Hej Lille Brune hest.

  Det kan nok blive lidt svært, at få udspecificeret begrebet "skytsengle", via Martinus alene, da hans arbejde fortrinvist dækker over de grundlægende energier og sammenhænge i universet, men ikke specielt omhandler "detaljerne".

  Da jeg jo selv har en sådan "skytsengel" så vil jeg dog gerne give dig mit personlige "billede" af disse sammenhænge.

  Rent "overordnet" er vi mennesker jo blot et "afsnit" af "helheden" på lige fod med dyrene eller planterne, stadier som vi jo har gennemgået, og som nu for os anses for at være "lavere" trin i udviklingskæden.

  Men vi har dog et direkte samspil og direkte indflydelse på disse lavere trin, dyrenes og planternes, en indflydelse som rent principelt kan sammenlignes med den vore "skytsengle" eller "forsynet" har i forbindelse med os mennesker.

  Vi anses af "englene" eller rettere "de højere udviklede brødre"(og søstre) for at være "primitive" og på et lavere udviklingstrin, end disse selv er, og deres indgriben i vort livsforl'øb, er altså set med deres øjne, på niveau med vores indgreb i dyr og planters livsforløb.

  Som vi kan gensplejse eller fremalve bedre kvaliteter eller større udbytter, via indgreb i dyr og planters udvikling, således kan disse "engle" også gensplejse og fremavle bedre "primater" til brug for ånder der har udviklet sig frem til at kunne "beherske" et så udviklet legeme, som menneskets jo er.

  Dette medfører jo så, at de "engle" der har været beskæftiget med mennesket fremavl, anser sig som værende "ejere" af mennesket, som bonden mener han ejer sine dyr, og derfor betegner nogle mennesker jo så også deres "skabere" som værende "Guderne", selvom disse "Guder" langtfra er færdigudviklede selv, eller på højde med den absolutte "Guddom" som vi jo alle er en del af.

  Kontakten mellem os mennesker og vore "guder" sker på forskellige måder.

  Vi kan opleve "kosmiske glimt", som er telepatiske overførsler af viden fra disse "engle" til os enkeltvist, og man kan så via sådanne glimt opnå "heurikaoplevelser" hvorved man får svar på grundlæggende problemer eller ny viden om åndelige eller teknologiske muligheder, men en del vil jo nok opfatte sådanne oplevelser, som om det er viden de selv har udviklet sig frem til at kunne forstå, fremfor som viden der er givet til dem, fordi de har nået et udviklingsstadie hvor de kan "rumme" denne viden.

  Andre oplever direkte kontakter, som jeg selv, hvor "englen" materialiserer sig synligt for en, og man får viden (telepatiskt) omkring nogle specifikke ting, og med specifik hensigt.

  Andre igen, bliver "abductet" altså "bortført" af "rumvæsener" og bliver udsat for forskellige former for "undersøgelser", renset for forskellige former for "sygdom" eller indpodet forskellige former for underbevidst lærdom, som skal hjælpe en til at gå den "rigtige" vej, i det daglige liv, men langt de fleste af de millioner mennesker der oplever sådanne "abductions" husker intet, da hukommelsen slettes af hensyn til ens funktionsdygtighed i ens "normale" liv.

  Disse ting foregår normalt om natten, eller mens man sover, hvor man så bearbejdes på forskellig vis, og dette kunne man jo så godt opfatte som noget der sker, mod ens vilje, men det er det ikke, da alle sådanne tiltag kun udføres, med en accept fra ens egen side, en accept givet enten før ens nuværende inkarnation, eller under bevidst viden om hvad tingene indebærer, mens man er i kontakt med disse "engle" under "abductionerne".

  Det er dog logiskt nok, at en del vil opfatte tingene som "påtvungne" når de husker dem i vågen bevidsthedstilstand, netop fordi de ikke husker alt, herunder også at de selv har givet deres accept til at være deltager i disse ting.

  Skytsenglene er fortrinsvist fra 5 dimensionerne, og kan materialisere sig som synlige væsener for os, via tankeprocesser som sænker deres "frekvens" så de bliver synlige for os, mens de der foretager "abductionerne" er fra 4 dimensionerne, og behøver rumskibe og fysiske "faste" legemer, for at kunne "interakte" med os, på et fysiskt plan.

  Skytsengle, og "alins" kan altså sænke deres frekvenser, eller hæve frekvenserne, så de bliver "materialiserede" eller delvist synlige for os mennesker, men i nuet sker dette kun med specifikke formål, eller ved uheld, da tiden endnu ikke er moden til at vi alle kan rumme åbenbaringen af disse væseners tilstedeværelse, men snart kommer den tid dog.

  Vor frie vilje er slet ikke i fare, men man skal jo også have det aspekt med i billedet, at ens frie vilje kan misbruges, så den bruges til at fratage andre deres frie vilje med (under konsekvens af karmaloven), vi har jo et par udmærkede eksempler i nuet, fra Østrig, med Nathasha Kampus og den utrolige sag omkring familien der i 24 år blev tvunget til et liv i en kælder, og sådanne begrænsninger af andres frie vilje, sker jo altså også fra åndelig side, idet der på det åndelige område også findes "negative" væsener, som gerne binder en til negative kræfter, hvis man giver dem mulighed derfor.

  Vi tror næsten alle, at de tanker der forekommer i vort eget hovede, er vore helt egne, men sådan forholder det sig langtfra.

  Hver gang vi tænker en tanke, "tuner" vi os ind på denne tankes "frekvensområde" og tiltrækker derfor andre tanker, fra samme "sfære", så bliver vi vrede eller deprimerede, så tiltrækker vi tamker fra andre væsener, som er i samme "tilstand", og er vi lykkelige og glade, så tiltrækker vi lykkelige og glade tanker, fra væsener som er lykkelige og glade, (sådan rent principelt).

  Disse "væsener" sidder så, som man symbolskt har fremstillet dem, på hver sin skulder af os, og forsøger at lokke os til at gøre som de gerne vil, via indpodning af tanker i os, som ikke stammer fra os selv, men som er "fristelser" udefra, vi kan tage til os eller afvise.

  Skytsenglene vil forsøge at indgive os gode tanker, altså tanker der fører os positivt videre i udvikling, mens "dæmonerne" vil forsøge at bremse vor udvikling, med tanker der har et negativt indhold, og vort eget jeg må så vælge (frit) imellem disse muligheder.
  At have en "samvittighed" kan derfor godt være lig med, "at lytte til sin skytsengel", mens manglende samvittighed, kan betyde at man kun lytter til sine "dæmoner"s" forslag.

  Skytsengle kan være væsener man selv har haft en tæt forbindelse med, måske familiemedlemmer eller gode venner, som mellem inkarnationerne får til opgave at støtte og beskytte en, vi er skam ikke "sovende" mellem inkarnationerne, men har "arbejde" der også, som skal gøres for at "helheden" kan fungere ordentligt.

  Hvad angår "udformningen" af disse højere udviklede væsener og deres måde at "hjælpe" os på, så er der mange "muligheder", idet den enkelte oplever disse (engle eller aliens) som det disse ønsker at fremstå som.

  Disse "væsener" er i stand til at frembringe den "kontekst" de ønsker man skal opleve dem i, så nogle ser dem som "guder" eller "engle", andre ser dem som "dæmoner" eller onde, blot sker intet af dette uden ens egen forudgående accept.
  Jeg mødte min "skytsengel" som værende "talsmanden fra Gud" (den bibelske Gud), og min første "abduction" skete til et rumskib, hvori Jesus befandt sig (jeg så ham dog ikke personligt).

  Senere i forløbet, er jeg så blevet bevidst omkring at min "skytsengel" slet ikke er "talsmanden fra Gud", rent bogstaveligt, men er et væsen fra stjernekonstellationen Andromedia, som har fået til opgave at "vejlede" mig og andre af min slags, så "konteksten" jeg oplevede tingene i, var altså skabt for at gøre mig "tryg" ved situationen.
  Andre oplever måske at de "skræmmes" på plads, eller til at medvirke i disse ting, af "dæmoner" men dette sker kun fordi de forudgående har accepteret at blive "skræmt" på plads, formentligt i forståelse af, at blev de ikke det, så ville de slet ikke medvirke, i det, som overordnet set kun er til deres eget bedste.

  Den frie vilje er altså altid til stede, med mindre den tages fra en af andre, på et grundlag som ikke er i overensstemmelse med næstekærligheden principper, men selv da vil man jo i sidste ende få noget positivt ud af "hændelserne" idet ens egen karma "betales" eller idet man får lærdomme der er positive ud af alt man udsættes for.
  Kun den der fratager en ens frie vilje, vil skulle "betale" for denne "fejltagelse".

  Det der sker "skal" ikke ske, der tror jeg du tager lidt fejl af virkeligheden, for det er da rigtigt nok, at tidligere udsendte energibølger (karma) skal vende tilbage til en selv, det skal altså ske, men hvordan den enkelte reagerer når diisse karmabølger vender tilbage, det er der ikke noget fastsat omkring, så man kan altså selv skabe en ny fremtid, via den måde man reagerer på nutiden på, og så er alle muligheder jo åbne, for fremtidige hændelser, individuelt set.

  Dog er vi jo en del af en større sammenhæng, hvori selve jordklodevæsenet også har noget at skulle have sagt, så jorden udvikling og den karma der følger dennes udvikling, er vi som mennesker "underlagt" og må "finde os i", som cellerne i din krop er underlagt din frie vilje til at afgøre, hvad du gør mod dit legeme og hvad du spiser eller på anden måde udsætter dit legeme for.

  Skytsenglene (eller hvad man vil betegne disse som), er altså vore åndelige vejledere, i positiv retning, som holder øje med os individuelt, og via forskellige former for "påvirkning", forsøger at holde os på rette spor, i vor udvikling, og kan anses for at være sammenlignelige med bondens rolle overfor sine dyr på gården, som han jo er ansvarlig og forpligtiget overfor.

  Det kan så godt for nogle være en "bitter" pille at sluge, at skulle se på sig selv, som menneske, som værende et lavtudviklet væsen, som har behov for "hjælp" fra oven, men det er ikke desto mindre, det vi er, og kan man ikke acceptere den ydmyghed der følger med , ved at måtte indse dette, så får man svært ved at se sandhederne i det større perspektiv, for så har man jo svært ved at acceptere noget der er større end mennesket selv, udover en altoverskyggende "Guddom".

  Vi skal dog alle selv udvikle os, ingen kan "springe over" via hjælp fra andres side, men hjælpen består også blot i vejledning og "normal" deling af indsigt, da vi lever i et samspil med alle andre væsener i universet, og ikke adskilte fra resten af universet, vi fratager jo heller ikke dyr eller planter deres selvstændige udvikling, ved at vi forsøger at gribe ind i deres liv, når vi mener vi kan forbedre dette livsforløb, eller på anden måde hjælpe disse frem til et bedre liv, omend vi så selvfølgellig også altid gør tingene i kontekst med hvad vi selv anser for godt for vort eget væsen, og det gør "skytsenglene" og de andre væsener, på højere udviklingstrin jo da også, når de griber ind i vort udviklingsforløb, for alt har konsekvens, ikke kun for os, men for både højere udvikledes verdener, og for lavere udvikledes verdener, ved det at vi alle er et og samme væsen.

  Skytsengle er altså langtfra "overflødige", men skal vejlede den enkelte på forskellig måde, så de ting der SKAL ske, (som tilbagevende karma), kan "modtages" af den enkelte på den rigtige måde, så en ny negativ karma ikke bliver resultatet.

  Nok et noget langt og langtfra fuldstændigt svar på dit spørgsmål, men måske nok til at kunne give dig egne tanker omkring disse ting, og ihvertfald er et svar forhåbentligt bedre end slet intet svar, også selvom det kommer fra mig og ikke direkte fra Martinus.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Hest

Martinus beskriver ikke de åndelige verdner i detaljer, da hans fokus er "Det jordiske menneskes" forvandling til "Det rigtige menneske". Derfor fortæller han mest om de love der gælder for livet, og som er nødvendige at kende i forhold til det at opnå kosmisk bevidsthed.

Martinus nævner derfor ikke meget om engle (eller andre åndelige væsner). Dog beskriver han skytsengle i to forskellige henseender, nemlig i forbindelse med bøn og i forbindelse med forældreprincippet.

I forbindelse med bøn skriver Martinus bl.a.:

livets bog 6, stk 2383
2383. Kan Gud da høre, når et enkelt levende væsen kalder på ham? – Kan han opleve, når et menneske igennem sin bøn henvender sig til ham? – Gud hører alle levende væseners bønner, ligegyldigt om disse forekommer i form af dødsskrig eller i form af andagtsfulde ord og sætninger. Men da Guddommen udgør hele verdensaltet, er han ikke et væsen, der sidder et eller andet sted henne, men har, uden undtagelse, sin hørelse, sit syn eller sin sanseoplevelsesevne overalt. Men da Guds sanse- og manifestationsorganer er de levende væsener i mikrokosmos og makrokosmos såvel som i mellemkosmos, er han altså i stand til at opleve overalt og under alle former og på ethvert tilværelsesplan. Hvis et menneske beder om fysisk hjælp hos et andet menneske, er denne henvendelse i virkeligheden en bøn til Gud. Hvis det samme væsen ikke kender noget fysisk medmenneske, det mener at kunne bede om hjælp, kan det ligesom Kristus bede direkte til Gud ved at påkalde ham med ordene: "Fader, du som er i himlen". Og denne bøn bliver da hørt af diskarnerede væsener, der altid omgiver de fysiske væsener som skytsengle. Og således vil der altid være væsener, enten synlige eller usynlige, igennem hvilke Guddommen hører væsenernes bønner og oplever deres lidelser og besværligheder. Om de bliver bønhørte, hvilket vil sige, om de får deres bøn opfyldt, vil altså være afhængig af, om denne opfyldelse er til absolut gavn for vedkommende væsens videre fuldkommengørelse i udviklingen. I modsat fald bliver bønnen ikke opfyldt. Gud er alvis og manifesterer ikke noget, der vil blive til skade for det bedende væsen og dermed til skade for ham selv. Men igennem bønnen overfører Guddommen kraft og styrke fra de stærkere væsener til de mindre stærke eller svage væsener, hvorved disse bliver støttet og kommer meget lettere igennem deres kriser eller genvordigheder, så de i bedste tilfælde endog med glæde kan komme igennem de mørke situationer i deres skæbne.

I forbindelse med forældreprincippet skriver Martinus bl.a. :

Livets bog 6, stk 2394
2394. Vi kommer således her til at se den uundværlige samhørighed, der forekommer imellem alle de levende væseners manifestationer. Vi ser, hvorledes disse manifestationer umuligt kan finde sted uden netop denne samhørighed. Hvordan skulle et menneske kunne eksistere og have et normalt liv, hvis der ikke eksisterede andre mennesker? – Hvordan skulle et væsen forme sit liv og sin væremåde, hvis de øvrige levende væsener ikke fandtes? – Vi ser yderligere her, hvorledes denne samhørighed er gennemtrængt af det særlige guddommelige princip, der til en vis grad kendes som forældreprincippet. Det betinger, at intet umyndigt væsen nogen sinde kan være uden en total åndelig hjælp eller beskyttelse. Vi ser således, at intet barn hos de fremskredent udviklede dyr og ligeledes hos de endnu ufærdige mennesker kan fødes uden i kraft af et forældrepar. Disse to væsener er normalt beregnet på at være barnets retmæssige jordiske eller fysiske skytsengle....

Håber du kan bruge disse udpluk fra livets bog

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth og Lille Brune Hest.

  Et par kommentarer til citaterne fra Martinus, som jeg finder er rigtige og meget sigende, i visse forbindelser.

  Den frie vilje er altafgørende, også her, hvor alt afhænger af om man selv ønsker "hjælp" og derfor beder om denne "hjælp".

  I mit eget tilfælde, havde jeg ikke noget "Gudsforhold" forudgående for min oplevelse af englebesøg, men jeg bad dog ( i afmagt) alligevel til "den bibelske Gud" en aften, da jeg ikke så andre "udveje" og tænkte, at fandtes "Han" så ville Han måske høre mig, og næste dag fik jeg så mit englebesøg.

  Dette besøg ændrede totalt mit liv, og de første 4 år oplevede jeg det som om mit liv var totalt "spoleret" og at den "hjælp" jeg havde fået, var "negativ" for den så ikke helt ud som jeg havde ønsket mig den skulle se ud.

  Men i dag ved jeg, at uden denne "hjælp" og dens (i første omgang) negative konsekvenser, ville jeg ikke have opnået den indsigt jeg har i dag, og derfor fik jeg netop denne "hjælp" da den jo i sidste ende, tjente til at udvikle mig positivt, ellers havde jeg nok ikke modtaget nogen "tilbagemelding".

  Men igen, dette skete kun på baggrund af mit eget ønske, udtrykt i form af en bøn, så den frie vilje var også her forudsætningen for at der skete noget.

  Også Martinusses udtalelse om, at disinkarnerede væsener omgiver os som "skytsengle" syntes jeg er sigende, på den måde, at vi så forstår, at vi også mellem inkarnationerne har "opgaver" at se til, og altså derfor ikke blot svæver rundt i vort eget "paradis" når vi er disinkarnerede.

  Hvor store eller små disse "opgaver" så er, og hvor meget medindflydelse vi ellers har under "disinkarnationerne", mener jeg er afhængigt af hvor i udvikling vi befinder os, men jeg tror da afgjort at vi lærer og undervises og har opgaver på forskelligt niveau, alle sammen, når vi er mellem inkarnationerne.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej.

Ja martinus har lavet et symbol over skytsengle det er no. 21 kan ses i uddrag på
nedenstående add.

http://www.martinus-on-tour.info/1.php?id=5&page1=Publikationer&sprog=da

Hej Lars krog

Tak,tak og atter tak for dette link...jeg har lige fået et "åndeligt bad" ved at høre et
af M`s forelæsninger på den hjemmeside som du linkede til!

KH Pipia

Kære Hest,

Nu har Kenneth jo peget på bl.a forældres rolle som skyts-ånder,

emnet 'den fri vilje' har M. redegjort for, (også indgående beskrevet)
det er måske ikke det nemmeste at forstå,
men Jeg tvivler på at der er nogen 'her', der oplever sig selv som 'vilje-løse robotter',
eller identificerer sig med dette prædikat,
oplever Du dig selv som 'en viljeløs robot' ?,
(for at vende det lidt på hovedet)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger,-

- Mange tak for svaret, og nej - jeg føler mig skam ikke som en viljeløs robot, men det betyder jo ikke at jeg (eller du) ikke er det. Jeg mener; Når nu alt andet både i livet - samt på den anden side, er bundet op på rækker af lovmæsigheder, hvor meget spillerum er der så tilbage? Jeg er i øjeblikket i gang med PBJ's "Kosmisk Kemi" som kortvarigt kommer ind på temaet, hvor han forklarer at vi disponerer over en mængde af energier der via forskellige parafysiske styreorganer giver os noget at improvisere med i vore livsoplevelser. Som jeg forstår det er disse energier fuldstændigt afstemt i forhold til hvad der måtte ramme os i form af karmiske skæbnebuer. Så ja, der er åbenbart alligevel noget til stede der kan kaldes fri vilje. Heldigvis!

Kærlige hilsener - 

  Hej Alle.

I forbindelse med dette emne, og den megen brug af begrebet "forsynet", fik jeg lyst til at give min egen opfattelse af diisse forhold videre til jer.

  Martinus oprerer med begreberne x1, x2 og x3, samt rigerne, salighedsriget det guddommelige rige og visdomsriget, over vort eget menneskerige.

  Som jeg opfatter tingene, så er begrebet "helligånden" lig med x2, og altså x1 kommandovej til x3.

  Når x1 vil skabe noget eller vil afhjælpe noget/ eller svare på vore bønner, så sker dette via x2 (helligånden) som "gennemsyrer" alle rigerne, forstået sådan, at en impuls sendes ud fra x1, og denne impuls "forplanter" sig så videre "ned" gennem "materien" og rigerne, via enkeltindividerne i disse forskellige riger og på de foirskellige udviklingstrin, så impulsen til sidst når det bestemte mål, og x3, selve formålet med impulsen kan "skabes".

  Vi er derfor alle en del af "forsynet" idet forsynet ikke består af en "udvalgt" gruppe individer, men af "helligåndens" impulser til os alle.

  Og på samme måde er vi også alle en slags "skytsengle" for andre væsener, da vi på hver vore måder, har ansvar for underliggende væseners velbefindende.

  Vi er skytsengle for dyr og børn og planter, i den grad at vi modtager impulser fra x1, som leder os til at gøre noget for disse væsener, f.eks at behandle dyrene bedre, at blive vegetarer eller at dyrke mere økologiskt, og set fra dyrenes side, vil dette kunne opfattes som om "nogen" har grebet ind i disses liv, med "goder" som rengøring af stalden eller bedre foder eller andet, som "skytsengle" for dem.

  På samme måde kan vi opleve at der sendes impulser til højereudviklede væsener, som medfører at disse kommer med svar på det vi beder om, eller at nogle (som Jesus eller Martinus) inkarneres med det formål at tilføre os informationer der kan styre os til en bedre tilværelse.

  Så når nogen bliver "grebet" af "helligånden", som man udtrykker dette, så er de altså "grebet" af en impuls, som har været længe undervejs, og som ender hos dem, fordi de så kan udtrykke denne impuls, og derved "skabe" det resultat som x1 har ønsket.

  Vi "ser" som mennesker kun det "sidste" led i denne "kæde" og vil derfor opfatte tingene som om de kommer direkte fra hvor skaber eller fra Guddommen selv, men i virkeligheden kommer impulserne blot fra det led i kæden, som er nærmest os selv og som derfor har muligheden for at give os svaret eller impulsen, via direkte kontakt med vort udviklingsstadie.

  Derfor betegner vi så også disse som "guder" eller "skytsengle", da vi jo ikke kan sanse eller se højere end til hvor denne "impuls" kommer fra, men der kan jo sagtens være endnu højere instancer, som har sendt denne impuls ud, forudgående.

  Jesus selv taler med "overordnede" væsener, engle eller andet, og Martinus selv talte også med andre højereudviklede væsener, som han (efter eget udsagn) fik godkendelser af, omkring f.eks at måtte betegne sine analyser, som "Det tredie testamente", så både Martinus og Jesus kan altså ikke betegnes som "færdigudviiklede" men må anses som personligheder, der stadigvæk har "overordnede" at skulle "stå til ansvar overfor" i højereliggende "riger".

  Men essencen heri er, som jeg opfatter det, at vi alle er et stort væsen, og at "helligånden" er det der binder os sammen, så vi kan være hinandens "forsyn" uanset på hvilket stadie vi er i udvikling.

  Den "frie vilje" er dog stadigvæk til stede, for ingen tvinges til at reagere på helligåndens "impulser", og måden man reagerer på, kan jo også være både selvvisk og uselvvisk, men det at helligånden "kommer over en", anser jeg selv for at være impulser fra x1, som har et ønsket formål, impulser der også kan opleves som "heurika" oplevelser, hvor man får svar på tekniske/videnskabelige eller åndelige spørgsmål, som kan give positiv effekt, hvis man ellers deler disse ting med sine omgivelser.

  Blot mine egne tanker omkrig disse begrebers "tolkning".

  Kærlige Tanker fra Avatar.

Hej Avatar

Det glæder mig virkeligt at læse dine overvejelser over Martinus analyser og begreber

Jeg tænker jeg vil give nogle links hvor Martinus med begrebet "Den hellige ånd" henviser til X3 (Det skabte) og ikke til X2 (Skaberevnen)

I livets bog 1, stk skriver Martinus, at den "Den hellige ånd" er det samme som kosmisk bevidsthed (markeret med rødt)
http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/show.php?bog=51&stk=58&nr=11&pw=d9e25 
...og kosmisk bevidsthed er jo det samme som adgang til Intuitionsenergien som er i X3 (min tilføjelse)

Og Martinus skriver det helt klart i Livets bog 4, stk 1495, hvor han kobler "Den hellige ånd" med X3 (markeret med rødt)
http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/show.php?bog=54&stk=1495&nr=18&pw=a3316

Det er også givtigt at læse Per Bruus-Jensens artikel "Guddommen og det dobbelte treenighedsprincip"
https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_content&task=view&id=305&Itemid=54

Kh
Kenneth

  Hej Kenneth.

  Nej, det er nu også svært at vænne sig til Martinusses begrebsbrug, når man nu i forvejen har sin egen "tolkning" af begreberne, men jeg er skam ikke uenig med Martinus i "treenighedsprincippet", blot anser jeg udtrykket "helligånden" for at være denne skaberevne x2 (impulserne der forårsager, at det skabte x3 i sidste ende kan fremkomme), måske på baggrund af min bibelske forståelse af dette "begreb", hvor der under jorden skabelse blandt andet nævnes, at guds "ånd" svævede over vandene, og forårsagede skabelsen, (altså det skabte resultat, i dets forskellige "stadier").

  Så af og til er det der for mig forårsager misopfattelserne jeg nogle gange har af Martinusses udsagn, det, at han bruger ord eller betegnelser i en anden "kontekst" eller som symbol for noget der er anderledes, end det jeg selv har vænnet mig til disse "ord" står for.

  Selve opbygningen af energierne og sammensætningerne i universet, tror jeg ikke Martinus og jeg er specielt uenige om, vi skal blot forstå hinandens betegnelser.

  Og på det punkt må det jo nødvendigvist være mig der tilpasser mig Martinusses begrebsopfattelse, da han jo ikke kan sætte sig ind i min, så du har ret i at jeg (med tiden) må forsøge at lære lidt mere til Martinusses "sprog", ihvertfald hvis jeg vil debattere hans analyser, med andre der er inde i hans begrebsverden.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Faktisk synes jeg du på meget kort tid har lært mange af Martinus' begreber at kende. Det er imponerende. Og mht. treenighedsanalysen er også du sprunget ud i den nok mest komplicerede af Martinus analyser, så det er klart der må ske en enkelt fejlfortolkning indimellem. Mon ikke det kræver kosmisk bevidsthed for at helt at gennemskue hvad X1, X2 og X3 egentlig dækker over ? Det tror jeg    God vind med analyserne !

Kærlig hilsen
Kenneth

Avatar wrote:

  Og på det punkt må det jo nødvendigvist være mig der tilpasser mig Martinusses begrebsopfattelse, da han jo ikke kan sætte sig ind i min, så du har ret i at jeg (med tiden) må forsøge at lære lidt mere til Martinusses "sprog", ihvertfald hvis jeg vil debattere hans analyser, med andre der er inde i hans begrebsverden.

Hej Avatar

Jeg synes, det er dejligt, at du ikke helt har opgivet os herinde  - det er jo lidt nemmere at forstå hinanden, når vi taler samme "sprog". Dit gåpåmod og din nysgerrighed - til trods for den velmente kritik, som jeg og andre har budt dig velkommen med herinde - glæder mig!

God forskning ønskes du herfra!

Petersh (som pt. er ved at revidere sin forudindtagethed mht. Eckart Tolle - tak til Kenneth og Oprah! )

  Hej Petersh og Kenneth.

  Nej, giver op overfor noget eller nogen, det har jeg svært ved, og det må heller ikke opfattes som om at jeg tidligere sagde "farvel" til jer og Martinus, fordi jeg ikke fandt svar her i forummet, men jeg føler blot for min egen person, at jeg skal være varsom med at bruge min energi og fokus ensidigt på det intellektuelle område, da jeg så "mister" noget af kontakten til mine egne "følelser".

  Men dette er jo blot min "vej" og ikke nødvendigvist alle andres.

  Og så har jeg også den "intuition" omkring mit eget formål, at det går mere ud på at forene alle de hidtidlige opfattelse, altså at fokusere på de 90 % af tingene, som i alle opfattelser (trods forskellig brug af begreber og symboler) kan forenes med hinanden og Martinus, fremfor at fokusere på at gøre de 10 % der er forskellige , til det væsentlige.

  Derfor søger jeg så også svar i mange andre materialer, end kun hos Martinus.

  Vi skulle gerne alle globalt kunne forene os i en fælles forståelse, uanset hvilket troesgrundlag vi hidtil har bygget vores verdensbillede op på, og derfor finder jeg personligt at det er bedre at søge fællesnævnere, end at fastholde sit eget "ensidige" billede af tingenes sammenhæng.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg tror også det er det helt rigtige at opsøge alle de kilder der giver inspiration til een. Jeg har også været i mange forskellige retninger, og har blandt andet fundet nyttig information hos Steiner, Krishnamurti samt en lang række selvhjælpsbøger (vistnok det der også hedder newage bøger).

Ja, det kan ikke gå helt galt, hvis man forsøger at finde fællesnævnere i stedet for kun at finde det der adskiller
 
Kærlig hilsen
Kenneth

  Hej Kenneth.

  Jeg har forsøgt at finde det materiale du henviste til tidligere, omkring x1,x2og x3, men linkene er forældede, bortset fra linket til ole therkelsens udtalelser.

Dog er der i disse udtalelser stadigvæk lidt "forvirring" for mit vedkommende, omkring tolkningen af hvad der er x2 og x3, som eksempeltvist her.

Citat:

Således henfører det første begreb - faderen - til det guddommelige Noget som helhedsvæsen betragtet. Dvs. som guddom. Som det væsen, der hersker over samtlige gudesønner i tilværelsen, og som tilsvarende høster livsoplevelse og bevidsthed gennem samtlige disse.

Tilsvarende henfører det andet begreb - sønnen - til den enkelte gudesøn - det enkelte levende væsen, af hvad art eller form det end måtte være.

Og endelig henfører det tredje begreb - helligånden - til den særlige sanse- og bevidsthedsform, der giver gudesønnen adgang til guddommens oplevelses- og bevidsthedsunivers. En sanse- og bevidsthedsform, der vel at mærke ikke indskrænker sig til en rolle som blot passiv tilskuer for gudesønnens vedkommende, men på det samme grundlag også muliggør en meningsfuld to-vejskommunikation mellem de to parter. En to-vejskommunikation, gennem hvilken gudesønnen via sin egen bevidsthed direkte erkender og føler sin organiske enhed med guddommen. At vedkommende gudesøn i begrebets allerdybeste betydning er ét med Gud - er Gud i miniformat og som sådan er med til at disponere guddommens videre skabende udfoldelse...

Citat slut.

Jeg syntes her at der "vendes" lidt om på "rækkefølgen", måske fordi vi normalt udtaler "Faderen, sønnen og helligånden", i denne rækkefølge, og derfor pr automatik henfører disse begreber til at være x1, x2 og x3, i samme rækkefølge.

  Men "sønnen" er jo netop det "skabte" (x3) som jeg opfatter tingene, og "helligånden" er "skaberevnen" altså "impulsen" eller kommunikationsvejen, mellem Guddommen og det væsen (gudesønnen) der i den anden ende skal udføre (eller selv er) selve det (skabte) som guddommen via sin impuls (helligånden) vil have "skabt".

  Vi er jo selv alle disse "dele" (x1, x2 og x3), i miniformat, hvor vort jeg er x1, vore tanker er x2 (skaberevnen), og resultatet i den fysiske verden, som vore tanker skaber, materielt eller i handlinger er x3, så her er vore tanker X2, altså også den "kommunikation" mellem vort jeg, og det færdige produkt vi skaber, og er altså den åndelige (tænkte) proces der må gå forud for enhver skabelse i fysisk form.

  Måske jeg stadigvæk ikke helt har dette på plads, men ole therkelsens fremlæging alene, gjorde mig ikke mere "klar" over, hvorfor "helligånden" skulle være x3 og ikke x2. .

  Det betyder sikkert heller ikke så meget, heller ikke for mig selv, om det er ordet "helligånden" man bruger om de impulser jeg henviser til sendes igennem de forskellige riger, og som sidste led udløser en skabelse eller en effekt, når blot man forstår symbolikken i, at vi alle er en del af hinandens forsyn, og sammenbundet af denne "energi".

Man kan jo også godt anse selve "impulsen" som noget der er "skabt",selvom det impulsen indeholder, først bliver en realitet, når impulsen når sit mål (det sidste led i kæden) og selve "formålet" her skabes.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Ja, jeg kan godt se at linksene er forsvundet. Tina, havde godt advaret mig om det, men jeg tog chancen alligevel. Så kan jeg lære det, kan jeg 

Jeg vender lige tilbage senere idag

kh.
Kenneth

Hej Avatar

Det er et supersvært emne, dette med de tre X'er, for hvad er det egentlig de dækker over ?

Hvis man skulle få en naturvidenskabsmand til at forklare hvad livet består af, vil han begynde at remse en masse grundstoffer op, og fortælle, at disse grundstoffer kan sættes sammen på forskellige måder, hvorved der dannes det vi enten kan se med vores fysiske øjne eller måle med vores fysiske instrumenter. Disse fysiske ting er det som naturvidenskabsmanden mener udgør hele livet.

Martinus siger "nej", livet er mere end det ! Livet er så omfattende en forteelse, at det eneste der kan beskrive det, er begrebet "Et noget der er"

Dette "Et noget der er" er det samme som det Martinus beskriver som X (eller X0 som han også beskriver det i "Den intellektualiserede kristendom). Det er en evig forteelse, der derfor altid har eksisteret og altid vil eksistere. Men hvordan fungerer dette X ?

Af pædogiske grunde har Martinus - for at kunne forklare hvordan dette X både kan være evigt og samtidig udvise tids- og rumdimensionelle sider - valgt at splitte X funktionsmæssigt op i tre X'er, nemlig X1, X2, og X3.  Det er en kunstig opsplitning, for i i virkeligheden er både X1, X2, og X3 bare forskellige måder at anskue det samme X på, og ingen af dem kan eksistere uden de andre.

X1 er selve udgangspunktet, og den del af X som er igangsætteren af al bevægelse. X1 er evig og eksisterer derfor uden for tid og rum. X1 er består af alting, og derfor også af alle modsætninger, hvilket gør, at X1udadtil opfattes som ingenting og som absolut stilstand, da modsætningerne "inde" i det ophæver hinanden.

I X findes også det Martinus kalder urbegæret. Urbegæret er det i X som hele tiden sørger for (og kræver ) at der skabes oplevelse, hvilket medfører at X1 (stilhed) hele tiden er underlagt kravet om at skabe sin modsætning (bevægelse) for at kunne sanse sig selv og dermed opleve sig selv. Urbegæret kan derfor også betegnes som selve "brændstoffet" i "oplevelsesmotoren" i X

Og her kommer så X3 ind i billedet. X3 består af alt hvad der hører ind under tids- og rumdimensionelle forteelser, herunder instinkter, fysiske ting, følelser, tanker, intelligens, ideer og hukommelse. Alle disse forteelser er i bund og grund  "bevægelser" som er ikke-evige, og dermed forgængelige. Kun ved at skabe ikke-evige forteelser, kan X1 opleve kontrasten til stilhed og dermed opleve sig selv som et levende væsen. Hvis der kun fandtes stilhed, ville det ikke være muligt at sanse noget som helst og dermed umuligt at skabe oplevelse, som urbegæret kræver. X3 kan derfor betegnes som det der kommer ud af "oplevelsesmotoren" i X.

Bindeleddet mellem det evige og absolut stille X1 og det af bevægelser bestående X3 er X2. X2 er den overordnet konstruktion af "oplevelsesmotoren", som omdanner urbegærets krav til oplevelse til konkrete skabelser. Denne "oplevelsesmotor" består af nogle specielle skabeprincipper, såsom perspektivprincippet, livsenhedsprincippet osv. X2 består også af moderenergi, som er den overordnede energi de andre grundenergier udspaltes fra, og X2 betegner Martinus også som Skabevenen.

Så kort, X1 tvinges af urbegæret til at skabe oplevelser (X3) igennem sin skabeevne (X2)

Men hvorfor kalder Martinus også X1 for faderen, X2 for sønnen og X3 for Helligånden ?

Som jeg ser det kaldes X1 for "Faderen", fordi X1 består af alting og har den funktion at være igangsætteren af alt skabt.

X2 kaldes for "sønnen" fordi det medvirker til - via opslitningsprincippet som også kaldes "livsenhedsprincippet" - at X1 splittes ud i alle de enheder vi kalder for levende væsner, således at X1 kan skabe de nødvendige oplevelser om sig selv.

X3 kaldes for Helligånden, da det består af de oplevelser der giver bevidsthed om selve livet. I X3 fornyes hele tiden oplevelserne, således at X1 kan se at "Alt er såre godt"

Håber ikke det forvirrede mere end det opklarede

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth.

  Nej, forvirret er jeg nu ikke, jeg forstår godt dine beskrivelser, og hvis jeg blot i mit eget hovede bytter om på "sønnen" og "helligånden", så passer det perfekt til mine egne symbolbegreber.

  Det er nu nok den bibelske beskrivelse af disse ting, som forvirrer mig lidt, når jeg læser Martinusses symbolik, for i biblen er sønnen jo det skabte, og helligånden skaberevnen, men når blot jeg har det ordentligt på plads, så kan jeg jo bare selv bytte om , når jeg forsøger at forstå Martinus, og på den måde undgå de værste forviklinger.

  Der er jo flere udsagn fra martinus, omkring helligånden, bla.a at den er hans egne analyser, eller at den er alviden, eller at den er den energi der leder os væk fra "paradiset", samt efter at vi når "vendepunktet" også er den energi der leder os tilbage i lyset,(det har vi 2 vist debatteret omkring førhen) så det at den nu også bruges til at beskrive "det skabte", kan jo godt forvirre en , specielt fordi jeg jo ikke ser helligånden i alt der er skabt, men i mit eget hovede netop ser resultatet af det den "helligånd" jeg "kender", har skabt, (altså når jeg anser helligånden for at være Guddommens impulser eller kosmiske glimt eller "aha oplevelser" til os mennesker), men så må jeg jo til at se på disse ting som værende "sønnen", i Martinus sammenhænge, og det går nok også.

  Det er nu noget lettere, når det gælder helt andre symbolikker end den kristne, f.eks at sammenholde "the Awakening", med Kristusbevidsthedens komme, eller salighedsriget, med det Buddhistiske begreb "nirvana", end det er at sammenholde Martinusses brug af bibelske symboler, med de symboler jeg og mange andre kristne i forvejen har fastlagt betydningen af.

  Specielt når jeg nu er så glad for at finde "fællesnævnere", mellem alle disse mange hidtidige formodninger/opfattelser omkring vort verdensalts opbygning.

  Så forvirret er jeg ikke mere, nu du har gjort dette klart for mig, men af og til er jeg lidt ked af, at alle andre ikke forstår ordene og begreberne på helt samme måde som jeg gør, for det ville da være herligt (for mig), hvis det forholdt sig sådan.

  Kærlige hilsner fra Avatar.