MartinusForumDk

Sekt eller samarbej...
 
Del:
Notifications
Clear all

Sekt eller samarbejde?

46 Indlæg
14 Brugere
0 Likes
4,710 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Citat fra: Rolf Elving på 10. August 2007, 09:30:50
Jeg mener faktiskt at den nuvärende samarbejdstrukturen misbruges indemellem.. Den er laved som et styrings- og adskillesesverktöj.

Lasse spörger:
Hvordan er den et adskillelsesværktøj?
Rolf svarer:
Lad os se på Svend-Eriks opfordring til dette forums deltagere. Det lyder såden her:"Hvis der nogen her i dette forum, der ønsker at sætte lus i skindpelsen, så må de ties eller tales ud af dette forum, se i øvrigt samarbejdsstrukturen om lignede tilfælde. Det må være sådan, at vi kan være os selv bekendt og give tillid til at andre får lyst til at være her.". Slut citat.
Her opfordres forumsdeltagerne, det vil nok sige alle dem som ikke sätter lus i pälsen eller  dem som har den rette slags lus kan det muligvis tolkes som, da jo ingen, som det siges, er fuldkommen, at tige ihjel eller tale de andre ud af forumet og den opfordring afslutes med en henvisning til samarbejdsstrukturen. Dette sker af en person som, hvis jeg er ret informered, er blevet betroed opgaven at aktivt medvirke til samarbejdsstrukturens udformning i senere tid.
Her skelnes det, igen som jeg har forstået det, mellem lus og lus. Alle lus er ikke lige gode, nogle skal ties ihjel eller tales ud af dette forum. Dette er for mig et meget tydligt exempel på samarbejdsstrukturens tillämpning som et adskillesvärktöj. Det henvises netop til den for at yderligere legitimere denne holdning. Dette er dog ikke det eneste der findes, men det er tydeligt nok. Eksemplet viser på en og samme gang den dobbelte funktion, styrings- og adskillesfunktionen.
Vender tilbage til dina andre intressante funderinger når tid findes.

Kärlig hilsen,
Rolf

 
Lagt op : 14/08/2007 00:32
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Hej Rolf,

Så vidt jeg ved har Svend-Erik, her på forummet, ikke været med til at udarbejde samarbejdsstrukturen (det er ikke Svend-Erik Rævdal fra Instituttet). Det vil måske også være mere fair at tage et citat fra samarbejdsstrukturen end fra forummet.

Jeg har stadig lidt svært ved at se hvor samarbejdsstrukturen bevidst skulle være lavet som et adskillelsesværktøj. Det er klart at den kan bruges sådan, men kan det undgås? Livets Bog og DTT kan også misbruges, hvis indholdet misforstås. Så kan man hurtigt komme ud i misforståelser og intolerente holdninger som "dem og os".

kh
Lasse

 
Lagt op : 14/08/2007 06:21
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 

Jeg sidder her og filosoferer lidt over, om modstand mod Samarbejdsstrukturen i virkeligheden handler om, at man ikke ønsker at følge dens anvisninger eller har svært ved at følge kærlighedslovene? Det står selvfølgelig den enkelte frit for at lade være hermed, som med alt andet i åndsvidenskaben. Men hvis man fx ønsker at arbejde for eller samarbejde med instituttet eller centret i Klint, så er det klart, at det er Samarbejdsstrukturen som danner rammerne for arbejdsmiljøet og samarbejdet, for det var sådan Martinus ønskede det. Det må man acceptere eller gå hver sin vej.

Jeg må tilstå at disse tråde om Martinus Institut versus TredjeTestamente stiftelsen er begyndt at trætte mig, da det virker mere befordrende for splid end for samarbejde. Jeg mister energi, bliver i dårlig humør m.v. og orker ikke følge med i debatten længere. Jeg synes personligt der er et forkert forkus og at det fylder for meget her i forummet. Og da benytter jeg mig ofte af "at gå", som Martinus nævner i Samarbejdsstrukturen, ved ikke at læse indlæggene mere.

Jeg arbejder med og underviser bla. i konflikthåndtering og -diagnoser, og ud fra hvad jeg kan læse af udtalelelser her, så vil jeg diagnosticere det som en konflikt på et rimelig højt niveaut, nemlig på værdi- og overbevisningsniveauet og på 4. trin (ind imellem på 5. trin) ud af 7 på konflikttrappen. Og det er trist... Man bør da vide, at der i denne type konflikt ikke er muligt at blive enige/samarbejde og komme videre, eller at opnå en aftale, for det vil kræve en holdningsændring. Her kan man "kun" tilstræbe at opnå gensidig forståelse, men ellers arbejde videre hver for sig indtil videre.

Personligt synes jeg Samarbejdsstrukturen giver nogle helt unikke og meget smukke anvisninger for samarbejde, som jeg har nydt når jeg har hjulpet Instituttet med noget arbejde, hvor jeg udelukkende møder kærlighed, tolerance, sympati og venskab. Dermed ikke sagt at alt er perfekt, for udviklingen er jo ikke tilendebragt endnu, og vi er stadig mennesker, som stadig har nogle anparter i dyreriget. Men i forhold til min erfaring fra ledelse og samarbejde i erhvervslivet, så må jeg sige, at Martinus Institut ligger langt fremme i udviklingen.

Især kan jeg bl.a. godt lide budskaberne om, at ingen kan komme og hæve sig over andre, at nedsættende kritik skal undgås, at ingen kan presse sig til position, at ønsket om magt og anseelse er direkte diskvalificerende, at man skal fokusere på at skabe en kærlig og forståede ånd og dermed foregå som et godt eksempel for omverdenen.

Quote:
I samme grad som væsenerne inden for mit åndsarbejde kommer i kontakt med forståelsen af livets virkelige analyser og derved kommer til at funkle og stråle på alt og alle, bliver de ét med ånden og kernen eller centrum i Sagen. Og i samme grad som de bliver ét med Sagen, bliver denne jo tilsvarende større. Og på den måde vokser Sagen sig større og større og får et "ansigt", der ikke kan undgå at blive synligt på det fysiske plan. Denne tilsynekomst på det fysiske plan eller dette "ansigt" er altså i dag et samfund af mennesker, der udelukkende kun er forbundne ved en fælles kærlighed til livets virkelige analyser, til sandhedens åbenbaring og i glæden over selv at arbejde med på sin egen omskabelse fra "dyr" til "menneske". (Samarbejdsstrukturen afsn. 4.3)

Kærlig hilsen
Anette

 
Lagt op : 14/08/2007 09:38
(@Søren_J)
Indlæg: 144
Medlem
Topic starter
 
Svend Erik wrote:
Hvis der nogen her i dette forum, der ønsker at sætte lus i skindpelsen, så må de ties eller tales ud af dette forum, se i øvrigt samarbejdsstrukturen om lignede tilfælde. Det må være sådan, at vi kan være os selv bekendt og give tillid til at andre får lyst til at være her.

Kære Svend Erik, Anette S

Jeg kan godt være mig selv bekendt. Min målsætning har været og er at hjælpe til med information og undervisning i D3T – så vidt muligt på en måde der stimulerer selvstændig tanke og handling – og undgår fare for sekterisme, over- og underordnede, indenfor og udenfor og alt det der

Denne tråd (sekt eller samarbejde) opstod som følge af diskussionen på en anden tråd her på forummet https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=62&topic=1587.0

Min egen førstehåndserfaring på dette område er at jeg blev udelukket af undervisningsgruppen i Klint med henvisning til, at der var en underviser der fik det dårligt (..) når hun læste mine spørgsmål og analyser på vores interne samtaleforum.

For ca. 5 år siden blev jeg altså vippet ud med denne absurde argumentation og fremgangsmåde som begrundelse – altså helt uden at man tog stilling til hvad det var jeg søgte svar på og uden at tage stilling til hvilke ord og hvilken form jeg havde anvendt.

…

Metoden var så absurd, at den jo netop kun kunne lykkedes i et lukket forum (i dag har vi jo flere). Jeg satte dengang venskab og god stemning over sagen og lod det ligge.

Men jeg ser mere og mere, at der er tale om et generelt princip med henvisning til bogen ”Samarbejdsstrukturen”. Denne bog anvendes altså til det modsatte af den alkærlighedsstruktur (som titlen på bogen dækker over) Man går således frem uden brug af logik og analyse og oven i købet med påstået henvisning til Martinus selv.

Man kan slet ikke se det ulogiske i at skabe lovparagraffer og en stemning af ”ude og inde” (partiskhed/sekterisme) mm med henvisning til den ånd, der netop kom til Jorden for at videnskabeliggøre (retfærdiggøre) Jesus kærlighedsnatur som livets højeste rettesnor for tanke og væremåde.

Kristus inkarnerede for 2000 år siden ind i midten af dyrkelse af religiøs lovlydighed i form af datidens jødedom. Kristus rene kærlighedslære (fx bjergprædikenen) blev til i kontrast til det ukærlige ”lovrytteri” hvor de skriftkloge endda modsatte sig helbredelser på en sabbat Matt 12:9 mm med henvisning til ”loven”. Det har konsekvenser – dengang som i dag. Tænk hvis de troende fx skulle lade dyret ligge, hvis det faldt i brønden på en sabbat - og ende med at forgifte hele byens drikkevand…
Alt i alt påpegede Kristus dengang, at man havde vraget Guds bud til fordel for sit eget (Mark. 7: 9-14). Man havde gjort sig selv til ”lovgiver” hvilket Jesus udtrykte ved at man havde ”sat sig på Moses stol” (Mark. 23).

Spørgsmålet er hvordan man nu undgår at sætte sig på ”Martinus stol”. Vi ser jo anvendelse af denne samling af citater og kommentarer som man selv (og altså ikke Martinus) har udvalgt. Dette ”lovhæfte” skal altså stå som rettesnor for vores samarbejde, uanset og uden analyser af hvad der er mest kærligt.

Dermed har man jo i visse tilfælde annulleret selve kærlighedsvidenskaben (som man udtrykkeligt har fået til eneste ophave at bevare, beskytte og informere om).

Anette S ord i forrige indlæg vidner også om denne tendens:

Quote:
”.. for det var sådan Martinus ønskede det. Det må man acceptere eller gå hver sin vej”

…

Hvad min egen førstehåndserfaring angår, skete der i øvrigt videre det, at jeg nogle måneder efter udsmidningen fik en anden begrundelse. På et møde hvor han, jeg og en anden deltog begrundede man udsmidningen med henvisning til mine ord i en mail om, at jeg vil hjælpe til med undervisning og information om Det Tredie Testamente. Man sagde, at jag dermed havde meldt mig selv ud af sagen …

Virkeligheden overgår ofte al fantasi!

…

Nej, jeg har ikke meldt mig ud af sagen da man ikke kan meldes ind, og jeg har (mig bekendt) heller ikke nogle klemte følelser på lager … hverken med udsmiderne eller andre mere eller mindre tavse vidner. Min interesse er (som tidligere) at undersøge hvad der er i overensstemmelse med Martinus’ ønsker for denne sag, hvad der er kærligt og hvad der ikke er og så se at komme videre, der er så meget der skal gøres.

Jeg undlod dengang at dele mine oplevelser med andre end nogle venner, der selv spurgte hvorfor jeg pludseligt ikke underviste mere - jeg fik jo hurtigt nok at lave med div. informationsarbejde allerede kort tid efter... Men jeg kan jo ikke så godt tie hvis der er tale om at analyser og næstekærlige initiativer skal ”ties ihjel” eller ”tales ud” med henvisninger til en såkaldt ”Samarbejdsstruktur”…

”Den gode stemning” er ikke et slags ”knock-out argument”, der kan anvendes på tværs af al logik. (Dengang som nu drejer det sig om analyser af denne sags allervigtigste og selvfølgelige spørgsmål).

Der er nok ingen vej udenom analyserne…

Kærligst, Søren

 
Lagt op : 14/08/2007 11:14
(@Søren_J)
Indlæg: 144
Medlem
Topic starter
 

Kære Anette S

Du skriver:

Quote:
Jeg sidder her og filosoferer lidt over, om modstand mod Samarbejdsstrukturen i virkeligheden handler om, at man ikke ønsker at følge dens anvisninger eller har svært ved at følge kærlighedslovene?

I så fald kan du jo læse de efterhånden mange analyser af dette forhold, da er svaret givet. Samarbejdsstrukturen præsenteres som upartisk og objektiv på trods af at den er udtryk for et udvalg foretaget af nogle mennesker efter Martinus bortgang og suppleret med meget, der ikke kommer fra Martinus selv, som til ex de mange citater om copyright...
Dette udvalg fra instituttets til dels ”hemmelige arkiver” skal altså udtrykke objektivitet og alkærlighed. Men hverken du eller jeg har mulighed for at kontrollere ved at sammenligne med det bortsorterede materiale…
Vi har altså bare at acceptere påstanden, der bliver en slags trosbekendelse og ifølge flere her på forummet en forudsætning for deltagelse i selve samarbejdet… Jeg tror ikke man kan begrunde den ny verdenskulturs praktiske væremåde på en påstand.
Med kosmiske analyser af de forskellige spørgsmål ville alle selv kunne kontrollere og tage stilling til hvad der er mest kærligt i alle anliggender. Med denne metoder bliver vi alle lige stillet. Vi jo alle adgang til Det Tredie Testamentes kærlighedsanalyser som det hele skal gå op i. Her er moralen jo så grundigt begrundet, at den ikke kan væltes. Analyser, og ikke tro, må være basis for ”rettens sejr over magten” i alle aspekter af livet.

Vist er der mange smukke citater i strukturbogen, jeg holder af alt Martinus har skrevet. Men man kan anvende citater som plukkes ud af deres sammenhæng og anbringes ved siden af hinanden på mange måder. Det vil jeg tydeliggøre herunder ved at bringe et alternativt udvalg af citater fra Martinus side. Jeg kan ikke se at disse citater skulle være i konflikt med kærligheden. (Nummereringen er foretaget ved Henning Laug ud fra båndoptagelser på rådsmøder mm.)

Øverste vejviser
H 10 Der er ikke noget højere end alkærligheden og den må komme til syne i alle foretagende

O 7 Rådet er faktisk kun en vogter af alkærligheden. Man er en vogter af strukturen.

H 5 Strukturen må i sig selv være analyserne…, der ”dikterer” og det må være absolut næstekærlighed

A 7 Det skal jo passe med analyserne

Moral og ikke forretning

O ? Bestyrelsen har jo egentlig kun at lave tingene efter analyserne.

A 7 Det er mennesker der dyrker moral – ikke forretning

Ikke i form af love

H 2 Hvis det skal laves som love, kan det ikke laves uden at være en slags diktatur.

M 3 De skal lære at tænke selv. Og derfor er der ingen love og principper – det har vi ikke noget af. For det er ikke nogen forening, og så skal der ikke være nogen love.

M 2 Det er nemt nok at lave noget med love og ting, og værsgo, det skal alle… men det skal vi jo ikke. Vi skal ikke beskyttes ved love eller noget. Vi har beskyttelse i at det bliver lavet rigtigt.

Frivillighed

F 1 Hvis vi laver regler så begrænser vi det, og det er ikke meningen. Meningen er, at den viden skal ind i verden til alle mennesker… den er det højeste der eksisterer. Man kan ikke komme højere end kærligheden.

A 5 Vor sag er at opfylde kærlighedsloven, ikke at lave et eller andet materielt arbejde. Vort fag, vor livsgerning, vor mission er så vidt muligt at få os selv og andre at tilgive hinanden og leve harmonisk sammen.

O 5 ..sagen skal være et eksempel for sine medarbejdere. Det kan den ikke være hvis den benytter gammeldags metoder. Den skal være sådan at den er upåklagelig. Den er et eksempel på overholdelse af analyserne.

M 3 De skal lære at tænke selv. Og derfor er der ingen love og principper – det har vi ikke noget af. For det er ikke nogen forening, og så skal der ikke være nogen love.

H 2 Det er en fuldstændig redegørelse for moral – moralloven. Det er ikke politilove.

H 5 Sagen må have ret altid .. Jeg mener den skal have det. Det kan ikke nytte, at den har ”ret”, når den ikke har det. Men sådan må vi lave det. Vi har jo analyserne.

H 2 Det er frivilligt alt sammen. Der er ikke anden vej.

H 4 Altså det vi laver, det er hverken forretning, sekt eller samfund. Derfor har den ikke andre love end menneskets egen lyst, jeg mener, lyst til at være kærlige og retfærdige. Det er det vi baserer os på. Og i samme grad som man præsterer det, er man jo et meget dejligt medlem.

B 3 Der bliver ikke en stab af medarbejdere der skal bestemme. Det bliver frivillige.

A 2 De har fuldstændig fri vilje. Det er det de skal have. De skal ikke være bundet ved nogle bånd.

”Adgangen til analyserne er lige så fri som til solen og al skabelse i naturen. Det skal ikke være en indkapslet historie for nogle enkelte mennesker, det er for alle mennesker.” Kristusprincippet Kosmos 8/91

Ikke noget med indenfor og udenfor

A 4 Vi kan ikke nægte nogen at være med.

A 4 Hele verden er så at sige med.

M 3 Der er ikke nogen der skal smides ud af vores. De er aldrig smidt ind. De går ind og ud af sig selv.

”Den har ingen indmeldelse og ingen udmeldelse, ingen kan meldes ind og ingen kan smides ud” (Kristusprinicippet Kosmos 8/91).

Kritik

A 8 Vi er nødt til at tage imod det andre mennesker vil give sagen. Det er jo deres moral og bevidsthed der skal udvikles hos os. Så det er om at gøre, at vi tager imod det.

”Over for kendsgerningen må og skal alt kapitulere. Thi kendsgerningen er sandheden. Og sandheden er vejen til livet. At tilsløre kendsgerningen vil således være det samme som at spærre væsenernes vandring imod lyset.” Stk. 14.21 i ”Omkring min skabelse af Livets Bog”.

”… vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger inden for den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel skik og brug…”
Citat fra Bog 12 ”Vejen til indvielse”: Gavekultur kap. 6 s.173

Ansættelser

H 1 Vi skal huske på, at det som er pengespørgsmål i alle andre ting, det er moralspørgsmål hos os.

L 2 Vi skal ikke have det med ansættelser og kontrakter og sådan.

L 9 De er ikke ansat for at være lærere – altså for at have en livsstilling.

L 8 Her er ikke tale om livsstillinger.

O 8 Hvis det er for at få en levevej, så er det jo ikke det rigtige… nej så fører det ondskab ind i sagen.

L 5 … der findes mennesker for hvem interessen for at skabe er lige så stor som penge er for andre mennesker. Og det er jo dem vi skal begynde med.

…

Når jeg her videregiver disse citater, så er det ikke med påstand om, at denne udvælgelse er objektiv heller. Det er netop det modsatte der er pointen, nemlig at selve ”citat udvælgelses metoden” er uegnet som grundlag for skabelsen af en ny verdenskultur.

Kun den upartiske alkærlighed, der ikke søger sig selv men som solen skinner på alt og alle magter den opgave.

Alkærligheden indebærer fx frihed, tolerance, gaveprincip, ligeværd, åbenhed om alle forhold og overfor alle og analyser som vejen frem gennem udfordringerne. Når vi skal løse praktiske og teoretiske spørgsmål kan vi analysere hvad, der stemmer mest overens med kærlighedsprincippet.

Og når vi (uundgåeligt) træder lidt ved siden af er vi også beskyttet af næstekærligeden. Et princip hvor den største er den mindstes tjener (altså den der bedst formår at tjene sin næste med sin viden og praktiske evner) er det ikke så farligt at være under dette menneskes inspiration og lade det få indflydelse. Enhver indflydelse må jo stå og falde (fra situation til situation) med evnen til praktisk næstekærlighed.

Dette indebærer vel også Procestænkning idet der er ikke noget, der fødes færdigt. Alt må have lov at udvikles og alle må have lov at påpege fejl og mangler, der kan forbedres, når det blot sker som kritik af sagsforhold og ulogiske handlinger. Ved at holde fokus på sagsforhold undgås kritik af privatpersoner (ond kritik) om end alle mennesker, der udtaler sig i en sag eller vælger at have indflydelse på et ansvarsområde må kunne forholde sig til kritik af indholdet eller af den måde de forvalter det pågældende ansvarsområde.

Kærligst Søren

 
Lagt op : 14/08/2007 16:08
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Lasse wrote:
Hej Rolf,

Så vidt jeg ved har Svend-Erik, her på forummet, ikke været med til at udarbejde samarbejdsstrukturen (det er ikke Svend-Erik Rævdal fra Instituttet). Det vil måske også være mere fair at tage et citat fra samarbejdsstrukturen end fra forummet.

[...]

kh
Lasse

 
Lagt op : 15/08/2007 20:18
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hov, jeg troede ikke, at jeg havde sendt noget.

Men som det ses, er jeg ny på forummet og har kigget lidt rundt. Det undrer mig, at de fleste deltagere ikke deltager med deres fulde navn, så man ved, hvem man taler med. Det gælder også Administrator og Moderator, så det er åbenbart "kulturen".

Man kan jo se forvirringen omkring, hvem der gemmer sig bag Sven-Erik/Sven Erik.

Og jeg synes ikke, at det "svinger" med Martinus' verdensbillede at gå med masker på. Behøver vi det?

kh - Søren

 
Lagt op : 15/08/2007 21:18
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Hej Søren I.,

Søren Ingemann Larsen wrote:
Men som det ses, er jeg ny på forummet og har kigget lidt rundt. Det undrer mig, at de fleste deltagere ikke deltager med deres fulde navn, så man ved, hvem man taler med. Det gælder også Administrator og Moderator, så det er åbenbart "kulturen".

Man kan jo se forvirringen omkring, hvem der gemmer sig bag Sven-Erik/Sven Erik.

Og jeg synes ikke, at det "svinger" med Martinus' verdensbillede at gå med masker på. Behøver vi det?

Du kan have en pointe. Der ligger dog også nogle praktiske grunde. Der er folk som er blevet sorteret fra i f.eks. jobansøgningssituationer pga. deres interesse for Martinus kosmologien, som nogen havde fundet frem til på nettet. Jeg opfatter den delvise anonymisering som en form for beskyttelse af sig selv. F.eks. har den norske prinsesse lige fået ørerne voldsomt i maskinen i medierne pga. sin interesse for engle. Det samme kunne ske for andre f.eks. på arbejdspladser o.lign.

Det optimale er sikkert at stå frem med kosmologen - og man kan spørge hvorfor man nogle gange 'dukker sig'. Men det skal man være klar til og det bliver vi allesammen før eller siden :)

kh
Lasse

ps. jeg tillader mig at citere Søren, så der er ikke er tvivl om hvem jeg svarer.

 
Lagt op : 16/08/2007 07:45
(@Søren_J)
Indlæg: 144
Medlem
Topic starter
 
Søren Ingemann Larsen wrote:
Det undrer mig, at de fleste deltagere ikke deltager med deres fulde navn, så man ved, hvem man taler med.
...

Og jeg synes ikke, at det "svinger" med Martinus' verdensbillede at gå med masker på. Behøver vi det?

Ja, der har du fat i noget vigtigt. Det kan kun være godt at spille med åbne kort. Det er også den bedste måde at fremme anvendelse af logik og god tone i argumenterne... (personangreb og besynderlige kommentarer finder jo oftest sted under pseudonym eller i private mails eller på møder under 4 øjne, hvor man altså ikke skal stå til regnskab for andre.)

Rene motiver og klar tale bør altid kunne tåle at få kastet lys på sig. Det er vel en form for renselse.

Her på siden ser man ofte besøg af mennesker der har taget beslutninger om de ting der er debatteret her på siden. (Emner som man altså har personligt førstehåndskendskab til). Man ser de er logget ind på siden og altså læser med på emnerne her på forummet uden at de selv skriver og forklarer det de jo har førstehåndskendsskab til.

Jeg kan godt lide at Rolf står frem og siger tingene som han ser dem. Han virker som om han ikke føler sig hævet over nogen, selvom han fik denne specielle plads i nærkontakt med Martinus i de år hvor de vigtige spørgsmål om sagens fremtid meldte sig et for et.

Rolf er eksempel på at det er let og ligetil at stå frem og udtale sig hvis det er logisk det man siger. Hvis ens holdninger kan tåle dagens lys behøver man jo ikke at lade andre tale for sig etc. Jeg selv kæmper for at informere om de samme kerneområder som Rolf. Nogle gange har jeg tænkt på om det ser ud som om jeg taler for Rolf, men der er jo tale om selvfølgeligheder hele vejen igennem. Det er jo logiske konsekvenser af det navn Martinus endte med at give denne sag da den skulle ud i offentligheden. Jeg kan heller ikke se andre måder at løse informationsspørgsmålet end via neutral information om hele værket sådan som analyserne det fremgår i værket selv. Og jeg kan heller ikke se andre måder at samarbejde på i inspiration af disse analyser...

Når man skriver åbent på egne vegne bliver det hele så let. Det er jo bare at sige tingene som de er, hvad kan være nemmere. Det er bare at holde sig til det man selv har oplevet, læst forstået osv.

Jeg tror i øvrigt, at det er det der bliver den nye ”samarbejdsstruktur”. Altså frivilligheden motiveret af den indre logik, og kun denne og altså ingen topstyring og ”autoriteter” osv.

..

Efterhånden vil det dæmre for flere og flere og som ringe i vandet vil vi se samstemmigheden brede sig i et stadig øget samarbejde kun med logikken og næstekærligheden som regulator. Det er vel netop forskellen på styring oppefra og samarbejde motiveret via logik og analyse – UANSET hvem der har fat i det lange strå (det klogeste arguement). (Det var vel også derfor Martinus ændrede navnet fra bestyrelse til "Råd" for dem der skulle administrere de interne ting på MI.)

..

Frivilligheden er en fantastisk motivationsfaktor. Kræfterne vil simpelthen strømme til...

Kærligst Søren Jensen

 
Lagt op : 16/08/2007 16:31
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Online Online

Gender: Male
Posts: 2,273

Sv: SEKT ELLER SAMARBEJDE?
« Reply #21 on: 14. August 2007, 07:21:12 »

Hej Rolf,

Så vidt jeg ved har Svend-Erik, her på forummet, ikke været med til at udarbejde samarbejdsstrukturen (det er ikke Svend-Erik Rævdal fra Instituttet). Det vil måske også være mere fair at tage et citat fra samarbejdsstrukturen end fra forummet.

Jeg har stadig lidt svært ved at se hvor samarbejdsstrukturen bevidst skulle være lavet som et adskillelsesværktøj. Det er klart at den kan bruges sådan, men kan det undgås? Livets Bog og DTT kan også misbruges, hvis indholdet misforstås. Så kan man hurtigt komme ud i misforståelser og intolerente holdninger som "dem og os".

kh
Lasse
Hej Lasse
Jeg kan godt forstå det sväre ved at forstå at formålet med skabelsen og bruget af samarbejdsstrukturen er at adskille og kontrollere. Også det uundgåelige i at  gode tanker misbruges når vi nu er så ufuldkomne som vi nu en gang er. Vi er jo dobbelte, både mennesker og dyr og det er givet at det i officielle sammenhäng er det menneskelige der bruges til forsvar. Hvordan skal vi ellers kamouflere intoleransen? Jeg har ikke nogen särlig lyst til at grave i uforetter. Vi får alle höste det vi skal og har brug for. Skal der komme noget godt ud af en samtale om samarbejde så ser jeg ingen anden vej end at vi koncentrerer os om det der er er problemets fällesnävner nemlig at vi skal finde vej ud af dyrerigets kamp- og krigszone og ind i det rigtige menneskeriges freds- og kärlighedsrige. Det er hvad Martinus mission handler om, som jeg ser det.

For at vi i fällesskab skal kunne stötte hinanden i dette projekt så er åbenehed og ärlighed en forudsättning, ikke lukkedhed, ikke ensrettedhed af folks tanker og forestillinger, ikke udelukkelse fordi nogle tänker anderledes, osv. Hvis disse fundamentale aspekter ikke er med så bliver det sekteriskt og diktatoriskt. Her gälder det om at huske på at "alle er med" som Martinus siger, nogle er bare endu ikke bevidste om det...  En samarbejdsstruktur som ikke involverer alle er ju en begränsning af selve samarbejdet. Nogle placeres udenfor, andre indenfor. Det mener jeg er ikke modellen der förer os fremad. Det gälder om at väre sundt og konstuktivt kritisk såvel til sig selv som til verden. Ikke let, men hvad er alternativet?
Jeg tog fejl og udgik fra at det var Rävdal som skrev. Mit indtryk er at samarbejdsstrukturen misbruges. Set ud fra et åndsvidenskabeligt synspunkt er den ubrugelig som et almengäldende dokument, da den udgör et subjektivt sammensat citatdokument hvor det bortsortede materialet ikke er tillgängeligt for alle og enhver. Det er således i allerhöjeste grad bygget op på en uvidenskabelig fremgangsmåde. Hvis samarbejde skal funderes i noget der ligner et almengyldigt dokkument så må det väre kontrollerbart for alle og enhver, dvs det må väre funderet i det evige verdensbillede. Dette er netop underbygget med kosmiske analyser som kan kontolleres af alle der så önsker og evner. Vi ved jo godt at disse analyser på alle punkter leder i bevis at målet er at vi skal "Elske vor näste som os selv og Gud over alt andet". Det må da väre et godt grundlag for samarbejde over alle gränser, ikke? Särlig når vi nu i kraft af de kosmiske analyser kan se at denne vej er den eneste der på sikt kan garantere os selv en fulkommen og lykkelig skäbne. Så på trods af en kritisk indstilling til det nuvärende nivå på samarbejdsmodellen, så er jeg afgjort optimist med hensyn slutresultatet - på lang sikt.
Kärlig hilsen Rolf

 
Lagt op : 17/08/2007 10:15
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Ud fra Rolfs bekræftelse af, at han troede, at han talte med en anden Sven-Erik, end han faktisk gjorde (og det er endda ikke engang sikkert, at "Sven Erik" hedder "Sven Erik" - og det er endda slet ikke sikkert, at vi kender kønnet på vedkommende), vil jeg endnu engang plædere for, hvis det er muligt, at vi står frem med fuldt navn, så vi undgår den slags misforståelser. Der er i forvejen nok af muligheder for at misforstå hinanden.

Det er jo ikke sådan - og vil heller ikke i fremtiden blive sådan - at det er ligegyldigt, hvem man taler med. Hvem ens næste er. Man vil ikke altid sige tingene på samme måde, uafhængigt af hvem man taler med. Det vil som regel altid være sådan, at man vil tilpasse det, man siger, til de forudsætninger, man forestiller sig, den, man taler til, har.

Hvis ikke man er sikker på, hvem der er bag masken, er man nok lidt mere forsigtig, og så risikerer det hele at blive overfladisk og ligegyldigt.

Med kh - Søren

 
Lagt op : 17/08/2007 10:50
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Søren,
Jeg kan godt forstå din pointe. Begrundelsen for fuldstændig navneangivelse. Det med at bruge et alias eller et ufuldstændigt navn kan selvfølgelig give årsag til forvirring, men den vil jo også være der når der er to med præcis samme dåbsnavn skriver i forum. Jeg håber bestemt ikke at det vil gå sådan at debatten bliver overfladisk og kedelig på grund af maskerne. Det vil jeg blive meget ked af.

For mig er det sådan at jeg bestemt står ved det jeg skriver, selvom jeg ikke skriver hele mit dåbsnavn. Det er ikke derfor jeg bærer denne "halvmaske" At stå ved det jeg skriver er for mig en naturlig del at at interessere mig for Martinus.

Dette forum er jo offentligt og kan læses af alle og enhver. Også af arbejdskollegaer og andre. Nogle af dem er måske mennesker der måske ikke kender til min interesse i Martinus Åndsvidenskab.
Jeg bærer halvmaske fordi jeg gerne vil have en indflydelse på hvem der ved hvad jeg interesserer mig for. Det er ikke alle jeg har lyst til at fortælle alt. I hvertfald vil jeg gerne have indflydelse på hvornår jeg gør det.

Håber det er forklaring nok.

Hilsen John

 
Lagt op : 17/08/2007 11:46
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej John,

Jeg respekterer og forstår din forklaring. Og derfor gjorde jeg mig også umage med at tilføje: "hvis det er muligt".

Jeg føler mig dog stadig overbevist om, at jo flere hel- og halvmasker, der falder, jo bedre kommunikation får vi.

Åbenhed er et godt sted at starte (der vil vi alligevel ende), men selv om jeg står frem med fuld identitet, er jeg mig da bevidst om, at jeg også personligt har mine grænser for åbenhed. De ligger bare ikke lige der.

Kh - Søren

 
Lagt op : 17/08/2007 12:00
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Hej Søren I. L.,

Jeg er enig i at åbenhed er godt. Det er så op til den enkelte at vurdere, hvor meget åbenhen, man synes der er "muligt" eller rimeligt :)

kh
Lasse

 
Lagt op : 18/08/2007 09:18
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Hej Rolf,

Rolf Elving wrote:
Jeg kan godt forstå det sväre ved at forstå at formålet med skabelsen og bruget af samarbejdsstrukturen er at adskille og kontrollere.

Jeg er bare interesseret i nogle konkrete eksempler. Jeg kan godt se hvordan man kan misbruge samarbejdsstrukturen - lige som jeg kan se hvordan man kan misbruge Det Tredje Testamente. Det kræver bare nogle misforståelser eller 'tærskelsens vogtere'.

Quote:
For at vi i fällesskab skal kunne stötte hinanden i dette projekt så er åbenehed og ärlighed en forudsättning, ikke lukkedhed, ikke ensrettedhed af folks tanker og forestillinger, ikke udelukkelse fordi nogle tänker anderledes, osv. Hvis disse fundamentale aspekter ikke er med så bliver det sekteriskt og diktatoriskt. Her gälder det om at huske på at "alle er med" som Martinus siger, nogle er bare endu ikke bevidste om det...  En samarbejdsstruktur som ikke involverer alle er ju en begränsning af selve samarbejdet. Nogle placeres udenfor, andre indenfor. Det mener jeg er ikke modellen der förer os fremad. Det gälder om at väre sundt og konstuktivt kritisk såvel til sig selv som til verden. Ikke let, men hvad er alternativet?

Jeg tror du blander Instituttet og sagen sammen. Alle er med i sagen uanset om de ved det eller ej og om de vil eller ej. Ingen er udenfor eller indenfor.

Instituttets arbejde er en lille praktisk del af sagen og er ikke selve sagen eller hele sagen. Alle er ikke med i det praktiske arbejde og det er helt fint. Det er også klart at hvis en person vil lave om på noget, som der ikke kan eller skal laves om på, og personen insisterer og det bliver et problem, ja, så må vejene skilles på et tidspunkt. Det betyder ikke at personen på nogen måde er udenfor sagen eller ikke kan arbejde for udbredelsen af den nye verdensimpuls e.lign. på andre måder. Som Willy fra Instituttet sagde i et foredrag på klint i sommers, så betyder det måske i virkeligheden kun en endnu større frihed for personen, fordi vedkommende ikke vil være underlagt de krav som instituttet er underlagt.

Quote:
Mit indtryk er at samarbejdsstrukturen misbruges. Set ud fra et åndsvidenskabeligt synspunkt er den ubrugelig som et almengäldende dokument, da den udgör et subjektivt sammensat citatdokument hvor det bortsortede materialet ikke er tillgängeligt for alle og enhver. Det er således i allerhöjeste grad bygget op på en uvidenskabelig fremgangsmåde.

Der foregår meget videnskab, hvor kilderne ikke er tilgængelige eller anonymiseret. Jeg har selv bedrevet sådan noget og det har jeg ikke aldrig hørt noget for. Det kan være nødvendigt nogle gange af hensyn til folks private anliggender eller lignende. Om samarbejdsstrukturen er videnskabelig eller ej rejser også spørgsmålet om hvad videnskab er og om samarbejdsstrukturen skal være og overhovedet kan laves videnskabeligt.

Jeg synes en rimelig og konstruktiv kritik tager udgangspunkt i åndsvidenskaben og peger på de områder af samarbejdsstrukturen, som ikke skulle være i overensstemmelse med åndsvidenskaben. Det vil også gøre os andre i stand til at kunne forholde os til postulatet om samarbejdsstrukturens ubrugelighed, dvs. hvad der helt konkret skulle gøre den ubrugelig (en kritik jeg er sikker på at der vil blive lyttet til hele vejen rundt).

Quote:
Hvis samarbejde skal funderes i noget der ligner et almengyldigt dokkument så må det väre kontrollerbart for alle og enhver, dvs det må väre funderet i det evige verdensbillede.

Vi har åndsvidenskaben og vi samarbejdsstrukturen. Det burde ligge lige for at sammenligne dem. Det er bare om at komme i gang :)

Quote:
Dette er netop underbygget med kosmiske analyser som kan kontolleres af alle der så önsker og evner. Vi ved jo godt at disse analyser på alle punkter leder i bevis at målet er at vi skal "Elske vor näste som os selv og Gud over alt andet". Det må da väre et godt grundlag for samarbejde over alle gränser, ikke? Särlig når vi nu i kraft af de kosmiske analyser kan se at denne vej er den eneste der på sikt kan garantere os selv en fulkommen og lykkelig skäbne.

Samarbejde er fint. Men det kræver at begge parter er interesserede og kan accepterer vilkårerne. Hvis det ikke er tilfældet, så er det måske bedst at lade være med at forsøge og få det bedste ud af det hver for sig - med visheden om at alle nok skal finde sammen en dag. At man ikke samarbejder på visse områder betyder ikke at man ikke kan være venner.

Kærlig hilsen,
Lasse

 
Lagt op : 18/08/2007 13:23
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Lassse,

Citat Rolf:
For at vi i fällesskab skal kunne stötte hinanden i dette projekt så er åbenehed og ärlighed en forudsättning, ikke lukkedhed, ikke ensrettedhed af folks tanker og forestillinger, ikke udelukkelse fordi nogle tänker anderledes, osv. Hvis disse fundamentale aspekter ikke er med så bliver det sekteriskt og diktatoriskt. Her gälder det om at huske på at "alle er med" som Martinus siger, nogle er bare endu ikke bevidste om det...  En samarbejdsstruktur som ikke involverer alle er ju en begränsning af selve samarbejdet. Nogle placeres udenfor, andre indenfor. Det mener jeg er ikke modellen der förer os fremad. Det gälder om at väre sundt og konstuktivt kritisk såvel til sig selv som til verden. Ikke let, men hvad er alternativet?
Lasse skrev:
Jeg tror du blander Instituttet og sagen sammen. Alle er med i sagen uanset om de ved det eller ej og om de vil eller ej. Ingen er udenfor eller indenfor.
Rolf:
Apropå blande sammen så kan du läse, hvis du har lyst, hvad jeg skrev beträffende disse spörgsmål i Kosmos. Det må ha värit 1986 i begyndelsen af året. Det var for övrigt det siste jeg skrev i egenskab af rådsmedlem. Der träkkes linierna op med hensyn til Institutets ansvarsområde og betydningen og nödvändigheden af at det frie initiativ netop bevares frit. Så for mit personlige vedkommende nyder jeg kun godt af den frihed jeg har. Men det ville gläde mig hvis også andre kan göre detsamme. Det har nemlig sket at der også på det frie initiativs grund opstået visse börnesygdome. F.eks så har der her i Sverige dannets et Institut som kallar sig for Martinus Institut i Sverige. Jeg tog tidligt afstande fra en såden betegnelse da den jo giver indtrykket af at når det gälder Martinus sagen i Sverige så er det sverigeinstitutet som overordnet styrer og organiserer dette arbejde. Det var sikkert ikke gjort i nogen ond mening men ikke desto mindre har det stor betydning hvordan vi formulerer os i kommunikationen med omverden. For eksempel kan nävnes det ökonomiske aspekt. Hvis man vil stötte Martinus sagen ökonomiskt og tror at der findes et Sverige Institut regner man måske med at midlerne også fordeles til gagn for hele landets aktiviteter og ikke kun lokalt der hvor Institutet befinder sig. Nuvel, disse aspekter var en del af baggrundserfaringerne til Kosmosartikeln.
Men for at vi skal nå frem til at leve det mål der siger at alle er med er jo betingelsen at vi följer alkärlighedsmoralen. Den er således det faste punkt som vi må teste og afpröve på alle leder og kanter for at opnå målet - harmoni. Det forudsätter igen at vi kan tale åbent og ärligt om saglige spörgsmål.
Lasse:
Instituttets arbejde er en lille praktisk del af sagen og er ikke selve sagen eller hele sagen. Alle er ikke med i det praktiske arbejde og det er helt fint. Det er også klart at hvis en person vil lave om på noget, som der ikke kan eller skal laves om på, og personen insisterer og det bliver et problem, ja, så må vejene skilles på et tidspunkt. Det betyder ikke at personen på nogen måde er udenfor sagen eller ikke kan arbejde for udbredelsen af den nye verdensimpuls e.lign. på andre måder. Som Willy fra Instituttet sagde i et foredrag på klint i sommers, så betyder det måske i virkeligheden kun en endnu større frihed for personen, fordi vedkommende ikke vil være underlagt de krav som instituttet er underlagt.
Rolf:
Jeg er godt klar over Martinus instituts ansvarsområde. Men tak aligevel. Der er naturligtvis mange forskellige teoretiske muligheder hvorfor nogen välger at forlade samarbejdet med Institutet. En såden kunne muligvis väre at der faktiskt ikke findes noget fungerende samarbejde hvis der nu skal spekuleres. Men det skal vi vel ikke?

Rolf skrev:
Mit indtryk er at samarbejdsstrukturen misbruges. Set ud fra et åndsvidenskabeligt synspunkt er den ubrugelig som et almengäldende dokument, da den udgör et subjektivt sammensat citatdokument hvor det bortsortede materialet ikke er tillgängeligt for alle og enhver. Det er således i allerhöjeste grad bygget op på en uvidenskabelig fremgangsmåde.
Lasse skrev:
Der foregår meget videnskab, hvor kilderne ikke er tilgængelige eller anonymiseret. Jeg har selv bedrevet sådan noget og det har jeg ikke aldrig hørt noget for. Det kan være nødvendigt nogle gange af hensyn til folks private anliggender eller lignende.
Rolf skrev:
Det fremgår ikke om det du beskäftigede dig med var materiellt videnskabeligt arbejde. Der er det vel mer regel end undtagelse at materiale hemmeligholdes, dels udfra karriärmässige motiver, dels udfra forretningsmässige hensyn, som  jo i begge tildfälde egentligen handlede om detsamme...  Men anderledes er det med virkelig seriös åndelig forskning. Den er som du ved helt helt afhängig af moralske kvalifikationer. Og hvis man skal få medgang på sikt indenfor dette fag så er det som vi ved kosmiske analyser der er nödvändige, samt evnen til at leve dem.
Lasse skrev:
Om samarbejdsstrukturen er videnskabelig eller ej rejser også spørgsmålet om hvad videnskab er og om samarbejdsstrukturen skal være og overhovedet kan laves videnskabeligt.
Rolf:
Vi er dog ikke helt nögne på dette felt. Der findes en tradition for forskning og hvordan den kan bedrives seriöst. At subjektivt udvälge et antal citater og lige subjektivt udelade andre, hvor muligheden for dem som skal vurdere resultatet begränses gennem at den hemmelige del ikke kan kontrolleres, er ikke en metode der kan bruges i noget som helst seriöst videnskabeligt sammenhäng. I forettningsverden går det sikkert glimrende. Yderlige problem opstår med denne fremgangsmåde da man vil fremhäve citatsamlingen som en norm som enten kvalificerer eller diskvalifiserar andre til deltagelse i samarbejdet. Det ligner i forskräkkende grad sekterisme.
Lasse:
Jeg synes en rimelig og konstruktiv kritik tager udgangspunkt i åndsvidenskaben og peger på de områder af samarbejdsstrukturen, som ikke skulle være i overensstemmelse med åndsvidenskaben. Det vil også gøre os andre i stand til at kunne forholde os til postulatet om samarbejdsstrukturens ubrugelighed, dvs. hvad der helt konkret skulle gøre den ubrugelig (en kritik jeg er sikker på at der vil blive lyttet til hele vejen rundt).
Rolf:
Det var jo netop det jeg skrev tidligere hvis du går tilbage og ser efter. Samarbejdsmodellen må väre forankret i det evig verdensbillede. Disse er som bekendt kontrollable for alle og enhver som önsker og har lyst. Det er noget andet end et subjektivt udvalg af Martinus citater. Det gläder mig at du tror at der vil blive lyttet til den slags hele vejen rundt. Så er vi godt på vej...
Rolf:
Hvis samarbejde skal funderes i noget der ligner et almengyldigt dokkument så må det väre kontrollerbart for alle og enhver, dvs det må väre funderet i det evige verdensbillede.
Lasse:
Vi har åndsvidenskaben og vi samarbejdsstrukturen. Det burde ligge lige for at sammenligne dem. Det er bare om at komme i gang Smiley
Rolf:
Enig

Quote
Dette er netop underbygget med kosmiske analyser som kan kontolleres af alle der så önsker og evner. Vi ved jo godt at disse analyser på alle punkter leder i bevis at målet er at vi skal "Elske vor näste som os selv og Gud over alt andet". Det må da väre et godt grundlag for samarbejde over alle gränser, ikke? Särlig når vi nu i kraft af de kosmiske analyser kan se at denne vej er den eneste der på sikt kan garantere os selv en fulkommen og lykkelig skäbne.
Lasse:
Samarbejde er fint. Men det kræver at begge parter er interesserede og kan accepterer vilkårerne. Hvis det ikke er tilfældet, så er det måske bedst at lade være med at forsøge og få det bedste ud af det hver for sig - med visheden om at alle nok skal finde sammen en dag. At man ikke samarbejder på visse områder betyder ikke at man ikke kan være venner.
Rolf:
Enig

Kärlig hilsen,
Rolf

Kærlig hilsen,
Lasse

 
Lagt op : 19/08/2007 18:46
(@Søren_J)
Indlæg: 144
Medlem
Topic starter
 

Jeg har modtaget følgende mail fra forummets moderatorer. Jeg tror at der sker mange vigtige ting indenfor sagen i denne tid og synes jo som sagt, at denne sag kan tåle dagens lys (ligesom øvrige forhold i samfundet skal kunne det).

(Jeg går ikke ud fra at vedlæggelsen af moderatorenes egne ord overskrider nogle regler her på forummet, men ellers må i jo lige sige til)

I al fredelighed

Søren

- -

Kære Søren J,

I moderatorgruppen har vi talt om den nuværende debat på forummet. Vi synes at tonen er blevet en del hårdere end den ellers har været på forummet. Vores håb er at vi kan komme frem til en mere forsonlig tone og at du vil være med til det. Derudover har vi nogle ting som vi er nødt til at gøre noget ved.

For det første synes det er meget uheldigt at nævne personer med navn nævnelse og samtidig sætte dem i et dårligt lys. Uanset om det er berettiget eller ej. De ting hører ikke hjemme på forummet og vi har haft en regel mod det siden forummet blev startet. Vi vil derfor bede dig om at rette (jeg har slettet XXX mvh. Sø)  navn ud af indlægget her https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=28&topic=1615.msg16526#msg16526. Alternativt sletter vi det.

Vi er også nødt til at henvende din kritik af Martinus Institut til Instituttet. Den er ikke konstruktiv i sin nuværende form og vi kan ikke gøre noget ved den. Vi kan heller ikke forvente at folkene på Instituttet læser indlæggene eller reagere på dem.

Vi vil gerne have at du begrænser linkningen til andre sites, som du eller andre allerede har linket til.

Endelig har vi i forbindelse med det nye design besluttet at emner ikke skal stå med udelukkende store bogstaver i emnetitlerne. Du har startet et par emner af den art. Du må gerne rette dem til små bogstaver. Ellers gør vi det nok en af dagene.

Det her virker måske som en større smørre og måske ligefrem som en rød klud. Men vi har anset det for nødvendigt at skrive denne her besked, da flere brugere har henvendt sig om de nævnte ting. Vi havde et håb om at tingene var faldet til ro, men det ser ikke ud til at være tilfældet, så derfor denne besked.

Det skal siges at vi før har været nødt til at skride ind overfor brugere på forummet. Vi håber at kunne løse de her ting fredeligt. Det er også normalt at vi bruger de personlige beskeder, når andre på forummet bliver lige 'friske' nok i deres betragtninger om andre folks opførsel og personlige egenskaber.

Du skal også vide at vi har stor respekt for det arbejde som du udfører i forbindelse med sagen, selvom det måske nogle gange ikke har virket sådan. Der er ting som vi ikke helt forstår og selv tænker andeledes. Vi håber vi kan respekterer hinanden alligevel og få nogle gode debatter med dig om indholdet i værkerne på forummet fremover.

Kærlig hilsen,
Moderatorerne

 
Lagt op : 30/08/2007 19:14
(@Søren_J)
Indlæg: 144
Medlem
Topic starter
 
Lasse wrote:
Vi har åndsvidenskaben og vi samarbejdsstrukturen. Det burde ligge lige for at sammenligne dem. Det er bare om at komme i gang :)
Kærlig hilsen,
Lasse

Kære Lasse

Ja det er ikke nogen dårlig ide at sammenligne de to dokumenter. Hvor der måtte være afvigelser er det jo problematisk hvis ”Samarbejdsstrukturen” fremlægges som synonymt med Martinus vilje. Og symptomerne ser vi jo fx i debatten om copyright mm. Denne sag fremlægges jo næsten som om det skulle være imod Martinus vilje at anvende hans egne symboler i en neutral nonprofit information om hans værk…

Jeg har fået fortalt, at man i Klint i år nævnte bog ”Samarbejdsstrukturen” i alle foredrag. Den var endda selve studiematerialet i den tyske studiegruppe (hvilket den også var sidste år). Når man således studerer denne bog som om den var Det Tredie Testamente selv, og når den altså anvendes til at indpode retningslinjer som om de udtrykker Martinus eget ønske, ja, da er det ikke uvigtigt at overveje om dette nu også er rigtigt.

--

De kontrære citater i slutningen af denne tekst viser også at metoden med at anvende et dokument, der ikke er tilgængeligt for alle og som derfor heller ikke kan vurderes sagligt af alle, har store vanskeligheder ved opnå det, som i dette tilfælde er dokumentets formål, nemlig at skabe de bedst mulige betingelser for et samarbejde – målet som alle humane mennesker selvfølgeligt er positivt indstillet for.

Mange af citaterne ophæver hinanden. At dette kan ske må skyldes at man i visse tilfælde anvender citater udenom deres sammenhæng, og at man altså anvender rådsudtalelser som om de var Martinus egne ord. Det kan jo se ud som om verdensgenløseren var inkonsekvent … Men som vi ser herunder er det ikke Martinus, men selve citatmetoden der får det til at skvulpe.

Spørgsmålet er i øvrigt om det i et hele taget er nødvendigt at bruge denne citatmetode i betragtning af, at der nu foreligger et evigt verdensbillede som i ét og alt gør den højeste moral til videnskab, altså at "elske Gud over alle ting og vor næste som os selv" – dette at "Tilgive alt"? Alle udtalelser skal jo gå op i og udtrykke denne højeste livslov; alkærligheden. Hvis de ikke gør det (..) kan man jo trygt gå ud fra, at de ikke udtrykker Martinus vilje.

Det giver mig selv tryghed og mod i arbejdet med denne sag. Jeg har en sikker reference; alkærligheden (og ikke en af andre mennesker sammensat bog). Alt kan derfor prøves op imod og i forhold til denne moral som fremgår af de kosmiske analyser. Det er jo kontrollerbart for alle og enhver - uanset om de nu har kendt Martinus privat og overhørt Martinus’ personlige samtaler med venner og medarbejdere eller ikke. På den måde kan alle principper for det så varmt ønskede og hårdt tiltrængte samarbejde vurderes og begrundes af den enkelte medarbejder. Det viser hvor vigtig denne medarbejder er og motiverer hendes moral indefra. Og hele essensen af verdensbilledet er jo at moral ikke kan indpodes udefra, det må komme indefra.

Martinus udgivne værk Det Tredie Testamente udgør næstekærlighedens kosmiske analyse. I dette værk bliver Kærlighedsmoralen begrundet så grundig, at den ikke kan væltes. Disse analyser er således basis for ”rettens sejr over magten” i alle aspekter af livet.

Mulighederne for at nå samarbejdsmålet med den foreliggende strukturbog besværes af, at den i høj grad baseres på private samtaler. Selve udvælgelsesprocessen bag denne bog er altså helt ukendt for dem, der ikke kender til det bortsorterede materiale. Udvalget bliver da uafværgeligt præget af dem, der har gjort dette udvalg hvilket i høj grad frister til, at dokumentet anvendes som en trosbekendelse hvis accept netop er en forudsætning for deltagelse i selve samarbejdet. En metode som på ingen vis kan betragtes som åndsvidenskabeligt.

Hvis dette pessimistiske scenario bliver en realitet, er det evige verdensbillede sat ud af spillet allerede før det er blevet kendt af almenheden udenfor Martinus Instituts eget virksomhedsfelt idet citatsamlingen da kommer til at styre forholdene omkring Martinus eget værk.

Det høje mål er jo at samarbejdsmodellen skal vinde gyldighed ikke blot indenfor Martinus egets Instituts virksomhedsfelt, men også fungere og bidrage til andre (alle) situationer hvor mennesker i fællesskab vil realisere sine ønsker i forhold til sine medmennesker – det er jo hvad alle samarbejdsvenner ønsker. Kan dette ske på anden måde end ved at begrunde via de evige kærlighedslove? Mener man at denne citatsamling, med dens indslag fra båndoptagelser af private samtaler som Martinus havde med sine venner og medarbejdere, kan være en sådan begrundelse?

Jeg har fået fortalt af Rolf mfl. at Martinus vitterligt talte om en sådan samarbejdsstruktur. Men det fremgik også, at han selv skulle skrive den, og det gjorde han jo ikke! (Hans venner og medhjælpere skulle mere spille rollen som testpiloter i denne proces).

Jeg har også fået beskrevet at kærlighedsmoralen i denne strukturbog (som altså aldrig blev skrevet af Martinus) næsten skulle suggereres ind i samarbejdet så alle var mest muligt kærligt og tilgivende indstillet på hinanden. Alkærlighedens videnskab skal være med til at vise verden vejen ud af ragnerok. Det er jo ikke herfra man skal forsvare og argumentere for detaljer og tendenser i den nuværende ufærdige samfundsmoral…

Der er vel ikke noget galt i at have en kort introduktionsskrivelse for dem, der endnu ikke har lært det evige verdensbillede at kende og som derfor endnu ikke er bekendt med de universelle kærlighedslove som det fuldkomne samarbejde i virkeligheden har sin rod og faste punkt i. En sådan vejledning til nye interesserede har jo til formål at forkorte vejen til forståelsen af den kosmiske, mentale bølgelængde af tilgivelsen og tolerance så samarbejdet kan blomstre. Men det kan den jo kun hvis den er helt ren i dette budskab.

De følgende citater er dels hentet fra den officielle samarbejdsstruktur som sættes overfor Martinus’ udtalelser. Uden at have forsket dybere i emnet får man tydeligt indtryk af faren ved at afvige fra alkærlighedsmoralen på nogen som helst måde. Nedenstående er i øvrigt kun en begyndende undersøgelse af den slags som efterlyses i overstående indlæg.

[align=center]Hvad er øverste vejviser?[/align]

H 10 Der er ikke noget højere end alkærligheden og den må komme til syne i alle foretagende

O 7 Rådet er faktisk kun en vogter af alkærligheden. Man er en vogter af strukturen.

H 5 Strukturen må i sig selv være analyserne…, der ”dikterer” og det må være absolut næstekærlighed

A 7 Det skal jo passe med analyserne

”Det står enhver frit at læse mine analyser, at danne studiekredse og centre rundt om i verden, blot man følger analyserne.” (Kristusprinicippet Kosmos 8/91).

KONTRA?

”Rådet er det faste punkt for det hele, det faste punkt for selve Instituttet, og i det hele taget det faste punkt for sagen for hele verden.” Strukturen 2003 s.69

”Martinus Institut skal være udtryk for et verdenscenter” Strukturen 1992 s. 42

[align=center]Helhedens bedste eller venskab?[/align]

Denne sag er større end venskab (Strukturen 2003 s. 50)

KONTRA?

”Det er ikke så vigtigt, at vi er enige om analyserne, men det er vigtigt, at vi er venner.” Strukturen 2003 s. 50

[align=center]Forretning eller moral?[/align]

O ? Bestyrelsen har jo egentlig kun at lave tingene efter analyserne.

A 7 Det er mennesker der dyrker moral – ikke forretning

KONTRA?

”Udgivelsen af bøgerne skulle efterhånden bevirke, at Instituttet økonomisk vil kunne komme til at bære sig selv, men der vil gå en vis tid, inden vor mission og sag når så vidt.” Struktur 2003 s.110

”Bogsalget og abonnenttallet å Kosmos skal gerne blive større for at nå ud over den situation, at fremstillingsudgifterne bliver uforholdsmæssigt store i forhold til salgsindtægterne. Tilsvarende skal ….” Citat fra rådet Struktur 2003 s.113

Og ” I dagens situation å Instituttets fonde (Martinus Idealfond og Martinus Aktivitetsfond) nødvendigvis arbejde ud fra de økonomiske betingelser, som er gældende i det nuværende samfundssystem.” Citat fra rådet Struktur 2003 s.110

Om anvendelse af symboler: ”Der skal betales et vederlag til fonden for gengivelse af et eller flere symboler” Rådets udtalelse Struktur 2003 s.103

”Derfor skal man have tilladelse fra Instituttet til at anvende symboler med de tilhørende tekster til hver enkelt udstilling, eller til flere udstillinger i en nærmere angivet periode” Rådets udtalelse Strukturen 1992 s. 129

[align=center]Verdslige love?[/align]

H 2 Hvis det skal laves som love, kan det ikke laves uden at være en slags diktatur.

M 3 De skal lære at tænke selv. Og derfor er der ingen love og principper – det har vi ikke noget af. For det er ikke nogen forening, og så skal der ikke være nogen love.

M 2 Det er nemt nok at lave noget med love og ting, og værsgo, det skal alle… men det skal vi jo ikke. Vi skal ikke beskyttes ved love eller noget. Vi har beskyttelse i at det bliver lavet rigtigt.

KONTRA? 

”Tilladelsen skal være skriftligt bekræftet af fonden”. Rådets udtalelse Struktur 2003 s.103

”Derfor er Instituttet nødt til at holde sig ganske nøje til denne lov” Rådets udtalelse om copyrightloven i Strukturen 1992 s. 109

”Hos en advokat, som er specialist i copyrightforhold, har Instituttet fået udarbejdet en nærmere juridisk vurdering af disse forholds betydning for Instituttet” Rådets udtalelse Strukturen 1992 s.110

”Da symbolerne på nettet er omfattet af copyrightbeskyttelsen, må de ikke uden særlig tilladelse fra fonden kopieres til andre websider eller gengives i andre trykte og digitale fremstillinger.” Rådets udtalelse Struktur 2003 s.103

”Gengivelse af symboler i trykte og digitale fremstillinger kræver altid skriftlig tilladelse fra fonden” Rådets udtalelse struktur 2003

”Der kræves altid skriftlig tilladelse fra Instituttet til at gengive Martinus artikler” Rådets udtalelse Strukturen 1992 s.109

[align=center]Regelværk eller frivillighed?[/align]
F 1 Hvis vi laver regler så begrænser vi det, og det er ikke meningen. Meningen er, at den viden skal ind i verden til alle mennesker… den er det højeste der eksisterer. Man kan ikke komme højere end kærligheden.

A 5 Vor sag er at opfylde kærlighedsloven, ikke at lave et eller andet materielt arbejde. Vort fag, vor livsgerning, vor mission er så vidt muligt at få os selv og andre at tilgive hinanden og leve harmonisk sammen.

O 5 ..sagen skal være et eksempel for sine medarbejdere. Det kan den ikke være hvis den benytter gammeldags metoder. Den skal være sådan at den er upåklagelig. Den er et eksempel på overholdelse af analyserne.

M 3 De skal lære at tænke selv. Og derfor er der ingen love og principper – det har vi ikke noget af. For det er ikke nogen forening, og så skal der ikke være nogen love.

H 2 Det er en fuldstændig redegørelse for moral – moralloven. Det er ikke politilove.

H 5 Sagen må have ret altid .. Jeg mener den skal have det. Det kan ikke nytte, at den har ”ret”, når den ikke har det. Men sådan må vi lave det. Vi har jo analyserne.

H 2 Det er frivilligt alt sammen. Der er ikke anden vej.

H 4 Altså det vi laver, det er hverken forretning, sekt eller samfund. Derfor har den ikke andre love end menneskets egen lyst, jeg mener, lyst til at være kærlige og retfærdige. Det er det vi baserer os på. Og i samme grad som man præsterer det, er man jo et meget dejligt medlem.

B 3 Der bliver ikke en stab af medarbejdere der skal bestemme. Det bliver frivillige.

A 2 De har fuldstændig fri vilje. Det er det de skal have. De skal ikke være bundet ved nogle bånd.

”Adgangen til analyserne er lige så fri som til solen og al skabelse i naturen. Det skal ikke være en indkapslet historie for nogle enkelte mennesker, det er for alle mennesker.” Kristusprincippet Kosmos 8/91

KONTRA?

”Benyttelse af vores litteratur må vi have retten til. Der må vi passe på retten, for ellers ved man aldrig, hvad der sker med det hele.” Struktur 2003 s.101

”Jeg mener ikke, at Livets Bog skal monopoliseres, men vi lever i en verden, hvor mennesket ikke er færdigt, og der er vi nødt til at beskytte vore ting.” Strukturen 2003 s. 100

[align=center]Indenfor og udenfor?[/align]

A 4 Vi kan ikke nægte nogen at være med.

A 4 Hele verden er så at sige med.

M 3 Der er ikke nogen der skal smides ud af vores. De er aldrig smidt ind. De går ind og ud af sig selv.

”Den har ingen indmeldelse og ingen udmeldelse, ingen kan meldes ind og ingen kan smides ud” (Kristusprinicippet Kosmos 8/91).

KONTRA?

”Er man glad for at opfylde Strukturens betingelser, så er man meget velkommen, men er man ikke det, må man gå andre steder hen.” Strukturen 2003 s.52

”Man træder ud af et udvalg, hvis man selv ønsker det, hvis man kommer i disharmoni med udvalgets øvrige medlemmer, eller hvis man handler i modstrid med Strukturen”. (Strukturen med stort ”S”) Rådets udtalelse Strukturen 2003 s. 66

”Vi skal ikke love mennesker noget. Hvis de holder af sagen, stiller de ingen krav. Stiller de store krav, må de gå.” Strukturen 1992 s. 62

”Man må få at vide, at man ikke er med hos os, hvis man ikke opfylder betingelserne.” Strukturen 2003 s. 55

”Det kan jo ikke være sådan, at man pludselig kan træde op imod rådet. Nej, der kommer man til at gå.” Strukturen 2003 s.73

[align=center]Kritik?[/align]
A 8 Vi er nødt til at tage imod det andre mennesker vil give sagen. Det er jo deres moral og bevidsthed der skal udvikles hos os. Så det er om at gøre, at vi tager imod det.

”Over for kendsgerningen må og skal alt kapitulere. Thi kendsgerningen er sandheden. Og sandheden er vejen til livet. At tilsløre kendsgerningen vil således være det samme som at spærre væsenernes vandring imod lyset.” Stk. 14.21 i ”Omkring min skabelse af Livets Bog”.

”… vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger inden for den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel skik og brug…”
Citat fra Bog 12 ”Vejen til indvielse”: Gavekultur kap. 6 s.173

KONTRA?

”Har man kritik, må man derfor vide, at man ikke er i kontakt med sagen. Så er man i konflikt med den, og det skyldes ens egen manglende udvikling.” Strukturen 1992 s.47

”Vi skal ikke diskutere med andre. Al ”diskussion” må væk.” Strukturen 1992 s. 31

”Når nogen kommer og gør ophævelser, må man svare. ”Ja men du behøver ikke at være her, du har da lov til at gå ud i livet og lave det, sådan som du vil.” Strukturen 1992 s. 58

”Der er meget i mine ting, der virker kolossalt mærkeligt på folk, f.eks. at i den nye kultur skal man lære at finde sig i alting. Men det er jo det, man skal.” Struktur 92 s.23

”Er man misfornøjet, er man ikke medarbejder, så hører man ikke hjemme her.” Strukturen 1992 s. 76

--

Og mht. de økonomiske forhold indenfor sagen er følgende citater heller ikke helt irrelevante:

H 1 Vi skal huske på, at det som er pengespørgsmål i alle andre ting, det er moralspørgsmål hos os.

L 2 Vi skal ikke have det med ansættelser og kontrakter og sådan.

L 9 De er ikke ansat for at være lærere – altså for at have en livsstilling.

L 8 Her er ikke tale om livsstillinger.

O 8 Hvis det er for at få en levevej, så er det jo ikke det rigtige… nej så fører det ondskab ind i sagen.

L 5 … der findes mennesker for hvem interessen for at skabe er lige så stor som penge er for andre mennesker. Og det er jo dem vi skal begynde med.

--

Nå. Det var de indledende knæbøjninger, man kan fortsætte med at sammenligne med analyserne i Martinus samlede udgivne værk.

 
Lagt op : 31/08/2007 08:32
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Sören!

Personligen måste jag säga att jag haft stor glädje av att läsa Samarbetsstrukturen, dels känns det som att jag kommer Martinus lite närmre, men även den moral som lyser igenom känns för min del kristallklar och helt konsekvent. Självklart är det dock så att citaten i en skrift som Samarbetsstrukturen är ett resultat av ett urval utifrån ett specifikt syfte. Från början var den väl främst tänkt att vara till ledning och stöd för de som arbetar i Institutets verksamhet i Köpenhamn eller på Klint, men sedan har det blivit alltmer uppenbart att man i Saken i stort kan ha glädje av dessa Martinus försök att mer konkretisera Tredje Testamentets kärleksbudskap, i detta fall när det gäller Institutets viktiga men begränsade ansvarsområde inom Martinus Sak.

Som du visar på i ditt inlägg Sören så kan det uppkomma ett litet problem när det inte görs klart vilka citat av Martinus som handlar om Saken i stort, och vilka citat som mer specifikt handlar om hur samarbetet på Institutet bör skötas. Här är det viktigt att förstå att Martinus Sak och Martinus Institut inte är samma sak. Institutets verksamhet, som främst handlar om att bevara Martinus författarskap för framtiden, främja goda översättningar och sköta undervisningen på Klint, är en viktig del, men alltså ändå bara en del, av Martinus Sak. Saken är så mycket större är Institutets verksamhet, ja egentligen kan alla som på något sätt intresserar sig för Martinus författarskap kalla sig medarbetare i Saken om de så önskar, och detta alldeles oavsett deras förhållande eller inställning till Institutet. Vad jag har förstått så fanns från början en tanke hos Martinus att Institutet skulle utvecklas till ett världscenter som centralt kunde styra utvecklingen av hans älskade Sak. Nu kan säkert Institutet fortfarande utvecklas till ett sorts världscenter, men det är viktigt att förstå att Martinus kosmologi är givet fritt till mänskligheten och inte på något sätt kan styras centralt. Var och en är helt fri att att ta till sig och föra vidare vad man nu vill av Tredje Testamentet, helt utifrån var och ens förmåga att förstå dess innehåll. Institutet har sina viktiga, men klart avgränsade ansvarsområden, men som jag förstår Martinus vision av hur hans Sak kommer att spridas så är det inte i någon central regi, utan via en decentraliserad struktur där människor runtom i världen helt oberoende av Institutet, för vidare sin vision av Tredje Testamentet helt utifrån sina egna förutsättningar och sin egen inspiration. Alla är vi helt fria i förhållande till Martinus arbete. Vi kan ta till oss vad vi vill, och strunta i vad vi vill. Redan i Företalet till Livets Bog beskriver Martinus hur vi alla på denna planet har en partisk kärleksförmåga, och utifrån detta kommer att under- eller övervärdera olika delar av Martinus andliga vetenskap. Trots att vi delar samma intresse eller rentav lidelse för Martinus Sak, så går det inte att undvika att vi kommer att uppfatta den på lite olika sätt. Visst anar vi väl alla den fullkomliga nästakärleken långt där framme, men dels kan vi befinna på lite olika avstånd från den, men inte minst hittar vi säkert lite olika vägar fram till den. Sören, du skriver att du känner dig trygg då du funnit en säker referens i "allkärligheden". Själv upplever jag mer denna allkärlek som ett mål långt därframme. Jag är evigt tacksam för att Martinus visat mig detta efterlängtade tydliga mål, men jag kan ännu inte riktigt praktisera den fullt ut. Exempelvis tycker jag det är svårt att veta när det är mest kärleksfullt att försöka övervinna olikheter i ett samarbete, eller när det är mest kärleksfullt att gå skilda vägar, för att kunna ge varandra frihet och ändå fortsätta vara vänner. Något av det viktigaste Martinus andliga vetenskap har lärt mig är att vi alla är olika, och därmed gett mig inspiration att uppöva min tolerans och därmed min öppenhet för Livet och Gud. Du skriver att vem som helst kan kontrollera vad som sägs och görs i förhållande till allkärleken. Men för mig är det inte riktigt lika enkelt då vi var och en fortfarande bara har en partisk kärleksförmåga och därmed en begränsad möjlighet att förstå just denna allkärlek.

För alla oss som inspireras av Martinus vackra världsbild är målet tydligt, men jag uppfattar det som en illusion att tro att vi alla skulle kunna enas om en och samma väg dit. Med utgånspunkt i den anda av tolerans som kännetecknar Tredje Testamentet får vi försöka ge varandra utrymme att handskas med Martinus tankar på lite olika sätt, och då även när det gäller att föra dessa tankar vidare. Jag blir alltid lite misstänksam när någon säger att det väl inte är några problem hur vi ska gå tillväga för att ge vidare det vi funnit hos Martinus, den moraliska vägledningen är ju uppenbar. Vägledningen är säkert tydlig, men våra sätt att förstå och hantera den är inte alltid lika tydlig. Personligen har jag exempelvis svårt att förstå hur man kan gå emot Martinus uppenbara önskan att inte återge hans symboler utan Institutets tillåtelse. Nu görs det med hänvisning till en uppenbar kärleksmoral och den frihet som ska kännteckna Martinus Sak. Detta är bara ett litet exempel på att det är lätt att komma till olika slutsatser rörande en liten praktisk detalj, trots att vi är överens om de grundläggande riktlinjerna. Själv ser jag ingen motsättning i att Martinus ville skydda sitt författarskap och låta Institutet vaka över en copyright, samtidigt som han ändå hävdar att hans livsgärning getts fri till mänskligheten. Men minst lika smarta personer som jag kan uppenbarligen komma till andra slutsatser.

Jag ser ingen motsättning i att Martinus Sak är större än vänskap, samtidigt som det är viktigare att vi är vänner än att vi är överens om analyserna. Vi kan helt enkelt inte vara överens om allt rörande analyserna, men det är ju moralen som är det viktigaste. Martinus Sak är ju ingen person eller institution, utan representeras av alla dem som inspireras av Tredje Testamentet.

Jag ser heller ingen motsättning i att Martinus Sak inte handlar om att tjäna pengar eller driva någon form av affärsverksamhet, samtidigt som Martinus i ett inledningsskede velat skydda sitt författarskap och försöka underlätta för Institutet att vara oberoende, och då även oberoende ekonomiskt. Återigen ett område där det är lätt att ha olika åsikter, sedan kan man åberopa nästakärlek hur mycket man vill.

När det gäller rubriken om lagar (love) så blir det tydligt att man här inte skiljer på riktlinjer för Institutets medarbetare och Saken i stort. Saken i stort kan inte styras på något sätt, och allra minst via lagar. Men på Institutet är man tvungen att ha vissa riktlinjer för kunna fullgöra de specifika uppgifter man fått sig ålagt av Martinus. Instititet måste även ta hänsyn till samhällets lagar och förordningar, inte minst när det gäller sin viktigaste uppgift, att bevara Martinus samlade författarskap oförändrat inför framtiden, och under en övergång skydda verken från förvanskningar med hjälp av copyright. Återigen är det lätt att bli oense här. En del vill ge allt fritt gratis på nätet, medan andra är mer försiktiga. Om jag förstår dig rätt utifrån tidigare inlägg Sören, så anser du att man fritt kan återge Martinus symboler om det bara göras uifrån ett "allkärleks" perspektiv utan personlig vinning. Andra anser att det säkert finns en poäng med att Martinus bett oss först söka Institutets tillåtelse.

Självklart finns inget "innanför" eller "utanför" när det gäller Saken i stort. Men när det gäller den lilla begränsade del av Saken som Institutet utgör gäller specifika regler, tydligt angivna av Martinus. Sedan är det förståss så att ingen är perfekt, och att man på Institutet självklart gör misstag, men vad jag förstår har man ändå tydliga riktlinjer att följa. Man kan alltså göra sig omöjlig på Institutet, men ändå arbeta med Saken. Återigen, den största delen av Martinus Sak har inget med Institutet att göra.

Vad det gäller kritik måste vi förståss försöka ha en så öppen debatt som möjligt om allt rörande Tredje Testamentet och Saken. Jag tycker t ex att det är mycket viktigt att diskutera Samarbetsstrukturen så mycket som möjligt, men samtidigt också ha en förståelse för att vi kan komma till olika slutsatser. Att Martinus sedan önskade ett samarbetsklimat på Institutet där det inte ges samma utrymme för kritik och diskussion tycker jag inte är konstigt med tanke på Institutets viktiga och tydliga uppgift. Martinusintresserade i allmänhet står helt fria i förhållande till analyserna, medan medarbetarna på Institutet är Martinus förlängda arm på det fysiska planet, och därmed inte har samma utrymme att ifrågasätta Martinus riktlinjer. Det är naturligt att vi martinusintresserade följer verksamheten på Institutet och kan ha olika synpunkter hur Institutet sköter sina åligganden, men vi får inte glömma bort att vi står helt fria i förhållande till verksamheten där. Tycker vi inte om vad som försigår inom Institutets ram, är säkert ibland det bästa att starta egen verksamhet, efter eget huvud.

Usch vad långrandig jag blev, men ditt inlägg var långt Sören, och ämnet engagerar. Du får förlåta mig att jag inte riktigt utgått från ditt inlägg enbart utan svävat iväg, timmen är sen och mina tankar följer sina egna banor.

Detta är mitt första inlägg på detta eminenta forum. Jag har följt allt som skrivs här under en längre period och vill passa på att tacka alla som har mod och inspiration att skriva här, ni förgyller min vardag! Jag vet att det finns en språkbarriär som kräver lite ansträngning att överbrygga, men det ska väl inte hindra oss brödrafolk att kommunicera!

De bästa hälsningar och en varm Kram!

Christian

 
Lagt op : 01/09/2007 01:21
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Christian

Det var dejligt at læse dit indlæg. Og jeg havde (næsten) ingen problemer med at forstå det :), så jeg vil glæde mig til at læse flere - også gerne lange - fra din hånd.

God lørdag + venlige hilsner fra

Petersh

 
Lagt op : 01/09/2007 15:33
Side 2 / 3

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: