Hej Alle.
Jeg har tænke lidt over menneskers forskellige vilkår.
Martinus fortæller os, at vi selv er årsag til vores skæbne.
Det kan jo forståes sådan, at rige mennesker må være mere
næstekærlige end fattige, da de har de bedste levevilkår.
Fra karmaloven ved vi, at hvad man sender ud vender tilbage.
Det kan tolkes sådan, at fattige mennesker dermed har noget
dårlig karma tilgode, mens rige mennesker har god karma at
høste af.
Jeg mener nu ikke selv, at livets direkte tale viser mig, at rige mennesker
nødvendigvis er mere næstekærlige end fattige.
Hvordan ser i andre rigdom og fattigdom i forhold til skæbneloven?
Kh. Ejby
Hvis man har et meget stærkt begær efter noget og det er muligt, så får man som hovedregel lov til det.
Så meget rige mennesker, er ofte folk som har stærkt begær efter at bestemme over andre.
Og meget kærlige mennesker er tit i meget beskedne stillinger, fordi de hellere vil tjene end lade sig tjene.
Store materielle rigdomme er tit erhvervet ved "camoufleret røveri", og derfor bliver det en relativ kort fornøjelse, for det man har røvet fra andre, vil man også selv blive frarøvet i dette eller et senere liv.
Så ens udviklingstrin og hvor mange penge, man har, har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.
Der er en tendens til at personer med lav kærlighedsevne har begær efter mange penge, da de med disse meget lettere kan lade sig tjene, end selv at tjene.
Men penge kan jo bruges både kærligt og egoistisk. Har man mange penge og en stor kærlighedsevne, kan man også gøre stor gavn med disse penge.
vh
Jan
Hej venner
Jeg leste lige nu et styke av Martinus som beskriver det vi ser i verden rundt os, når det gelder pengemagten – hvorfor den opstår, hvordan den påvirker hvert enkelt menneske og hvordan vi kan bli fri fra den.
Dette ideal ser vi rundt os. Det blir forkynt i skoler, i magasiner, i fjernsyn, i reklame. At ha penge er et være vellykket. I dagens samfund.
Det er litt specielt. Martinus beskriver altså en udvikling hvor pengene udgør en livsbetingelse i vår selvopholdelsesdrift. En fase.
En frivillig omfordeling av verdierne er ikke løsningen, sier Martinus.
Her kommer vi til setningen som er relevant for denne tråd:
Man kan derfor ikke lægge den nuværende samfundsordning noget til last, hverken pengemagten eller statsmagten,... thi nævnte samfundsordning er nødsaget til udelukkende kun at kunne være udtryk for den højde i udviklingen, til hvilken den jordmenneskelige gennemsnitsbevidsthed er nået.
Les resterende del af afsnittet her. Det er et bra og spennende område som Martinus skriver om i denne delen av inledningen til Livets Bog. http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=51&stk=78
Kjærlig hilsen
Oscar
Skriv et svar