Jeps!

Du skriver ”Vi kan plussar på oändligt många gånger”. Hvornår har man plusset uendeligt mange gange?
Jeg opfatter ordet ”uendeligt” som et ”nedefra” ord for evig – altså den evighed som er lig oplevelsen ”oppefra”

'

Hvorfor ikke? ”Højere” er vel et ord for en relation mellem skabte ting – timeligt. Men hvad er højere end alkærligheden som vi jo oplever i hver af disse ”spiralzoner”? Hvad kan være højere end at være ӎt med Gud”?

at være ”svar skyldig” indtil videre, betyder jo ikke, at der er ikke er noget svar...

På kanten af uendeligheden er det ret svimlende at forsøge at holde fødderne på jorden
Kan man flyve? Hvordan? Kan man flyve i ”ingenting”?

Kan man lade være?

Min første tanke er at det jo tyder på at, der er 7 spiralzoner med hver 6 riger, altså 42 mindre kredsløb som i øvrigt også varieres via polernes forvandling således at der går 84 af disse mindre kredsløb inden man igen havner ved samme princip. Men hvad betyder ”samme princip” … betyder det, at man havner i samme oplevelse...
Gud skaber verden ny – og alligevel er der intet nyt under solen

Men så tænker jeg på dette at stjernehimlen I LB 6 lignes ved en bog. Vi kan se ”bogstaverne” og måske kan vi recitere hele sætninger. Men hvad med indholdet bag ordene? Hvad er meningen? Har vi glæde af alle disse ”bogstaver” uden denne mening?

Det er denne ”tillordning” som religionerne har forberedt os på gennem tusinder af år. I vores materialistiske tilstand har vi forkastet både Gud og den religiøse terminologi. Kan Gudesønnen ”komme tilbage til Faderen” så længe han benægter den evige, almægtige, alvidende og allesteds nærværende Guddom?
Findes der et større paradox?

Ja, hvorfor lod Martinus disse analyser ligge? Han så måske hvordan vi ville kunne anvende hele vores tankekapacitet på at forsøge at forstå, uden helt at lykkes. De ville jo i så tilfælde have blivet ”sten på vejen” i opfyldelsen af de kosmiske analysers egentlige mål: foreningen af den evige Gudesøn med sin evige fader.

Hvorfor gå over åen efter vand”? Hvis intuitionen er den eneste vej til virkeligt at forstå disse svimlende kendsgerninger, så er der jo ingen anden vej end næstekærligheden i ord og handling (fordi det er eneste virkelige måde at varigt åbne for intuitionen). Og hvordan er det med denne "svimlendene enkle" analyse. Har vi egentligt forstået?

Når Martinus i hele sit værk igen og igen gentager denne ”loven for livet” – er det så fordi vi ikke har hørt om dette facit tidligere, eller er det fordi vi endnu ikke har betrådt denne vej? Kender vi kærligheden? Hvad andet behøver vi? Findes der andre veje til visdommen og lykken?

Hvad er vores mål?

..

Kærligt,
Søren

Tack för svar!

Jag skrev:
3) Vi blir svaret skyldiga vari de miljarder med nya organismpriciper uppåt
och nedåt skulle bestå av. Däremot "vet" vi att en organismprincip ovanför
en annan utgörs av den yttre världen för väsen på steget innan.

Sören J svarade:
at være ”svar skyldig” indtil videre, betyder jo ikke, at der er ikke er noget svar...

Jag finner det märkligt att Martinus själv tillgriper någon av de redan beskrivna organism-principer för att informerar oss om livet på ett elektronklot:

”Det lyder jo nu mærkeligt, men jeg vil bare sige Dem, at kosmisk set, så er atomernes sole kraftcentre, igennem hvilke forskelligartede tankekræfter sendes ud og holder organismen i live. Og elektronerne, disse små planeter der er omkring disse små sole, der findes nogle af disse, der er beboede med animalsk liv, således at de i deres umådeligt mikroskopiske verden er i stand til at opleve fysisk oplevelse næsten på samme måde som vi, naturligvis i en anden variation, men efter samme princip.” (26) (Martinus-citatet är hämtat ur Aage's artikel om stofspiralen här på forumet)

Min enkla tanke är att om Martinus inte uppger ett nytt och annorlunda organismprincip i super-mikrokosmos (väsenden på elektron-spiralen) utan låtar de ha ett animaliskt liv - ja då ser han kanske istället att spiralen sluts istället för att utan ände fortsätter uppåt och nedåt.

Är det fel att funderar på sådant, Sören, eftersom du tycks mena "Hvorfor gå over åen efter vand”?" Varför höll han isåfall kurser om dyligt menar du?

/cogito

Sø:
jo, men se fx på stedet i LB 6. Denne forklaring af mikrokosmos er viser også hvorfor det var problematisk for Kristus at lade sig korsfæste. Det var altså ikke bekymring for smerte, men for undergangen af det mikrokosmos (hans krop) som han var med til at ofre for at kærligheden kunne få indpas i jordklodens tankesfære. (I et højere perspektiv er disse analyser dermed også en del af forklaringen på Jesus mission og udtalelser og dermed opfyldelsen af profetien om Talsmanden der skulle forherlige Kristus - retfærdiggøre alle ord og handlinger.)

Alle Martinus analyser går op i alkærligheden, ellers er der noget galt.
Hensigten her er vel at forklare os at vi skal lære at elske og tage hensyn til mikrokosmos (hvad så mange mennesker jo ikke gør).
Derfor er han nød til først at vise hvordan der kan være tale om levende oplevende væsener i denne mikroverden. Han skriver et sted at vi faktisk ikke kan komme videre i (åndelig) udvikling før vi lærer også at elske denne del af livet. Når han altså i dit citat forklarer, at der er tale om animalsk liv, forstår vi jo, at vi er nød til at tage hensyn. Sådan ser jeg det.

Det er ikke i formernes verden vi afslører livsgåden. Formernes verden er uendelig, variationerne hører aldrig op. Tænk på at der findes mange andre variationer, fx det her med mellemspiraler etc. som kan forklarer problemer når vi forsøger at forstå det vi ser i ”formernes verden”.
Martinus siger jo også: ” i en anden variation, men efter samme princip.”

Jo, jeg forstår, det er ikke dumt Kan man sige, at det er ”princippet” som gentager sig (altså ”sluts”) som du selv iagttager, og at der i formernes verden samtidigt er tale om liv inden i liv i en uendelighed?
Det forklarer jo at man aldrig kommer ”til vejs ende” i analysen ud fra de skabte variationer, men at man ved at overskue disse kredsløb kan se princippet bagved og dermed meningen og hensigten og de evige principper bag livets oplevelse. Vi behøver altså bare 7 spiralzoner, dem som vi allerde kender lidt til udfra vores mellemkosmos perspektiv, for at overskue principperne bag de evige variationer.

Nej, alt skal til (jeg synes da selv at det er meget spændende). Det kan jo være nødvendigt med denne bianalyse, der viser at principperne gentager sig også nedad og opad. 

Der er jo også det at når Martinus skal vise os livet i mikrokosmos er han nød til at være meget omstændig. Mikrokosmostanken er stadig ny og kræver en vis undervisning for at kunne indpodes i os, måske var Martinus nød til at gå denne "omstændige vej". Vi ser jo også at han tidligt i missionen forfatter både ”Bisættelse” (som mest udførligt beskriver dette emne) og den ideelle føde.

Det er emner, der kræver en vis baggrundsanalyser for at kunne forstås. Når han fx i ”Bisættelse” analyserer hvordan mikroverdenen oplever en ligbrænding som det rene dommedags scenario, og i samme bog analyserer denne mikroverden, så er det jo ikke for at give os endnu mere at tænke på, men fordi vi skal lære at handle humant på dette område. Vi skal lære at elske og at lade være med at dræbe.

Det ser jeg som formålet med alle ”bi analyserne” i dette værk. Kærligheden. Det må jo være derfor det er udgivet, det synes jeg fremgår af hans konklusioner når analyserne opsumeres etc.

Alt godt,

Kærlig hilsen Søren J

Tack för kommentarerna, Sören!

Det syns att temat kan bli oöverstigligt bredd... så jag vill hålla mig till ursprungsfrågan:

Är inte "oändliga spiraler" i själva verket ett linjärt fenomen och därför alls inte följer någon spiralprincip? Saknade Martinus helt enkelt begreppet om det "krökta" som fysiken vaskade fram på hans tid - så att han inte fann en anknytning till denna begreppsbildning för att förklara för oss vad han skådade?

/cogito

Tillägg:

Allting tycks går i kretslopp!

Enda undantaget tycks vara bilden av de oändliga spiralerna uppåt och nedåt.
De fjärmar sig stadigt från varandra - i all oändlighet.

/cogito