Fra Martinus side er vi blevet fortrolige med at det samfund som vi idag er bekendt med, vil gå til grunde og blive fremtidens vidne til disse sidste tiders "barbartilværelse".
Jeg mener at det er i Den ideelle føde at det står skrevet at vi i fremtidens land vil forundres over at se genstande som slagteri-instrumenter, fiskegrej mv. som vil tale sit eget sprog.
-at vi til den tid vil være udtryk for sundhed - sandhed og kærlighed for hverandre.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på de impulser som styrer menneskets forvandlingsprocesser mod højere tilværelsesformer.
Jeg har i andre skrifter læst om at der er dårligdomme på vej såsom endnu (for os) ukendte sygdomme - vejr og klimaforandringer (herhjemme vil vi i fremtiden komme til at opleve storme i et omfang vi idag ikke før har oplevet.
Jeg synes det er lidt dystre profetier.
Får vi ikke hvad vi er klar til at modtage?
-eller kan man skyde gråspurve med kanoner?
Hilsen Tomas
[quote author=2mas link=topic=2034.msg21551#msg21551 date=1212833144
Jeg har i andre skrifter læst om at der er dårligdomme på vej såsom endnu (for os) ukendte sygdomme - vejr og klimaforandringer (herhjemme vil vi i fremtiden komme til at opleve storme i et omfang vi idag ikke før har oplevet.
Jeg synes det er lidt dystre profetier.
Får vi ikke hvad vi er klar til at modtage?
-eller kan man skyde gråspurve med kanoner?
Hilsen Tomas
Hej 2mas
Hvor har du læst det?
Kh Ejby
Hej Ejby.
Jeg kan ikke lige umiddelbart huske hvor jeg har det fra, men det er ihvert fald via kosmologien at jeg har læst om det.
Jeg mener at det handlede et eller andet med at noget karmisk der skulle afvikles ifm. at Danmark var et stort eksportland for slagterivarer eller noget i den retning.
Måske andre kunne være behjælpelige med at komme kilden til dette nærmere.
Venlig hilsen Tomas
Hej 2mas.
Hører du Ole Therkelsens foredrag "Den globale kride er fødselsveer", vil du sikkert kunne forstå, at der er en "fødsel" på vej.
Som Ole fremlægger det, så står en trediedel af jordens befolkning til at blive "slået ihjel" en anden trediedel til at lide "sygdomme og invaliderende ting" og en tredie trediedel til at overleve uden disse store karmakonsekvenser.
Dette vist via Martinusses egne symbolbilleder.
En sådan omvæltning er vi allerede i gang med, men der er dog langt igen, før det "gamle" er nedbrudt og det nye er "født".
Dog må man forstå, at fødslen er af "kortvarig" art, der skal jo være en markant skillelinie mellem den gamle verden og den nye, og Martinusses 3000 års rige, "starter" jo et sted, og har ikke en "glidende og ikke mærkbar" overgang, til den "nye tidsepoke".
Hvordan den videre udvikling så vil foregå, EFTER denne nye start, hen over disse måske 3000 år, det er en anden sag, men der skal jo altså, også efter Martinusses egne udsagn, ske noget markant, der igangsætter denne proces, og får menneskeheden til at skifte retning (markant) væk fra de dogmer og de trosgrundlag vi hidtil har ladet os styre af.
At slippe af med "Det dræbende princip" og "Den retfærdige harme", kræver så store karmalærdomme, at vi ikke alene af intellektuel vej (via Martinus eller andre) kan opnå motivation nok til at ændre os, så derfor skal vi nok opleve virkelige fysiske lidelser, som kan give os det "sidste skub" i positiv retning, og samtidigt "fjerne" den "karmaskyld" vi allerede har opbygget, så vi kan starte forfra, på et rent "papir".
Ikke specielt positivt at tænke på, med mindre man har det overordnede billede med sig, og forstår nødvendigheden af at dette skal ske.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
For en ordens skyld vil jeg lige tilføje, hvad Martinus rent faktisk selv siger om denne sag. Han omtaler emnet i "Livets Bog", bind 4, stk. 1366 (og de følgende afsnit).
Her understreger Martinus at de "tredjedele", som Biblen omtaler i forbindelse med dommedagsepoken, ikke drejer sig om lige store talmæssige tredjedele, som vi kender fra matematik, men derimod blot tre forskellige kategorier af skæbner.
En ting er hvad andre siger, at Martinus siger. Det kan være ganske fint for ens egen forståelse. Men en anden ting er ofte, hvad Martinus selv siger (nu hvor vi befinder os i et Martinusforum). Jo, flere led der kommer på fortolkningerne, des større er risikoen for, at den oprindelige mening bliver misforstået eller misbrugt.
Jeg synes, det er vigtigt at have for øje, at mange af dem, der kigger forbi dette forum, gør det af nysgerrighed, fordi de gerne vil vide mere om kosmologien - og det vil jo være synd, hvis de bliver mødt af fuldstændigt forvanskede udtalelser om, hvad Martinus har skrevet (og evt. sagt) i sit livsværk "Det tredje testamente".
Venlig hilsen
Petersh
Uddrag fra "Livets Bog", Bind 4, stk. 1366:
Hej Petersh.
Jo, her har du da også ret, man kan jo så blot individuelt bedømme hvilke "trediedele" man ønsker skal være "størst".
Talmæssigt forandrer disse "dele" sig jo konstant, i forhold til hvor mange enkeltindivider der fravælger de "negative" aspekter, så jo flere der frivilligt skifter "sindelag" jo færre vil skulle opleve negativ karma.
Min overordnede opfattelse bygger jo blot også på samme grundlag som Martinusses, nemlig biblen, hvori der også tales om at en trediedel skal bla.bla, en anden trediedel skal , bla bla, o.s.v., så derfor denne formuering fra min side.
Men håber som alle andre da, at det bliver et fåtal der må lide, før vi er "modne" til høsten. 
Kærlige hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Her tager du - som jeg ser det - ganske fejl. Faktisk er det stik modsatte tilfældet.
Dit grundlag er muligvis Biblen, men det er Martinus' ikke. Martinus' grundlag er kosmisk bevidsthed - og ved hjælp af denne kosmiske bevidsthed forklarer han (blandt andet) de tidligere verdensimpulser, som menneskeheden har været påvirket af (heriblandt Biblens testamenter).
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, jeg har nu heller ikke selv skrevet biblen, men bruger den (som Martinus) også blot til at "forklare" mine egne opfattelser med, set i lyset af de "kosmiske glimt" jeg selv har haft, så det er vel grundlæggende det samme udgangspunkt vi har, selvom Martinus så anses for at have fuld kosmisk bevidsthed, hvilket jeg langtfra kan bryste mig af at have.
Der må vel også være en væsentlig grund til at Martinus selv betegner sit tredie testamente som en opfølgning på biblens 2 første, så helt uden sammenhæng kan man vel ikke sige der er mellem Martinus og det bibelske grundlag.
Kærlige Hilsner fra Avatar.