Hej.

Ja, ethver stof er kamoufleret tomrum, men det modsatte gør sig også gældende. Ethvert tomrum er kamoufleret stof. Ingen af delene kan eksistere uafhængigt af den anden, på samme måde som X2 ikke kan eksistere uafhængigt af X3. Jeg ved ikke om man kan sige om stoffet er en illusion, i så fald er tomrummet en lige så stor illusion.

Hvad er tomrum?

Det er det samme som 'Jeg'et', eller 'det' der er 'bag rummet', altså ikke det overfysiske, som man kun kan se med overfysiske sanseevner, men 'det ikke-fysiske', som ingen har set, men som alle kender så godt, 'sig selv'.

Det skal for en ordens skyld bemærkes, at de mange lag i videoen, (Livsenhedsprincippet) udgør det nederste lag/slør i PBJs opstilling, E. 'Den fysiske stofsfære'.

Ja den er en svær en..
Martinus skriver (LB 1978):

Søg evt. selv på ordet (tomrum) i : http://www.martinus.dk/da/dtt/ ; der er 38 hits som belyser det godt..

Hej igen.

Man kan sige, at tomrum og materie er det samme. Om man sanser tomrum eller materie afhænger udelukkende af perspektivprincippet. Enhver materie vil, hvis forskeren gør sig selv mindre og "går ind i" materien, blive til tomrum, mens ethvert tomrum tilsvarende vil indeholde partikler, hvis forskeren gør sig mindre og "går ind i" dette tomrum. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis forskeren gør sig større. Enhver sansning vil derfor vise sig, at være afhængig af perspektiv og dermed i bund og grund en illusion. Materien kan kun sanses, fordi der imellem den findes tomrum. Og tomrummet kan kun sanses, fordi der findes materie til at afgrænse tomrummet.

I grunden stilhed, noget der kun er hvad det er, intet andet. Sig selv nok. Som en Storm P figur... 

Hvordan kan tomrummet kamouflere stoffet? Stoffet er tomrumemts klädning men kan også tomrummet väre stoffets klädning? Tomrummet ligger bag og opbärer stoffet er det også så at stoffet ligger bag og opbärer tomrummet? Tomrummet er vel et andet ord for stilheden, det uforanderlige rum, jeget, uden kendetegn. Kan detta kamouflera stoffet, dvs. bevägelsen? Hvordan?

Hej Algotezza.

Det kan det på helt samme måde som stof er kamoufleret tomrum. Ethver stof viser sig at opløses i tomrum, hvis man går ind i det. Og et hvert tomrum viser sig at indeholde stof, hvis man går ind i det. Stof og tomrum eksister samtidigt på en gang det samme sted. Det er to sider af samme sag. Hvis alt var tomrum, uden materie kunne vi intet manifestere og intet sanse. Men hvis alt var materie uden tomrum, kunne vi heller intet sanse og intet manifestere. Jo mere vi analyserer tomrum og jo mere vi analyserer materie kommer vi frem til, at det er det samme, det er blot perspektivprincippet der får os til at sanse en tilsyneladende forskel.

Er således de bägge, materie og tomrr, lige primäre og absolutte? Ellers er de ikke jemstillede... Er ikke materien den relative synspunkt på tillvärelset og tomrummet den absolutte? Er ikke altid det relative sekundärt i forhold til det absolutte? Kan man då sige at det primäre og absolutte kan väre kamouflage for de sekundäre og relative? Det der kamouflerer er vel altid noget sekundärt i forhold til hvad der bliver kamouflert? Er det ikke po den måde i det normale sprogbrug - men alltså ikke i TT-sproget?

Jeg ser ikke nogen forskel mellem tomrum og materie. Det er to sider af samme sag, perspektivprincippet er årsagen til hvorvidt vi sanser noget som tomrum eller materie. Går vi helt bort fra illusionerne, så eksiterer der kun et "noget som er". "Noget som er" er hverken tomrum eller materie det er netop "noget som er". Forlader vi begrebet "noget som er", er vi uvilkårligt inde på illusionernes boldgade, og så må både tomrum og materie netop være lige store illusioner.

Noget som er er vel lige meget et intet som er då det ikke har nogle som helst kvaliteteter og ikke kan opleves direkte  i sig.

Jeg föler åndelig videnskab i dets teoretiske spekulative risikerer at blive enten tautologier eller nonsens. Jeg synes at "noget som er" ligger frygtekug när at blive mest nonsens og en tautulogi. Det betyder kun at det der findes findes og det der ikke findes findes ikke. Og det der findes absolut findes af sig selv og det der findes betinget af det absolutte findes ikke af sig selv thi det findes betinget af det absolutte. Sludder og nonsens! Det sier mig alt mindere!

Den höjeste analyse er vel ingen analyse! Den sier kun at det der findes findes!

Lidt af min lydkunst  jeg selv skabet  - til jeres fornöjelse:

http://filosofiforum.com/gallery/displayimage.php?album=lastup&cat=0&pos=0

http://filosofiforum.com/gallery/displayimage.php?album=lastup&cat=0&pos=1

Hej Algotezza.

Det spændende ved livet er heller ikke dets højeste analyse - "noget som er". Dette udsagn er den højeste absolutte sandhed, men denne højeste sandhed er dødkedelig. Var livet kun dette, så var der intet liv(!). Og dermed har vi bevist, at der må være noget mere. Men kan man tænke sig den højeste sandhed som værende anderledes?

"Noget som er" er en evig analyse, men materien, forandringerne, det der sker osv. er ganske vist forandringer underkastet og dermed ikke konstant den samme, men dette ændrer ikke ved, at selve forandringen i sig selv er evig. Det vi skaber og oplever vil evigt forandres. For mig at se er forandringen derfor en lige så stor og evig sandhed som det uforanderlige - det er to sider af samme sag. Eller man kan sige, at X1 er evig og det faste punkt, men X3 og dermed forandringens domæne er også evig, selv om den ikke er et fast punkt. X3 er lige så evig som X1. X3 er derfor for mig at se en lige så evig og sandfærdig realitet som X1. X1,X2 og X3 kan ikke adskilles, kan ikke eksistere uafhængigt. X3, eller illusionen er en evig illusion, og dermed lige så urokkelig som X1. Og noget der er evigt er en illusion, er det i virkeligheden en illusion, er det ikke virkeligheden? Hvis jeg i al evighed skal se verden gennem grønne brillerglas, hvad er virkeligheden så - er virkeligheden så ikke det jeg ser gennem mine grønne brilleglas, uanset om andre fortæller mig, at verden ikke er grøn? Hvad betyder det egentlig for mig, at hele verden vitterligt ikke er grøn, når jeg evigt er nødt til at se verden gennem grønne briller?

Heldigvis er verden ikke så enformig, at jeg hele tiden skal se gennem grønne briller. I morgen skal jeg se gennem røde briller, og i overmorgen gennem blå briller. Forståelsen af X1 gør ikke, at jeg bliver fri for illusionen, eller brillerne, den fortæller mig blot, at jeg hele tiden har briller på. Men det gør ikke oplevelsen af illusionen mindre interessant eller anderledes. Illusionen eller brillerne forsvinder ikke, selv om jeg har forstået at jeg oplever illusioner.

Materien er en illusion - ja gu' er den det! Men det er den der giver livet mening. Hvis vi sætter X1 = tomrum, så er den ganske vist evig uforanderlig, men uden materien så ville tomrummet være en lige så stor illusion! Tomrum og materie kan kun via tanken isoleres og leve adskilt. X1 uden X3 kan kun eksistere i tanken, for et isoleret X1 er jo netop ingenting, og "ingenting" eksisterer jo ikke, og derfor er det en illusion. 

Du skriver mange gode ting Svend.

Jeg vil mene at alt er til låns.  

Oplevelses begivenheden minder om tomhed og det som opleves ved omtalte begivenhed minder om bevægelse.

Der er ikke noget levende væsen hvis brillerne ikke er på. Så er der jo et intet. Det er brillerne der er skaber af tomheden. Tomheden vil altså i andre teoretiske vendinger som du også er inde på kunne betragtes som en illusion.

Buddha greb sin lære anderledes an og sagde at der ingen ånd, tomhed eller essens var, men kun en konstant serie af bevægelser. Nogle steder lavede han noget som man groft sagt kunne sige var omvendte analyser, men de var ikke mindre korrekte, de var kosmiske facitter set fra en anden vinkel eller med et andet udgangspunkt.

Det absolutte er altså den konstante bevægelse.

Hej Jacob.

Et tankevækkende indlæg du kommer med. Der er flere indgangsvinkler. "Der findes ingen ånd, men kun konstante bevægelser", eller "der findes kun Gud og alt andet er illusioner". Tilsyneladende er de modsætninger, men som du skriver er de kosmiske sandheder set fra hver sin vinkel. Diamentralt modstående betragtningsmåde kan man vel næsten sige. For mig er sandheden at der både findes ånd og konstante bevægelser, ingen af dem er illusioner. De er umulige at adskille, uden hinanden bliver den tilbageværende part netop en illusion, noget der ikke eksisterer. Og sammen sikrer de, at ingen af dem er illusioner. Martinus beskriver det også fra denne holistiske vinkel i hans beskrivelse af X. Han skriver, at X1, X2 og X3 er uadskillelige, altid har været det og altid vil forblive sådan - ellers ville livet slet ikke eksistere. Jeg vælger at konkludere, at når han beskriver tomrummet som værende noget der ikke er en illusion, mens han beskriver materien som en illusion, så er det en delvis analyse. Mens analyserne af X beviser, at materie og tomrummet er uadskillelige og begge garanterer hinandens eksistens. 

Hej Svend

Det er jeg sikker på at du har ret i.
X'et understreger at vi hele tiden taler om samme sag, og tallet en version og en tendens.

Martinus har bygget sine analyser op logisk og til at den kan falde sammen med intelligensen.
Påvisning af ånden og tomheden, må vel være det vigtigste ved en Åndsvidenskab.

Buddhisme og alle de andre religioner er jo kun en sjov fritidsbeskæftigelse i forhold til arbejdet med analyserne  
Buddha nævner også kun faderen nogle gange og hvordan faderen taler igennem ham.
Han kalder også Faderen "countless buddhas" og der har vi jo noget lignende hele altet, men også mere præcist forsynet.

Nok om det.
Jeg skrev i hvert fald fordi at jeg syntes at du kommer med nogle gode retningen på forståelsen af X'erne eller den helt rigtige for mit vedkommende.

kh
Jacob

Kun det levende väsen i dets helhed, dvs. den synergetiske levende summe (ikke en mekanisk summe) af X1, X2 og X3 i evig samvirken er virkelig, levende absolut og dermed i sig levende. Hvis vi betragter dette levende väsen med X3 som grund bli'r de andre X'ne relative; detsamme hvis vi benytter endere af de andre to som grund. Når vi vil forstå det levende vsöäen mer teoretisk-intellektuellt må vi udgå fra endere X som grund. At udgå fra alle som grund, lader sig kun göres ved at leve konkret og praktisk. Derfor må vi leve praktisk i köt og blod og ikke kun i teorien, hvis vi vil forstå livet. Forståelseprocessen af livet er detsamme som livet selv - den er identisk med livet. Teoretisk forståelse vil derfor altid väre partisk på en eller anden måde, d.v.s. grunde sig på et eller andet perspektiv, timlig eller kosmisk. Livet selv kombinerer disse perspektiver i den levende tilvärelse. Men når vi teoretiserar også intellektuelt-emotionelt og intuitivt må vi altid fokusere på et perspektiv, en synspunkt. Thi det er så vores tänkning og sprog funktionerer. Tänkningen er logisk enten-eller, det konkrete liv paradoksalt både-og.

Ifølge Martinus og Walter Russell, er alt skabt af lys,
her er et interessant bidrag.
http://hiddenmysteries.org/mysteries/whatsthis/light.html
God PÅske