Hej Gabriel.

Har du nogensinde hørt, hvordan Bachs stemme lød? 

Hej Gabriel.

Måske er det "indholdet i værkerne", og ikke stemmen eller udseendet
der er vigtigt at fokuserer på? 

Kærlig hilsen Ejby

Hei Svend
Jeg går ut fra at Bach s stemme var god å høre på. Stemmen trenger ikke være pen for å være tiltalende. I Norge har vi en populær artist som heter ole paus som har en kråkestemme , men som likevel er deilig. Også har vi jo Bob Dylan. .
Men det kan jeg ikke si om Martinus. Spørmålet mitt var: hvordan opplever dere Martinus når han taler?
Vh Gabriel

Hej Gabriel.

Jeg synes der er meget stor forskel på lyden af hans stemme på de foredrag jeg har hørt. En del af foredragene har en meget dårlig lydkvalitet, og på andre lyder det som et bånd der kører lidt for stærkt - dvs. hans stemme lyder lidt som en musestemme. På andre af båndene synes jeg hans stemme lyder helt normal. Om hans stemme som sådan lyder tiltalende eller ej, har jeg ikke spekuleret over, jeg har vel ikke evnen til at bedømme den slags. Prøv at lytte til flere foredrag, hans stemme er slet ikke ens fra foredrag til foredrag, noget af det må skyldes de gamle bånd.

Men jeg kan tydeligt høre, når han har talt sig varm på disse foredrag. I starten er det som om han lige skal "varme op", men efter få minutter kan jeg tydeligt høre, at det han fortæller om er noget han selv har oplevet, og jeg oplever en betydelig autoritet bag hans stemme.

Martinus var oprindeligt Vendelbo, jeg er selv Vendelbo, så det kan jeg tydeligt høre i hans måde at tale på. For andre danskere lyder det måske lidt "primitivt" eller "sjovt", eller hvordan man nu skal udtrykke det.

Men jeg tror såmænd, at dit indtryk af Martinus som person er meget normalt. De fleste bliver ved første indtryk lidt skuffede, de havde ventet sig en lidt verdensfjern vismand, når de så ser en temmelig almindeligt udseende mand foran sig, der ikke gør nogen videre stads ud af sig selv, så kan det første indtryk nemt blive en skuffelse.

Hej Svend.

Jeg er også vendelbo og har selv tænkt, at Martinus dialekt måske lyder lidt "sjovt" eller "bonderøvs -agtigt" for fx Københavnerne. Men for mig giver det ham blot et almindeligt, jævnt og jordnært udtryk,
som jeg godt kan lide.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Gabriel.

  Vil give dig medhold omkring indtrykket af Martinus som "person".

  Jeg har selv haft lignende tanker, Martinus opleves af mig som ufølsom og arrogant, og i et tidligere indlæg ( "mit farvel til Martinus, som er noget "gammelt"), påpeger jeg hvorfor jeg fik den oplevelse af Martinus, og hans "ufølsomhed".

  Også hans stemmeføring er jeg ikke specielt indtaget af, jeg lytter hellere til Ole Therkelsen eller nogle af de andre, der fremfører Martinusses tanker.

  Først i 70 erne oplevede jeg selv Martinus til et foredrag, og jeg var dengang absolut heller ikke modtagelig for hans "væsen", og selvom jeg dengang heller ikke troede det mindste på Jesus eller på Biblen, var det en "negativ" oplevelse for mig, da en person flere gange under foredraget, (som jo hed, noget med "den intellektualiserede kristendom"), spurgte Martinus hvilken rolle Jesus havde i hans "værk", og Martinus fuldstændigt ignorerede disse spørgsmål, ja slet ikke gad svare, men blot fortsatte med sin fremlægning af spiralkredsløbet, og under hele foredraget slet ikke nævnte hverken Biblen eller Jesus.

  Det fandt jeg var meget "arrogant", på trods af min egen manglende interesse i det kristne område. ???

  Men jeg har i dag indtaget den holdning, at det hele sikkert kommer af at Martinus jo måtte være yderst seriøs og fokuseret på "alvoren" i at skulle forfatte og videregive sine analyser, så det er nok kun fordi Martinus selv har haft tilstrækkeligt udviklet sin følelsesmæssige side, at den side af ham ikke har været nødvendig at have i fokus, lige i denne vigtige inkarnation, hvor han havde så stor et behov for at fokusere på den intellektuelle side af livet.

  Når jeg i dag tager "stof" til mig, er det dog meget væsentligt for mig, at det fremlægges af personer der udstråler mildhed og kærlighed, også i stemmeføringen m.m., som f.eks Alex C eller Jessica, ( Som du kan finde link til i det engelske forum, under The young leads us to the next level").

  Men det skal da siges, som også Ejby er inde på, at det er selve materialet der bør være afgørende, og ikke personen, og Martinusses analyser er der jo intet arrogant eller "unæstekærligt" i, tværtimod, så lad os da fokusere på disse bevidsthedsudvidende "gaver" fra Martinusses side til os, fremfor at udvikle fordomme, alene på grundlag af Martinusses personlige "udstråling", jeg er skam ikke selv for køn eller for mild i min stemmeføring, (ikke altid ihvertfald),  men jeg ønsker da alligevel at andre kun fokuserer på hvad jeg siger, fremfor på min fremtoning eller måden jeg formulerer mig på.

  Hverken jeg eller Martinus eller nogen anden "person" behøver retfærdiggørelse for de ord vi udsender, ordene skal nok med tiden retfærdigøre sig selv, hvis de er sande. 

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Svend.

Vil da lige kommentere dit udsagn her (Citat):Men jeg kan tydeligt høre, når han har talt sig varm på disse foredrag. I starten er det som om han lige skal "varme op", men efter få minutter kan jeg tydeligt høre, at det han fortæller om er noget han selv har oplevet, og jeg oplever en betydelig autoritet bag hans stemme. (slut)

Når en person som Martinus selv fremlægger sine egne "værker", er der netop behov for en stor grad af udstråling af "autoritet" og "selvoplevelse", for hvordan skulle man kunne gøre andre interesserede i og bevidste om nogle grundlæggende sandheder, hvis ikke man fremlagde dem med "autoritet" og " bar vidnesbyrd" om deres "sandhed".

Så derfor mener jeg sagtens man kan bære over med Martinusses "arrogante" udstråling, den er blot en form for "myndighedsudstråling", som har været nødvendig, lige i forbindelse med fremlægningerne af Martinusses egne kosmiske forståelser, mens han , i det daglige sikkert har været et behageligt og yderst næstekærlig væsen, som var vellidt af sine omgivelser.

  Det er dog lidt lettere at tage Martinus til sin via andre foredragsholdere (syntes jeg), som jo ikke fremlægger deres eget "værk", men forsøger at gøre tilhørerne bevidste om Martinusses sandheder, ved selv at fremlægge disse (analyserne) i egne "kontekster", og dette giver jo mulighed for at "krydre" tingene meget mere med humor og fantasifulde "lignelser", som gør selve "oplevelsen" /"præsentationen" af stoffet, langt mindre "arrogant" eller "autoritativ".

  Så jeg mener man bør skelne mellem om det er "hovedkilden" selv, eller andre der fremlægger et givet "stof", men da også, at uanset "måden" et "stof" fremlægges på, så er det jo altid indholdet man skal fokusere på.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej med jer

På nogle af optagelserne med Martinus lyder det som om, båndet kører en anelse for hurtigt. Jeg ved ikke, om det er tilfældet, eller om han sommetider kunne have en lidt pibende stemme. Første gang jeg hørte et af hans båndende foredrag, synes jeg, at hans stemme lød underlig. Men det vænnede jeg mig nu hurtigt til (ligesom hans nordjyske accent - det havde været værre, hvis han var fynbo ). Det vigtigste er trods alt den ånd, der er bag de talte ord.

Jeg tænker tit, at jeg er glad for, at jeg aldrig oplevede Martinus, mens han havde sin gang her på jorden. Det ville have tvunget mig til at forholde mig til personen Martinus i stedet for det værk, han har skrevet.

Egentlig er jeg ligeglad med personen Martinus. Når jeg ser ham på billeder og optagelser, virker han tiltalende, og jeg synes, han ser meget venlig og imødekommende ud ("arrogant" har jeg godt nok aldrig hørt før nu). Men det er det testamente, han har foræret menneskeheden, jeg kan bruge til noget. Og det vidner om en sjælden alkærlig indstilling til alle levende væsner og en intellektuel kapacitet af dimensioner denne klode kun sjældent har kunnet huse. Som han selv skriver, skal man kende træet på dets frugter - og den prøve består han i mine øjne med glans.

Jeg foretrækker hans egne (skrevne) ord (primært "Livets bog"), men har også haft glæde af Per Bruus-Jensens "X"-værk. Heldigvis findes der formidling af analyserne til mange forskellige temperamenter i mere eller mindre forarbejdet form, der kan tilfredsstille lige præcis den grad af sult efter viden om virkeligheden, som vi hver især har.

Venlig hilsen
Petersh