Er det ikke super-idealisten og den pragmatiske idealist vi har overfor hinanden her? (på en god måde )

Super-idealisten går benhårdt efter idealet og ser tingene så meget for oven at det "eksisterende" bliver af mere eller mindre samme skuffe og handling derfor bliver ligegyldig.

Den pragmatiske idealist ser detaljerne og de små forskelle. Han/hun kan godt se at alt ikke er perfekt idealistisk set, men måler forskellene udfra sin idealisme og hvad der i sidste ende bliver det mindste onde. Et mindste onde, som han/hun handler efter, så godt som det nu kan lade sig gøre.

kh
Lasse

p.s. man kan nok argumentere for at stemme blankt er en 3. position, hvor man stemmer for at støtte demokratiet, men ikke vil stemme for nogle af de ting partierne står for. Praktisk set har den position stort set samme funktion som super-idealistens fordi den ikke har nogen stor praktisk betydning udover at hæve stemmeprocenten.

Enig :p

Hej

Jeg mener det ikke helt seriøst Lasse.

Hvis jeg skal være helt seriøs, så ved jeg aldrig rigtigt helt hvad jeg mener,
jeg tror jeg har en tendens til at holde med mindretallet uanset hvem de er, det mit stjernetegn der har skylden for det!
Jeg syntes det var sjovt at sammenligne dem som stemmer, med folk som indtager alkohol eller alkoholister, uden at det gav nogen særlig mening.

mit "hehehe", betyder noget ligende at jeg ikke har styr på det og de ting jeg lige har sagt er åndsvagt, måske med en vag uholdbar pointe et eller andet sted.

Måske var det fordi at Jan havde sagt noget med at vi heller ikke kunne leve udelukkende af frugtkød og måtte derfor betjene os af nogle nødvendige onder indtil da. Og jeg syntes så ikke det at stemme var et nødvendigt onde og så kom jeg med denne dårlige analogi.

Jeg går ikke særligt meget ind for analogier, men jeg bruger dem vist ret ofte.

Kærlig hilsen
Jacob

Ps. Jeg stemmer heller ikke på Hitler!

Hej,

Det er nok en meget god observation, Lasse.

Du skriver godt nok at handling bliver ligegyldig for super-idealisten.
Jeg syntes at super-idealisten handler ligeså meget som den pragmatiske idealist.

Der er en mulighed for at super-idealisten ikke af handler af ligegyldighed, men af sympati.

Man kan sige at han har hævet sig så meget over tingende og ser dem så meget for oven, at alt "eksisterende" ikke bliver af samme skuffe, men enhver "eksistens" bliver af samme skuffe.
- Så i stedet for at sige at alt er "ligegyldigt", så siger han at alle er lige "gyldige", altså at alle væsener er lige meget værd og kommer fra samme sted.

Jeg stemmer ikke, fordi: at alt er "ligegyldigt".
Jeg stemmer ikke, fordi: at alle er lige "gyldige".

Ligesom øl glasset der enten er halv fyldt eller halv tomt.

Vi snakker om en sans, en tilgang, mere end den aktuelle værdi, og om at sansen og tilgangen i virkeligheden er den aktuelle værdi.

Om super-idealistens livssyn har negative eller positive konsekvenser for ham selv og omverdenen, skal han nok få at føle med tiden. Ligesom alle andre beslutningstagere med holdninger.

Kh Jacob