Martinus har skrevet om selvmord. Man bliver, så vidt jeg ved, ikke født i Afrika, hvis man har begået selvmord 😮 og man kan i følge Martinus ikke gå tilbage i udviklingen.

Martinus skriver, at man godt kan opleve en form for 'helvede', hvis man begår selvmord. Det skyldes at man, når man er 'død', kommer over på det åndelige plan, hvor ens omgivelser er ens man lever i sin tankeverden på samme måde som vi idag lever i den fysiske verden er vores omgivelser idag. Da en selvmorders tanker ikke er de lyseste og mest glade der findes, bliver denne tankeverden uden det 'lys' vi ellers oplever fra vores omverden i form af sol, blomster, natur etc., men derimod fyldt med de mørke tanker der førte til selvmordet.

Selvmorderen skulle kunne udfri sig fra denne mørke tankeverden vha. bøn. Via bønnen vil selvmorderen få hjælp til at slippe af med sine mørke tanker, som erstattes af mere lyse tanker og tankeverdenen, som nu er der hvor selvmorderen oplever, bliver lysere.

Martinus skriver videre at en selvmorder i næste inkarnation vil møde en lignende situation til den der førte til selvmordet, men denne gang med erfaringerne om det tidligere selvmord, som et erfaringsmateriale, der gerne skulle hjælpe selvmorderen igennem situationen.

En sidste ting - vi skulle alle have begået selvmord i tidligere liv.

Og så op med humøret - selvmord er ikke vejen frem  

kh
Lasse

Man slipper iflg. Martinus ikke gennem selvmord for de besværligheder, man havde, da man tog sit liv. Dem får man i stedet udskudt til næste liv. Lidelserne er noget man kun kan slippe for ved selv overvinde dem, idet overvindelse af besværlighederer er selve grundlaget for at man kan udvikle sig til et fuldkomment menneske.

Når man så tager sit liv, så får man ud over de besværligheder man havde i forvejen, tilføjet nogle flere,  bla. omgivelsernes evt. sorg og ulykkelig tilstand over at have mistet en nærtstående person.

Herudover bliver selvmorderen i første omgang slemt skuffet, fordi selvmorderen finder ud af han/hun ikke er død, og da vedkommende som regel vil  være i mørke og triste tanker, vil disse tanker på det åndelige plan være den ydre verden. Med andre ord vedkommende befinder sig i en skærsild skabt af personens egne uheldige tanker.

Men før eller senere vil personen bede om hjælp og vil lige som alle andre der er "døde" få hjælp og opleve en midlertid "sommerferie" på det åndelige plan, hvor der kun er rart at være. Så lidt rart er der da ved det.

Man kan iflg. Martinus aldrig gå tilbage i udvikling, for man vil altid blive beriget med erfaringer, men det kan muligvis godt se ud som om midlertidigt at man er "gået tilbage", hvis man befinder sig i en skæbnemæssig vanskelig situation.

Det kan altså ikke umiddelbart anbefales at gøre selvmord, iflg Martinus. Det der iflg Martinus er vejen frem, er, at bede til Gud og beslutte sig for at nu vil jeg overvinde de besværligheder, jeg har.
Hvordan man så gør det, er en længere histore. Det vidner alle de terapi-tilbud, der findes, om.
Men i korte træk drejer det sig om ikke at flygte, men at forlige sig med sin smertefulde situation, at erkende smerten fuldt ud, og søge at transformere den, eller komme igennem den, så den slipper og man er blevet mere hel. Og det er nemmere sagt end gjort...

Venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Tak for beskrivelsen - du fik nogle flere detaljer med end mig

kh
Lasse

Hej, hvis der er OK pröver jeg at skrive någre rader
på "svensk-dansk", som kun är en fortolkning av Martinus analyser. (Andre må gerne kompletere.)

En person vil ikke " gå tillbage " i sin udvikling.
Även om denne drivits til selvmord av fortvivelse findes der ingen som helst mulighet at "kosmiskt sett"
gå tilbage. Vad som derimod sker, som jeg fortolker det af Martinus analyser, er at den persones udviklingsbane blir anderledes i forhold til om personen ikke havde begåt selvmord; det "naturlige" er at personen i sin naeste inkarnation må "repetera"sine egne mörke tankebeavegelser og fölelsebevaegelser for att så övervinde dem, og blive helt fri fra disse tendenser.
(Og vi kan de fleste af oss ha oplevt en sådan situtation
i tidligere liv.)

Der er så et "mörker" helt efter det at det levende vaesen separerer sig fra sit fysiske legeme, i den s.k. mellemtilstandet, men dette er så betinget helt af personens egen mörke tankesfär, og vil så blive bortsuggereret med hjaelp af andlige vasener.

Personens naturlige önsken om at opleve det fysiske livet bliver under rejsen igennem de andlige sfärerne "pånytfödt", i det disse verder glimrer og funkler af lys, og dybest i denne menneske föds så
en oplevelse af at livet er vaerdifuldt og ikke må
staekkes af egen hand.

Naersom denne så er tilbage i vores verden, existerer disse tidligere inkarnationserfarenheter som en "mörk skygge",  som er med personen, men denne "skygge" skaber så en
kontrast og en betingelse for at mennesken så
i sit vaeremåde akkumulerer sit "livsenergi" at overvinde de nedbrydende tankestoffer.

Og i sin nye (el. fremtidige)
inkarnation kan en sådan person blive
for exempel en god terapeut el. psykolog.

Ingen er forladt, ALLE er med på den gigantiske kosmiske rejsen...

kh
gm

Tack Jan og Lasse!
I skrev hurtigere end jeg, og
skabte god fordybning i emnet.

Håber at
det giver Rebecka tillstraekkelig med stof...

kaerlig hilsen
gm

Hvad kan man så gøre, hvis man er kommet så langt ud, at man begynder at overveje fx. selvmord ???

Martinus skriver bla. følgende i Småbog nr. 15 - Kap. 6 i Getsemane Have "De bristede forhåbninger forvandles i Getsemane til de nye muligheders vej":

Meget stærkt og smukt formuleret af den kære Martinus, ikk'

KH...Anette

Tak Alle Sammen

Netop printet det ud, en der har vist en interesse, skal
have det, hendes mand begik selvmord for et år siden.
                                  ???
Har i set "En ny dag truer", virkelig anbefalesværdig,
han begår bl.a. selvmord masser af gange....

Kærlig Hilsen

Michael

 Tak for jeres "hurtige respons", det har givet mig et større perspektiv og noget at tænke over.

Kærlig hilsen
Rebecca    

En selvmorder må nødvendigvis også skabe sig en mørkere skæbne, for vedkommende slutter jo de almindelige livsbetingelser, ikke bare for sig selv, men også for hele det univers af liv, som kroppen jo er for vores celler...

En mørkere skæbne, er jo ikke det samme som at gå tilbage i udvikling, men at forlænge det stadie, som vedkommende befinder sig på.

kh
Tina :0)

Et sted, siger Martinus ; Døden er Guds største overraskelse til menneskene,
men derfor skal man jo ikke opfordre folk til at gøre selvmord, -

ved et foredrag sagde M. til tilhørerne ;
at det var De alle vokset fra, De havde alle begået selvmord mange gange,

Massada og andre klippefæstninger/borge i Israel,
er bl. a. historier om at de belejrede tilsidst kastede sig i døden, for ikke at blive slaver,

den økonomiske krise i Sydøstasien, medførte at den Thailandske valuta faldt til det halve, og en bølge af selvmord,

Ungarn og Danmark har længe ligget i den tunge ende,
fornylig kunne man høre i radioen, at tallet i DK. næsten er halveret på en kort årrække,
grundet krisecentre, direkte linier, og erfarne folk,

Japan er kendt for et højt tal af børneselvmord, angiveligt, grundet et massivt forvendtningspres,

min gode ven fortæller ligenu, at Kina ligger meget højt med 4 gange gennemsnittet , blandt kvinder,
hyppigste dødsårsag for kvinder ml. 15 og 29 (el. 39.)

Grønland har flere tilfælde af enkelte, parvise, og grupper,
der inden for kort tid begår selvmord, og fx. en lille bygd mister 1/3 af børnene på en uge,
noget tyder på, at De lokker, eller kalder på hinanden,

men nu må Jeg 'løbe'

Kærlig hilsen
Holger

Måske er selvmord bagsiden af medaljen ved den udviklede materialistiske verden  ??? Vi er mere eller mindre over den grove karma's udviklingstrin (krig etc.) og er nået til et psykologisk udviklingstrin. Vi har dermed andre problemer end i fx. Mellemøsten.

Dette psykologiske udviklingstrin giver mange personlige og familiære problemer (familiesplittelse, krig mellem mand og kone, kønsrollemønster, skilsmisse, ensomhed, depression etc.). Formålet er måske at lære os, hvilke psykologiske regler vi skal bruge for at omgås hinanden. Vi skal måske lære, hvilke konsekvenser egoisme, vrede, intolerance etc. har. Vi skal lære, at mennesker er vigtigere end materielle ting. Vi skal lære, at lykke er en del af den sociale sammenhæng - og hvor vigtigt det er, at vi har betydning for hinanden.

Ved at blive udsat for disse psykologiske udfordringer (problemer/modstand) stimuleres vi til at tænke dybere over tingene; hvad er lykke, hvad er meningen med livet, hvem er jeg, hvad skal jeg lære, hvorfor er jeg her etc.  

Men mange magter ikke, hvad de "finder", når de graver dybt ind i sig selv - og fjerner alle materielle værdier. Det materialistiske mennesker har jo ofte hellere ikke noget gudsforhold - og møder måske således det store dyb, tomheden. De mister derfor håbet og kan ikke se meningen med det, de udsættes for... og ender måske således med at begå selvmord ???

KH...Anette