Hej
Ja de er ikke så vilde med os den vej over, forleden mødte jeg en dreng, som
kunne ligne en sådan afstamning, han var ikke 10 år gammel, idet jeg gik forbi
ham, lavede han tegn på at skære hovedet af - jeg har aldrig set det før, jeg
var måløs. Gad vide hvor han har det fra ?
mvh
lars
Hejsa Avatar!
Jeg er enig med dig omkring kristusbevidstheden, martinus skriver jo også at der ville blive ført kristuspolitik om 400-500 år, så jeg tror også, at der er individer som alerede nu og i den kommende tid, vil få nogle stærke kosmiske inpulser. Jeg er også enig med dig, at det ikke kun er dem som læser livets bog eller Martinus, som opnår kristusbevidsthed. Men jeg tror nu heller ikke at Martinus har sagt noget om, eller har han sagt noget om det?
Ja det bliver spændende om din profeti holder angående præsidenten, men jeg tor nu også, at det er en stor sansynilighed for, at en eller måske to-tre af de præsidenter eller statshoveder, kommer til at blive dræbt af en terroraktion-bombe eller lignende (Sadam Hussein blev jo også fjernet)
i den nærmeste tid, det er jo en anspændt tid vi går i møde og som vi er i nu.
Skriver biblen ikke noget om at der vil dø 3 af de øverste ledere? Alså i de sidste tider? Måske ved du noget om det? Jeg har ikke læst så meget i bibelen, men jeg mener at have hørt noget om det.
Venligst Trixo 
Hej Larskrog og Trixo.
Lars: ja, det virker underligt på en vesterlænding, at se andre kulturer udvise den slags "foragt", men der er jo nok en karmamæssig årsag til at tingene er kommet hertil.
Man bør blot huske, at "det onde" har sin egen mission og er berettiget i udviklingssammenhæng, på lige fod med det gode, så man skal ikke "dømme" det onde, men blot selv vælge det gode. 
Trixo: Man kunne nok godt begynde at spekulere i detaljer, om hvem og hvordan, men det bør ikke være ens fokus, man kan jo intet "forhindre" ved dette.
Men at foretage en langsoim personligt mental opbygning, så man kan forstå hvad der sker i takt med at det sker, det kan være sundt, rent psykologiskt.
Jeg husker nu ikke selv at have læst noget i biblen omkring 3 statsmænds død, i denne forbindelse, men hvad er også "statsmænd" i den sammenhæng.
Ville paven i Rom blive anset som sådan., i biblens øjne, for Nostradamus taler jo om et atomangreb fra mellemøstenm, mod Rom.
Men at begynde og regne sandsynlighedsmæssigt, er nok ikke så brugbart heller, så hellere holde sig til de ting man personligt føler kan verificeres, af åndelig eller intuiativ vej.
Kristusbevidsthed er ikke for mig det samme som fuldkommen næstekærlighed, men ved denne udvidelse af vort sanseområde, kristusbevidsthedens fremkomst giver os, får vi blot nye muligheder/sanseevner stillet til rådighed, for at vi kan udvikle os frem mod den rigtige fuldkommendhed, næstekærlighedsmæssigt set. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej
Jeg vedlægger lige hvad en søgning giver på Ordet "Kristusbevidsthed". Men Martinus har dog skrevet mere end det !
Livets bog 5, stk 1893 :
893. "Kristi genkomst" betyder således i virkeligheden kun "kosmisk bevidsthed". Med kosmisk bevidsthed er mennesket nået op til det udviklingsstadium, hvor det har tilegnet sig den samme mentale frigjorthed, den samme evne til at se med kosmisk klarsyn og med den samme kærlighed eller lyst til uselvisk at elske, skabe fred og glæde for sine medvæsener og omgivelser som den, Kristus manifesterede. "Kristi genkomst" er altså det samme som at blive beriget med den samme bevidsthed som den, der forvandlede "Jesus af Nazaret" til "Kristus". Og således bliver alle mennesker med den store fødsel forvandlet. Fra at være en "Jesus af Nazaret, født i krybben", hvilket her vil sige: en person født iblandt folkets almenhed uden nogen synlig ydre glans, bliver ethvert jordmenneske igennem den store fødsel forvandlet til en Kristus. Når denne tilstand i Bibelen betegnes som "Kristi genkomst", skyldes det den omstændighed, at jordmennesket, før det når til det stadium i udviklingen, på hvilket det møder den store fødsel, allerede uundgåeligt i tidligere liv har mødt og været i berøring med en kristusbevidsthed, nemlig det pågældende væsens verdensgenløser. Alle væsener er jo i de udviklingsstadier, hvor de levede på tro, blevet ført af væsener, der i udvikling var langt forud for den menneskegruppe, hvis åndelige liv de skulle forme og skabe. De sidste og mest udviklede af disse væsener havde i større eller mindre grad haft kosmisk bevidsthed, der jo i tilsvarende grad er det samme som kristusbevidsthed. Efter dette møde med et kristusvæsens bevidsthed og væremåde i den ydre verden, vil individet eller jordmennesket engang senere i sine liv atter komme til at møde en kristusbevidsthed og væremåde. Men denne gang finder dette møde ikke sted i den ydre verden, men derimod i væsenets egen indre verden, hvilket igen vil sige i dets egen bevidsthed, mentalitet eller psyke. Det kristusvæsen, det møder, er nemlig udelukkende kun dets egen igennem den store fødsel fra jordmenneske til kristusvæsen forvandlede tilstand og væremåde. Denne væsenets tilegnelse af kristusmentaliteten eller kosmisk bevidsthed er den eneste absolutte sande "Kristi genkomst".
Livets bog 5, stk 1912 :
1912. Som vi i det foregående har set, får væsenet kosmisk bevidsthed på det tidspunkt, hvor dets modsatte pol når at blive jævnbyrdig med den ordinære pol, og væsenet er da et kosmisk bevidst væsen. Det har kristusbevidsthed. Det er et menneske i Guds billede. Men dette betyder ikke, at dets fysiske organisme pludselig er blevet et færdigudviklet organ eller redskab for topoletheden. Forvandlingen af jordmenneskets fysiske organisme fra at være enpolet til topolet kan naturligvis kun være et resultat af væsenets indre sjælelige eller psykiske forvandling fra dyr til menneske. Den fysiske organismes forvandling må derfor være et vist stykke tid bag efter den åndelige fødsel. Dette betyder så igen, at et kosmisk bevidst eller indviet væsen kommer til at leve i en epoke, indenfor hvis område dets fysiske organisme ikke er færdigforvandlet, så den helt passer for den topolede seksuelle udløsning. Den vil derfor i tilsvarende grad stadig fremtræde som et organ eller redskab for enpoletheden indtil den modsatte pols talentkerner for skabelsen af en topolet organisme er så fundamental, at de i en ny inkarnation overtager den totale opbygning af den fysiske organisme. Da bliver denne organisme ikke mere enpolet, men topolet. På dette tidspunkt kommer det kosmisk bevidste væsen til at opleve den sidste fase i sin kosmiske indvielse. Denne fase af indvielsen er væsenets begyndende totale topolede udløsning og oplevelse af den højeste ild i sit fysiske legeme. Og først her er nævnte fysiske legeme blevet til det helt færdigt udviklede rigtige menneskelegeme.
Livets bog 6, stk 2031 :
2031. Hvad er det for et liv, hvad er det for tanker, og hvad er det for en viden, der ligger bag de fysiske foreteelser? – Ja, ser vi et menneske, ved vi udmærket, at der bag dets ydre synlige organisme eller legeme eksisterer tanke og bevidsthed, ligeledes bag et dyr, ligesom man også begynder at se liv i alle plantearter, men når der er tale om andre foreteelser f.eks. mineralske, er det straks vanskeligere at erkende livet. Det samme gør sig gældende, når der er tale om kloder, sole og mælkeveje eller stjernerne på himlen. Hvem ser på disse store materielle manifestationer som organismer eller udtryk for mentalitet, bevidsthed og tanke? – Nej, det er ikke et almengældende synspunkt. Hvis det var det, ville verden ikke være så fuld af dræbende, myrdende og ødelæggende interessesfærer, som tilfældet netop er. Hvis menneskene forstod, at alle disse ydre foreteelser kun er ord og sætninger, der indeholder en virkelig åbenbaring af mentalitet, tanke og viden akkurat ligesom teksten i en bog, da ville man hurtigt gå bort fra kun at interessere sig for de nævnte ydre facitter og kaste hele sin interesse på den usynlige bevidsthed eller tanke, der udtrykkes igennem disse. Denne mentalitet, tanke og bevidsthed, der skjuler sig bag alle de materielle manifestationer, bag kloderne og mælkevejene, vil blive det primære i fremtidens kultur. Det er denne kultur, der er "den ny himmel og den ny jord, i hvilken retfærdighed bor", ligesom det netop er synet af tilværelsen på denne måde, der udgør den sande kristusbevidsthed, og som mennesket bliver organisk indviet i med oplevelsen af den store fødsel. Denne fødsel består altså i at komme til at se ånden bag tingene, hvilken ånd igen er det samme som "den hellige ånd" eller "himmeriges rige".
Hej Kenneth.
Jo, disse citater fra Martinus, syntes jeg er meget beskrivende, For her taler Martinus jo om kristusbevidsthedens fulde komme, som en fuld indvielse, udløst af en fuld kosmisk indsigt.
Den "fremkomst" at kristusbevidstheden jeg selv taler om, er kun begyndelsen til den fulde kosmiske indsigt, og altså kun en "delvis" indvielse, via forskellige glimt, (kundalinirejsninger, drømme, englebesøg, intuiative tanker, m.m.) som helligånden overfører til det enkelte individ, i takt med at dette individ kan rumme tingene.
Den fuldkomne legemeliggørelse af "kristusbevidstheden", og dermed fremkomsten af det "rigtige" 2 polede menneskevæsen (og legeme) vil tage nogle tusinde år, da vi jo legemeligt hele tiden er "bagud" i forhold til vore åndelige tanker.
F.eks er der jo langt fra at blive bevidst om det forkerte i at ryge eller i at spise kød, og så til at kunne opbygge sin egen karater så meget, at man kan overvinde sit legemes trang til fortsat at gøre disse "forkerte" ting. 
Så jeg er da enig med Martinus i at Kristusbevidsthed (i sin fulde udfoldelse) er fuld kosmisk bevidsthed, men mener dog at man ikke får kosmisk bevidsthed (som Martinus selv gjorde) via et enkelt besøg af helligånden, jeg mener at man får denne kosmiske indsigt langsomt via større og større indsigter, i takt med sine egne polers balancer, og så ender op med at være fuldkommen ,(og måske først da bliver indviet "gyldent"), når begge ens poler er fuldt udviklede og i balance. 
Det at vi allerede nu får åbnet for nogle nye dimensioner/sanseområder, så vi kan få kosmisk indsigt på disse , lidt højere åndelige planer, er ikke i mine øjne det samme som at så får vi fuld kosmisk indsigt, det er blot en udvidelse af vore muligheder for at videreudvikle os, men der er , mener jeg, alligevel lang vej igen, til den "gyldne" indvielse.
Kristi genkomst, som udlagt her af Martinus, vil jeg da gerne acceptere, som værende (ene og alene) den kosmiske indvielse, så der er for mig ingen modsætninger her, omkring det, at jesus skulle kunne vende tilbage sammen med en masse andre tidligere inkarnerede fra vor jord, og så at kristiusbevidstheden kun kommer indefra.
Jesus som personlighed (og det hedder han sikkert slet ikke længere), er jo blot et væsen, der som vi andre er i gang med sit eget udviklingsforløb, og som derfor har en tilknytning til jorden, som vi bør være glade for han fortsat værdsætter selv, men tilbagevenden som en "verdensgenløser", nej, det tror jeg heller ikke man skal opfatte det som, han er blot (stadigvæk) en del af det forsyn der tager sig af jordens udvikling, og da vi nu snart får bevidst kontakt med dette forsyns nærmeste "hjælpere" så vil Han også igen blive en "synlig" personlighed for os alle.
Kristi genkomst og "jesus" genkomst, er derfor 2 forskellige begreber, som jeg opfatter tingene. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Du skriver: Kristi genkomst og "jesus" genkomst, er derfor 2 forskellige begreber, som jeg opfatter tingene.
Her er jeg ret uenig med dig da "kristi genkomst" er som Martinus beskriver, Den Kosmiske indsigt som jo, inden vi modtager den i vort fysiske bevidste liv allerede er et faktum på de indre "højere planer".
Den "Messias vækkelse" der ligger bag forestillingen om Jesus tilbagekomst har siden Jesu genopstandelse været kendt og for eksempel de sidste indianer-opstande havde med denne Messias komme, at gøre, der er absolut intet nyt i det men en masse misforståelser og fejlcitater.
Ser vi ind bag "bibel-sproget" (billedsproget) så er Jesus overskygget af Kristus de sidste par år af sit liv og da han hænger på korset og udbryder: min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig`er det netop fordi Kristus trækker sig tilbage og idet Jesus "tager" sin indvielse og får sin kosmiske bevidsthed, ser han frugten af sit arbejde og udbryder: Det er fuldbragt! (Kristus gennemgår sin indvielse samtidigt).
Korsfæstelsen er den fysiske proces menneskeheden havde brug for dengang, i dag gennemgår ethvert menneske sin egen korsfæstelse forud for den relevante indvielse men i dag er korsfæstelsen ikke fysisk (selv om det ofte kan føles sådan) men korsfæstelsen på det astrale plan, altså følelsesplanet.
Jesus er mester for en af de kendte Ashrams og på et tidspunkt vil enhver (senior)disipel komme under direkte indflydelse af sin mester, mesteren åbenbarer sig for disiplen når tiden er til det men det er en helt privat sag mellem mesteren og disiplen og ligeledes det ritus der knytter sig til denne proces.
Så, Jesus er her og har altid været her, men det er klart at vi på et tidspunkt i vor proces brændende ønsker os det "afgørende bevis", sådan er vi mennesker indrettet.
Stof følger tanke! Er et udsagn det er værd, at tænke over, også i forbindelse med det, at "få" kosmisk indsigt, kroppen vil også som følge af sin natur blive "fuldendt" efter den kosmiske indsigt, altså indsigten kan kommer inden polforvandlingen finder sted fysiske (måske indenfor et eller to liv).
Kh.Pondus
Hej Pondus.
Jeg kan nu godt lide det udtryk "Stof følger tanke". 
Med den milliard tanker der forventer jesus genkomst, så er der nok også en sandsynlighed for at "stoffet" viser sig. 😮
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Jeg vil mene, at "stoffet" allerede har vist sig
Gandhi, Luther King med flere 
Kh.Pondus
Hej Pondus.
Jo, hans "brud" er her da, og venter blot på at "brudgommen" kommer.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
I følge Kosmologien kommer jesus ikke igen i fysisk. Kristusmentaliteten (som Jesus i sin tid viste sig selv som eksempel) skal derimod vokse ud fra det enkelte væsen. Se nedenstående udpluk fra Martinus beskrivelse af de enkelte væsenstyper, her I-mennesket (som er et meget fremskredent væsen)
Livets bog 5 stk 1882:
1882. I-mennesket er det fuldkomneste eller mest udviklede af de endnu uindviede jordmennesker. Det står over alle andre jordmennesker i næstekærlig moral og væremåde. Det kan simpelt hen ikke nænne at gøre noget væsen fortræd, hverken dyr eller mennesker, ja, ikke engang planter. At et sådant væsen er vegetar er naturligvis en selvfølge. Det står højt hævet over det juridiske retsvæsen, dets love og forskrifter. Hvis jorden udelukkende var befolket med I-mennesker, ville nævnte retsvæsen være totalt overflødigt, da disse mennesker lever og ånder i en moral, der er kulminerende retfærdighed og bærer i deres hjerte en næstekærlighed, der kun kan bringe dem til at manifestere fred, glæde, lykke og velsignelse for alt og alle. Grundet på denne deres høje udvikling i moral og kærlighed, er I-menneskene ikke tilhængere af nogen som helst religiøs sekt. De kan ikke bindes ved dogmer, der står under deres egen kærlighedsfornemmelse eller sympatiske talent. De har forlængst gået hele tvivlens og materialismens stadier og den hermed forbundne kulmination af lidelse eller oplevelse af mørk skæbne igennem. De har en intuitiv fornemmelse af en guddoms eksistens, og at der således må være en virkelig styrelse bag universet. De føler, at alt i virkeligheden må repræsentere et nyttigt formål, lige meget hvor ufuldkomment og ondt det så end måtte se ud til at være. Igennem denne sin stærkt udviklede intuitive evne vil I-mennesket før eller senere begynde at modtage "kosmiske glimt", hvilke jo er forløbere eller begyndende tendenser til oplevelsen af den store fødsel eller indvielse, der afføder permanent kosmisk bevidsthed. Da samme væsen er meget kærligt anlagt og hellere selv vil tage besvær og lidelser, end at andre skal bebyrdes med sådanne foreteelser, finder vi dem ikke i de stillinger eller positioner, der i væsentlig grad tilegnes i kraft af stærke albuer, hensynsløshed og ufølsomhed, ærgerrighed og havesyge, men derimod ofte i ganske ubetydelige stillinger og næsten slet ikke i stillinger, hvor der kræves udfoldelse af magt og tvang over underordnede væsener, tyende, tjenere og slaver. De udgør alle væsener, for hvem enhver overordnet stilling med magtudfoldelse og tvang overfor andre væsener vil være et kors at bære. På samme måde vil enhver anden form for overlegen synlig position for de samme væsener ligeledes kun være et kors at bære. Kort og godt, de har alle lige akkurat den åndelige modenhed og psykiske indstilling, der afslører, at indvielsen eller den store fødsel er indenfor synsvidde, er ved at gå op over deres mentale eller åndelige horisont, med andre ord, disse væsener er stærkt fremskredne aspiranter til "den store fødsel" eller "Kristi genkomst i skyerne". Nævnte genkomst er jo væsenernes egen oplevelse af indvielse eller den store fødsel og den heraf affødte permanente vågne dagsbevidste "kosmiske bevidsthed" og ikke Jesu af Nazarets fødsel i et nyt fysisk legeme, og en heraf affødt ny tilbagekomst til det jordisk fysiske plan, således som mange fejlagtigt tror.
Livets bog 6, stk 2032
2032. Himmeriges rige er indeni eder, er der blevet sagt. Himmeriges rige er netop synet af universets og klodernes liv og mening bag alle de ydre fysiske manifestationer. Det er det samme som virkeligt at tale med Gud, som en mand taler med sin næste. Det er det samme som at være "ét med Faderen". Dette, at et væsen er blevet ét med Faderen, oplever jordmenneskene som kendsgerning igennem Kristi liv og væremåde. Men der er bebudet en Kristi genkomst i skyerne. Denne genkomst er altså ikke personen Jesus Kristus, der kommer tilbage til jorden for at vise sig som Kristus, men derimod er det menneskenes egen personlige eller organiske oplevelse af kristusmentaliteten. Ethvert menneske vil altså efter denne oplevelse være "ét med Faderen", være fuldkommen ligesom Kristus, ja, være et kristusvæsen. En verden af kristusvæsener vil således komme til at befolke jordens områder og gøre disse til et levendegjort paradis, gøre disse til et åbenbaret "Guds rige" på jorden.
Hej Kenneth.
Tror du har misopfattet mig lidt, helt fra starten, ihvertfald lader det til at du opfatter det som om jeg mener at jesus inkarneres igen, eller optræder for os i et fysiskt legeme igen, men det er ikke tilfældet. 
Når vi får åbnet til de nævnte 4 og 5 dimensionssfærer, så vil vi kunne opleve jesus igen som en personlighed, da det er på disse planer han kan antage legemelig "form".
Det med "jesus" genkomst i "skyerne" udlagt som en indre bevidsthedsudvidelse alene, mener jeg blot er misforstået.
Den indre åbning i chakraer og af "det tredie øje", medfører at man derefter kan se væsener i de nævnte "ekstra" dimensioner, udenfor sig selv, så ens indre himmel, bliver "udvendig".
Og da vil vores verden pludselig indeholde en del væsener der ikke før var en synlig del af vort "univers".
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar!
For mig svarer en åbning af "det tredje øje" og mulighed for at se ind i
den åndelige verden/visdomsriget....til kosmisk bevidsthed/intuitionsevnen.
Det er først i slutningen af det rigtige menneskerige, at vi ville kunne bevæge
mellem den fysiske og den åndelige verden....ved at hæve og sænke vores
frekvens.( materiliserer/demateriliserer) Vi bliver til den tid i stand til, at tune ind på en højere frekvens.
Det er individuelt hvornår det enkelte menneske er så langt fremme i udvikling
at det ville kunne bevæge sig mellem to verdner.
At forestille sig, at hele menneskeheden på en gang skulle kunne sanse i
begge verdner om ganske få år....virker ikke logisk på mig.
De fleste mennesker (som jeg ser det i den virkelige verden) har endnu en del ting de skal arbejde med før de kommer så langt....jeg mener derfor, at de fleste mennesker har nogle inkarnationer tilgode endnu, før de kommer så langt.....incl. dig og mig 
K.H. Ejby
Hej Ejby.
Ja, det er svært at forestille sig, at vi får "adgang" til flere sanseplaner i løbet af få år, men endnu er betingelserne jo heller ikke fuldt til stede, for en sådan "åbenbaring". 
Når karmaudløsningen er på sit højeste, så vil vi være modne nok (som samlet bevidsthed for moder jord), til at kunne følge med hendes nye vibration, som jo også skal "etableres" først, via større udefra kommende påvirkninger af vort solsystem.
Vi får dog blot nye muligheder til rådighed i "udviklingsøjemed"., men er langtfra "færdige", der er mange dimensioner endnu at "lære" i, som menneske.
Men et kraftigt "spring" det kommer vi nok til at foretage fremad, i løbet af få år, hvordan er det Martinus selv siger, når han ser krige og katastrofer: "Sådan skaber Gud "rigtige" mennesker. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar!
Hvordan er det nu Martinus også siger: "Der er ingen spring i udviklingen" 
K.H. Ejby
Hej Ejby.
Nej, vi springer skam heller ikke over noget, vi oplever blot en impuls der for vort vedkommende udløser et "nyt" verdenrige, som includerer nogle ting vi ikke ført har kunnet gøre brug af, i det daglige. 
Sommerfuglen "springer" heller ikke over noget i sin udvikling, når den lukkes ud af pubben, og ser verden helt anderledes (bla.a pludselig kan flyve) end den gjorde som "larve". 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar!
Det du taler om vil ske om få år.....er noget der hører slutningen af det rigtige menneskerige til.
Men vi er jo kun i slutningen af dyreriget på nuværende tidspunkt. Det rigtige
menneskerige er ikke på jordkloden endnu.
Lige som dyreriget er en udviklingsepoke......så er det rigtige menneskerige også
en udviklingsepoke.
Vi befinder os med et ben i dyreriget og et ben i det rigtige menneskerige.....og er først lige begyndt, at snuse til dette udviklingsplan.
Den store karmaudløsning skal jo først have sin virkning.
Som jeg ser det....har du svært ved at sætte menneskehedens udviklingstrin
på rette plads i udviklingen.....du er alt for langt fremme, iforhold til hvor vi faktisk befinder os på nuværende tidspunkt.
Du overvurderer menneskehedens udviklingstrin....og mener at vi blot får tilført
hvad vi mangler i erfaringer fra anden side....og springer lige fra slutningen af dyreriget direkte til slutningen af det rigtige menneskerige og dermed kosmisk bevidsthed og evner til at sanse på højere planer/frekvenser.
Du springer således det meste af et udviklingsplan over (det rigtige menneskerige)....eller gør det til en meget
lille og ubetydelig mellemstation, som kan overståes i løbet af nogle få år.
Ifølge Martinus analyser og logiske tankerækker, viser han os hvor vi befinder os
i udviklingen....han viser os vores(menneskehedens) nuværende stadie og hvordan
dette kan ses i den virkelige verden.....han viser os vores placering i billedet....og
han viser os, at der er endnu et stykke vej (ca. 3000år) til det rigtige menneskerige
er en realitet på jordkloden og til at overvægten af menneskerne er kommet frem til
kosmisk bevidsthed med der tilhørende udviklet intuitions sans og evne til at sanse
på andre planer.
K.H. Ejby
Hej Ejby.
Det jeg taler om er ikke noget der hører til slutningen af det rigtige menneskerige, men er blot noget du tilsyneladende selv mener hører til denne slutning. 
Som jeg har nævnt, er det blot en impuls der lukker op for nogle muligheder, for det menneskelegeme vi befinder os i i nuet, netop for at vi (som Martinus nævner) kan nå at udvikle os helt væk fra mørket (allesammen) på blot ca 3000 år. Meget kort tid efter jordiske omstændigheder, iøvrigt.
At vi får aktiveret nogle chakraer og det tredie øje, betyder slet ikke at vi er færdige med alle de udviklingsmuligheder menneskelegemet tilbyder, det er det der gør menneskelegemet så "unikt", da vi har en dna kombination der gør at vi kan rumme mere indlæring på mange forskellige dimensionsplaner, end hidtidige legemer har kunnet,.
Vi taler netop ikke om tid, den har Martinus jo også sagt vi har en uendelig mængde af, livet er jo evigt, nej, vi taler om forceret udvikling, forstået sådan, at det med menneskelegemet er gjort muligt for den enkelte ånd, at opnå langt mere viden på kortere tid, end hidtil, og det er en positiv ting i åndeverdenen. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Det jeg taler om er ikke noget der hører til slutningen af det rigtige menneskerige, men er blot noget du tilsyneladende selv mener hører til denne slutning. 
Ja...jeg mener at Martinus er klar og tydelig med hensyn til, at det du kalder "åbningen af det tredje øje" og sansning på flerer planer, normalt hører
ind under intuitions sansen og det kosmisk bevidste menneske.
Vi er i færd med at udvikle intelligens og følelse....som er knyttet til de 2 poler..
og først med disse to evner i balance....opstår en ny evne intuitions evnen...
og kosmisk bevidsthed.
Med intuitionsevnen åbnes der (på den narturlige måde) op for, at sanse på det åndelige plan.
K.H. Ejby
Hej Alle!
Er jeg den eneste, der ikke mener at det stemmer overens med Martinus
at vi som menneskehed om få år vil skulle sanse i flerer dimensioner?
Hvad mener i andre?
K.H. Ejby
Hej Ejby.
Nævnte intuitionsevne (denne gang uden a
), er skam allerede åben på nogle områder for forskellige mennesker, den er ikke noget der åbnes for os alle på alle områder på en gang, lige til slut i jordens udvikling.
Nogle kan allerede kommunikere med engle m.m., heale, eller modtage englebesøg, materialisere ting,(som Sai Baba), eller besøge andre solsystemer, og meget andet, det er blot ikke blevet en generel ting endnu, da disse evner kun "tros" virkelige, af de der selv har dem. 
Men der er stadigvæk langt fra at have sådanne evner åbne, på nogle områder, og så til at være fuldkommen kristusbevidst. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.