Ja det er altid sjovt at grine af "de andre".

Og det er ok for alle, for vi kan jo ikke gøre noget ved det udviklingstrin vi befinder os på.

Det passer bare ikke for en moderator på Martinus forum.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

For en ordens skyld må jeg hellere gøre dig opmærksom på, at mit indlæg er skrevet af mig som bruger i Martinus Forum og ikke som moderator. Jeg vil selvfølgelig samtidig gøre mine medmoderatorer opmærksomme på den holdning, du her kommer frem med, og overlader det til dem at vurdere mine indlæg.

Herudover kan jeg kun tilslutte mig Ejbys kommentar: Get over yourself...

Venlig hilsen
Petersh

Humor og latter er skønt.

Din fornærmethed skyldes dit ego.

Ligeså din indirekte vurdering af Peters udviklingstrin...det er hovmodet igen.

Hvad der passer sig for en moderator på MF er ikke dit område.

Get over your self!(ego) - bogstaveligt talt.

Kh. Ejby

Humor og latter er skønt.

Din fornærmethed skyldes dit ego.

Ligeså din indirekte vurdering af Peters udviklingstrin...det er hovmodet igen.

Hvad der passer sig for en moderator på MF er ikke dit område.

Get over your self!(ego) - bogstaveligt talt.

Kh. Ejby

 Hej Venner.

 Kom nu ikke ind på mine områder, jeg har patent på at provokere og blive personlig.

 Tilgivelse er noget essentielt i kosmologien, og jeg har forsøgt via gode "sparringspartnere" på et andet debatforum, i den forløbne tid, at øve mig i ikke at lade mig provokere, (og det er næsten også lykkedes, men dog kun næsten :), så det ville da være dejligt at opleve om vi kunne forblive venner herinde, og lade tingene fare forbi , også selvom vi af og til føler os uretfærdigt bedømt.

 Malplaceret humor, (som jeg selv oplever dette kunne tolkes som) er da også menneskelighed, og fejl er vi alle fyldt med, så skyd hellere på mig end på hinanden, jeg har fået lidt hård hud på, og tager gerne imod, så jeg kan komme af med den sidste rest af "følsomhed" i disse forbindelser.

 Og Jakob, hvis du kender til den kristne fremstilling af kampen mellem jesus og lucifer, omkring hvem af dem der skulle være ledestjerne for menneskene (en kamp som foregik i "himlen") så vil du vide at Guddommen valgte jesus som vejleder for menneskene, fordi hans måde at vejlede på var via eksemplet og det frie valg, hvorimod lucifer kunne/ville frembringe den helt samme effekt via tvang og undertrykkelse af menneskeheden, men han blev altså afvist af Guddommen.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

.

jeg går ikke ind for tvang og undertrykkelse 

 Hej Jakob.

Takker da, men vil nu helst at du er upartisk og taler for egen sag, fremfor for min, for jeg har jo kun haft gavn af den karma jeg tiltrak til mig selv, og skulle det ske igen er det også alene min egen "skyld".

 Martinus sagde engang at : "Retfærdig harme er menneskehedens største svøbe".

 Jeg ved det er en af mine største "svøber", så tak til Martinus for den lærdom.

       Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Lucifer.

Nu er det jo også nogle tusind år siden "du" var i den situation, så du har sikkert også lært noget i den mellemliggende periode.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

jep rigtig meget 

Hej Jacob,

Det var da helt nye toner fra dig af!?

Du har i tidligere indlæg givet udtryk for, at du 100% støttede moderatorernes beslutning om Avatars karantæne.

Hvad skyldes mon din nu tilsyneladende helt modsatte holdning?

undrer
Jan

Skal vi ikke forsøge at komme hinanden lidt mere i møde? Ja, det er svært, men det er det vi skal øve os i

Ang. forummet og om at skrive frit og tolerere hvad som helst. Det at tolerere hvad som helst betyder at man ikke skal blive vred eller sur over det som hænder en. Det er idealet for ens reaktion på ens oplevelser (som det ses på symbol 23). Men det er ikke det samme som at man ikke må beskytte sig selv eller andre. Jeg mener, hvis der kommer en og spørger om han/hun må tømme ens lejlighed for alt hvad man har, og man siger ja, så er man tossegod. Der er ikke noget "ondt" eller ukærligt i at svare nej på sådan et spørgsmål.

Der er altså nogle grænser hvor man "bør" sige stop. Det er svært at sætte disse grænser. Moderatorerne her på forummet har forsøgt at stille nogle grænser op, for at få forummet til at fungere og få det til at handle om kosmolgien og ikke alt muligt andet, som der sikkert findes mange andre forummer til. Vi påstår på ingen måde at vores retningslinjer er helt igennem ideelle og at vi administerer dem som var vi fuldt udviklede kristusvæsenerne. Derfor forsøger vi at være modtagelige for input. Vi lytter til både de direkte og de indirekte input. Vi forsøger at forstå dem og handler så godt vi kan efter dem og vi har en hel del intern dialog om dem. Nogle gange er det på ingen måde åbenlyst hvad der er det kærligste at gøre, men vi gør vores bedste

Hej Lasse

Jeg er helt enig i dit indlæg på det overordnede plan og samtidig er jeg ikke sikker på om jeg forstår hvad du mener.

Mener du at der er nogle emner vi bør holde os fra her i forummet eller mener du at vi alle må lære at acceptere det de andre har lyst til at skrive om?

Eller mener du at det er fint som det er og så udvikler vi os jo alle af det?

Jeg kan leve med alle ovenstående og vil gerne prøve at forstå hvad du mere konkret mener.

Omkring det med hvilke emner der hører ind under de kosmiske analyser, så er det vist tydeligt at vi har meget forskellige definitioner. Hvis der er emner der ikke er velkomne, så skulle man måske liste disse, så det står lidt mere klart, for ellers vil folk som jeg nok blive ved med at bruge den brede definition som jeg personligt synes passer bedst til de kosmiske analyser.

Hvis det er det med at acceptere det som andre skriver, så synes jeg retningslinierne for forummet er ret klare, men disse retningslinier bliver efter min mening ikke overholdt altid. Hvis man gerne vil have at folk følger reglerne, så tror jeg man bliver nødt til at fortælle folk når man mener de overtræder dem og hvorfor.

Avatar fik så karantæne uden at han efter min mening havde overtrådt nogen regler og uden at han eller forummet blev givet en årsag. Det kan jo også være fint nok, det er bare lidt forvirrende. Som det før har været sagt, så mener jeg også at åbenhed må være mest i tråd med de kosmiske analyser.

Jeg er overbevist om at vi alle gør det som vi selv synes er det mest "rigtige". Enten er det ok at fortsætte med dette eller også synes jeg moderatorerne kunne gøre det lidt klarere hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er acceptabelt.

Det er naturligvis også ok ikke at gøre det mere klart og så kan vi jo være slibesten for hinanden, hvilket jo også kan være en udmærket vej.

Bare mit input, da jeg gerne ser at dette forum kan fortsætte med at være et dejligt sted at deltage. Det er jo dejligt at disse dialoger kommer op, så vi får lejlighed til at udtrykke vores synspunkter og sammen kan gøre det mest kærlige som vi formår.

Med kærlighed

Lars

Hej Lasse - (og tak for sidst i Klint - det var hyggeligt - selv om det blev forholdsvis kort.)

Lasse wrote:

Skal vi ikke forsøge at komme hinanden lidt mere i møde? Ja, det er svært, men det er det vi skal øve os i

Det kunne jo sikkert for nogen lyde som en meget god idé. Men hvad vil det lige sige: "at komme hinanden lidt mere i møde"? Ja, det er der muligvis ligeså mange forskellige meninger om, som der er deltagere på forummet.

A mener A er venlig og B er fjendtlig. B mener B er venlig og A er fjendtlig. Det er de vilkår, vi lever i.

Idet en eller anden laver et tiltag for større imødekommenhed, så vil der altid være nogen, der kan opfatte det, som det modsatte: et skjult angreb under dække af imødekommenhed.

Og hvornår har noget  med analyserne at gøre? Ja, der er jo ikke noget til hinder for, at man kan mene, at hvad som helst har med analyserne at gøre. Hvis så der er andre, der ikke mener det, hvem har så ret?
Og hvem er tolerant og hvem er intolerant i meningsudvekslinger?

Ja, hvis man siger skældsord, så er det måske forholdsvis oplagt. Men hvis man fokuserer på en andens negative sider (som Martinus for øvrigt fraråder) og fx. siger: "Jeg mener du er intolerant, når du mener sådan og sådan", er den holdning så udtryk for intolerance? Eller er det et forsøg på at hjælpe? Tja, det kan være begge dele. Hvis nu personen, der bliver kritiseret, føler det som en hjælp, så var det vel fint nok. Men så kan man selvfølgelig også sige, at Kristus var taknemmelig for sin korsfæstelse. Så i det perspektiv er alt jo så fint nok (eller såre godt)

Det kan være svært at afgøre, om et synspunkt er udtryk for fjendtlighed eller ikke - og nogen mener ja og andre nej, og hvem har ret? Det har alle fra hver deres synspunkt, og hvad skal der så accepteres?

Ja, man skal lære at finde sig i alt, men man må godt beskytte sig. Og det er ikke alle, der kan finde sig i alt. Det kræver udvikling. Men alle gør det altid, så godt de kan. Hvad er der så at censurere væk?

Ja, så kan man gå ind og fjerne de indlæg, man ikke bryder sig om, så indlæggene kommer til at se ud, som man godt kan lide det.

Og er det så det mest kærlige? Tja, hvis man er den højest udviklede på forummet, så er det måske, for ellers vil man vel ikke gøre det? Men er man den højest udviklede? Og har man overhovedet evner til at afgøre det? Det har de færreste nok, hvis overhovedet nogen (som ikke har kosmisk bevidsthed).

Der er jo også somme tider nogen, der har følt sig forulempet på andres vegne. Men hvor personen, det "gik ud over" følte, at det var da helt i orden.

Jeg tænker, at man ikke kan styre udviklingen på et forum. Den har sit eget liv. Man kan selvfølgelig fjerne ting og forbyde ting, men det er jo ikke nogen garanti for at det højner næstekærligheden. Det modsatte kan ligeså godt ske. Og at opfordre andre til at "tage sig lidt sammen" eller være "gode" kan sagtens være velment, men jeg tror ikke, det ændrer ret meget. Og det kan også være en måde at forsøge at ensrette andre til at være ligesom en selv.

Alle gør det vel altid, så godt de kan, så hvis jeg synes, at niveauet ikke er næstekærligt nok, så skyldes det vel, at det er mig, der ikke er næstekærlig nok. Men derfor har jeg jo lov til at mene, at det er de andre, der er noget galt med. Ja, jeg kan faktisk ikke undgå at mene det, så længe min næstekærlighed ikke er højt nok udviklet.

Hvis jeg opfordrer andre til at være mere næstekærlige, så synes jeg, det er som et slag i luften, hvis jeg ikke kan fortælle nærmere om hvordan, de skal bære sig ad med det. Hvis jeg ikke ved det, hvordan skulle jeg så kunne hjælpe dem, som jeg synes trænger til det?

Hvis der skal være tolerance, så betyder det paradoksalt nok, at der også skal være plads til intolerance, så må man også finde sig i, mener jeg, at der er en masse indlæg, som man ikke selv er enige i. Som udtrykker en væremåde, man ikke selv ville udtrykke på den måde. Det er sådan demokratiet udvikler sig, ved at meninger brydes, og man stille og roligt bliver klogere.

Og hvordan fjerner man intolerance? Man må først erkende det hos sig selv, og så må man også selv fjerne det. Det er derfor, man ofte kommer til kort ved at påpege det ved andre, fordi man tit støder ind i  problemet med "splinten" og "bjælken", enten hos sig selv, eller hos den man kritiserer eller hos begge parter.

Man kan anbefale, hvad andre kan gøre. Men vil man befale, hvad andre skal gøre, så kommer man til kort.

venlig hilsen
Jan

 Hej Venner.

 Det er min opfattelse, og også nævnt som væsentligt mange gange af andre her i forummet, at alt der sker er "Livets direkte tale" til os.

 Vi kan så selv vælge om vi vil høre efter eller vende os væk fra de ting vi endnu ikke kan "rumme", men alt er jo en del af denne tale, både det der vækker behag og det der vækker ubehag i os, individuelt.

 "Tidens tegn" er også noget der hører med til denne tale, og sådanne tegn er der jo en masse af, enhver "tid" har sit eget indhold, der er en tid til at bygge, en tid til at rive ned, en tid til at le og en tid til at græde o.s.v., og det er nok en del af livet at forsøge at "tune sig ind" på hvilken "tid" livet bevæger sig i, i nuet, da denne "tid" er noget jeg mener bestemmes mere af klodevæsenet og forsynet, end af os selv.

 Mayakalenderen er i mine øjne et forsøg på at motivere os alle til at holde os i kontakt med "intuitionen" så vi kan være i samklang med den tid vi lever i lige her og nu.

 Martinus selv, taler jo om store forandringer, og også om at det er klodevæsenet der tiltrækker de "celler" der er nødvendige for at kloden som levende væsen kan opnå den tilstand den gerne vil opnå.

 Men i forbindelse med min egen udvikling, føler jeg at der er 2 ting der udvikler mig, dels mine egne indre ønsker og begær, som jeg så handler på, og som så efterfølgende via karmaen viser mig om jeg handlede korrekt eller ej, dels samspillet med alle andre omkring mig (Guddommen), som jeg får informationer og impulser fra, og her er netop informationerne en meget væsentlig del, for uden disse informationer kan jeg ikke "flytte mig", i min egen udvikling.(tænk blot på hvor meget Martinusses informationer har betydet for de fleste af os, i forbindelse med at "flytte os" )

 Men hvad så med klodevæsenet, er det ikke også logisk at klodevæsenet har samme måde at udvikle sig på, altså dels sit eget ønske om forandringer, men også et samspil med andre kloder, hvori der kommer informationer til kloden, som den kan bruge til at "flytte sig" på baggrund af ?

 Og kunne sådanne impulser så ikke netop være det vi mennesker betegner som den kosmiske stråling, som måske er "tankerne" der er sendt til vor klode fra andre kloder ?

 Nogle siger jo at det er den kosmiske stråling der forårsager den globale opvarmning, men hvis et andet menneske smigre mig , så rødmer jeg (og bliver varm), eller hvis nogen fornærmer mig så bliver jeg ophidset (og bliver varm), og da er det jo ikke det der siges der skaber varmen (den kosmiske stråling) men min egen reaktion på det der siges (informationer) der via min egen fysisk skaber varmen.

 Hvis man forudsætter at kloden ønsker en mere harmonisk tilstand, og at den derfor spørger andre kloder om hvordan den kan opnå en sådan tilstand, så får den sikkert svaret i form af det vi så kalder kosmisk stråling, som kunne opfattes som "sproget" kloderne kommunikerer med, og det svar kloden får, handler den så på, hvilket medfører at den opvarmes.

 Mayaerne (eller tolkerne af deres materiale) mener jo at vi i nuet oplever at kloden ønsker at skifte fra en magtbaseret måde at leve og tænke på, til en etisk baseret måde at leve og tænke på, og jeg syntes da selv at "tidens tegn" indikerer netop dette, for vi ser jo afgjort en kamp foregå, mellem netop magten og etikken i nuet, hvori etikken får mere og mere overtag, mens magten må bøje sig.

 Selv her i forummet er der lige nu tale om hvorvidt man bør bruge magt, (bestemme/befale) eller hvorvidt man bør bruge etik (anbefale og være rummelig overfor andre).

 Så er vi ikke blot alle under indflydelse af disse ønsker som kloden har, og bør vi derfor ikke o9gså forsøge at fokusere på dette, at "tune os ind" på hvad der siges i "Livets direkte tale", og forsøge at følge med frivilligt på klodens ønsker, fremfor at forsøge at fastholde vort eget "ståsted", som de fleste af os jo nok definerer vor egen personlighed med, og som vi derfor gerne vil bevare.

 Udvikling betyder jo forandring/bevægelse, og ikke at stå fast på samme sted, så jeg oplever det selv som positivt når jeg indser egne "fejl" (bjælker) og ændrer mig derved, mens nogle måske oplever det som ubehageligt at se sig selv i øjnene (bjælken) og ignorerer denne "livets tale" og forsøger at vende sig bort fra sådanne erkendelser.

 Bemærkningen til Jakob, fra Jan S, om hans pludselige skift fra at støtte moderatorerne til at støtte mig, indikerer jo blot at Jakob har "flyttet" sig, og det burde vel glæde, (ikke fordi skiftet er til min fordel ), fordi det viser Jakobs evne til at bevæge sig i udvikling, mens det at undre sig over et sådant holdningsskift, for mit vedkommende er noget vi i nuet naturligvis gør, fordi vi er så fokuserede på at forblive den vi er, og på at fastholde vor egen "idenditet".

 Så hvis vi alle ønsker at kloden skal forandres til det bedre, så mener jeg at det er essentielt at vi så også alle forsøger at "flytte" os, og ikke blot fastholder vore egne standpunkter, i forventning om at det er "de andre" der mangler at "flytte sig".

 Ellers vil vi nok også her i forummet opleve et "kamp" mellem 2 sider, og en opretholdelse af den dualitet der står i vejen for klodens fødsel til en ny tilstand, og det er nok ikke hvad Martinus ville ønske.

 Alt er såre godt og som det kun kan være, siger Martinus, og det er jeg helt enig med ham i, men jeg har hørt ham tilføje: "I dag, men ikke som det kan være i morgen", og det oplever jeg som en hentydning til, at hvis vi ikke bevæger os, fra det såre gode som "er" i dag, til noget bedre "såre godt" i morgen, så sker der ingen udvikling.

 Bevægelsen sker på baggrund af livets direkte tale til os, og altså også dermed via de informationer og impulser vi udsættes for i det daglige, som så omsættes i vort indre til nye tanker og handlinger.

 Men dette kræver jo så også at vi i nuet har evne og lyst til at "definere" tingene, som værende rigtige eller forkerte, eller i det mindste som værende mindre eller større goder eller mindre eller større onder, så vi kan flytte os selv og hinanden, i den rigtige retning på baggrund af en sådan vurdering, også selvom vi overordnet godt ved, at alt er såre godt, og at man skal forsøge at være upartisk.

 Min personlige oplevelse lige i nuet er den, at kloden gerne her og nu vil af med vore hidtidige økonomiske strukturer, samt vore grænser mellem de enkelte lande og disse landes opretholdelse af våbenmagt til beskyttelse af egne "ståsteder", og formår vi ikke at reagere på det ønske fra klodens side, så vil kloden selv frembringe en situation som vi så må opleve som en form for "tvang" i den retning, måske ved krige eller økonomiske kollaps, som vi ikke selv har den mindste kontrol over, (så kan vi lære det, kan vi ).

 Men uanset hvor megen individuel magt vi har til at kunne gøre noget i disse forbindelser, så siger Martinus jo også, at har man holdningen og ønsket og vil man, (hvis man kunne) så er man personligt beskyttet mod den værste negative karma.

 Michael Jackson sang "Heal The World", indeholder for mig disse ønsker og holdninger, om at være rummelig overfor alle mennesker på kloden, og om at arbejde med til at resourserne fordeles ligeligt mellem os alle, og som han synger, så er der et sted i vore hjerter som vi kan lukke op til, og som indeholder den etik der er nødvendig for at vi alle kan elske hinanden som en.

 Hitler bliver også en Jesustype, Jesus var også engang en Hitlertype, og når vi forstår dette fuldt ud, så kan vi igen se alle andre omkring os, på en ikke dualistisk måde, og opleve alle andre som værende "os selv", blot på forskellige stadier af den udvikling vi selv er i færd med at gennemleve.

 Så det er kun godt at disse kosmiske impulser også viser sig for os her i forummet, via dialogerne omkring hvilke informationer man bør tage til sig (eller om ikke alle informationerne i virkeligheden har deres individuelle positive formål for den enkelte), og via dialogerne om hvad der foregår i nuet, eller måske kommer til at ske de næste måneder og år, eller dialogerne omkring hvorvidt forummet er rummeligt nok eller ej, o.s.v., for alle disse aspekter hører jo netop med til "tidens tegn" og er beregnet til at "flytte" os med .

 Vi er da stadigvæk forskellige i sind og udvikling og opfattelse, men det essentielle for mit vedkommende lige i nuet, er rummeligheden og accepten af at vi alle er lige og en del af det samme makrovæsen, kan vi fastholde og fokusere på lige den "tanke", så mener jeg vi har mulighed for at flytte os, på de andre områder, som er væsentlige for klodevæsenet lige her og nu.

 Og bevægelse skal der jo til, så alt også kan opleves som såre godt i morgen, for os alle., så der er intet galt i at mennesker skifter standpunkter, det er derimod en nødvendighed for en blid forandring til det bedre.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar,

Avatar wrote:

 Bemærkningen til Jakob, fra Jan S, om hans pludselige skift fra at støtte moderatorerne til at støtte mig, indikerer jo blot at Jakob har "flyttet" sig, og det burde vel glæde, (ikke fordi skiftet er til min fordel ), fordi det viser Jakobs evne til at bevæge sig i udvikling, mens det at undre sig over et sådant holdningsskift, for mit vedkommende er noget vi i nuet naturligvis gør, fordi vi er så fokuserede på at forblive den vi er, og på at fastholde vor egen "idenditet".

Ja, jeg synes det er glædeligt, at Jakob har "flyttet" sig. Andre vil sandsynligvis synes det modsattte. De færreste her på forummet har givet udtryk for, at de syntes karantænen var en dårlig idé. Så med mindre de også har ændret holdning, så vil de vel ikke synes, det er glædeligt, men derimod en slags tilbageskridt.

At jeg undrer mig, skyldes ikke, at jeg ønsker, som du skriver:  "at forblive den jeg er", for det ønsker jeg ikke, men det skyldes, at jeg mangler information om, hvad der fik Jakob til at gå fra, at stå så tilsyneladende urokkeligt på den første holdning og så lige pludseligt stå   ligeså urokkeligt på den stik modsatte.

Det er ikke umiddelbart indlysende for mig, hvad der har medført dette skift. Og derfor ville jeg synes, det var interessant at høre, hvad der havde medført dette skift. Med den information ville jeg måske kunne blive klogere - og så ville jeg jo netop ikke "forblive den jeg er", men derimod "rykke mig". Men det er jo ikke sikkert, Jacob har lyst til at informere mig og forummet om disse ting, og hvis det er tilfældet, så er der jo ikke noget at gøre ved det. Med mindre man ligefrem går ind for afpresning.

Kosmisk set kan ingen jo i øvrigt forblive dem, de er. Det er en umulighed, så det behøver man ikke at frygte. Vi udvikler os hele tiden. Nogen gange er det bare mikroskopisk, så vi ikke kan se det. Andre gange kan vi ikke se det, fordi vi er utålmodige (og derfor sanser uklart).

Jeg tænker, at når samtaler nogen gange "går i hårdknude", så tror jeg tit, det skyldes netop "splint/bjælke"-problematikken. At man tillægger andre motiver og hensigter, de muligvis slet ikke har - eller kun har i meget mindre omfang. Man sanser altså sine omgivelser i en  proportionsforvrængning. Og det kan være både mht. såkaldte "positive" og "negative" kvaliteter. Når vi er færdigudviklet, er vores proportionssans det også. Da sanser vi verden, som den er - uden "filter" og "forvanskninger".

Og det er jo denne proportionsforvrængning, man bl.a. ved samtale kan få hjælp til at frigøre sig fra.

Jeg tror ikke, det fører til ret meget, at have behov på andres vegne. Det færdige menneske tillader andre, at være dem, de er. Det er det pejlepunkt, man selv kan arbejde efter. Det, én måske synes, er en god idé, at andre gør, er måske slet ikke godt i deres perspektiv. Og her er vi så igen ved proportionsforvrængnings-problematikken ("splinten" og "bjælken" eller "projektionsmekanismer" som det kaldes i psykologien).

vh
Jan

Det kunne også tænkes, at der ligger en smule ironi i Jacobs indlæg.
Hvem ved?  :

Kh. Ejby

Hej Ejby,

Ejby wrote:

Det kunne også tænkes, at der ligger en smule ironi i Jacobs indlæg.
Hvem ved?  :

Ja. Det er jo også en mulighed.

Så længe vi ikke melder klart ud, så er andre nødt til at gætte. Og så vil vores gæt blive mere eller mindre rigtige. Når vi derimod er i stand til at være tydelige om vores motiver, så behøver vi ikke at gætte så meget længere, og så er det meget nemmere at omgås hinanden (og fjerne proportionsforvrængninger)

vh
Jan

 Hej Jan S.

Jeg forstår godt din undren, og ville heller ikke stille spørgsmålstegn ved denne, for som du selv er inde på, så er det vigtigt at kende til hvorfor en opfattelse ændres, så man kan forstå selve forandringen.

 Og jo, vi skal heller ikke forsøge at ændre ved hinanden , med ønske om at ville bestemme andres retning at gå i, vi har hver vore retninger/vej, og den er sikkert ikke lig alle andres, men er meget individuel.

 Det jeg gerne ville fokusere på, er klodens vej, og "tidsånden", som er fælles for os alle (mener jeg); så de få fælles impulser vi alle kunne have gavn af at fokusere på, bliver de væsentlige, men selvfølgeligt kan dette også opleves som et forsøg på at definere hvad der er godt for andre og hvad der ikke er godt for andre, og derfor som et forsøg på at "styre" andres bevidstheder.

 Sådan har du helt ret i at vi alle , udfra hvert vort udviklingssted, ser tingene i vort eget "lys", men er udgangspunktet for ens handlinger et forsøg på at være næstekærlig, så kan vi nok ikke forlange/forvente mere af hinanden, Martinusses udgangspunkt var jo at være til velsignelse for os alle, som han skulle have udtalt på denne måde: "Jeg lader aldrig min tanke afvige fra, hvordan jeg kan være til størst glæde og velsignelse for andre" , men hans måde at "påvirke" os på, kan jo på samme måde opleves (og bliver det sikkert også af nogle), af den enkelte, som et forsøg på at definere hvad der er godt og skidt, på vore vegne.

 Det indre "Urbegær" er nok basissen for hvad vi hver især handler på, og bær over med mit begær i disse henseender, det er blot hvad jeg føler gør mig "levende", som andres begær er basis for deres oplevelse af "liv", og jeg vil da ikke gerne miste dette begær og livsoplevelsen, for den er alt jeg har.

 Udvikles bliver vi som du siger alle, helt af "os selv", men individuelt gælder det (efter Martinusses opfattelse) jo om at være til glæde og gavn for alle andre, og her har vi så vore forskellige måder at forsøge at være dette på, som vi nok ikke kan fralægge os, men som vi kun kan optræne til at blive bedre, netop gennem dialogen og karmaen og oplevelsen af hvad vi selv "forårsager".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.