Jeg kommer i tanker om, at Martinus jo også snakker om indre sanser, eller det han kalder åndelige sanseevner. F.eks. beskrives intuitionen som en åndelig synsevne.

Men der er, som jeg ser det, en afgørende forskel på disse åndelige sanser og de indre sanser i mit forrige indlæg.

Supplerer,
Torben

Instinkt vil jeg tro.
Jeg tænker på fx en kat, hvilken en balance den har.
Den har endnu sit instinkt.
Det må være de lavere sanser.
Men jeg har ikke læst noget bare et gæt.

VH
pelle

Kære Torben,

forsøg med at isolere katte i rum med kun lodrette eller vandrette striber,
skabte forstyrreleser i kattenes bedømmelse og balance,
Jeg mener at det var dem der havde været i 'lodrette rum, der havde store problemer, med at springe op på en hylde,
hvilket de normalt ikke har,
Vi ser at balance-evnen er afhængig af synet,
prøv at stå på et ben, og så luk øjnene,

hvis man er på et gyngende skib, og er blevet søsyg,
så kan man gå op hvor man kan se horisonten,
og så fx. lade knæene bøje med skibets gyngen, og holde blikket fast rettet mod horisonten, så vil man hurtigt slippe af med søsygen,

hvis man viser 25 billeder efter hinanden på et sekund,
så oplever Vi billederne som levende, (film)

med lyd er det lidt anderledes, her gør forskellen på mindre end en million'del af et sekund, fra det ene øre til det andet, at Vi oplever rum-effekten,
Vi ser at orienterings-evnen, bl.a. er knyttet til høresansen,

det Vi ser er at balancen og orienteringsevnen, er 'forlængelser', af særligt syns- og høre-sanserne,

ja, intuitionen er en indre sanseevne,
og det findes der nogle interessante eksempler på,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Torben

Min første tanke med den opdeling af sanserne, du beskriver, var også at de ydre sanser er sensorer, som kan få nye input, og de indre "sanser" i højere grad er evner end sensorer.

Imidlertid giver de indre sanser også et nyt indtryk eller oplevelse på samme måde som f.eks. intelligensen der ved at opdele og lægge sanser sammen giver "nye" indtryk, som dog alle baserer sig på oplevelser fra de ydre sanser (intelligensen kan ikke bruges til at opleve, men kan skabe nye oplevelser, som opleves via følelsen).

Jeg tror ikke jeg kalde de indre sanser for sanser, men jeg kan godt forstå at man har gjort det, da disse evner ligger til grund for bestemte typer af sanseindtryk. Man har dog konstateret forskellen ved at give dem forskellige navne (indre og ydre).

Jeg går ikke ud fra at man ligefrem kalder indre sansning for en åndelig proces eller sansning, men kalder man den mental eller psykologisk?

kh
Lasse

Hej igen,

Nej, opdelingen kommer fra en idrætslærer, og her tænker man kun i fysiske termer. Forklaringen på balanceevnen er bl.a. at der findes en væskebalance i det indre øre, som forårsager tab af balance, hvis det kommer i uro. Det er grunden til, at man kan blive rundtosset - væsken bliver ved med at sejle rundt.
:

Disse indre evner er helt klart instinktbåret, dvs. automatfunktioner. Jeg tænker jo ikke på at holde balancen, når jeg går; men står jeg i en uvant situation, f.eks. som linedanser, så må jeg koncentrere mig for at holde balancen.

Det er fascinerende, at disse indre sanser hænger sammen med en (eller flere?) af de ydre sanser. De ydre sanser kan også være forbundet, f.eks. er smagsevnen knyttet til lugtesansen - smager maden ikke lidt dårligere, når man er forkølet?

Jeg kan også godt forstå sammenstillingen af indre og ydre sanser på denne måde, men synes alligevel ikke at de indre kan karakteres som sanser - mere funktioner, evner, talenter, som er afhængige af de ydre sanser.

kh,
Torben

P.s. Martinus kalder iøvrigt gerne de ydre sanser for fysiske sanser, idet han jo også opererer med åndelige sansestrukturer.

Vi smager 4 'ting',
salt sødt surt bittert,
Japanerne mener at der er en femte smag, 'kraft',
så man behøver bare at holde sig sig for næsen, for at konstatere dette,

smage-hold på Landbohøjskolen, har erfaret at hvis man fx lader 10 personer smage farvet vand,
så vil 1-2 sige at det røde er sødt, det gule er surt, og det grønne er bittert,

Kærlig hilsen
Holger