Hej Pelle
Man kan gøre sig mange meninger om livet, hvad der er sandhed og hvad der ikke er sandhed.

Livet er en kabaret, livet er et skuespil, det levende væsen begærer OPLEVELSER, men for at der kan være oplevelser, må der både aktører, nogle må tegne de mørke baggrunde andre må tegne de lyse forgrunde osv. Nogle må spille rollen som skurke og andre igen som helte. For at der kan være en oplevelse, må skuespillerne og kulisserne hele tiden kunne forvandle sig fra en form til en anden form. En, der i langt tid har spillet skurk, ønsker en dag at spille helt, han eller hun bliver træt af at være den samme altid. Og den, der er helten, får en dag lyst til at spille skurkens rolle. På denne måde kan der hele tiden skabes nye oplevelser, efterhånden som de gamle skuespil bliver for ensformige.

Er ikke også eventyrene en fortælling om det virkelige liv i forklædning, sker der ikke tit det, at prinsen eller prinsesse er blevet forhekset til en frø eller en saltstatue, ser vi ikke her, at det er den fysiske klædedragt skygger for ”sandheden” Er der ikke her, at den fortabte søn æder sammen med svinene og ødsler sin formue væk. Men når den fortabte søn, har nået afgrunden, da mindes han den tid, hvor han var hos faderen og fik alt det han havde brug for, og han længes nu mere end nogensinde tilbage til faderes gård. Han er nu blevet så ydmyg, at bare han kunne blive tjener eller daglejer på faderes gård, så vil det være langt bedre en spise sammen med svinene resten af sin tid.

Var det ikke også Tornerose, der skulle sove i 100 år, Jo det levende væsen må falde i dyb søvn for at blive indhyllet i den fysiske verden og ”glemme alt om faderes gård” og alt om hvad næstekærlighed er. Her kan man kun overleve på, at være sig selv nærmest, og skubbe de andre ”svin” fra sig.

Men Tornerose skal ikke være ved med at sove, en dag vågner den fortabte søn/datter og forstår at uden næstekærligheden, kan han/hun ikke længere blive lykkelig. Men den der ”kysser” Tornerose, eller den forstenede prins/prinsesse er guddommen selv, han har sendt sine verdensgenløsere ud for at vække de forstene prinser/prinsesser og kalder på dem. Det er her at en Moses, Buddha, Muhammed, Jesus og til sidst Martinus kommer ind i billedet for at vise vejen tilbage til faderes gård. Og hvad Martinus angår, vil han blive den sidste, der ikke alene viser vejen tilbage til faderes gård, men også viser den vej, der sikre, at den fortabte søn ikke længere fare vild. Se det er et rigtigt eventyr.

Lad mig slutte med et Martinus citat:
”Da ånd er viden og tanker, er den hellige ånd det samme som hellig viden og tanker. Men hellig ånd og tanker kan kun være den absolutte sandhed om Gud”.

Med kærlig hilsen
Svend Erik

Kære Pelle

Ja Matrix er en rigtig god film, men lige så god er den nu ikke. I Matrix er der hele tiden nogle små ting der ikke kan lade sig gøre eller ikke er forklaret, der er nogle ting der bare ikke logisk hænger sammen, hvilket fremstiller et modbevis, og gør historien en smulle ringere. I den langt større og mere detaljerede Martinus historie hænger alt logisk sammen, og ikke nok med det, det viser sig i sin helhed og i enhver detalje, at alt er såre godt. Så det er en rigtig god historie.

Og tak for eventyr Svend Erik.

Kærlig hilsen Casper

Hej Pelle,

Hvis vi mennesker kun benytter os af den materialistiske sansning, så viser der sig kun dødelighed, forgængelighed, uretfærdighed og enhver er sig selv nærmest etc. - altså mørkets og dødens håbløse verden.

Den materialistiske sansning giver os nemlig ingen som helst oplysning om fx. moral og den viser absolut ingen ting om virkeligheden bag ord som fx. "Alt er såre godt" og "Det et menneske sår, skal det høste" m.fl..

Hvis man prøver at læse og forstå evige analyser udenfor tid og rum med materialistiske sanser og metoder ... ja, så virker det som det rene fantasi. Man kigger simpelthen med den forkerte kikkert på det forkerte!

Men efterhånden som vi udvikler os i en højere intellektuel human retning begynder der at åbne sig en helt ny sansehorisont bag den fysiske materialistiske. (Martinus artikkel "Sansning udenfor tid og rum", Kosmos 1987 nr. 2)

- Og det er den verden Martinus' åndsvidenskabelige analyser handler om, det et dette panorama de evige facitter beskriver.

Læs evt. analysen i Det Evige Verdensbillede 4 til symbol nr. 40 "Korsets tegn", der netop skildrer disse to sansedimensioner.

Kærlig hilsen
Anette

Svend Erik Christensen wrote:

Hej Pelle
Man kan gøre sig mange meninger om livet, hvad der er sandhed og hvad der ikke er sandhed.

Livet er en kabaret, livet er et skuespil, det levende væsen begærer OPLEVELSER, men for at der kan være oplevelser, må der både aktører, nogle må tegne de mørke baggrunde andre må tegne de lyse forgrunde osv. Nogle må spille rollen som skurke og andre igen som helte. For at der kan være en oplevelse, må skuespillerne og kulisserne hele tiden kunne forvandle sig fra en form til en anden form. En, der i langt tid har spillet skurk, ønsker en dag at spille helt, han eller hun bliver træt af at være den samme altid. Og den, der er helten, får en dag lyst til at spille skurkens rolle. På denne måde kan der hele tiden skabes nye oplevelser, efterhånden som de gamle skuespil bliver for ensformige.

Er ikke også eventyrene en fortælling om det virkelige liv i forklædning, sker der ikke tit det, at prinsen eller prinsesse er blevet forhekset til en frø eller en saltstatue, ser vi ikke her, at det er den fysiske klædedragt skygger for ”sandheden” Er der ikke her, at den fortabte søn æder sammen med svinene og ødsler sin formue væk. Men når den fortabte søn, har nået afgrunden, da mindes han den tid, hvor han var hos faderen og fik alt det han havde brug for, og han længes nu mere end nogensinde tilbage til faderes gård. Han er nu blevet så ydmyg, at bare han kunne blive tjener eller daglejer på faderes gård, så vil det være langt bedre en spise sammen med svinene resten af sin tid.

Var det ikke også Tornerose, der skulle sove i 100 år, Jo det levende væsen må falde i dyb søvn for at blive indhyllet i den fysiske verden og ”glemme alt om faderes gård” og alt om hvad næstekærlighed er. Her kan man kun overleve på, at være sig selv nærmest, og skubbe de andre ”svin” fra sig.

Men Tornerose skal ikke være ved med at sove, en dag vågner den fortabte søn/datter og forstår at uden næstekærligheden, kan han/hun ikke længere blive lykkelig. Men den der ”kysser” Tornerose, eller den forstenede prins/prinsesse er guddommen selv, han har sendt sine verdensgenløsere ud for at vække de forstene prinser/prinsesser og kalder på dem. Se det er et rigtigt eventyr.

Med kærlig hilsen
Svend Erik

Hej Svend Erik

Ja, Tornerose mit favoriteventyr fra 6 års alderen.

Det eventyr indeholder indeholder virkeligt meget... :

Ridderens kamp mod dragen, har særligt sagt mig
noget, har selv en meget stor skulbtural drage, og
min yngste en flot indrammet tegning, hvor Michael
er klar til kamp. (Steiner)