Der er en del Kosmologer der Ryger og drikker kan man kalde dem SkabsKosmologer ?
Er det ikke et problem for religionen at der er så mange SkabsKosmologer der forplumre den sande vare ?
Jeg har også erfaret at der er en del der er vegetarer men som alligevel er nogle "kedelige mennesker" der er som alle andre "rager til sig og er onde" også da må kunne kaldes SkabsKosmologer.
Er det er probelm ?
VH
ASC
Hej Asc.
Jeg mener da at alle kan kalde sig kosmologer, for hvis man har interesse for kosmologien er man vel kosmolog og da der ingen udd. er inden for dette, er alle der har interesse for værket vel i større eller mindre grad kosmolog.
Der er ligeledes heller ingen steder hvor der står skrevet i kosmologien, at man skal være sådan og sådan, ifølge kosmologien er der egentligt intet der er forkert eller rigtigt, men alt hvad vi gør giver forskellige virkninger 
Sådan forstår jeg det ihvertfald 
Er det ikke et problem for religionen at der er så mange SkabsKosmologer der forplumre den sande vare ?
Jeg har også erfaret at der er en del der er vegetarer men som alligevel er nogle "kedelige mennesker" der er som alle andre "rager til sig og er onde" også da må kunne kaldes SkabsKosmologer.
Er det er probelm ?
Hej ASC.
Når du engang begynder at læse Martinus Kosmologi noget mere intensivt,vil du finde mange svar på dine spørgsmål.Bl.a vil du erkende at Kosmologien ikke er en religion.Den har ingen kirke eller ritualer,sakramenter osv. som diverse trosretninger ellers har.Du kan frit læse og fortolke Martinus som du har lyst."Og tage det du kan bruge og lade resten ligge."
Om man drikker,ryger og ikke er vegetar,er jo et udviklingsspørgsmål ,ikke et spørgsmål om at være "frelst".Derfor anser jeg det ikke som et problem at læse Kosmologi samtidigt med at man "dyrker" sine laster ;det ene udelukker ikke det andet.
Man skal jo ikke være fuldkommen ,for at lære at blive fuldkommen ;men tværtimod er man ufuldkommen,mens man langsomt prøver at bestræbe sig på at blive fuldkommen (mange,mange liv endnu).
Til slut et Martinus citat: Ethvert væsen er på sit absolutte højdepunkt i tilværelsen...!!!
Disse ord viser for mig hvor alkærlig og viis Martinus er.
God og intensiv læsning
Med venlig hilsen Cai
Kære asc,
Allerførst må jeg lige gøre opmærksom på, at Martinus Kosmologi ikke er en religion. Der er hellere ingen optagelseskrav, indvielsesritualer, ceremonier, medlemsbetingelser eller noget i den retning. DTT er til hele menneskeheden og er åben for alle som måtte blive inspireret heraf. Og bliver man ikke det, så har man sin fulde frie vilje til at lade det ligge. En frihed og åbenhed jeg personligt værdsætter meget.
En af de smukkeste ting i kosmologien og den vigtigste opgave er netop budskabet om at lære at acceptere ALLE som de er. Der findes INGEN der er perfekte (for så var de nok ikke her i dyreriget), alle har deres gode og dårlige sider, laster, luner etc. Og hvis nogen føler sig frelst, så har de måske nok ikke studeret kosmologien intensivt nok, for så ville man vide hvad kosmologien kalder sådan en holdning
Hvis du har forventninger om kun at møde perfekte højtudviklede mennesker blandt kosmologer, tror jeg du må indstille dig på at blive skuffet.
Denne store forskel i de interesseredes natur, type, styker og svagheder etc., synes jeg er enormt spændende. Jeg har takket være kosmologien og ophold på Klint mødt utrolig mange dejlige, anderledes, spændende og individuelle mennesker. Jeg betragter det som en styrke, at kosmologien er så altomfavnende, at der er plads til så broget en skare 
Det "beviser" lidt (synes jeg), at der er et stærkt fundament i kosmologien, og at den ikke kun er forbeholdt en speciel lille udvalgt homogen gruppe. Hvis man endelig skulle tale om "et bånd" eller fælles kendetegn, så er det nok i hovedtræk, at det er en gruppe af mennesker, som føler stor glæde og inspiration ved kosmologien og en stor taknemmelighed for den gave Martinus har efterladt sig her på jorden i form af Det Tredie Testamente. Og som "tak" herfor prøver de så godt de nu formår at efterleve hans vejledning. Men det er ikke et viljespørgsmål (det med hvor perfekt eller højtudviklet man er), det er et udviklingsspørgsmål, som med tiden kommer helt af sig selv.
Åndsvidenskaben kaldes også en videnskab for væremåde, og man får her igennem megen hjælp og vejledning i, hvad der er mest næstekærligt at gøre i forskellige situationer. Alle evner (også næstekærlighedsevnen) gennemløber 3 stadier; A-stadiet (teori), B-stadiet (øvelsesområdet) og C-stadiet (automatfunktion). Hvis man føler sig motiveret og inspireret af studiet i åndvidenskab (A-viden), så kan man ikke undlade at begynde at øve sig på at blive et bedre menneske (B-viden). Men det varer meeeeget længe inden fx. næstekærlighed bliver til en automatfunktion, som gør sig gældende overfor alt og alle i alle tre kosmos. DDT er først lige kommet til jorden og vi kan med hjælp fra den i løbet af de næste par tusinde år blive rigtige mennesker.
Så kære asc, det varer altså lidt inden vi alle er perfekte. Blandt de kosmologer jeg kender nærmere er der ingen forventning til hinanden om at vi er perfekte i alt vores gøren og laden. Martinus forventer det slet ikke - tværtimod lærer han os, at vi alle er elsket og gode nok som vi er og ingen kan være højereudviklet end det udviklingstrin de står på (lige så lidt som man ikke kan bebrejde en hund at den ikke er et jordmenneske).
KH...Anette
Hej Cai & hjertelig velkommen på forummet
Ser at vi næsten har skrevet det samme budskab samtidigt
Men jeg ville lige fremhæve din sætning ovenfor, da den fortæller det hele "klokkeklart". For du har evig ret - hvis vi nu var fuldkomne, hvorfor skulle vi så studere Det Tredie Testamente eller diskutere hvad og hvordan her på forummet. (og det synes jeg er enormt hyggeligt, berigende og lærerigt)
KH...Anette
Kære Anette og Jer Andre
Nu skete det igen...
Du skrev DDT anden gang, skulle der ikke have stået
DTT, eller er der noget jeg har misset... ??? 
Som sædvanlig helt rigtigt, det du skriver, og det er
grunden til at jeg aldrig slipper Martinus....
Hørte for år tilbage, en der sagde at en "var kommet
indenfor Martinus, og det kommer man aldrig ud af..."
Nej, jeg ville føle, det helt absurd at slippe den guld-
skat som kosmologien indeholder, tak til Forsynet
der har ledt mig derhen, det bliver ufatteligt stort,
fornemmede det på Klint i 88, men tålmodighed det
siger alle gamle kosmologer.
k.h. carl
Allerførst må jeg lige gøre opmærksom på, at Martinus Kosmologi ikke er en religion. Der er hellere ingen optagelseskrav, indvielsesritualer, ceremonier, medlemsbetingelser eller noget i den retning. DDT er til hele menneskeheden og er åben for alle som måtte blive inspireret heraf. Og bliver man ikke det, så har man sin fulde frie vilje til at lade det ligge. En frihed og åbenhed jeg personligt værdsætter meget.
En af de smukkeste ting i kosmologien og den vigtigste opgave er netop budskabet om at lære at acceptere ALLE som de er. Der findes INGEN der er perfekte (for så var de nok ikke her i dyreriget), alle har deres gode og dårlige sider, laster, luner etc. Og hvis nogen føler sig frelst, så har de måske nok ikke studeret kosmologien intensivt nok, for så ville man vide hvad kosmologien kalder sådan en holdning
Hvis du har forventninger om kun at møde perfekte højtudviklede mennesker blandt kosmologer, tror jeg du må indstille dig på at blive skuffet.
Denne store forskel i de interesseredes natur, type, styker og svagheder etc., synes jeg er enormt spændende. Jeg har takket være kosmologien og ophold på Klint mødt utrolig mange dejlige, anderledes, spændende og individuelle mennesker. Jeg betragter det som en styrke, at kosmologien er så altomfavnende, at der er plads til så broget en skare Det "beviser" lidt (synes jeg), at der er et stærkt fundament i kosmologien, og at den ikke kun er forbeholdt en speciel lille udvalgt homogen gruppe. Hvis man endelig skulle tale om "et bånd" eller fælles kendetegn, så er det nok i hovedtræk, at det er en gruppe af mennesker, som føler stor glæde og inspiration ved kosmologien og en stor taknemmelighed for den gave Martinus har efterladt sig her på jorden i form af Det Tredie Testamente. Og som "tak" herfor prøver de så godt de nu formår at efterleve hans vejledning. Men det er ikke et viljespørgsmål (det med hvor perfekt eller højtudviklet man er), det er et udviklingsspørgsmål, som med tiden kommer helt af sig selv.
Åndsvidenskaben kaldes også en videnskab for væremåde, og man får her igennem megen hjælp og vejledning i, hvad der er mest næstekærligt at gøre i forskellige situationer. Alle evner (også næstekærlighedsevnen) gennemløber 3 stadier; A-stadiet (teori), B-stadiet (øvelsesområdet) og C-stadiet (automatfunktion). Hvis man føler sig motiveret og inspireret af studiet i åndvidenskab (A-viden), så kan man ikke undlade at begynde at øve sig på at blive et bedre menneske (B-viden). Men det varer meeeeget længe inden fx. næstekærlighed bliver til en automatfunktion, som gør sig gældende overfor alt og alle i alle tre kosmos. DDT er først lige kommet til jorden og vi kan med hjælp fra den i løbet af de næste par tusinde år blive rigtige mennesker.
Så kære asc, det varer altså lidt inden vi alle er perfekte. Blandt de kosmologer jeg kender nærmere er der ingen forventning til hinanden om at vi er perfekte i alt vores gøren og laden. Martinus forventer det slet ikke - tværtimod lærer han os, at vi alle er elsket og gode nok som vi er og ingen kan være højereudviklet end det udviklingstrin de står på (lige så lidt som man ikke kan bebrejde en hund at den ikke er et jordmenneske).
KH...Anette
Hovsa, jo du har ret, der er bare mig der hamrer for hurtigt på tasterne Tak for rettelsen.
...Undskyld Martinus
KH...Anette
Skriv et svar