Efterhånden som årene går, bliver der færre og færre mennesker tilbage, der personligt har kendt Martinus. Men efterhånden er vi også ved at være derhenne, hvor folk der har haft stor betydning for Martinus i hans ungdom, skal til at reinkarnere. Jeg tænker f.eks på Lars Nibelvang, der var Martinus' første store støtte. Hvad kan man forvente når disse "heldige"
mennesker reinkarnerer. Vil de have en klar dagsbevidst erindring om deres tidligere liv sammen med Martinus, vil de måske blive store støtter i den spæde begyndelse for det rigtige menneskerige, eller vil de "bare" have en ganske svag erindring om disse oplevelser?
Hvis de skal forsætte deres studie af DTT må de inkarnerer et sted hvor
det er tilstæde og sult og mættelse vil give dem lyst
til at "Forsætte" deres læsning .. mon ikke
Hej Svend,
Det afhænger vil meget af hvad de personer er gjort af. Nogle folk kan (efter eget udsagn) huske tidligere liv. Det er der måske også nogle af dem som kendte Martinus som kan og de vil så kunne huske det.
Jeg vil tro at de fleste vil opleve en eller anden form for genkendelse i form af en fornemmelse af at de har været i kontakt med kosmologien før - eller noget der ligner - måske på en anden planet ??? Om de har en fornemmelse af at have kendt Martinus har jeg ikke nogen ide om.
kh
-Lasse
Irene Okkels, er vist det eneste kendte eksempel på, at Martinus personligt fortalte hende, at hun i næste liv, vil kunne huske tidl. liv,
Kærlig hilsen
Holger
jeg tænker nogle gange hvor fantastisk det var, hvor langt martinus kunne huske tilbage i sit liv, feks kunne han
huske da han blev madet med en ske og han fandt også udaf at ægteskabet ikke var noget for ham gennem det at
lege far mor og børn, vi gennemgår jo vore tidligere liv lige for snuden af os - jeg kan huske tilbage til ca. 3 års alderen.
mvh
larskrog
Ok. Jeg har det nogle gange lidt svært med "martinus har sagt/fortalt", men denne her har jeg ikke de store problemer med 
Hvem er/var Irene Okkels i øvrigt?
kærlig hilsen
Lasse
Ja, det kan der blive en hel lille historie ud af,
men frit fortalt, 'stod Hun af', i høj alder, for ca. et års tid siden,
i yngre dage, havde Hun via Poul Brunton fået kontakt med en Indisk vismand,
som Hun ville besøge, men Han meddelte pr ånd, å-mail, at Hun skulle finde sin lærer i sit eget land,
det skrev Hun til Brunton, der skrev tilbage, at Hun skulle skrive når Hun fandt Ham, og om læren,
så fandt Hun Martinus, og det var igen anledning til Bruntons måneder lange ophold på Instituttet
i PBJs 'Sol og Måne', er lidt familliehistorie om 'svigermor' Irene Okkels, og ''Martinushaderen'' Per BJ,
der er også denne; I.O. bliver på Klint mødt med bemærkningen, ' Nå så bliver din tønde hurtig fuld/fyldt',
og nedtrykt opsøger Martinus, der trøster med, at den nok skal vokse i takt med at der fyldes i, -
men det med at huske tidl. liv, er et spørgsmål fra I. O. som M. besvarer,
fra en artikel af Irene Okkels, Jeg mener det må være i 'Kosmos' inden for de seneste par år
Kærlig hilsen
Holger
Ingrid Okkels fortalte om noget af det i "Martinus som vi husker ham" På alternativkanalen ligger der et fordrag der er næsten magen til men mere fyldigt:
http://www.alternativkanalen.com/MP3a/meetingMartinus.mp3
Hilsen John
Tak for de oplysninger - måske det er tid til at få støvet "Martinus som vi husker ham" lidt af 