse ude i den store Verden. ( http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1934/parser.php?fil=kos1934-03-047a&nr=31)
- Danmark ble valgt som land av forsynet til åpenbaring av Livets Bog og TT. "Den hellige Aand" straaler i Dag med fornyet Kraft ind over Verden. Nævnte Aand er jo ikke en Person, men er den lysende kosmiske Materie, der er det eneste, der kan være Materiale for Skabelsen af de Tanker i Hjerne og Bevidsthed, der er den højeste Viden om Gud, om Verdensaltets Natur og Livets højeste Love. Denne Materie lyser i Dag i Form af en kosmisk Energibølge fra vort Mælkevejssystems Centrum direkte ind over de skandinaviske Lande. ( http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1937/parser.php?fil=kos1937-07-076&nr=44)
- Ny kosmisk verdensimpuls vibrerer i særskilt høy grad over Skandinavien. Tack vare den nya kosmiska världsimpuls, som strålar in över jorden och som i särskilt hög grad vibrerar in över Skandinavien, har jag fått förmåga ät klargöra de kosmiska problemen på ett sådant sätt, att de kunna förstås av de människor, som fått sina kosmiska hjärncentra mest utvecklade. ( http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1949/parser.php?fil=kos1949-03-058&nr=51)
- Danmark (og Europa) fikk en forcered udvikling i WW2 som gjorde dem modne for mottagelsen av den nye verdensimpuls. Disse Kræfter har deres Centrum her i Danmark og de omliggende Lande. ( http://kosmos.martinus.dk/da/breve/1941/parser.php?fil=bre1941-01-003&nr=93)
Det er noen eksempler i den søkbare delen av Kosmos (til 1971).
Så kan vi se på Martinus liste med 12 punkter i LB1 117 som er karakteristikker over den nye verdensordning. Og hvor langt vi har kommet.
1. Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).
Hvor langt har vi kommet i uselviskhed?
- Humanitært arbejd
- Nødhjelp
- Tjenestesektor øker i forhold til produksjonen
Symptomer på uselviskhed, men langt fra fullkomment.
2. Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
FN er en spede begyndelse. Er i dag ikke noen verdensstyrelse, og hvor demokratisk FN er, kan også diskuteres, men bevares: Med FN har verden blitt et bedre sted end før FN. Hvis FN hadde blitt borte, er det et steg tilbage.
3. Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.
FN-styrkene og Nato-styrkene er vel gryende symptomer, men på dette område er det langt igjen.
4. Udvikling af et internationalt åbenlyst - ikke hemmeligt - højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder kan være kvalificerede til at kende forskel på "abnorme handlinger" og "forbrydelser", - kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
EU-domstol, menneskerettsdomstol, Geneve-konvensjonen, Warschawa-konvensjonen, FNs menneskerettigheder ("Bill of Human Rights") - mange positive symptomer men langt igjen til målet er nådd.
5. Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
Vi er midt i pengemaktens kulminasjon, så her er det langt igjen.
6. Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.
Vi er midt i pengemaktens kulminasjon, så her er det langt igjen.
7. Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
Velferdsstater har ordninger for dette i hvert sitt land. barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond er bra utviklet i hele EU og spesielt i Norden, til forskell fra resten av verden med undtag av bl.a. Japan som også har dette.
8. Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
Langt igjen.
9. Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.
Våre nordiske land har ikke noen aktiv voldspolitik, det kan vi ikke si. Så her har det skedd en hel del, men fortsatt deltar våre land i kriger.
10. Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
Tortur, pryl og dødstraff er avskaffet. De nordiske land var først med at forby fysisk avstraffelse av børn (Norge: 1972 og 1987). USA har dette ikke. Et udviklet land som New Zealand har i disse dager en folkeavstemning om dette. I 95 av verdens land har lærerne fortsatt lov til å bruke fysisk avstraffelse mot barn i skolen (Kilde: Redd Barna). Norden går foran og viser vej.
11. Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.
Vi er på vej. Sundhed, legemspeje, boligforhold er mer i fokus end nogen gang. Også sund kost. Men vegetariske næringsmidler er ikke dominerende endnu (Norge: 100.000 vegetarianere i 2005).
12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler.
Åndsfrihet ja, tolerance: hmmmm tja, humanitet: er voksende. Til alle levende væsener? Her er det langt igjen.
Vi er på vej! Men det er langt igjen.
Om dette sier Martinus så treffende:
Det er altså opp til hver enkelt om man vil leve og handle i samklang med disse 12 punkter. Gør man det, er man i samklang og harmoni med energierne som er basis for den nye verdensordning.
Kærlig hilsen
Oscar
Jeg synes at det er et uhyre svært emne at skrive om. Hvis man f.eks. nævner Danmark som værende et højt udviklet land - hvilket jeg er enig i - betyder det så, at individerne i landet også er højt udviklede? Det skulle man jo tro. Nu har jeg boet i USA i omkring ti år. Jeg boede i Danmark i tyve år. For mig er der ingen tvivl om, at det danske system er meget bedre og mere ligeværdigt. Der er ikke så stor forskel på rig og fattig. Sundhedssystemet i Danmark er bedre og alle har del i det. Der er mere mulighed for individuel frihed og fritid - f.eks. har danskerne ret til seks ugers ferie om året. Når jeg snakker om disse forhold på mit arbejde, tror folk jo ikke deres egne ører.
Så skulle man jo tro, at individerne i Danmark er lykkeligere og mere taknemmelige osv. Men så vidt jeg kan set det forholder det sig overhovedet ikke således. Jeg kan ikke se noget egentlig forskel på individerne i de to lande. Nu kan jeg jo kun betragte det fra min egen erfaring. Måske ville et andet menneske i mine sko have oplevet det modsatte. Jeg kan dog kun sige, ud fra min bedste overbevisning, at danskerne bestemt ikke har det bedre som individer end amerikanerne. Dansken har blot den bedste mulighed.
Hvilke lande?
Kh. Ejby
Hej Oscar
Du har helt ret, vi kan fokusere forskelligt og konkludere forskelligt, det er jo det der er det skønne og det der skal til for at vi kan lære hvad der er "rigtigt" og mest næstekærligt.
Jeg ser det sådan at både det "gode" og det "onde" er i rivende udvikling og det må det vel være i enhver kulmination. Det "gamle" holder fast og det "nye" får mere og mere gennemslagskraft. Som når man er ved at vænne sig af med en gammel vane eller afhængighed. Der skal en kraft til for at bryde igennem.
Formålet er vel heller ikke at nå til en konklusion, men snarere at skærpe sin opmærksomhed, så vi bliver bedre og bedre til at se forskel på det såkaldte "gode" og det såkaldte "onde".
Med kærlighed
Lars
Hvilke lande?
Hej Ejby
Jeg er ikke ekspert på dette og har egentlig ikke lyst til at komme ind på en sammenligning mellem det ene og det andet land. Det vil blot skabe polarisering og dualitet og det synes jeg ikke der kommer noget ud af.
Min intention var at skabe opmærksomhed omkring vores eget samfund og om det lever op til det vi selv tror og mener om det. Som Oscar er inde på så er det jo en helt subjektiv vurdering, hvor vi alle heldigvis har lov til at vurdere forskelligt.
Min vurdering er som sagt at den danske folkeånd har en relativt højtudviklet intelligensevne og forholdsvis lavere udviklet følelsesevne og jeg tror der er lande hvor forholdet er omvendt. Sådan er det jo for individer, så det virker logisk på mig at noget tilsvarende gælder for nationer og stater.
Med kærlighed
Lars
Hej venner.
Vil da lige give min egen kommentar her også, jeg har jo været en smule rundt på kloden.
Som Martinus vist nævner så er det ikke krigskarma vi danskere skal forvente (i den store mængde), og det er da rart at vide.
Min oplevelser af det "typisk" danske er nok også mere en mangel på empati, eller følelse, vi er meget "bedrevidende" , selvforherligende og nærmer os vist franskmændene i "arrogance", selvom de fleste af os nok har intentionerne i orden, omkring det gerne at ville være næstekærlige.
Så som Lars er lidt inde på, så er vi sikkert intelligente nok, men mangler måske lidt "umiddelbar" følelsesudvikling, således at vi ikke har behov for en intelektuel forklaring først, hver gang vi anmodes om at være gæstfrie eller hjælpsomme, f.eks når der tales om irakkernes hjemsendelse eller andre menneskers behov for hjælp, for i sådanne situationer mener jeg at vi tit bruger utroligt megen tid på at undersøge om der nu er mulighed for snyd eller bedrag, før vi vil hjælpe, eller afgør tingene på baggrund af "paragraffer" i stedet for at hjælpe konkret og uden krav om berettigelse, til en sådan hjælp.
Snyderi sker jo indenfor alle områder, men karmaen er jo noget der kun rammer hvor den skal.
Jeg har rejst lidt rundt i mellemøsten, engang og var da i bil gennem mange lande, på en tur herfra til Nepal, og her oplevede jeg, at jo længere jeg kom østpå, startende i jugoslavien, gennem grækenland,Tyrkiet Iran, Afghanistan, Pakistan og Indien, jo mere gæstfrie og umiddebare hjælpsomme var menneskene, selvom de ikke havde ret meget at give ud af.
I jugoslavien blev vi taget ind hos en meget fattig familie, som gav os deres senge at sove i, gav os mad og drikke, og da vi skulle afsted igen,. og jeg gerne ville vise min taknemmelighed over deres gæstfrihed, ville de ikke tage imod noget, heller ikke min guitar, som deres søn eller fik julelys i øjnene af at se på.
I tyrkiet blev vi tilbudt frugter, meloner og gratis overnatninger, i Pakistan blev vi inviteret til at deltage i et bryllup, over flere dage, o.s.v.
Men her i landet er der vist ikke så megen af den slags umiddelbar gæstfrihed, og da slet ikke overfor turister, de kan jo selv betale.
Så karma har vi jo nok til gode herhjemme også, men nok mere i form af oplevelser af at miste materielle værdier, og politisk anseelse end i form af direkte krigskarma, og det må vi så forsøge at forholde os til, når den tid kommer. 
Det slog mig iøvrigt også på min tur dengang, at jo mere fattige mennesker jeg mødte, jo mere glade virkede de også til at være, (til en hvis grænse, selvfølgeligt), selv mennesker med store handicaps, som boede på gaden, som eksempelvist en inder der boede på gaden udenfor et af hotellerne vi overnattede på, og som manglede kroppen fra underlivet og ned, og derfor sad på en træplade med hjul på, smilede og var glad hver gang jeg snakkede med ham, og herhjemme skal der jo ikke meget til af dens slags "lidelse" før vi klager os og helt mister humøret/livsgnisten, så der kunne vi også lære en hel del af sådanne kulturers livssyn.
Hvordan det forholder sig lige i nuet, kan jeg jo ikke vurdere, mine oplevelser stammer tilbage fra 70 erne, men hænger dog stadigvæk ved i min bevidsthed, som noget jeg lærte meget af.
Kærlige Hilsner fra Avatar
Martinus udtaler sig om Skandinavien i artiklen "En ny verdensepokes fødsel" i kosmos
nr 7 - 2009.
Citat: "Hele menneskeheden er altså med i denne kristusepoke. Det er ikke alle mennesker, der ved det endnu, men det vil komme. Vi kommer til at opleve det nu, og så kan vi være glade for, at vi bor på den del af jordkloden, hvor de himmelske kræfter forbinder sig med jorden. De store impulser er netop kommet til skandinavien."
Citat:"Men en krig vil selvfølgelig sætte sit mærke alle vegne, selvfølgelig bliver der restriktioner og efterdønninger osv., det kan man ikke slippe fri for. Men vi bor altså på det bedste sted, når vi bor her i skandinavien i det nordlige, den nordlige halvkugle. Det er det bedste sted."
Kh. Ejby
.
Hej Jacob,
Jeg vil bare sige, at jeg synes, det var et rigtigt godt indlæg med mange kloge betragtninger.
hilsen
Jan
Hej Jacob.
Super godt indlæg!
Kh. Ejby
Tak for bra innlegg Jacob!
Jeg er enig i dine betraktninger. Du treffer "spikeren på hodet" som vi sier.
Det er skjovt at lære kjenne den danske folkesjelen enda litt bedre
Kjærlig hilsen
Oscar
.
Skriv et svar