Du har vendt det på hovedet.

Man stemmer jo på noget, netop fordi at andre bestemmer over en i forvejen, mentalt set. Fordi at man er afhængig af holdninger, handlinger og bevægelser.

Man kunne sige det samme om at vende den anden kind til!

Du lader ham slå dig, du lader ham bestemme over dig. Men det er netop her man går galt, det er når at man slår igen at man lader den anden dominere og bestemme over en. Det samme gælder valget. Men rolig, folk skal gå til valg og masser vil gøre det og de skal forsøge at dominere hinanden og der vil kommer mange ting ud af det.

I do not rest my case

PS... ekstremt vigtigt!
Rød blok er uendeligt langt væk fra sand kommunisme! :crown:

Yderligere, har kommunisme intet med demokrati at gøre.

Sand og renkulturisk kommunisme ligger meget tættere på diktatur end på demokrati.
Derfor kan kommunisme aldrig befinde sig indenfor et valgs rammer.

Kommunisme eksistere altså ikke i dagens politik.
Desværre

Hold kæft hvor det køre for mig!

jeg synes at jeg husker noget om at , en sammen smeltning af demokrati og Kommunisme,
men hvordan bliver det til diktatorisk ud af det ,det kan det vel kun blive hvis hxn er stemt i en fast periode så hvis hxn ikke er stemt i en fast periode er det vel ikke diktatorisk .
eller hvad
vh lu

Jeg ser det sådan: Partierne er ligesom religiøse samfund. Der er ikke nogen af disse samfund, der repræsenterer det, jeg gerne vil. Men nogen repræsenterer det mere end andre.

Det vil sige uanset hvilket parti jeg stemmer på, så vil jeg støtte noget, som jeg ikke går ind for. Men så må jeg stemme på det mindste onde. Altså det parti, der i mindst grad går imod det, jeg ønsker.

Derfor stemmer jeg på et parti. Dermed signalerer jeg en retning, derved kommer jeg ganske vidst også til at støtte noget jeg ikke vil. Men hvis jeg havde stemt blank, ville jeg have undladt at tage stilling, derved ville jeg signalere at det er mig ligegyldigt om det er det ene eller andet parti, der har magten. Jeg ville dermed have lade andre om alene at afgøre, hvem der skulle have magten. Den eneste måde jeg kan trække i den retning, jeg gerne vil, er ved at stemme på et muligt parti.

I praksis er jeg nok ikke i stand til at gennemskue, hvilket parti, der så reelt er det mindste onde i forhold til mine holdninger, men i hvert fald et sted i "rød stue". Men vi kan alle sammen kun gøre det så godt, vi kan.

Enhedslisten har jeg syntes var lidt for yderliggående, fordi de - så vidt jeg har forstået - har gået ind for voldelig revolution, men jeg ved ikke om de stadig gør det?

Nu skal jeg lyde så fanatisk som jeg overhovedet kan.

Analogi:
Fordi at jeg er en del er det Danske samfund, er det ikke mig der er i krig i Irak. Tro ikke fraværet af min stemme på et anti-krigsamfund eller bevægelse gør mig ansvarsløs for næsten eller ansvarlig for hver enkelt mands handling og retning.

Hvem der er har magten og får magten er bestemt og givet af højere autoriteter end det primitive jordmenneske. Rent teknisk, uanset hvor kærlig man er eller ikke er.

Når man ikke stemmer har man overgivet magten til Gud og man har signaleret at man tager sit kors op og følger Kristus.

:Nu sagde jeg det så, sandt, rent og kontrovertielt som det overhovedet kan siges og er, skønt vi er på et Martinus forum.

Valget har ikke noget at gøre med hvem der får magten det har intet at gøre med den "ydre" verden på det fundamentale plan, men det har alt at gøre, med ens egne tanke bevægelser og hvem man individuelt set er, hvordan man fungere, ser og handler.

Magten er ikke noget nogen kan tage eller give. Magten er.

At afstå at stemme og stemme blankt udfra næstekærlig viden fuldkommen eller ufuldkommen, er det højeste ansvar et individ kan tage for sine medmennesker, det er at stemme på den højeste og absolutte magt og er den højeste stillingstagen der findes. Det er det samme som at sætte sit kryds ved Guds rige og hele den åndelige verden.

Hele problemet med valg, hviler på sætningen:
"DET JEG ØNSKER" uanset hvad man stemmer, er det hvad der gemmer sig i bevidstheden og stemmeboksen.

Set på de behagelige eller ubehagelige, kærlige eller mindre kærlige konsekvenser det kan ha ved at stemme, behøver det langt fra at være rødstue man skal stemme på for at være i kontakt med næstekærligheds målet, det kan i disse tider måske være langt mere hensigtsmæssigt at stemme på et blåt eller meget liberalt parti, der beskytter den enkeltes frihed og ret. Netop i disse tider, ser vi rød bloks tendenser, kapacitet og potientiale til at udøve undertrykkelse og kontrol af individet. Hvor at absolut liberalisme kan have en tendens til at frigøre og skære igennem med sine kompromiløse principper. Rødhætterne, kan i disse tider jo slet ikke holde op med at regulere og kontrollere den enkelte, på baggrund af vores forcering.

Måske ikke i Danmark, måske slet ikke. Men Kristus var liberalist i renkultur, ligesåvel som kommunist. For ikke at sige diktator af de 10 bud. Glem ikke det.

Tror man at der er demokrati i det virkelige menneskerige? Nej.. det er der ikke. Der er nærmest diktatur. Det bliver en meget lille gruppe af individer der kommer til at bestemme alt.. De mennesker som ikke er blevet mennesker på dette tidspunkt og som stadigvæk mangler grovere karmabevægelser, vil netop komme til at pruste og lide ligeså meget under dette "diktatur lignede" samfund, som den oplyste gør det i et meget primitivt samfund. Selvom at det primitive væsen i det højerestående samfund vil blive behandlet humant. Men det kommer stadigvæk til at bo på en anstalt med et bankende hjerte for en mere grokornet tilværelse.

Nåh, men sidespring.
Frihed og valg er en skør tone i vores tider.

Kh Jacob

Hej Jacob,

Her er jeg forholdsvis uenig med dig.

At stemme blankt er ikke at tage sit kors og følge Kristus, tværtimod. Det er at overlade beslutningen ikke til Gud - men til flokbevidstheden. Ved at stemme blankt, støtter man reelt det flertallet stemmer på.

At gøre Guds vilje er ikke at gøre sig selv viljeløs - eller ikke at vide, hvad man selv vil, og overlade initiativet til andre. Tværtimod kræver det, at man skærper sin skelneevne. Stemmer man blankt kan man slippe for besværet med at træne sin skelneevne, idet man ikke behøver at vurdere, hvilket parti, man mener er det mindste onde. Prisen for denne bekvemmelighed er så, at man overlader beslutningen til flokken.

At både rød og blå blok laver tåbeligheder, er jeg enig i. De er jo begge i lommen på kapitalismen, som foreløbigt er den vindende part. Og hver gang man tager initiativ til hjælp til de svage, så er der nogle kyniske mennesker, der spekulerer i, hvordan loven kan misbruges. Når dette misbrug så opdages, så bliver reglerne strammet, og det kommer så mest til at gå ud over dem, der virkelig har brug for hjælp

Men mit indtryk er nu alligvel, at det generelle synspunkt hos blå blok, er, at friheden er til de rigeste, selvom man som regel er nødt til at sige, at man også vil hjælpe de svageste. Men for nogen år siden var der da nogen, der var ude at sige at ulighed, det var ligefrem et gode, som man skulle tilstræbe fordi det skabte vækst i samfundet, var påstande. De rigeste, de er rige fordi de er ansvarlige og flittige, så de skal belønnes med yderligere skattelettelser, så de kan blive endnu rigere, for så mener man nemlig at de vil blive endnu flittigere og mere ansvarlige. Og dermed skabe endnu mere vækst i samfundet. Når de fattige er fattige, så mener man, det er fordi, de er dovne og uansvarlige, så de skal "hjælpes" ved at få skåret i kontanthjælp, dagpenge-periode osv. Pisk til de fattige, og gulerod til de rige. Og er man kritisk overfor dette menneskesyn, så hedder det sig, at man er misundelig på de rige, og uansvarlig overfor de fattige.

Blå blok handler om frihed til de rigeste. Så bliver de rige gladere, fordi de elsker penge. Og så bliver de fattige også gladere, fordi de elsker, at være omgivet af glade mennesker. Det er det kapitalistiske paradis.

Ja vist er der demokrati i det rigtige menneskerige. Men problemet er jo, at vi dybest set ikke ved hvad demokrati og næstekærlighed er. Vi har måske en vag anelse. Vi tror jo et langt stykke, at demokrati, det er noget, man myrder sig frem til. Og så er der jo dernæst, alle de skader vi gør, uden at være klar over det. Fordi vi er meget ubevidste om konsekvenserne af vores handlinger.

Demokrati er jo at tage mest mulig hensyn til alt og alle. Dem, der bestemmer i det rigtige menneskerige, er jo ikke dem, der vil magten. Det er tværtimod dem, der ikke er interesseret i magt, og dermed er de i stand til at forvalte den uden misbrug.

Du er en provo, Jacob, for du mener jo heller ikke alt det, du skriver...

kh
Jan

Hej jan

Hvad mener du i virkeligheden om
At danmark er en krigsnation ?

Den ene dag det ene den næste dag
Noget andet - undskyld jeg svarede
For dig !

Lars

Hej Jan, godt sagt.

Måske lidt, men det kender du vist også til! ..men jeg mener det jeg siger, bare ikke det, det lyder.

Politisk set er mange af dine synspunkter ret fine og jeg genkender dem godt og det er jo et udmærket tegn på at man tænker på andre end sig selv og at man ønsker et velfungerende velværdsamfund.

Det er åndeligt set vi uenige.

Som jeg forstår det overlader jeg ikke intiativet til andre men til Gud selv.
Det er jo forsynet der vælger hvilke politikere der skal til magten ikke flokken.
I hvert fald I følge Livets bog.

Den der ikke stemmer kan meget vel ha en rigtig god skelne evne.

Det er kun dig og Gud det drejer sig om, alt denne politik er vældige detaljer og lokaliteter, hvis du slipper det og siger jeg stemmer ikke mere, tror jeg Gud tager imod én.
Jeg tror også at er der et andet jordmennesker der "overtager" din plads, med "dine" holdningerne og ”din” retning, for at udbalancere differencen.
Selvfølgelig ikke så ekstremt eller bogstaveligt talt, men meget principielt og lovmæssigt.

Sådan mener jeg universet fungere, selv uligevægten er i ligevægt.

Alt den fysik og kemi der arbejder og formulere det der skal til for at vælge en bestemt politiker som forsynet ønsker, er hele tiden i de rette mængder og forhold.

Denne kemi er blandt andet jordmenneske holdninger og handlinger.

Det der afgår tilgår, det der bliver taget fra får, og det gælder alle de bevægelser der skal til for at gennemføre udviklingensplanen for hele universets opretholdelse.

Hvis én forlader banen fordi at han ikke mere kan spille ”spillet”, kommer der en ny ind.

I livet, valg og politik kan der ikke være et mere præcist eller nøjagtigt antal af røde og blå mennesker.
Hvis jeg vælger at blive og stemme rød for at påvirke rødt, ja så springer der en anden rød fra et andet sted på linjen, ligesom røde og blå magneter tiltrækker og frastøder hinanden. Men man skal forstå det som et komplekst princip og ikke med et umiddelbart én til én forhold.

Valget har allerede udspillet sig og der er ikke plads til flere end hvad der skal være på hvert hold, i forhold til hvad forsynet og planen diktere.
- Det handler kun om mig og hvad jeg vil med Gud alene.

Selvfølgelig kan rammerne variere enormt meget i stramhed.

Der findes, angrebs, forsvars, freds og kærligheds væsener og der der findes mange forskellige ind og ud imellem.
De udfylder og gør alle Guds vilje og magt.
Nogle kæmper for fred, nogle kæmper for penge, nogle for ejerskab andre for ligeværd.

Og der er nogle der ikke kæmper og hvert menneske har sit job at gøre.

Der er nogle der tjener ved at tale om Gud til store forsamlinger, der er nogle der tjener ved at hente vores skrald imens vi sover.

Nogle tjener synligt andre usynligt og det er lige godt og lige vigtigt.

Det jeg prøver at fortælle og pege på og som jeg tror hundrede procent på i forhold til hvad jeg fornemmer i mit hjerte og kan forstå i mit sind, er at når jeg opgiver min ret til at stemme og bestemme overgiver jeg ikke noget til flokken men til Gud.

Gud er for mig, forsynet, flokken, jeget, verdensplanen og verdens ufejlbarlige mekanisme hvor ved den drives og opfyldes.

Jeg ved også at der næsten er ingen der stemmer blankt, det er Gud der arbejder omkring mig og jeg syntes at det er et under, og en absolut skønhed at alle udfylder deres mission i livshjulet. Jeg mener at der hele tiden er det der skal være og at alt er bestemt og tilrettelagt.

Jeg siger ikke at det at stemme er mindre kærligt eller underudviklet, der kan være mange kærlige og vise mennesker der stemmer, men jeg tror generelt set, at det ikke at stemme "som princip" er den vej de fleste før eller siden vil komme til at gå på og fortsætte med.

Ligesom at jeg tror på at alle før eller siden vil komme til at læse analyserne.

Jeg tror at samfundet i forhold til udviklingsplanen er i perfekt balance og under skarp supervision.

Der findes ikke tørke eller overflod i nuet. Og enhver der i hjertet springer fra "stemme princippet" modtages i den åndelige verden.

Jeg tror at der er mange vigtige politiske og samfundsmæssige beslutninger der bliver taget af både stærke og humane mennesker, men jeg tror at disse væsener gradvist igennem inkarnationer forsvinder i anonymitet, passivitet og i små assistents jobs ofrende sig selv for alle, elskende alle i det usagte og uselviske, stærkt forbundet med den åndelige verden.
Men der står hele tiden nogen bagved i den evige kø af væremåde og den plads der bliver forladt bliver optaget.

Det føler jeg for og det tror jeg på.

Jeg stemmer selvfølgelig stadigvæk selv på Enhedslisten eller Radikale Venstre, men teoretisk mener jeg at jeg er lige på kornet, det kan ikke skæres mere rent, skarpt elle seriøst.

Men ændringerne jeg virkeligt vil se og føle, gør jeg ved det daglige arbejde dybt inde i mig selv og selvom ingen fysiske ændringer syntes at tage plads kan det ses overalt.

Og jeg joker ikke, joh jeg gør

Når jeg siger at der er diktatur i det rigtige menneskerige så siger jeg det fordi at alle i denne sfære faktisk er enige. Alle er rede på at opgive sit liv for næsten.
Enhver er sin næste nærmest.
Og alle de ting der bliver udstedt fra verdensstyrelsen er genialitet på genialitet i kunst, kultur og politik.

Men det kan da godt være at der er et eller andet visdomshoved fra grænsen af visdomsriget eller andet steds fra, der meget uselvisk har påtaget sig at repræsentere ledelsen og spidsen af de kommende opgaver og verdensgenløsninger som menneskeriget kræver og påtager sig.
Dette væsen som giver sit liv for verden kalder jeg så diktator, og det er måske lidt misvisende.

Men demokrati basere sig på uenighed om alt på nær demokratiet.

Kærlig hilsen
Jacob

Kære Jacob,

Det er altid spændende og dejligt at læse dine indlæg!

Det er jo rigtig mange ting og emner, du får fyret af sted. Jeg skal se om jeg kan kommentere dem en for en.

Stikord:
Forsynet
Planlægning
Balance mellem lys og mørke.
Demokratiet

Forsynet er jo også dig og mig. Vi er alle sammen en del af forsynet, og der hvor vi har magt, har vi forpligtelse. Kun der hvor vi ikke har magt til andet, kan vi nøjes med at bede en bøn om at overlade det til den øvrige del af forsynet.

Den evige verdensplan udstikker hovedprincipperne for, hvad der kommer til at ske i al evighed. Men ikke alle detaljerne. Dem skaber vi selv gennem vores valg.

Som du selv er inde på er forsynets arbejde bl.a. i samspil med, hvad vi vi ønsker. Når Martinus siger, at forsynet indsætter præsidenter osv, betyder det så, at så kan det være lige meget, hvad vi stemmer? Det mener jeg bestemt ikke. Idet forsynet jo indsætter disse folk i overensstemmelse med den samlede vilje og hvad der ellers er til rådighed af karma. Valget består altså af Guds vilje, jordklode-jegets vilje, menneskehedens (eller nationens) vilje sammenholdt med de evner og potentialer og destruktive kræfter, som vi aktuelt har til rådighed (gennem lyse/mørke talentkerner og lys/mørk karma) og som kan være mere eller mindre bevidste og ubevidste.

Engang vil vi være kosmiske mestre (genier) i demokrati. Der er vi ikke endnu. Men vi er begyndt at øve os. Det 'demokrati' vi har - 'demokratur' som spøgefugle har kaldt det - er derfor på mange måder meget ufuldkomment, men stadig er det et skridt i den rigtige retning - væk fra diktaturet.

At stemme blank - eller ikke at stemme - er for mig at se, at undergrave det spæde begyndede demokrati, som er ved at spire frem.

Hvis vi sammenligner det med ernæringsvalget, så svarer det lidt til, at man siger: "Jeg vil gerne vælge/spise de fruger, man har i det rigtige menneskerige, for jeg har hørt at de skulle svære himmelske både i smag og i sundhed."

Det kan du ikke få, men du kan frit vælge mellem de fødevarer, der nu engang er til rådighed.

"Jamen, hvis jeg ikke kan få de himmelske frugter nu, så vil jeg slet ikke spise!"

På samme måde med politik. Vi kan nu engang kun stemme på de partier, der findes.
Vi behøver ikke at oprette eller melde os ind i et parti, hvis vi ikke føler for det, men vi kan alligevel godt bidrage til demokratiet - primært ved udvikling af uselvisk væremåde - men også ved at stemme noget andet end blank!

En blank stemme er ikke en stemme på "det rigtige menneskerige". Det er nærmere en stemme på diktaturet, idet man med den blanke stemme sætter sin egen demokratiske magt - som afstemningen/valget udgør - ud af kraft, og dermed svækker man den demokratiske magt på det område. Det kan så opvejes kraftigt ved uselvisk væremåde, men hvorfor ikke forsøge begge dele?

For mig at se er den blanke stemme en af de bitre erfaringer, der viser, at dette ikke var vejen mod mere demokrati (rent bortset fra at alle erfaringer også de bitre, de diktatoriske, er vejen til demokrati - ligesom krigen i en vis forstand er vejen til fred, men den er ikke den endelig vej, på et tidspunkt er vejen til fred ikke længere at kriges. Og vejen til demokrati er også på et tidspunkt ikke længere at stemme blankt (hvis man har gjort det).

Jeg mener, du underkender din egen demokratiske magt og ansvar ved at sige, at hvis du undlader at stemme på et givet parti, så vil der bare dukke en anden op, som stemmer på dette parti.

Det er muligvis ikke helt forkert. Men jeg synes det svarer til at sige, at hvis jeg sviner i naturen og undlader at rydde op, så kommer der jo bare nogen andre og rydder op.

Ja, det gør der sikkert også nok, men hvorfor skal de andre gøre det arbejde, som egentlig var mit ansvar?

Det kan godt være at alle partier, der kan vælges imellem er meget ufuldkomne, men de er trods alt så fuldkomne, som de kan være, og ved ikke at stemme undlader jeg på den måde at støtte det parti, jeg opfatter som det mindste onde.

Godt formuleret! Men det er vores spæde amatør-demokrati, der er henvist til disse primitive vilkår. Sådan vil det ikke være om nogle tusinde år, hvor vi er nået frem til det rigtige menneskerige. Når man er blevet moden for den kosmiske bevidsthed, så forsvinder megen uenighed som dug for solen, fordi man så ved, hvad der er rigtigt og forkert, og derfor kun kan være uenig med dem, der ikke ved - og denne uenighed vil blive administreret med den største nænsomhed.
At der er noget, der er rigtigt og forkert - og ikke alt er relativt, er en upopulær påstand i de post-moderne samfund. Den opfattes som farlig, fordi de, der siger, at de ved, hvad der er rigtigt og forkert, plejer at være fundamentalister. Men fundamentalisterne ved jo ikke, hvad der er rigtigt og forkert. Men de tror, at de ved det - uden at vide det, og det gør dem farlige.

Den kosmiske bevidste er ikke farlig, fordi han/hun/høn kun kan være til glæde og velsignelse for sine omgivelser. Den kosmiske bevidste bliver ikke uenige med andre kosmiske bevidste på samme måde som dem, der kan regne ikke bliver uenige om at 2+2 er 4. Men det kan godt være at den ene vil spille musik, og den anden vil måske lave kosmisk teknik. I detaljen vil de noget forskelligt, men begge vil noget, der ligger inden for rammerne af den kosmiske bevidsthed, hvilket vil sige at væretil glæde og velsignelse for alt og alle.

Derfor er alkærligheden heller ikke et diktatur. Den er tværitmod den væremåde, der giver aller flest valgmuligheder. Disse utallige valgmuligheder lægger ganske vist inden for rammerne af kærlig væremåde, men det er jo ikke noget problem, for det er jo det, disse væsener ønsker af hele deres hjerte - de kan ikke andet, men ønsker heller ikke andet - og i samme øjeblik de efter milliarder af år i denne væremåde begynder at ønske det modsatte - at være selviske -, så åbnes døren jo også igen til salighedsriget og videre til den fysiske verden, hvor de så atter kan få disse - selviske - ønsker opfyldt og udlevet. Derved kommer de så til at opleve det virkelige diktatur, nemlig at være slavebundet af andre væsener. Men dette er igen udelukkende fordi, de selv tidligere har ønsket og gjort noget tilsvarende mod andre og nu derfor må opleve konsekvensen af deres handlinger. Og i samme øjeblik de bliver mætte af at være slaver, så begynder deres længelsenergier mod freden at arbejde målbevidst mod deres befrielse, og det er kun et spørgsmål om tid før denne befrielse er gennemført til fuldkommenhed. Og de atter stråler i Guddommens fuldkomne lyksaglige lys, atmosfære og væremåde.

kærlig hilsen
Jan

PS: Nu håber jeg, at jeg kom omkring det vigtigste, at det var nogenlunde forståeligt - og jeg ikke glemte for meget.

Først et meget kort svar,

Da jeg står og skal ud af døren og til Jylland, skal med et tog lige om lidt.
Tusind tak for dit gode svar, det var rigtig godt at læse og tak fordi at du giver dig tid og tanker. Jeg vender tilbage efter weekenden.
Jeg er ked af at jeg ikke har nok tid nu.

Det der slår mig er at vi er uenige i universets opbygning og funktioner.

Det bliver klart for mig at måden du overvinder mine argumenter og mig dine er ved at sige de ikke passer. Det er lidt fjollet at diskutere på fundamentalt forskelligt grundlag.

Jeg siger eksempelvise sådan og sådan er det, og derfor skal man ikke stemme. Så siger du, jamen Jacob dit facit er forkert og det samme gør jeg imod dig.

Jeg siger at hvis du ikke stemmer, jamen så er der en der tager din plads.
Det er du uenige med. Men det er fundamentet i hele min argumentations række, hele mit livssyn er baseret på dette og sådan mener jeg sandheden er.

Jeg føler ikke vi kan finde kontakten, men det helt ok fordi jeg syntes du skriver spændende og nogle gode ting alligevel

Det er hundrede procent sådan jeg mener tingende er, og jeg ser det så tydeligt som Jorden er rund. Du udlægger det måske men en anelse mere mørk vinkel, men du rammer plet og lige i skabet.

Der er nemlig forskellige mennesker til forskellige opgaver, det fungere bare anderledes på det åndelige plan.
En kriger kan ikke tage et menneskes opgave på sig og et menneske ikke en krigers.

Fin analogi. Men det er også alment at drikke alkohol, hovedparten af samfundet drikker alkohol ligesom hovedparten stemmer, det går lidt hånd i hånd. Det at stemme blankt er i denne analogi det samme som ikke at drikke alkolhol og spise vegetarisk. "Sofavælgeren" er frugtkøds spiseren, hvis vi skal bruge ernærings vinklen.. hehehe

Ja. Men det at politikken per natur er ensrettet giver en ensrettet ramme og Guddommelig atmosfære. Alt sand kunst og videnskab er fundamentalt set det samme, når det kommer af kærlighed. Det kan godt være det ene skinner grønt og det andet Gult, men kærlighed er kærlighed.

Selvfølgelig vil der være et uendeligt hav af ideer og individer og lyster.
Men der er kulminerende enighed.
Det vil give en total modsat atmosfære end den vi har nu, som basere sig på uenighed.
Det er ligesom røgluft og renluft.
Du spiller klaver, jeg spiller guitar og den næste spiller trommer, det kan så være i røgluft eller renluft, afhængigt af riget hvor koncerten bliver opsat.

Forsynet er også os, ligesom Gud også er den sekundære bevidsthed. Nu mente jeg færdige tanker og bevidstheds bevægelser. Alt er lige i kornet.

Det er jo set fra din vinkel.. hehehe... jeg tror jo ikke på at vi har en magt

Jeg mener at der er nogen der tager hånd om det. Det er der så andre der ikke gør.

Jeg mener mit ansvar er tillid.

Jeg ser godt alle dine pointer med ansvar for demokratiet og sig selv og samfundet.
Jeg er bare modsat.

Jeg siger at der er et væsen til hver opgave.

Og hvis du ikke kan se, at det er tilladt og vigtigt at slippe verden i en sammenhæng og at det repræsentere et stort ansvar, så pyt, vi er forskellige.

Jeg er sikker på det er sådan, men jeg syntes du har ret til din mening.

Det er rigtigt god pointe.

Men som jeg siger er der altid nogen med de holdninger der skal til for at samfundet har den kærligheds stadard den skal tage, det kan være dig eller mig?

Men du siger det lidt sådan at hvis du holder op med at stemme kommer alle de blå, alle tyrannerne og diktatorende til magten. Du forslå at der kun er balance på det fundamentale plan, men der er balance i alt selv den mindste lokale detalje.

Tro mig der er lige det antal af røde og blå der skal være.
Verden går ikke under hvis du stopper med at stemme og du ligger hverken kraft eller vilje bag dag. Jo måske, hvis du og jeg er en af dem der af natur skal stemme, så går verden under, men hør! Det kan ikke lade sig gøre.
Balance har INTET med vægt, mængde og fordeling at gøre.
Balance er at ethvert individ mørkt, lyst eller gråt følger sin natur.. Det er balance. Derfor siger jeg, der er en der vil tage din plads.

Selvfølgelig er der valg og retninger men de er ikke store.

Hvis alt følger sin natur er der harmoni, og alt følger sin natur og alt er harmoni.

Men nu vil jeg bare sig tak for et godt og inspirerende indlæg kære Jan, selvom vi er uenige. Jeg får lyst til at skrive.

Jeg vender tilbage med en lang eller kort bemærkning. Men UPS jeg er sent på den, shiat!!!! Sikkert et hav af fejl, have mercy!

GOD WEEKEND

Kærlig hilsen
Jacob

Jeg forstår ikke, hvad du mener med dit svar på mine vegne, vil du uddybe det?

Og hvad har affødt dit spørgsmål?

Hvis det var mig der bestemte, var Danmark ikke en krigsnation, hvis du skulle være i tvivl, men det er jo bl.a. også derfor, det ikke er mig, der bestemmer.

vh og god weekend
Jan

Hej Jacob,

Du skriver, at du ikke tror på, vi har en magt ved at stemme.

Det lyder mystisk i mine ører, da det jo er flertallets stemmer, der afgør valget.

Hvordan kan man da undgå at have en magt ved at stemme? (eller for den sags skyld ved at lade være)

Jeg tager dette op, fordi det er din vigtigste begrundelse for at lade være med at stemme - som jeg ser det.

Også god weekend til dig - og til evt. øvrige læsere!

kh
Jan

Hej igen Jan,

Jeg tror ikke at jeg vil forklare det yderligere.

Det ville ikke give nogen mening at skulle sige hvorfor at man ikke skal stemme når der ikke er grundlæggende enighed her på forummet. Jeg har måske talt meget hårdt og ivrigt for at man ikke skal stemme, men det må virkeligt være op til den enkelte.

Lad mig sige det sådan her, det drejer jo sig om at handle efter det man virkeligt føler for i hjertet.. Og så skal der jo lyttes, ses og smages.

Men det er jo sjældent vi er 100 procent for det ene eller 100procent for det andet. At handle efter hjertet, er at handle efter det der har overvægt i ens indre og dermed sin egen natur.

Jeg siger jo at vi absolut ingen magt har, ligesom vi heller ingen vilje har.
Men man skal være enig med mig for at det kan give mening at jeg siger sådan og det er der ikke mange der er.

Jeg lader tråden ligge her, men takker for en god snak!

Kærlig hilsen
Jacob

-

Jeg ville gerne ha givet dig et svar Jan.
Men jeg kan ikke formulere det.

Kærlig hilsen
Jacob

Hvis jeg møder dig på klint eller instituttet engang, kan vi tage det op!

Hahahahahaha !

jeg kan godt lide at jeg får likes når jeg sletter mine indlæg!

Godt spørgsmål.

Den var nu givet før du slettede dit indlæg.
Du var ikke hurtig nok. :p

Er glad for, at jeg nåede at læse dit indlæg.
I Liked.

Kh. Ejby

Det er helt i orden, Jacob

Jeg nåede dog lige at læse dit lange svar, før du slettede det.

Jeg tror godt, jeg har en idé om, hvor du vil hen.

Jeg mener dog stadig, at vi hver især har en magt, når vi stemmer ved folketingsvalg. Det er jordklodevæsenet, der bestemmer, ja, men det er også hver enkelt af os, der udgør klodens mikroindivider. Og det ene udelukker ikke det andet.

For mig at se er det at stemme blank at signalere, at det er lige dårligt om det bliver det ene eller det andet parti, der får mest magt. Kun hvis man mener, at alle partier er præcis lige dårlige, så må det rigtige være at stemme blank, men hvis man mener, at der er nogen partier, der er mindre ringe end andre, så må det være det mindst onde, man skal stemme på.

Lad os tage et tænkt eksempel.
Alternativ 1 vil skabe 99% krig.
Alternativ 2 vil skabe 98% krig.

Du kan stemme på 1, 2 eller blank. Men uanset hvad du vælger, vil en af de to alternativer (eller en blanding) blive gennemført. Det mindste onde er altså i dette eksempel 98% krig.

Stemmer du 1 støtter du 99% krig.
Stemmer du 2 støtter du 98% krig.
Stemmer du blank lader du flertallet afgøre om det skal være 99% krig eller 98% krig. Dermed fraskriver du dig magten til at forsøge at trække i retning af den mindst mulige krig på 98% - og dermed at vælge det mindste onde. Man kan også sige, at man med en blank stemme støtter både 99% krig og 98% krig ligeligt. Med en blank stemme signalerer man altså, at man er ligeglad med om det bliver 99% eller 98% krig. Det svarer nærmest til, at man giver en halv stemme til 98% krig og den anden halve stemme til 99% krig.

Er man så med sin blanke stemme upartisk? Nej, det er man ikke. Man har givet ligelige støtte til både det mindst onde (de 98% krig) og det mest onde (de 99 % krig). Så er man nærmere ligegyldig eller måske forvirret.

Men hvordan er man så upartisk?

Begrebet 'upartisk' bruges om en næstekærlig person, der ikke elsker den ene højere end den anden. Det kærlige væsen elsker morderen ligeså højt som hun elsker helgenen. Men det kærlige væsen vælger ikke ligeså gerne den ukærlige som den kærlige væremåde. Det tager derimod konsekvent parti for freden, den kærlige væremåde eller det mindste onde. Det betyder, at det kærlige væsen vil fravælge den morderiske væremåde, men ikke personen bag den morderiske væremåde, som det vil have den fulde sympati og forståelse for. Og det kærlige væsen vil også elske morderens ofre ligeså højt som morderen.
Det kærlige væsen er altså upartisk, når det gælder kærligheden til personen. Det kærlige væsen elsker alle ligeligt. Men det kærlige væsen er ikke upartisk, når det gæler manifestationer, for hvis det var det, var det ikke kærligt, men ligegyldigt eller forvirret. Hvad angår manifestationer tager det kærlige væsen i sine valg konsekvent parti for de kærlige manifestationer på bekostning af de ukærlige. Det kærlige væsen kender til de ukærlige manifestationers nødvendighed på et bestemt udviklingstrin og disses guddommelige formål. Det fordømmer altså ikke denne væremåde, men vælger ikke desto mindre konsekvent og rutinemæssigt denne væremåde fra, fordi det ikke kan nænne at vælge andet end det mest kærlige eller det mindste onde, og fordi det forstår, at de ukærlige manifestationer kun kan vælges af personer, der ikke ved, hvad de gør.

Håber dette bidrog til at skabe klarhed og forståelse!

kærlig hilsen
Jan