Mit svar på spørgsmålet om mere end en sandhed er at der er flere versioner af den samme sandhed. Martinus kalder det perspektivprincippet, som betyder at nogle versioner er mere sande end andre. Nogle sandheder er så langt fra den egentlige sandhed at de bliver modsætningen eller kontrasten til sandheden og på den måde oplever vi tilstrækkeligt med kontraster til at opleve sandheden. For uden kontraster ingen oplevelse. På den måde kommer Martinus frem til at alt er såre godt.

Jeg tænker om der ud fra den filosofi, så kan sige, at vi først kan verificere om noget er sandt, hvis vi er tilstrækkeligt tæt på et givet udsagn...altså hvis vi ser udsagnet i et perspektiv vi kan overskue. Eksempelvis kan verificere, at det er usandt at påstå at en trekant har fire kanter, fordi vi kan overskue problematikken, og har tilstrækkelig med erfaring om trekanternes geometri?

Det er vel det som det betyder